Boganmeldelse: Pulsens Koordinater af Nanna Lundgaard Arbøl

Pulsens Koordinater udkommer d. 27. februar 2016. Den koster DKK 179,- og kan forudbestilles lige her.

Titel: Pulsens Koordinater

Forfatter: Nanna Lundgaard Arbøl

Udgivelsesår: 2016 (27.02.2016)

Sideantal: 108

Forlag: Copenhagen Storytellers

Forlagets beskrivelse:

Pulsens Koordinater er en kunstnerisk rejse, om det at miste sig selv og finde sig selv i processen. Historien begynder med en kvindes mistede hjerte, og tager dig med igennem et sanseberusende hav af følelser, tanker og nye erfaringer. En skyggevandring gennem Københavns gader i jagten på hendes indre puls og storbyens vildskab, med hver tekst som et koordinat på denne rejse.

Anmeldelse:

Da Nanna Lundgaard Arbøl spurgte, om jeg ville anmelde hendes seneste bog, Pulsens Koordinater, kunne jeg kun takke ja.

Jeg nærer stor kærlighed til lyrik, og da jeg læste ovenstående forlagsbeskrivelse, var jeg solgt.

Kombinationen af en ung kvinde, som prøver at finde sig selv, mens hun vader rundt i Københavns gamle gader og dokumenterer sin rejse undervejs, er simpelthen så vellykket. Der ligger en æstetik i sproget, som sjældent ses i nyere lyrik, og som gav mig associationer til ældre lyrik, i særdeleshed Tove Ditlevsens digtsamling Pigesind. Pulsens Koordinater og Pigesind er vidt forskellige i deres form og opbygning, men alligevel oplever jeg bare så mange ligheder i  tema, stemning og ikke mindst i det  lyriske udtryk. Samtidig er Pulsens Koordinater helt sin egen og ikkesammenlignelig, og gemmer på et kamufleret snert af humor i de lyriske strofer.

Jeg læste den lidt, som man ville læse en julekalender. Jeg gav mig selv en gade (eller to) om dagen, fordi jeg syntes, at hvert digt fortjente ro og eftertænksomhed. Hvis jeg skulle læse den igen, ville jeg gøre det på samme måde. Den er svær at lægge fra sig, men de efterfølgende tanker er, i min optik, mindst lige så vigtige, som selve læsningen.

Tak for en god læseoplevelse, Nanna.

Bogen udkommer d. 27. februar 2016, og kan forudbestilles lige her.  

Bonusinfo:

I 2013 debuterede Nanna Lundgaard Arbøl med digtsamlingen Under Cassiopeia.

Bogbloggere søges

Billedet er hapset fra internettet.

Er der mon nogen derude, som har forslag til spændende bogbloggere, jeg bør følge? Jeg er alt for dårlig til at browse rundt og lede, da jeg hurtigt mister overblikket (og tålmodigheden). Men jeg ved jo, at der gemmer sig en masse skjulte skatte i cyberspace. 

Da min bogsmag er meget bred, er det lettere at nævne, hvad jeg ikke er til. Jeg er ikke så meget til YA og fantasy, men hvis der også blogges andet litteratur, vil jeg vældig gerne følge med alligevel. Jeg nyder gode anmeldelser, og en del af oplevelsen for mig er også et smukt billede. Jeg håber I vil bidrage med spændende forslag.

Som eksempel på en blog, jeg elsker, kan jeg nævne Anne Nikolines;

https://windblownpages.wordpress.com/

det skyldes både diversiteten i boggenrer, de omhyggelige anmeldelser og selvfølgelig de helt utroligt smukke billeder.

HIT ME! :) 

Boganmeldelse: Fagre nye verden af Aldous Huxley

Bogen kan købes hos bogreolen.dk for DKK 156 (kræver medlemskab). Eller uden medlemskab hos Saxo til DKK 219.

Originaltitel: Brave New World

Dansk titel: Fagre nye verden

Forfatter: Aldous Huxley

Udgivelsesår: 1932 –oprindeligt (min version 2009)

Sideantal: 211

Forlag: Hovedland

Forlagets beskrivelse:

Fagre nye verden er en klassiker, der stadig giver stof til eftertanke i en nutid, hvor iPod'en og Prozac sørger for en livslang digital-kemisk lykkerus, og hvor Facebook-profilen giver dig evigt liv, i hvert fald i cyberspace.

Allerede for 77 år siden advarede Huxley imod nedbrydningen af de familieværdier og -strukturer, som det moderne samfund har frisat os fra.
I Fagre ny verden har et totalitært samfund via gensplejsning og ensretning medført en streng femdelt klassestruktur, der håndhæves af anonyme autoriteter fra fødsel til død. En modvilje mod bøger og blomster indpodes ved hjælp af elektriske stød, mens børnene stadig er babyer. I stedet fremkaldes en kunstig lykketilstand gennem masse-producerede varer, som
humlebi-hvalpe og designer-drugget Soma.

Huxley beskrev selv sin Fagre ny verden som et ´mareridt´, et foruroligende, kærlighedsløst og endda uhyggeligt sted. Det var ikke hensigten at fremmane, hvor vidunderligt livet kan være, hvis det teknokratiske menneskes ´kreativitet´ fik frit løb, men at advare imod de totalitære samfund, man i 1932 så konturerne af, hvad enten det måtte være sovjetisk kommunisme, Fords amerikansk kapitalisme eller hvad med de totalitære træk, som vores velfærdssstat frembyder flere og flere af.

Anmeldelse:

Min kærlighed til dystopier/samfundskritisk litteratur startede (så vidt jeg husker) allerede, da jeg som teenager læste De gale af Kim Fupz Aakeson og Fluernes Herre af William Golding.

Tanken om alternative samfundsstrukturer fascinerer mig og synes altid at vække min nysgerrighed. Jeg foretrækker, at de er nogenlunde realistiske og ikke indeholder zombier, vampyrer osv. Jeg var helt vild med 1984 af George Orwell, og mine forventninger til Fagre nye verden var (latterligt) høje.

I bogen er verdens befolkning delt op i to kategorier; de civiliserede og de vilde. De civiliserede bor i et totalitært samfund, hvor de blandt andet reguleres/disciplineres med hypnopædiske (påvirkning under søvn) læresætninger såsom; ”at kassere er bedre end at reparere” og ”et gram i tide sparer en for at lide”. I sidstnævnte sætning hentydes der til de Soma-piller, som befolkningen tvangsfodres med for at opnå en apatisk lykkerus.

Om end jeg fandt samfundsstrukturen og beskrivelsen af samme interessant og tankevækkende, blev jeg nok aldrig helt opslugt af selve fortællingen. Jeg fandt ikke rigtig en identificerbar karakter, og det gjorde læsningen lidt tung. Alligevel opfyldte bogen sit arbejde. Den skabte en endeløs tankemylder om måden vi lever på. For selvom vi ikke benytter hypnopædi i vores samfund, så er mange af Huxleys (mareridts)tanker blevet realiseret

Det er fx sjældent vi får repareret noget, fremfor at smide det ud. Det er ikke mange årtier siden, butikkerne kunne sælge en telefon eller radio med løftet om, at den ville holde hele livet. I dag er langt de fleste slet ikke interesseret i at tingene skal holde for længe, for den nye model venter lige om hjørnet. Og den er man jo næsten nødt til at have.

Så er der selvfølgelig også Huxleys Soma, som er den pille befolkningen får hver dag. Den ligner umiskendeligt de antidepressiver, som en halv million danskere efterhånden er blevet gjort afhængige af.

I kan nok høre, at Fagre nye verden er en øjenåbner, som giver plads til eftertænksomhed og overvejelser om, hvordan vi lever.

Bogen var på min klassikerliste, og omend jeg aldrig blev helt opslugt af fortællingen og dens karakterer, vil jeg alligevel anbefale alle at læse den. Anbefalingen sker på baggrund af, at en mand i 1932 skrev en dommedagsprofeti, som vi er godt i gang med at opfylde i dag. Men måske kan bogen være med til at åbne for overvejelser om alternativet til forbrugsfesten, Soma og designerbabyer.

God f0rnøjelse! J

Boganmeldelse: Nike af Caspar Eric

Nike kan købes her på Saxo.com for 175,- DKK.

Titel: Nike

Forfatter: Caspar Eric

Udgivelsesår: 2015

Sideantal: 88

Forlag: Gyldendal

Forlagets beskrivelse:

Den unge mand i Caspar Erics "Nike" har ’et lille spasserben’. Han er født med cerebral parese. Handicappet giver ham et særligt vrid i hoften, som på én gang får ham til at ligne en græsk statue og en krop, der langsomt degenererer.
Med en ny, mere rå og afklaret tone folder Caspar Eric sit poppede univers ud omkring den erfaring at være en krop, samfundet ikke ved, hvordan det skal rumme: ”alle de komplimenter/jeg har modtaget er/nogle meget tunge guldkæder/jeg ikke kan returnere".

Midt mellem cyborg-film og fællesmøder i kollektivet skal digtsamlingens hovedperson igen og igen afgøre, hvornår han vil fortælle om sit handicap. Om han vil påtage sig den handicappedes identitet. På arbejdet og med den elskede. Til fest og på hospitalet. Med udspring i sit idiosynkratiske univers og med absolut gehør for NU stiller Caspar Eric spørgsmålet om, hvad der er en normal krop, og hvordan vi skal forholde os til de kroppe, der falder uden for normalen. En usentimental og skarpskåret bog om at være en ung handikappet krop i verden.

Anmeldelse:

Det eneste jeg kendte til forfatteren da jeg påbegyndte læsningen af Nike var, at han tidligere havde udgivet bogen 7/11. Mit kendskab til Caspar Eric udviklede sig dog hurtigt, da min trang til at Google ham synes umættelig. Jeg fandt diverse artikler og interviews, som udelukkende medførte en yderligere vækkelse af nysgerrigheden.

Det er langt fra hver gang jeg læser en bog, jeg får lyst til at Google forfatteren. Men med Nike, var jeg simpelthen nødt til at finde ud af, hvem der gemte sig bag ordene.

Hovedpersonen er forfatteren selv og bogen er skrevet i jeg-person. Både fortællestil og indhold er meget personligt og der er mange henvisninger til et tidligere forhold, livet i kollektiv og de sociale medier. Men uanset hvilke emner bogen behandler, synes den at vende tilbage til forfatterens egen forbitrelse over sit handikappede ben, som hele tiden er udgangspunktet for spørgsmålet om, hvad der er normalt og hvornår vi betragter nogen som normale.

Digtet virker på mange måder, som en form for identitetskrise; forfatterens egen tvivl om, hvorvidt han er normal eller handicappet og om et handikap nødvendigvis medfører unormalitet.

Jeg læste Nike på en aften, og jeg tænker også at den netop skal læses sammenhængende, fordi der ikke er nogen åbenlyse pauser. Det er et ungt og letlæseligt sprog, og nydelsen bestod bl.a. af alle de gange, hvor jeg tænkte; ”hey, det kender jeg godt!”.

Caspar Eric efterlader sig selv fuldstændig blottet. Og jeg er vild med det!

·      Bonusinfo:
Caspar Eric refererer gentagne gange til sit ”spasserben”, som er resultatet af cerebral parese.

·      En af mine (mange) Google-søgninger, fortalte mig at han er født i 1987 -og min begyndende fandom jubler over at være født samme år.