Boganmeldelse: Bogen om magt af Saunders, Songhurst, Amson-Bradshaw, Salami & Scarlet

Jeg modtog bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Bogen om magt: Hvad er magt, hvem har den – og hvorfor?

Forfattere: Saunders, Songhurst, Amson-Bradshaw, Salami & Scarlet

Forord: Roxane Gay

Illustrationer: Joelle Avelino & David Broadbent

Oversætter: Eva Mosegaard Amdisen

Udgivelsesår: 2020

Sideantal: 64

Forlag: Forlaget Albert

Bogen om magt svarer på det, dens titel spørger til. Den dykker ned i, hvad magt er, hvem der har den, hvordan den opstår og hvorfor. Den kortlægger magtbegrebet for et yngre publikum og tilbyder konkrete forklaringer på det abstrakte begreb.

Magt er et abstrakt og vanskeligt fænomen at få greb om, men i Bogen om magt gøres begrebet tilgængeligt på en måde, som appellerer til enhver, der gerne vil have en pædagogisk introduktion. Bogen egner sig særligt til børn fra ca. 9-årsalderen, som vil få mest ud af at læse den med en voksen. Men den er også oplagt til et ældre publikum, som søger en grundlæggende forståelse.

Ved at give læseren en forståelse af sin egen position i familien, blandt venner, i skolen, i samfundet og i verden, formidler bogen det vanskelige begreb og formår at gøre det konkret og livsnært. Den forklarer, at magten er neutral, og at dens udfald afhænger af, hvordan den bruges og af hvem. Den beskriver magt som en kraft, der både kan skabe positive forandringer i et samfund, men også kan misbruges og gøre skade på befolkningsgrupper eller enkeltpersoner. Herved understreger den også, at alle – inklusive børn – kan bruge magt til at skabe positiv forandring i verden. Der er gjort meget ud af at placere magten i en historisk kontekst, hvor kendte historiske figurer inddrages (som fx Nelson Mandela, Mahatma Gandhi, Rosa Parks, Malala Yousafzai mm.) som eksempler på positiv magtanvendelse. Deres indsats for at skabe positive forandringer i verden, fremkalder eftertænksomhed og selvrefleksion. 

Hvert kapitel er opdelt i korte, overskuelige bidder, som er suppleret med tegninger, der understøtter teksten. Temaer såsom køn, seksualitet, race, borgerrettigheder og mobning inddrages, og alle afsluttes med en tænkeboks, der opfodrer læseren til at overveje sin egen position i verden og mulighed for at bidrage til positive forandringer. Bagest i bogen finder læseren både en ordliste og en inspirationsliste med forslag til yderligere læsning i bogens ånd. Herunder der også er et telefonnummer til børnetelefonen, som læseren opfordres til at bruge, hvis hun føler sig utryg hjemme eller i skolen. Bogen er oplagt til skolebrug og til samlæsning med en voksen.

Konkurrence: Vind bøger til hjemmetider

Danmarks gradvise genåbning begynder så småt i denne uge, men vi skal stadig blive hjemme – også selvom udrejselængslen for mange er større end nogensinde. Heldigvis har vi bøgerne og med dem kan vi komme vidt omkring. I samarbejde med Lindhardt og Ringhof og Forlaget Carlsen inviterer jeg en heldig vinder på rejse til Mumidalen, Sydamerika og Norge og ind i svømmehallens omklædningsrum, på værtshus og til lasagne og rødvin i et dansk villakvarter. Du kan godt glæde dig!

Konkurrencen foregår kun på Instagram, og du finder den ved at klikke her.

Held og lykke! 🍀

Coronatider: Verden åbner sig med bøger

Vi rejser verden rundt

og kærtegner en kind.

Bøgernes verden åbnes hjemme,

mens vi viser samfundssind. 📖🌍

Verden åbner sig med bøger, og det budskab vil jeg og 15 andre bogbloggere brede i det virtuelle landskab. Det er hårdt at blive hjemme. Det er hårdt at føle sig låst. Men bøger er adgangen til fremmede mennesker, nye kulturer, nabolande, familiefester og meget mere. Verden åbner sig med en god bog, så bliv hjemme og omgiv dig med gode læseoplevelser. Vis samfundssind ved at opleve verden hjemmefra. 📖🌍💛

Instagramopslaget findes lige HER!

De skønne mennesker består af:

@litfix

@bogoplevelsen

@wondrouslybooked

@yas_youngadults

@flyvmedmig

@thebookranter

@krummeskrummelurer

@bogblogger.dk

@annenikoline

@readingraindrops

@bookmeupscotty

@frktineskrimitanker

@sidsesbogreol

@skrivepulten

@bausagerbooks

@book_a_rest

Vi håber, alle vil dele det gode budskab med hashtaggene:

#verdenienbog

#bogbloggerebliverhjemme.

Pas på jer selv og hinanden.

Tak! 🙌🏼❤️

Boganmeldelse: Fruen - en datters historie om kærlighed og frihed af Malene Lei Raben

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Fruen - en datters historie om kærlighed og frihed

Forfatter: Malene Lei Raben

Udgivelsesår: 2020

Sideantal: 285

Forlag: Gyldendal

Med Fruen beskriver Malene Lei Raben et kompliceret, inficeret og letantændeligt mordatterforhold. Spændingen er så intens, at man nærmest lister sig ind i næste kapitel – velvidende, at eksplosionen venter lige om hjørnet.

I 2014 læste jeg første gang, Søren Ulrik Thomsens digtsamling Rystet spejl. Det hører til sjældenheder, at jeg husker årstal for mine læseoplevelser. Men lige netop denne rumsterede i mig året ud – måske endda længere. Og Malene Lei Raben har muligvis haft samme oplevelse, for hun indleder sin bog med:

Den gådefulde tid

jeg lige netop ikke har kendt

som andet end dufte og svimmelhed

i klædeskabe og dansemusik

men hvis lys som gennem en tonet rude

faldt på mig fra dit blik

og nu for anden gang er forsvundet

så jeg resten af livet

aldrig mere skal være et barn.

Med disse ord er stemningen sat, og jeg forbereder mig på, at vi nu skal derind, hvor det gør allermest ondt.

Vi lander midt i betændt relation mellem mor og datter, som bygger på et fundament af bebrejdelse, skyld og dårlig samvittighed. Malene og hendes storesøster vokser op i en tid, hvor man gør et ihærdigt forsøg på at udviske konventionelle familieformer og nedbryde de indbyggede hierarkier, forældretitlerne skaber. Mor hedder derfor Birgit, men i samtaler søstrene imellem, hedder hun Fruen. Fruen er en stærk og intelligent kvinde. Hun bruger kløgt og styrke til at nå til tops i livet, men det er også disse egenskaber der sikrer, at hun har overhånden i enhver relation. Særligt den til sin datter.

Søstrene vokser op i 70’erne, hvor fri leg synes at kendetegne hverdagen. Fruen bestiger hastigt karrierestigen, og det ene prestigefyldte job erstatter det næste. Hun er alenemor og har været det, siden den yngste datter blev født. Forældrenes skilsmisse har været fjendtlig og hadsk, og de to søstre lærer at hade deres far og have ondt af den stakkels mor, han svigtede. Selvom der er en far i billedet, tager han ikke over, når fruen skal på en af sine utallige forretningsrejser.

Fra pigerne er helt små lærer de at være alene hjemme og passe sig selv. Store dele af hverdagen og det liv, de fleste kender, er så omvendt, at det minder læseren om en tragisk Pippi Langstrømpe-fortælling. Malene opdager sin anderledes hverdag, når hun leger med jævnaldrene, der skal sidde pænt ved bordet, har faste sengetider og får børstet tænder af en voksen.

“For mig var det som at være på besøg i et fremmed land beboet af mystiske mennesker, af forældre i par, dyr smag og gode manerer.”

Med undren og foragt betragter hun alt det, hun har lært at forkaste som småborgerlighed og kvælende lænker.

Friheden er stor, men det er utrygheden også. Børnene ses som voksne, selvstændige individer, og derfor svigtes de ofte, for deres behov for en voksen anerkendes ikke.

Da Malene bliver teenager, ændres deres relation. Det er svært for Fruen, som altid har været i stand til at sejre, at hendes datter er nået en alder, hvor hun ikke lader sig kontrollere. Malene bliver lige så stærk, intelligent, viljefast og selvstændig som sin mor, men trods deres ligheder møder hun ikke accept og anerkendelse. Det bliver begyndelsen på en livslang kamp og uendelige regnskaber over, hvem der har flest point på hengivenheds og opofrelses-kontoen. Følelser er ikke gratis i deres betændte relation, og hvis du skal elskes, så koster det.

Da Malene er voksen, bliver Fruen syg med kræft, og sygdommen bliver hendes endelige trumfkort. Med den vinder hun magten tilbage, for når man er døende, er man i en særlig position, hvorfra det er tilladt at herske, kræve og være en hjælpeløs stakkel på samme tid. Manipulationen og den følelsesmæssige afpresning fortsætter, men relationen bevares til det sidste.

Fruen skriver sig ind i en lang tradition af mordatter-skildringer, og Malene Lei Raben tilfører en historisk ramme, som forklarer – men aldrig undskylder – svigtet af en forsømt børnegeneration.

Det er en barsk fortælling, og hverken Malene eller hendes mor skånes i fremstillingen af deres relation. Den brutale ærlighed fører os dybt ind i de mørkeste kroge af menneskets sind. Imens forsøger læseren at skabe en form for logik i de absurde og destruktive handlinger, der bliver ved med at sabotere deres forhold og også relationen til andre familiemedlemmer. Men til trods for deres usunde relation elsker de hinanden og de er forbundet, som mødre og døtre måske altid er det.

Man behøver ikke en betændt relation til sin mor for at finde genkendelse i Fruen – de mønstre deres konflikter følger er almenmenneskelige: Vi angriber, når vi føler, vi er udsat eller i fare. Og faren kan være mange ting.

Både opbygning og indhold trækker stærke tråde til klassikeren Voldsomme bånd, og jeg tør garantere, at hvis man elsker den ene, vil man også elske den anden. Jeg selv elsker dem begge, og jeg kan kun anbefale at man læser dem og bliver klogere på sig selv og dem, man elsker.

Boganmeldelse: 'Stien på bjerget' og 'Løven og fuglen' af Marianna Dubuc

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: ’Stien på bjerget’ & ’Løven og fuglen’

Forfatter: Marianna Dubuc

Oversætter: Lone Svane Jensen

Udgivelsesår: 2020

Sideantal: 80

Forlag: Forlaget Albert

Både historien i Stien på bjerget og Løven og fuglen bæres frem ved hjælp af smukke penselstrøg og god fantasi. På tekstsiden er der ikke mere end ca. en sætning pr. dobbeltside, men den knappe tekstmængde inviterer barnet til at bidrage med sine egne fortællinger og gå på opdagelse i illustrationerne.

Stien på bjerget

Fru Grævling har gjort det til sin faste tradition at starte søndagen med en vandretur op ad det store bjerg. Det er en lang tur, men den er også meget smuk, og hun møder mange venner på sin vej. Alle kender fru Grævling og fru Grævling kender alle. Hun er en ældre dame, men hun er altid klar til at give en hånd med, når hun møder sine dyrevenner midt i deres gøremål. En dag får hun selskab af katten Felix, som vandrer med hende op til bjergtoppen. Han begynder at følge hende hver søndag, og han nyder at fru Grævling lærer ham om skovens dyr, om hjælpsomhed og om at følge sit hjerte.

Hun er hans støtte, når han ikke længere kan gå. Men som tiden går må Felix træde til at være den støttende part. Til sidst kan den gamle fru Grævling ikke længere vandre på bjerget med Felix, men Felix fortsætter søndagsvandringen og møder en dag en ny ven, som han kan give sin store viden videre til.

Stien på bjerget er en smuk fortælling om livets cyklus. Den handler om at miste, men også om de spor et nært venskab efterlader. Bogen er en oplagt støtte, når mindre børn oplever at miste en ældre, som har stået dem nær. Den er en indsigt i livets gang og i, hvordan livet fortsætter og nye relationer opstår, selv når de tætteste forsvinder.

Marianna Dubuc laver også selv illustrationerne til sine bøger, og måske er det derfor, de i så høj grad formår at indkapsle stemningen og understøtte historien.

Hendes penselstrøg er lette og omfavnende, og deres mildhed bidrager til den poetiske fortælling.

Løven og fuglen

Løven og fuglen er lige så fin og har samme poetiske udtryk både på indholds- og billedsiden. Her er Løve er i gang med at arbejde i sin have, da han ser en stakkels skadet fugl, som ikke kan flyve. Han tager den med ind og lader den blive, så de sammen kan komme igennem vinteren. Da vinteren er omme, er den lille fugl igen så god som ny, og den flyver afsted mod fjerne himmelstrøg. Det bliver Løve ked af, men han lader den flyve sin vej, og til hans store begejstring kommer den tilbage til efteråret, så de kan overvintre sammen igen.

Moralen er vist ikke til at tage fejl af: Hvis du elsker nogen, så sæt dem fri.  

Begge historier bæres frem ved hjælp af smukke penselstrøg og god fantasi, for på tekstsiden er der ikke mere end ca. en sætning pr. dobbeltside. Mere er der ikke behov for, og den knappe tekstmængde inviterer barnet til at bidrage med sine egne fortællinger og gå på opdagelse i illustrationerne. De gør det muligt at give vigtige værdier videre til sit barn helt uden løftede pegefingre. De viser hvordan venskaber kan opstå på tværs af generationer og arter – helt uden at nævne, at fru Grævling er meget ældre end Felix eller at Løve er en helt anden art end Fuglen. Jeg tør næsten vædde på, at det kun er voksne, der bider mærke i den slags ligegyldigheder. For børn er det helt naturligt med nære venskaber mellem fugle og løver.

Begge bøger er oplagte i denne tid, hvor naturen er den primære legeplads og legekammerat, og hvor mange har behov for at forholde sig til frygten for at miste en, de elsker.

Man behøver ikke være et barn for at nyde disse fine børnebøger. Deres ro og universelle følelsestema samt kunstneriske og poetiske udtryk taler på tværs af alder, og herhjemme kunne to voksne til fulde nyde skønheden og dybden i begge bøger. Det er gedigne familiebøger, der bør nydes i samværet med andre.