fredag den 15. juli 2016

Boganmeldelse: Viljen til viden: Seksualitetens historie 1 af Michel Foucault

Viljen til viden: seksualitetens historie 1 koster DKK 186,- hos Saxo og du kan købe den lige her.
Dansk titel: Viljen til viden: Seksualitetens historie 1
Original titel: The Will to Knowledge: The History of Sexuality 1
Forfatter: Michel Foucault
Udgivelsesår: 1998
Sideantal: 167
Forlag: Det lille forlag

Forlagets beskrivelse:
Dette bind 1 i et større projekt, som Michel Foucault (1926-84) desværre døde midt i, adskiller sig de efterfølgende bind ved snarere at fremskrive værkets metode og grundsynspunkt end bidrage konkret til seksualitetens historie. Det handler for Foucault primært om at gøre op med det syn på krop og seksualitet, han kalder ’repressionshypotesen’: forestillingen om at engang var seksualiteten fri og lykkelig, men så kom kristendommen og den borgerlige moral og lagde sin klamme hånd på lysten, så den blev undertrykt og derfor skal frigøres. Det er typisk ’faldshistorie’, der overser, at menneskets seksualitet aldrig har været fri og herre i eget (lyst)hus, men altid er blevet formet og dermed disciplineret af sin tid, dens magtforhold og kulturelle-sociale-økonomiske interesser. Det handler derfor ikke om undertrykkelse (repression) og frigørelse, men om at anskue seksualiteten som en plastisk praksis, der til enhver tid ’i-tale-sættes’ – iklædes særlige normer, betydninger osv. – og herigennem ’installeres’ i kulturen. I antikken var eksempelvis pæderastien – forholdet mellem den modne mand og hans betroede elev – en seksualitetsform og –norm, som siden forsvandt, dvs. blev talt og fortolket ud af den kulturelle praksis, og som ikke sig selv afspejlede, hvad vi i dag kalder homosexualitet og/eller pædofili. Renæssancens lægevidenskab viser en vej i seksualitetens italesættelse, som fører til vor egen tid og ligger bag titlen på dette bind 1: nemlig ønskes om indsigt i den seksuelle praksis, i første række fysiologisk (jf. Leonardos omslagstegning), siden psykologisk (jf.  Freud). Denne nye sexologiske vilje til viden taler om sex i et andet sprog end kirken og digterne, og dette kliniske, saglige og moralsk ufarlige sprog bliver en vigtig faktor i modernitetens omgang med seksualiteten i frigørelsens navn: måske nok en frisættelse, men samtidig blot en anden italesættelse, installation og disciplinering. ’Naturlig’ sex er en illusion: alt er formet og tjener til at forme andre kulturelle egenskaber og idealer – mere herom i de efterfølgende bind om henholdsvis Brugen af nydelserne (2) og Omsorgen for sig selv (3).

Anmeldelse:
Det her er måske nok en lidt mærkelig boganmeldelse, for hvordan kan jeg overhovedet have en mening om et værk, som er så anerkendt og gennemtærsket på alle humanistiske studier? Men egentlig er det vel ikke anderledes end anmeldelsen af en skønlitterær klassiker, så her kommer den.
Jeg vil lige starte med en meget kort indføring i nogle af Foucaults vigtigste begreber;
det første han kredser om i Viljen til viden: Seksualitetens historie 1 er begrebet diskurs. Foucault bliver af mange anset som diskursens ophavsperson, og han forstår diskurser som regelmæssigheder i udsagn. Forenklet kan man sige, at når noget regelmæssigt gentages, så får det status som diskurs. Det næste begreb, som er det Foucault oftest citeres for og anvendes til at sige noget om, er hans magtbegreb. Magt har traditionelt set været forstået som en besidderisk størrelse – nogen kan have magt og udøve den over for andre. Men i en foucauldiansk forståelse er magt ikke noget man kan have, fordi magten er allestedsnærværende og kan udøves forskelligt på forskellige tidspunkter. Igen er Foucault optaget af sproget – hver gang vi taler om noget, tillægges det magt. For hver gang vi taler om, at grønsager er gode for os, at gravide ikke må drikke alkohol og at piger er mere følsomme end drenge, så skaber vi magtfulde diskurser. Til at beskrive denne normalisering af visse forestillede sandheder bruger Foucault betegnelsen governmentality, som er en sammentrækning af det engelske government rationality (en måde at tænke på/forstå staten) og mentality (mentalitet). Begrebet dækker over kollektive forestillinger om, at visse samfundsstrukturer er absolutte. De er altså blevet så normaliseret, at de fremstår som biologiske sandheder.
Governmentality bruges både (eksternt) af staten til at kontrollere individet (det ses fx i diverse sundhedskampagner såsom ”Get Moving” eller den gode gamle ”6 om dagen”, men også (internt) af individet selv, som er underlagt diskursen og derfor ser det som en selvfølgelighed at hun skal bevæge sig minimum 60 minutter hver dag og sørge for at få 6 stykker frugt eller grønt.
Med udgangspunkt i seksualitet undersøger Foucault, hvordan diskurser konstrueres. Han beskriver hvordan de vækkes til live, når vi taler om dem, og hvordan denne italesættelse er magtfuld og (selv)regulerende.
Titlen er måske nok en smule misvisende, for selvom hans teori tager udgangspunkt i seksualitetens historie, så er der meget begrænset fokus på seksualitetens historie, og bogen handler i langt højere grad om konstruktionen af seksualitetsbegrebet og diskursiv magt.
Hvis man er helt ny Foucault-læser vil jeg foreslå, man lægger blødt ud med sekundær litteratur. Hans teorier er komplekse og det kræver øvelse at følge hans tankegang, men som alt andet bliver det lettere, jo mere man gør det. For et år siden holdte jeg mig primært til den sekundære litteratur, men nu kunne den her ryge på en uges tid – og den er altså guf for den diskursinteresserede!
Jeg læste i øvrigt lige denne artikel (2003), hvor der står følgende:

”Foucault vil være en generel reference for tre generationer af intellektuelle. Men min opfattelse er, at han ikke vil overleve og blive en intellektuel konge som Max Weber eller Jürgen Habermas. Foucault er en inspirator. Foucault er ikke til efterfølgelse.”


Jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at Foucault blot er en dille. Hvad tror I?

4 kommentarer:

  1. Åh, hvor lyder det som en spændende bog. Jeg har, ligesom Stine, flere gange kigget på bøgerne, men nu er jeg da vidst nødt til at få dem læst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov, jeg tror der skete en fejl. Jeg ville have skrevet kommentaren til Glem det, Dårligt nyt, En smule håb, men kommentaren endte her.

      Slet
    2. Det var da underligt, at den er havnet her. Jeg blev godt nok også overrasket over, at nogen gad snakke med mig om Foucault. Haha.
      Jeg synes helt sikkert, du skal læse dem. De er simpelthen bare fantastiske!

      Slet
    3. Det var da underligt, at den er havnet her. Jeg blev godt nok også overrasket over, at nogen gad snakke med mig om Foucault. Haha.
      Jeg synes helt sikkert, du skal læse dem. De er simpelthen bare fantastiske!

      Slet