Scottys julekalender 2019: Opvarmningsøvelse 4

Ho, ho, hoooooo!

Vi kan da vist lige nå en sidste opvarmningsøvelse, inden det for alvor går løs? Nu må I da være varmet grundigt op! Endnu en gang har de søde julemus fra Carlsen sørget for en lækker opvarmningskalendergave bestående af Hanne Hundiges jul af Thomas Lagermand Lundme.

Det eneste du skal gøre for at deltage er …

♡ at følge bloggen via email eller bloglovin' (det kan du gøre ved tilmelding i højre side)

♡ at fortælle hvem du vil læse den sammen med

Held og lykke!

Du kan både deltage her og på Instagram. Vinderen trækkes lørdag d. 30. november 2019 og offentliggøres på Instagram.

Boganmeldelse: Nis holder jul af Kirsten Ahlburg

Jeg modtog bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Nis holder jul

Forfatter: Kirsten Ahlburg med illustrationer af Susanna Hartmann

Udgivelsesår: 2019

Sideantal: 285

Forlag: Straarup & Co

Det bliver ofte fejlantaget, at børnelitteratur – og måske særligt den læselette – er nem at skrive, men det kræver en skarp pen og sproglig intelligens at fremføre en hel og rund fortælling med få ord. I Nis holder jul viser Kirsten Ahlburg, hvordan man gør det til perfektion.

I starten af november skrev jeg et indlæg, hvori jeg præsenterede gode julekalenderbøger i 24 afsnit. Sådan en liste er jo selvfølgelig aldrig komplet, men jeg blev alligevel noget overrasket, da det gik op for mig, at jeg havde overset en vaskeægte julestjerne. Nis holder jul er vigtig at anbefale i en fart af flere grunde, men lad os starte med et lille handlingsreferat.

Nis er klassisk nisse. Han bor på loftet hos pigen Tea, han er både sjov og hyggelig, men han kan også blive lidt hidsig, når han ikke får sin grød. Præcis som vi kender nissen på loftet fra den gode, gamle julesang. Tea er den eneste i sin familie som ved, at Nis bor på loftet. Vi følger Tea og hendes familie, mens de skaber den helt rette julestemning med risengrød, juletræsfældning og en tur i juletivoli. Nis har det med at dukke op allevegne, hvor han får rodet sig ud i både det ene og det andet. Han får også en sød nisseveninde, som han tager til julebal med. Hun hedder Mille og hun hjælper Nis med at komme helskindet igennem december. I 24 kapitler følger vi både menneskenes og nissernes juleforberedelser og skøre påfund.

Se det er jo en hyggelig julefortælling! – Og den er så velkendt og traditionstro, at den føles tryg for en helt ny læser, som vil finde den nem at forstå og forholde sig til. Måske kender den lille læser allerede Nis fra forfatterens læselet bøger om nissen. Med et lixtal* på kun 5 og et let-tal** på 12 (se forklaring på de to tal herunder) er den oplagt til indskolingsbarnet, og den kan faktisk allerede bruges i 1. klasse. Den består af små tekstblokke med skarpe linjeopdelinger (maks. fire ord pr. linje), og langt de fleste nye læsere finder både hjælp og tryghed i korte sætninger og mange linjeskift. I kan nok godt høre, at den gamle dansklærer er helt oppe at ringe over den her varme og hyggelige julekalenderbog.

Det bliver ofte fejlantaget, at børnelitteratur – og måske særligt den læselette – er nem at skrive, men det kræver en skarp pen og sproglig intelligens at fremføre en hel og rund fortælling med så få ord. Og Kirsten Ahlburg gør det til perfektion.

Illustrationerne er velvalgte, de understøtter og udvider fortællingen og de har en traditionel og gammeldags tone, som vækker nostalgien og julestemningen. Hyggeligere læsetræning finder man simpelthen ikke.

*Lixtal:

Lix er en forkortelse for læsbarhedsindex, og tallet angiver hvor på indekset bogen eller læseren befinder sig. Tallet angiver hvor let eller svær, teksten er. Man udregner lixtallet ved at tælle antallet af ord i teksten, antallet af punktummer og antallet af lange ord (ord på mere end seks bogstaver) og opstiller et lille regnestykke på baggrund heraf. Der findes adskillige onlinetjenester, der har automatiseret udregningen og der er også utallige metoder til at dobbelttjekke sit barns læseniveau.  Det kan du for eksempel læse meget mere om ved at klikke her. Det er vigtigt at kende det rigtige læseniveau, fordi både den ”for nemme” og ”for svære” tekst vil virke demotiverende og ødelægge læselysten.

**Let-tal:

Let-tal (også kaldet lettal) er forkortelsen for læseegnethedstal. Udregningsmetoden bruges kun til lette bøger (dem med et lixtal under 10), og den tager højde for mere end lixtallet. Lettallets seks faktorer er: antallet af ord, antallet af lange ord, antallet ord i den længste sætning, syntaktiske træk, antal sider i bogen og billedstøtte.

Hvor lixtallet fortæller os, hvor svær en tekst er, så fortæller let-tallet i stedet hvor læsbar den er. Det er svært at finde online kilder til let-tallet, fordi det stadig er en relativt ny udregningsmetode, men bibliotekerne skriver lidt her.

Scottys julekalender 2019: Opvarmningsøvelse 3

Ho, ho, hoooooo!

Nu har der jo været lidt forskellige julekalendere til børn på højkant, men denne gang kan du få fingrene i en livsglad og eftertænksom voksenjulekalender. Det er de søde julemus fra Eksistensen, der har sørget for, at du kan gå julen i møde med 24 små fortællinger om livets mangfoldighed. Det er Margaret Lindhardt, der står bag den fine julekalender, En julekalender –  24 nedslag på decembervej.

Det eneste du skal gøre er at …

♡ følge bloggen via email eller bloglovin' (det kan du gøre ved tilmelding i højre side)

♡ nævne titlen på en anden voksenjulekalender i bogform

Held og lykke!

Du kan både deltage her og på Instagram. Vinderen trækkes søndag d. 24. november 2019 og offentliggøres på Instagram.

Boganmeldelse: Bæst af Ane Riel

Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Bæst

Forfatter: Ane Riel

Udgivelsesår: 2019

Sideantal: 384

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Bæst er et stort episk drama om menneskers vilkår og tilfældighedernes spil, som indkapsles i et miljø og en tid, det er op til læseren at fortolke.

I et nedlagt mejeri går Mirko i skole med resten af oplandets unger. Han står tidligt op om morgenen og hjælper sin far med malke køerne, inden han tager i skole. I skolen siger han ikke så meget, men når han gør, er det altid velovervejet og fornuftigt. Det er egentlig ikke fordi, han er specielt glad for at gå i skole, men det er hans mulighed for at lære om mere og andet end det liv, der udfolder sig hjemme på gården. Han kommer fra en kristen familie, som fører en renfærdig tilværelse og lever efter de ti bud.

Da Mirko bliver stor nok til at hjælpe med det hårde arbejde på nabogården, udvikler han stærke følelser for Danica, som er en del ældre end ham. Danica er kendt som en løssluppen kvinde, men da hun en nat ender sammen med Karl, bliver han hængende, og de to får et barn. Barnet kalder de Leon, og Leon er langt fra som alle andre børn. Han besidder en enorm styrke, som allerede viser sig, da han er spæd, og selvom hans hjerte er rent, så er de mange kræfter svære for ham og hans forældre at tøjle. Karl er ikke specielt interesseret i sin unormale søn, og da Danica ikke rigtig ved, hvad hun skal stille op med ham, bliver det i høj grad Mirko, der påtager sig ansvaret for det unaturligt stærke barn, som har mentale udfordringer. De to udvikler et dybt venskab og efter en dramatisk nat, bliver de forbundet for livet.

Bæst er et stort episk drama om menneskers vilkår og tilfældighedernes spil, som indkapsles i et miljø og en tid, det er op til læseren at fortolke. Mirko og Leons venskab er smukt og skrøbeligt, men fortællingen om den kloge, splejsede dreng og den bomstærke, uintelligente dreng føles – for denne læser – desværre gennemtærsket og ikke som en ny læseoplevelse. Det er særligt Leons karakter, der allerede inden den får lov at udfolde sig, føles så velkendt og åbenlys. Tænk bare på Freak the Mighty, Mus og mænd og Den grønne mil. Bogen ér god, og det ér en stærk fortælling, men jeg blev desværre ikke blæst bagover af begejstring.

Med Bæst har Ane Riel bevæget sig langt væk fra sine tidligere romaner, Slagteren i Liseleje og Harpiks, som jeg uddelte min begejstring for her og her. Og det skal der selvfølgelig være plads til, men trods genreskiftet, havde jeg håbet at genfinde den forfattestemme, jeg var blevet så forelsket i.

Bogen er god til dig, der elsker store episke, eventyragtige fortællinger.

Scottys julekalender 2019: Opvarmningsøvelse 2

Ho, ho, hoooooo!

Vi fortsætter lige med opvarmningen lidt endnu, for det er vigtigt, I er helt klar til december. Denne gang er det søde julemus fra Politikens Forlag, der har sørget for, at du kan vinde en af årets tv-julekalendere i bogform. Du kan nemlig vinde Tinkas juleeventyr af Flemming Klem.

Det eneste du skal gøre er at …

♡ følge bloggen via email eller bloglovin' (det kan du gøre ved tilmelding i højre side)

♡ fortælle hvilken julekalendernisse, du bedst kan identificere dig med

Held og lykke!

Du kan både deltage her og på Instagram. Vinderen trækkes torsdag d. 21. november 2019 og offentliggøres på Instagram.

Boganmeldelse: Jeg løb mod Nilen af Alaa a-Aswany

Reklamelink: Bogen kan købes hos Bog & Idé her.

Titel: Jeg løb mod Nilen

Forfatter: Alaa a-Aswany

Oversætter: Victoria Westzynthius

Udgivelsesår: 2019

Sideantal: 508

Forlag: Hr. Ferdinand

I Jeg løb mod Nilen beskriver Alaa al-Aswany begær, undertrykkelse, hykleri og magtmisbrug på fuldstændig opslugende vis. Med denne velskrevne og modige roman demonstrerer han sit imponerende talent for at skabe nuancerede og intense menneskelige portrætter.

2011 er et voldsomt år i Egypten. Cairos gader er fyldt med aktivister, som kræver præsident Mubaraks afgang, og selvom de er indstillet på fredelige protester, bliver de mødt af alt andet end fred og viljen til at gå i dialog.

Vi hører om den egyptiske revolution gennem et mangfoldigt persongalleri, skolelæren Asma og aktivisten Mazen sender hinanden mails med kærlighedserklæringer, frustrationer og vidnesbyrd fra demonstrationerne. Sideløbende følger vi Khalid og Danias umulige kærlighed – han er søn af en fattig vognmand og hun er datter af en magtfuld general.

Ashraf er en skuespiller – og nu også aktivist – som aldrig nåede til tops, fordi han ikke ville bukke under for korruption. Hans hustru forstår ham ikke, men det gør hans tjenestepige Ikram, som han indleder et forhold med, da hustruen flygter fra urolighederne i Cairo ved at flytte hjem til sin familie.

Issam er tidligere kommunist, og han er klar til at ofre hvad som helst, for at få en bedre udsigt fra den sociale rangstige.

Den gudfrygtige Nurhan har banet sig vej til toppen hos landets største tv-selskab, og herfra rapporterer hun om aktivisternes løgne og idioti – også når han selv må være lidt kreativ for at (op)finde disse løgne.

Det rige, mangfoldige persongalleri kan måske synes vanskeligt at få greb om, men hver karakter er lige så levende som de mennesker, du møder i hverdagen, og de indtager lynhurtigt deres pladser i læserens indre.

Jeg løb mod Nilen er en roman fyldt med nuancer. Samtidig med vi får serveret den ene brutalitet efter den anden – dele er så brutale og visuelle, at jeg måtte læse dem, som var de en gyserfilm; med hånden for øjnene og små sprækker jeg kunne se igennem – viser Alaa al-Aswany også, at han har en formidabel humoristisk sans:

"Det er vigtigt at slå fast, at general Alwani aldrig har udnyttet sin stilling til at opnå et eneste privilegie til sig selv eller sin familie … Hvis hajja Tahani eksempelvis informerer ham om, at hendes virksomhed forsøger at erhverve sig en grund i et bestemt guvernement, skynder general Alwani sig at ringe til den pågældende guvernør:

“Hr. guvernør, jeg vil gerne bede Dem om en tjeneste.”

Guvernøren svarer straks:

“Javel, hr.” 

Så meddeler generalen med beslutsom stemme:

“Zamzam-selskabet har udvist interesse for en grund i Deres guvernement. Dette selskab tilhører min svoger , hajj Nasir Talima. Den tjeneste, jeg gerne vil bede Dem om, hr. guvernør, er, at De behandler hajj Nasir som alle andre entreprenører. Min bøn til Dem er, at De holder Dem til loven og ikke gør forskel.”

Efter en kort tavshed svarer guvernøren så:

“Deres Excellence lærer os om upartiskhed og uegennytte.”

Hvorefter generalen afbryder ham og siger:

“Gud forbyde korruption. Jeg er egypter, og jeg elsker mit land. Jeg er muslim, og jeg accepterer intet, der går imod religionen.”

Når Zamzam-selskabet bagefter får tildelt grunden, føler general Alwani ingen skam. Han henvendte sig til den ansvarlige og bad ham om ikke at give ham om ikke at give ham særbehandling. Hvad mere kunne han have gjort?"

Disse tragikomiske passager der afslører, hvordan korruption kan affejes som retskaffenhed, er nødvendige afbræk fra læsningen om den massakre og de lemlæstelser, der foregår overalt i Cairo. Alle ønsker friheden til at leve det liv, de drømmer om, men de rige og magtfulde har ikke brug for en revolution. De kan købe sig til livets gaver, hvad end det drejer sig om social status, rangtitel eller sågar mellemmenneskelige relationer såsom begær. Den rige får, hvad den rige ønsker, og frihed er elitens privilegie.

Ved at inddrage ægte vidneudsagn fra de aktivister, der deltog i den egyptiske revolution, får Alaa al-Aswany skabt en knusende sorgfuld stemning og vist, at det til stadighed er nødvendigt at kæmpe for menneskerettigheder.

Bogen er forbudt i Egypten. Selvfølgelig er den det – den er gennemsyret af kritik og foragt over for det militære styre og eliten, med andre ord over for alle dem, der har en stemme i landet.

Det er en modig og vanvittigt velskrevet roman, og Alaa al-Aswany beskriver begær, undertrykkelse, hykleri og magtmisbrug på fuldstændig opslugende vis.

Alle bør læse Jeg løb mod Nilen.