onsdag den 30. maj 2018

Boganmeldelse: Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard

Jeg fik tilsendt et eksemplar til boganmeldelse fra forlaget, men bogen kan købes til DKK 170,- hos Bogreolen.dk lige her.

Titel: Hvis der skulle komme et menneske forbi
Forfatter: Thomas Korsgaard
Udgivelsesår: 2017
Sideantal: 314
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Man kan næsten lugte de døde dyr på gårdspladsen og mærke støvet i luften, når man træder ind i fortællingen om 13-årige Tue og hans dysfunktionelle familie
Tue bor sammen med sin mor, far og to mindre søskende på en gård uden for Skive i Midtjylland. Gården bebos også af de omtrent otte beskidte hunde, af en flok bakteriebefængte rotter og gårdspladsen er fyldt med ragelse og døde dyr. Som familiens otte hunde lever også de tre søskende uden den store indblanding fra voksne. Alle håber de på, at der er mad til i morgen og at den samme t-shirt kan holde ugen ud uden at stanken fra den vækker alt for stor opsigt.
I 53 korte kapitler lærer vi familien at kende og vi får indsigt i farens kamp for at holde sig selv og sin familie oven vande økonomisk. Han er en presset mand med et lunefuldt temperament, og både mor og børn må tage i mod fysiske og psykiske udbrud fra den vægelsindede forsørger. Tues mor er altid hjemme, men mentalt fraværende. Efter at have givet fødsel til et dødfødt barn har hun trukket sig ind i sig selv, og hendes liv foregår i et isoleret rum foran computeren. Her sidder hun indhyllet i sin cigaretrøg fra morgen til aften, mens hun spiller online kasinospil for lånte penge. Moren er ikke den eneste, der låner penge. I forsøget på at beholde gården (og få mad på bordet), låner faren også gentagne store pengebeløb af sin bror, som forventer varig taknemmelighed og ydmyghed som modydelse. Der findes ikke nogen form for stabil hverdag på gården, alt er op til tilfældighederne, og man taler ikke sammen om andet end praktiske gøremål.
Tue har ikke mange venner, og som de fleste andre teenagere bruger han meget energi på at forestille sig, hvad andre tænker om ham og hans familie. Til sin konfirmation er han for eksempel iklædt en Ralph Lauren-skjorte, som han finder grim, men “ingen kunne være i tvivl om, hvor meget den havde kostet”. Da han får introduceret internettets uendelige adgang til gratis porno af en klassekammerat, begynder han så småt at forstå, at det ikke er damerne, der vækker hans lyst. Den unge teenager får øjnene op for sin egen seksualitet, og den bliver blot endnu en kendsgerning, der får ham til at føle sig fremmedgjort i den lille landsby.
Hvis der skulle komme et menneske forbi er en solid skildring af det Danmark, der ellers kan være begrænset adgang til. Titlen bruges i bogen som O.P.’s (mormorens overvægtige mand) undskyldning for altid at have rigeligt med slik liggende: “Det er jo godt at have noget liggende, hvis der skulle komme et menneske forbi”. Men undervejs overvejer læseren, hvordan det ville være gået de tre børn og familien som helhed, hvis et menneske ikke bare var kommet forbi, men også havde grebet ind overfor den tyranniserende far, den apatiske mor og en hverdag, hvor hverken mad eller rent tøj er en selvfølgelighed.
Jeg kom aldrig helt ind under huden på Tue, og det er måske også en bevidst strategi fra Korsgaards side. Familierelationerne bærer generelt præg af, at ingen rigtig kender eller forstår hinanden, for eksempel bliver Bedste konsekvent spurgt, om hun bruger sukker i kaffen (trods ugentlige besøg), og den fodboldhadende Tue får en fodbold som sangskjuler til sin konfirmation. Alle i den lille flække ved hvem hinanden er, og alligevel ved de intet om hinanden.
Forfatterens største styrke er skildringen af miljøet, han tegner et levende billede af en fattig, nærmest uhumsk gård i Udkantsdanmark og dens afstumpede beboere. Det er ikke en bog, der gemmer på de store overraskelser, men det er en solid fortælling om en dysfunktionel familie og en dreng, der skal finde sig selv midt i et liv og en landsby, hvor han ikke passer ind.


Jeg blev flere gange mindet om Daniel Boysens Fordi ilden er vores, og jeg kan anbefale enhver læser, der har nydt en af de to forfatteres værker, at give sig i kast med den andens. God fornøjelse.

tirsdag den 29. maj 2018

4000 FØLGERE GIVEAWAY - Kapitel 4

Så blev det tid til konkurrencens fjerde og sidste kapitel. I denne uge er det Lindhardt og Ringhof, der står for fire store læseoplevelser, som skal gives til én heldig følger på Instagram.


Det kan du vinde:
          &   Haabet af Mich Vraa (som jeg anmeldte her)
    &   Peters kærlighed af Mich Vraa(som jeg anmeldte her)

Konkurrencen foregår kun på Instagram
så hop over og vær med! ☺

mandag den 28. maj 2018

Boganmeldelse: En vase i brystet af Daniel Boysen


Jeg fik tilsendt et eksemplar til boganmeldelse af forlaget, men samlingen kan købes til 118,- hos Bogreolen.dk lige her.


---
Titel: En vase i brystet
Forfatter: Daniel Boysen
Udgivelsesår: 2018
Sideantal: 93
Forlag: Forlaget Silkefyret


de dødes lys
brænder
fra mit hoved

som et mørkt forår
i en udtrådt verden

tanken om at
vende tilbage til

den ro
der var før

jeg fandtes

skræmmer mig

Allerede på første side sætter Daniel Boysen ord på det ordløse. Vi skal alle herfra en dag, og vi kan ikke gå gennem livet uden også at skulle tage afsked med dem, vi elsker. Døden er det centrale tema i forfatterens seneste digtsamling, En vase i brystet, men der er intet dystert eller tungsindigt over rækken af poetiske betragtninger. Samlingen blander erindring med hverdag og koblingen af længsel efter det der var, og et nu der insisterer på at eksistere, gør døden til en svævende realitet, som er skræmmende men uundgåelig – memento mori. Døden sætter punktum for et menneskes væren, alligevel fortsætter samfundet som var intet hændt, og vi kan kun håbe på at have sat spor i nogens liv, også selvom det gør ondt.

alle de fodspor
skaber sår i sandet

De mange digte er delt ind i – det, jeg vil tolke som ­–fire overordnede overskrifter, som læseren skal være særligt opmærksom for at opdage. De er kun diskret fremhævet med fed skrift, men indgår ellers som første vers i et nyt digt; de dødes lys, sommerstorm, moja bieda og sådan ser det ud. Der er ikke skabt store og tydelige overgange mellem digtenes ’kapitler’, som i tråd med samlingens tema om døden netop understreger, at overgangen mellem liv og død er flydende og uundgåelig. I et større perspektiv er der i virkeligheden intet der forandres, når et menneske dør: Skoven er fyldt med træer, fuglene fløjter som de plejer, oktober bliver oktober og færgen sejler stadig. Måske er det netop det, der gør, at morgensolen kan føles som et barberblad.


Formen er lige så enkel som døden selv. Små ord der opløser hinanden, så nye kan tage over. Det lyder måske simpelt, men det enkelte ord er udvalgt og sammensat med andre ord med så stor omhu, at der ikke kan være tvivl om forfatterens mestring af det håndværk, den gode litteratur afhænger af. Det er en sansemættet samling og forfatterens egne fotografier bidrager til læserens oplevelse af liv, lys og elementer, som ikke kan tæmmes af hverken levende eller døde.
Jeg fik tilsendt en hvid bog med flotte gule akvarellignende plamager og sort indramning af titel og forfatternavn. Det gule er nu mindre gult og det sorte bliver for hver læsning mere og mere hvidt. Det er også lykkes mig at tilføje mine egne uheldige pletter og fingermærker, og således bidrager bogens layout også til læserens refleksioner. Den fungerer både som påmindelsen om, at alting udviskes med tiden, men også at det enkelte liv (eller den enkelte digtsamling) får hver sit unikke slid, og jeg er sikker på, at mit eksemplar – eller liv ­– har spor, der ikke kan ses i dit.



søndag den 27. maj 2018

Den store fortælling om matematikken af Mickaël Launay


Jeg fik tilsendt bogen som en overraskelse fra FADL's Forlag, men den sælges også hos Bogreolen.dk til 218,- lige her.

Jeg ved ikke rigtig, om man kan kalde det her for en boganmeldelse, men det er i al fald en snak om en bog, som i allerhøjeste grad fortjener seks kaffekopper!

I slutningen af april udkom Den store fortælling om matematikken af Mickaël Launay på dansk hos FADL’s forlag. Alle der kender mig nu eller har kendt mig tidligere i livet vil forstå komikken i, at en bog om matematik er havnet hos mig. Så jeg vil tillade mig at præsentere fortællingen om min personlige matematikhistorie før jeg præsenterer bogen.

Jeg har altid kæmpet med matematik. Jeg synes ikke, det var sjovt og nytteværdien kunne være så svær at få øje på. Min far og jeg kæmpede en brav kamp hver gang, jeg skulle igennem matematiklektierne i folkeskolen, og det var især her, vi begge blev opmærksomme på, at jeg både har arvet hans stædighed og hans misvilje til at acceptere at have svært ved noget.

Senere lærte jeg, at jeg bare kunne skrive af efter min veninde, og vores lærer må både have vidst og accepteret det, for vi var tre piger, der altid afleverede præcis samme produkt. Den ene (den dygtige) fik 11 eller 13 (til de unge mennesker derude, det kaldes 12 i dag! 😉), jeg selv fik 9 eller 10 og den tredje fik af uransalige årsager 8 eller 9. Ikke desto mindre lykkedes det os alle tre at bestå vores eksamener og komme på gymnasiet uafhængigt af hinanden.

På gymnasiet blev jeg naturligvis sproglig student, og jeg bestod kun lige med nød og næppe naturfag (som var den obligatoriske sammenkobling af matematik på C-niveau og fysik/kemi). Siden har jeg ikke beskæftiget mig det mindste med matematik.

MEN – og nu kommer det, I alle har ventet på! Så fik jeg ’Den store fortælling om matematikken’ ind ad døren. Jeg grinte lidt, men blev også ret nysgerrig, for som I måske ved, så elsker jeg en god fortælling (og jeg elsker i øvrigt også historie)! Bogens allerførste sætning er “Åh, jeg har altid været så dum til matematik!”, og så var jeg selvfølgelig fanget. Bogen er inddelt i perioder, og den kan sammenlignes med værker om litteraturhistorie. Vi lærer om ægypternes udvikling af tal, om Arkimedes’ ”heureka!”, om trekanter fra Mesopotamien og meget meget mere. Vi rejser verden rundt og får den fineste historiske indføring, som gør os klogere på matematikkens vigtige rolle for den måde, vores samfund er bygget op på. Mickaël Launay fortæller i 1. person ental, og den personlige tilgang med afstikkere til egne oplevelser bidrager til en levende fortælling og en god historie.
Jeg er fuldstændig overvældet og overrasket over, at en bog om matematik skulle tage mig med storm, men det gjorde den. Tak for eksemplaret, FADL. Jeg elsker den!



tirsdag den 22. maj 2018

4000 FØLGERE GIVEAWAY - Kapitel 3

Så blev det tid til konkurrencens tredje kapitel. I denne uge er det Turbine, der står for fire store læseoplevelser, som skal gives til én heldig følger på Instagram.



Konkurrencen foregår kun på Instagram
så hop over og vær med! ☺