Boganmeldelse: Balloner forbudt af Robert Zola Christensen

Jeg fik bogen tilsendt som en overraskelse fra forlaget (for meget længe siden, faktisk). Den bliver solgt for DKK 156,- hos Bogreolen.dk (uden medlemskab) lige her.

Titel: Balloner forbudt

Forfatter: Robert Zola Christensen

Udgivelsesår: 2017

Sideantal: 136

Forlag: Forlaget Arabesk

Dansk mand i fyrrene, bosat i Sverige, far til to, gift med Annika, lektor ved Lunds Universitet og et vaskeægte røvhul.

Balloner forbudt er fortællingen om vores hovedpersons selvskabte deroute, og det er svært, hvis ikke umuligt, at føle sympati med ham, når det svensk-danske glansbillede langsomt krakelerer. Han underviser på Institut for språk- och litteratur, hvor den russiske udvekslingsstuderende, Olga, beder ham være vejleder på sit speciale, som måske skal være en udfoldelse af Foucault eller måske noget med Kierkegaard. Selvom den unge (sexede) studerende ikke har præsteret imponerende i løbet af semestret og heller ikke rigtig ved, hvad hun vil, indvilliger vores lektor i at være hendes vejleder. Og der skal naturligvis ikke meget mere overtalelse til end en let-opknappet cardigan uden bh under. Inden længe (allerede på side 18) ender hovedpersonens hånd mellem benene på den studerende, og kort efter befinder han sig på planteskolen med sin hustru og to døtre i færd med at sniffe til sine fingre, som ”lugter kraftigt af Olga”, som man jo gør, når man er fyrre … og gift. Sideløbende med romancen forsøger han at planlægge Annikas 40-års fødselsdag, og følge med hendes skiftende ideer om hvem, der skal inviteres, hvad der skal serveres og hvor den skal holdes.

Ægteparret repræsenterer på mange måder nutidens par, som de er flest – to mennesker, der lover hinanden ære og troskab, men som søger nye spændende bekendtskaber i det øjeblik hverdagen fyldes med rutiner og kedelige pastaretter.

Hovedpersonen fremstår som et gennemført sexistisk røvhul og at dømme ud fra hans negative tanker om alle de kvindekroppe, han omgiver sig med, må han selv være guds gave til mennesket. Olgas bryster er for små, det er “lillepigebryster”, “Meget mere end en håndfuld er der ikke tale om”. Hans hustrus bryster er “lidt tunge og konede i det”, de flader ud, når hun ligger ned, og “Noget kønt syn er det ikke”. “Er hun ikke også begyndt at blive lidt pæreformet?”. Hans tanker om sine kvindelige bekendtskabers kroppe vækkede en indre vrede og afsky i mig, og jeg kunne ikke engang heppe på ham, når han så ud til at finde en vej ud af sin midtvejskrise.

Bogen berører Sveriges politiske korrekthed, som hovedpersonen er ved at blive kvalt i, men selvom titlen ligefrem citerer et gadeskilt i Malmø, får den aldrig helt udfoldet de svenske tilstande.

Det er en lille bog, som er hurtigt læst, og den holdt mig fanget, mens jeg fulgte hovedpersonen brolægge vejen til sin private og professionelle undergang. Sprogligt er den ikke noget særligt, og det er nok heller ikke en bog, jeg vil huske om et års tid. Alligevel holdt den mig underholdt i de timer, læsningen stod på, og den skal have fire kopper for at fastholde min opmærksomhed og skabe en karakter, der gik mig så meget på nerverne!