lørdag den 22. oktober 2016

Læsevaner og manglende tid

Jeg kan ikke huske, hvornår i mit liv – hvis nogensinde – jeg har måtte nedprioritere læsning i samme grad, som jeg gør det lige nu. Og jeg hader det!

Jeg læser primært af to grunde; den ene grund er, at det er den ultimative afslapning for mig – en slags kilde til indre ro. Den anden grund er, at den levede hverdag naturligvis ikke altid kan være et eventyr, et drama eller en kærlighedshistorie, men med en god bog, kan jeg alligevel komme hele følelsesregistret igennem på en enkelt dag og flygte lidt, når det virkelige liv bliver trivielt.
Efter jeg er flyttet til Tokyo, har jeg været nødsaget til at ændre på mine læsevaner, som I Danmark var en fast rutine med læsning om morgenen på udvalgte, stile dage, om eftermiddagen på udvalgte dage og hver aften (jeg ser stort set aldrig TV, så det giver god læsetid). Aftenlæsning har især været vigtigt for mig, fordi jeg hele mit liv har haft svært ved at sove, og læsningen hjælper med at blokere for tankemylder, fordi jeg kan ligge og tænke på bogens handling, fremfor morgendagens gøremål eller dagens uløste opgaver.
Sidst, men ikke mindst, var der selvfølgelig også weekenderne, hvor jeg kunne bruge en hel søndag under et tæppe på sofaen, med en varm kop kaffe og en god bog.
Min nuværende mødetid hedder 9-17, så eftermiddagen er i hvert fald udelukket. Og jeg prioriterer selvfølgelig så vidt muligt at komme ud og opleve, så snart jeg har fri. Derfor bliver der heller ikke læst det store i weekenderne, fordi jeg får lidt dårlig samvittighed, hvis ikke jeg tager ud og oplever Tokyo, når muligheden er der.

Imidlertid har jeg udviklet nye læsevaner, som dog ikke er af samme rutinemæssige karakter, som dem i Danmark. I Tokyo har jeg altid en bog i tasken og den ryger fluks op, når jeg venter på toget, står i toget eller drikker en kop kaffe. Der er ingen tvivl om, at læsning har en anden funktion her eller at det i hvert fald bruges som en flygtig afledning i den typiske japanske 70-timers arbejdsuge. Jeg ved selvfølgelig godt, at pendlere i Danmark også læser, men her hiver folk deres bog frem, læser en halv side eller et par linjer, for så at stå af på næste stop, og det er altid muligt, fordi ingen taler, når de sidder i togene, Nu er jeg selv begyndt at gøre det samme, hvilket betyder, at jeg kommer til at savne fordybelsen i min læsning. Jeg er sikker på, I ved, hvad jeg mener. Den oplevelse, der først opstår, når man lige har læst et par kapitler og har svært ved at stoppe igen. Det savner jeg! En anden ting, som virkelig krævede indre overtalelse var, at læsningen oftest må foregå stående med én hånd, hvilket betyder, det oftest er nødvendigt at bøje bogryggen. Oh, rædsel! Oh, jammer! Oh, klage! (gæt en bog!). Hvordan har I det med bøjede bogrygge?

2 kommentarer:

  1. Oh no - ikke bøjede bogrygge! Jeg er så ømskindet, nå det gælder bøger :D

    Kan du ikke bruge e-bøger i stedet - evt. låne dem via ereolen.dk eller ereolenglobal.dk ?


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    Ps. Jeg elsker at læse, men jeg ville altså også prioritere Tokyo-udflugter højere :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg også altid været. Og jeg er det stadig, men det virker bare som om, at det er min eneste mulighed for at læse. Jeg bryder mig ikke om at læse e-bøger, for mig er fornemmelsen af bogen halvdelen af læseoplevelsen. Men ellers havde en Kindle helt sikkert været det smarte alternativ! :)

      Mange hilsner,
      Maria

      Ps. Det er store sager, der bliver afsløret her! ;)

      Slet