Boganmeldelse: Hvem sagde hvad? – Kvinder, mænd og sprog af Helene Uri

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Hvem sagde hvad? – Kvinder, mænd og sprog

Forfatter: Helene Uri

Oversætter: Anette Dina Sørensen

Udgivelsesår: 2019

Sideantal: 352

Forlag: Klim

Hvem sagde hvad? er en kortlægning af, hvordan sproget kan skabe ulighed kønnene imellem. Helene Uri, som er tidligere sprogforsker og har en doktorgrad i lingvistik, har brugt ti år på at undersøge, hvordan vi taler og hvordan vi tilpasser sproget til modtagerens køn.

I to dele – hver bestående af 12 kapitler – fremhæver Uri sproglige forskelle med afsæt i virkelige kommunikationssituationer såsom artikler, nyhedsmedier, tv-udsendelser, private og overhørte samtaler, men også fra forskningens verden, hvor hun inddrager forsøg, der har påvist, hvordan vi kønner børn i sproget (at kønne nogen betyder, at vi tillægger dem særlige egenskaber eller værdier udelukkende på baggrund af deres køn, eller at vi forklarer deres adfærd med køn).

I første del, dykker forfatteren ned i spørgsmålet om, hvorvidt mænd og kvinder taler forskelligt, og i anden del er det overordnede spørgsmål, om de omtales forskelligt. Hun anvender egen og andres forskning til at påvise, at sprog aldrig er neutralt, og fremhæver især tendensen med at skrive ”kvindelig” foran et velanset hverv (kvindelig læge, kvindelig forsker etc.). Det ville være en fordel med overskrifter, som i højere grad fortæller, hvad der kan forventes af kapitlet, men indholdet er der ikke en finger at sætte på.

For at invitere sin læser ind i ulighedens univers lægger hun ud med at redegøre for de – efterhånden velkendte – forsøg, der går under navnene Howard & Heidi/ Hans og Hanna. Forsøgene findes i utallige varianter, men med samme udfald. Når vi skal vurdere to ens historier, CV’er eller kompetencer, finder vi oftest manden mest kompetent, mest sympatisk og den bedste kandidat til at være leder.

Helene Uri har gjort sit researcharbejde grundigt, og det bærer frugt, for som læser bliver man mindet om alle de gange, hvor ens køn har spillet ind på udfaldet af en given situation. Det er forfatterens talrige eksempler, der gør bogen levende og nærværende, og den er alt andet end en tung og kedelig fagbog. Den er et festfyrværkeri af genkendelse og aha-oplevelser. Alle sprogets områder og ’regler’ belyses, og Uri dykker sågar ned i det sære faktum, at drengebørn ofte taler dybere end pigebørn (og vice versa) på trods af, at der endnu ikke findes en fysiologisk forskel – der er altså tale om et tillært toneleje, og vores stemmer er i lige så høj grad præget af kultur som af fysiologi.

Det er morsom lænsning, fordi det er så genkendeligt. Samtidig vækker de nye indsigter en vrede og fortørnelse, som er effektivt brændstof til forandring.

Jeg kunne skrive og fortælle i evigheder om denne gennemførte grundbog i køn og sprog, som burde indgå i pensum på ethvert humanistisk studie.

Boganmeldelse: Charles Darwins Arternes oprindelse af Sabina Radeva

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Charles Darwins Arternes oprindelse

Forfatter: Sabina Radeva

Oversættere: Luna Svane Rodriguez & Lone Svane Jensen

Udgivelsesår: 2019

Sideantal: 64

Forlag: Forlaget Albert

Sabina Radevas børnevenlige genfortælling af Charles Darwins Arternes oprindelse er det perfekte eksempel på, hvorfor man aldrig bliver for gammel til børnelitteratur. I bogen dykker hun ned i evolutionsteorien og præsenterer arternes oprindelse ved hjælp af smukke illustrationer og børnevenlige tekstbidder.

I 1859 opstillede Darwin sin evolutionsteori, hvormed han forklarede arters variationer og udvikling, naturlig selektion, instinkter og meget mere. Hans teori blev banebrydende og ændrede verdens forståelse af, hvordan arter bliver til og af livet på jorden.

I Charles Darwins Arternes oprindelse formidler Sabina Radeva Darwins teorier om evolution og naturlig udvælgelse på et lettilgængeligt sprog. Hun tilføjer både undren og spænding til Darwins hårde fakta, når hun supplerer med faktiske citater og uddrag fra naturforskeren selv. Hun kortlægger evolutionsteoriens grundlæggende begreber og sørger for at tage sin læser i hånden med belejlige forklaringer og ordliste bagest i bogen. Undervejs inddrager hun også den nutidige forskning, og hun forklarer knivskarpt uden at tale ned til hverken den lille eller store læser.

Det er en fuldstændig fortryllende bog både i indhold og udseende, og den taler i lige så høj grad til den voksne læser som til barnet. Det er en rigtig familiebog i lækker kvalitet.

Forlaget anbefaler den til 9-årige og opefter, men jeg vil faktisk mene, at mange yngre læsere også vil elske den. Den er selvfølgelig kompleks, så selve indholdssiden vil nok fare hen over hovedet på de yngre, men der er så meget at få øje på i de fortryllende illustrationer, at den med garanti vil blive et hit som pegebog for de mindste også.

Som jeg indledte med anmeldelsen med, så er bogen det perfekte eksempel på, hvorfor man aldrig bliver for gammel til børnelitteratur. Der er masser af læring for den voksne læser også, og den er oplagt til dialogisk læsning med god tid til at nyde de mange små detaljer på hver side.

Boganmeldelse: Må jeg komme med dig hjem af Marie Aubert

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Må jeg komme med dig hjem

Forfatter: Marie Aubert

Oversætter: Thomas Korsgaard

Udgivelsesår: 2020

Sideantal: 136

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Må jeg komme med dig hjem er en af de mest velvalgte titler, jeg er stødt på til en novellesamling. Den indkredser præcis dét, alle novellerne handler om. Hvor er hjem, hvad udgør et hjem, hvem hører til i et hjem og hvor hører jeg hjemme? Hjemmet bliver – både som abstrakt begreb og som konkret objekt – behandlet i alle noveller og bliver en katalysator for historiens udvikling.

Må jeg komme med dig hjem er ni små kighuller ind til helt almindelige menneskers liv. Vi tager med et infertilt og adoptionsparat par til Sydamerika, hvor den ene part måske ikke er så klar alligevel. Vi møder den nyligt fraskilte far, som kæmper med de følelser han får, når hans datter nægter at anerkende hans nye sted som ’hjem’. Og vi følger teenageren, der uden tilladelse låser sig ind i naboens hjem for at lege, hun selv bor der.

Marie Aubert gør et smukt stykke arbejde med at beskrive mellemmenneskelige relationer, særligt når de på grænsen til at ændres og når forandringen indtræder. Afmagt og desperation er centrale temaer, og de menneskelige følelser og reaktionsmønstre er levende beskrevet og vækker læserens genkendelighed. Der svæver en tung sky af skuffelse over Auberts karakterer, og forfatteren lykkes med at stikke til det konforme samfund og de fællesbestemte retningslinjer for et normalt liv.

Titlen er velvalgt, den indkredser så præcist det, alle novellerne handler om. Hvor er hjem, hvad udgør et hjem, hvem hører til i et hjem og hvor hører jeg hjemme? Hjemmet bliver – både som abstrakt begreb og som konkret objekt – behandlet i alle noveller og bliver en katalysator for historiens udvikling.

Hvis du kunne lide Thomas Korsgaards Tyverier, så vil du også elske denne. De to novellesamlinger har mange ligheder, og hvis ikke det var fordi, sarkasme og ironi spiller så stor en rolle for vores danske novellekonge, så kunne man næsten tro, der var tale om samme forfatter.