lørdag den 21. oktober 2017

Boganmeldelse: Alle historierne om Snøvsen af Benny Andersen

[Sponsoreret] Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar fra Bog&Idé, som sælger de skønne og skøre historier lige her.
Titel: Alle historierne om Snøvsen
Forfatter: Benny Andersen
Udgivelsesår: 2017 (jubilæumsudgave)
Sideantal: 444
Forlag: Gyldendal

Er skattevæsenet mon et venligt væsen? Hvordan gør man en myg til en elefant? Og er der virkelig en mening med at skyde hvide pinde efter ting?
Det var naturligvis et skønt gensyn med Snøvsen og Eigil, som var blandt barndommens absolutte storfavoritter, men jeg var også spændt på, hvordan de to ville klare en voksens genlæsning. Der er jo meget på spil, når man tillader sig selv at genforske barndomsfavoritter, for hvad hvis det viser sig, at man slet ikke forstår barndommens begejstring? Mere om det senere.
---------------------------------------------------------
Alle historierne om Snøvsen er en jubilæumsudgave, som blev udgivet i anledning af moderne børnelitteraturs 50-års jubilæum. Fem klassiske børnebøger blev udvalgt, og Snøvsen var naturligvis en af dem. Genudgivelsen indeholder, som titlen afslører, alle historierne om Snøvsen, som er Snøvsen og Eigil og katten i sækken, Snøvsen på sommerferie, Snøvsen og Snøvsine og Snøvsen hopper hjemmefra.
I Snøvsen og Eigil overhører Eigil sine forældres samtale, hvor hans far fortæller om en kollega, der er gået fra Snøvsen. Det er ikke første gang, Eigil hører om folk, der er gået fra Snøvsen, og derfor beslutter han, at hvis han nogensinde møder en Snøvs, så vil han aldrig gå fra den. Og nu må jeg komme med en spoiler alert – for det gør han, han møder en Snøvs, og sammen begiver de to sig ud for at finde katten i sækken og hele molevitten. I Snøvsen på sommerferie har Eigil fået sommerferie og de to venner hygger sig med at øve sig i at hoppe og spille fodbold. Men da Snøvsen vil vise, hvor højt, han kan sparke, flyver han selv med bolden og havner midt i en bunke gulerødder. Inden længe bliver han solgt som gulerod og skal finde ud af, hvordan han kommer hjem, så han kan være Eigils Snøvs igen. I Snøvsen og Snøvsine, får Snøvsen foræret en smuk Snøvsine i sne, som han øjeblikkeligt kaster sin kærlighed på og skriver søde sange til. Men pludselig en dag er Snøvsine ikke at finde, og den stakkels Snøvs må finde ud af hvorfor. I den sidste fortælling, Snøvsen hopper hjemmefra, har alle for travlt til at tale med Snøvsen, og det er Snøvsen selvfølgelig godt træt af! Derfor beslutter han at gå fra dem alle sammen, og vi følger hans flugt  (og måske også hans hjemkomst). Jeg afslører selvfølgelig ikke noget. ;)
---------------------------------------------------------
Jeg skrev indledningsvis, at der er meget på spil, når man tillader sig selv at genopdage sine barndomsfavoritter, for det kan jo vise sig, at man slet ikke forstår barndommens begejstring. Men det gjorde jeg heldigvis, og jeg tror måske endda begejstringen var endnu større nu, end den var, da jeg fik den læst højt som barn. Jeg var i al fald ikke langt inde i bogen, før jeg sad og kluklo over de passager, som udgør Snøvsens helt store styrke. De mange underfundige, sære og til tider meningsløse talemåder skaber undren for barnet, som ikke kan forstå dem, hverken som talemåder eller bogstaveligt talt, og derfor får en fest ud af at forestille sig de billeder, de medfører. For den voksne er det mindst lige så sjovt, fordi den voksne læser bliver gjort bevidst om det fjollede i, at den fattige ikke ejer en rød reje og inviteres ind i børnenes verden, når vi skal forestille os, at alle er gået fra den stakkels snøvs, eller at de har taget hele molevitten.

En skøn genlæsning af en gammel barndomsklassiker. Den skal læses igen og igen og igen!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar