Boganmeldelse: Byen vinder altid af Omar Robert Hamilton

Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget. 

Titel: Byen vinder altid

Forfatter: Omar Robert Hamilton

Oversætter: Iben H. Philipsen

Udgivelsesår: 2018

Sideantal: 328

Forlag: Rebel With a Cause

Omar Robert Hamilton fortæller den vigtige historie om Det Arabiske Forår fra Egyptens perspektiv, og han bruger sin journalistiske værktøjskasse, når han mikser dokumentarisme og reportagegenren med punktromanen og den traditionelle roman i sin skønlitterære debut, Byen vinder altid.

Mariam kæmper for at opretholde overblik og sindsro midt i Egyptens kaos. Hun er i hospitalets lighus, hvor gangene er overfyldt med døde kroppe, hvor  lydene består af jamren, gråd og skrig og luften af død er tung og lægger sig som en tyk og kvalmende sky over gangene.

Hun ved at denne nat og al dens kaos vil sidde i hende for evigt. Men den er kun begyndelsen. Det Arabiske Forår er kun lige begyndt, og hun tager vagter på hospitalet, kæmper om aftenen og organiserer om natten.

Landet er i kaos, og kaos er ikke kun ordet for landets tilstand, det er også navnet på den oprørsgruppe Mariam, Khalil og en gruppe unge har skabt i protest mod Mubaraks regime. De bruger moderne teknologi og sociale medier til at samle folk og til at opfordre til handling, for ord og oplysning må være stærkere end vold og magt. Måske.

Khalil, som er søn af en egyptisk far og palæstinensisk mor, har mod sine forældres ønske forladt USA, hvor han selv er født og opvokset, for at tilslutte sig revolutionen i Egypten. Både Mariam og Khalil kæmper små kampe indimellem det store fælles mål; Mariam kæmper mod en kvindefornedrende mandschauvinisme og Khalil imod fordomme, fordi han ikke anses for at være ægte egypter.

Byen vinder altid er en tung og tragisk fortælling om, hvordan selv det stærkeste håb og drømme om en lys fremtid kan knuses af brutalitet og inhuman magtanvendelse. Flere og flere dør, andre fængsles og tortureres, og de bristede drømme begynder at æde vores hovedpersoner op indefra. Efterhånden som håbet opløses, mister de også føling med hinanden, og alle lever oppe i deres egne hoveder, hvor revolutionen er et sultent og søvnigt sinds eneste fokus. Alle lever på kanten af total nedsmeltning – både samfundets og sindets.

Omar Robert Hamilton fortæller den vigtige historie om Det Arabiske Forår fra Egyptens perspektiv, og han bruger sin journalistiske værktøjskasse, når han mikser dokumentarisme og reportagegenren med punktromanen og den traditionelle roman. Han skifter mellem fortællevinkel og fortælletyper, og selvom han til fulde mestrer alle fortælleteknikkens former, så forvirrer det, at fortælleren ikke er bundet op på en bestemt person eller form. Hamilton kræver meget af sin læser, som konstant må orientere sig på ny og være på vagt overfor forfatterens pludselige skift. Samtidig bidrager læserens forvirring til den forvirring, der beskrives blandt oprørene og til det generelle stemningsbillede af Kairos gader. Læseoplevelsen kan måske bedst sammenlignes med et hastigt skiftende diasshow af kraftfulde billeder – billeder med en sådan intensitet og grusomhed, at beskueren må tvinge sig selv til at holde øjnene åbne. Og måske er det netop derfor, bogen er så vigtig – det er så nemt at vende det blinde øje til, særligt når grusomhederne er langt væk fra de trygge rammer i Danmark.

De stærke øjebliksbilleder er medrivende, men den sammenhængende historie skal ikke findes i romanen, og derfor må læseren også enten læse op på Det Arabiske Forår undervejs eller have en imponerende baggrundsviden. Byen vinder altid er bestemt en anbefaling værd, men hvis den skal give sin læser mere og andet end total forvirring, så kræver den altså et indledende ministudie. Der er ingen lykkelig slutning, og vi ved godt hvorfor. Af samme årsag er det en bog, der sidder længe i læseren, og den er barsk at komme igennem. Et vigtigt stykke litteratur.

Boganmeldelse: Pigerne fra Riyadh af Rajaa Alsanea

Jeg lånte bogen på biblioteket (hvilket forklarer de løse sider). Den er udsolgt fra forlaget, så den kan kun købes antikvarisk.

Titel: Pigerne fra Riyadh

Forfatter: Rajaa Alsanea

Oversætter: Annelise Schønnemann

Udgivelsesår: 2009 (på dansk)

Sideantal: 308

Forlag: Borgen

Pigerne fra Riyadh er fængslende og indsigtsfuld læsning om fire veninder fra Saudi-Arabiens overklasse, men de litterære og kunstneriske kvaliteter er mangelfulde.

De fire veninder, Gamrah, Michelle, Sadeem og Lamees er alle i starten af tyverne og en del af Saudi-Arabiens jetset. De lever trygge overklasse tilværelser med dyre rejser, luksusvarer og utallige cafebesøg. Faktisk har de alt, hvad hjertet begærer – og dog. For selvom deres respektive fædre sørger for, at døtrene ikke mangler noget, så kan al verdens rigdom ikke købe dem den frihed, de alle fire hungrer efter. De dyre designervarer skal selvfølgelig være i overensstemmelse med koranens ord, cafebesøgene skal ledsages af mænd og drømmen om den eneste ene, forelskelse og ægte kærlighed er ikke andet end plottet i en amerikansk film.

Traditionelle Gamrah

Gamrah er den første kvinde, vi lærer at kende. Hun er årsag til stor misundelse hos veninderne, fordi hun er den første, der bliver gift. Hun er selv droppet ud af sin collegeuddannelse for at ledsage sin mand, Rashid,  på hans akademiske rejse til New York, hvor han skal skrive sin Ph.d. Men ligesom Gamrah og hendes veninder, er også Rashid underlagt social kontrol og kravet om at tilgodese og opretholde familiens ære. Det nygifte pars nye liv som ægtefolk i USA skal vise sig at blive vanskeligt, når en mand (lettere forsinket) er i stand til at vælge sine egne veje og en kvinde altid må underkaste sig familiens vilje.

Amerikanske Michelle

Michelles mor er amerikaner, og hendes familie har i en årrække boet i USA. Hun er den af veninderne, der kæmper mest med de forældede forestillinger om køn og hun og hendes familie befinder sig lavt i hierarkiet, fordi faren giftede sig med en amerikaner. Hun anses som en kontroversiel og uægte saudiaraber, og derfor står hun sjældent øverst på mødrenes lister over potentielle hustruer til deres sønner. Mange mænd må derfor trække sig fra Michelle, fordi hun ikke er giftemateriale.

Romantikeren, Sadeem

Sadeem er umiddelbart heldig – hun forelsker sig hovedkulds i sin drømmefyr Waleed, som endda kan godkendes som ægtemand af hendes familie og hvis familie, siger god for Sadeem. Alt tegner derfor godt for den forelskede Sadeem, hun skal bare lige igennem milkah-perioden (tiden mellem underskrivelsen af ægteskabskontrakten og selve brylluppet. I denne periode må parret gerne mødes og gå ud – i modsætning til forlovelsesperioden, hvor der endnu ikke er underskrevet ægteskabskontrakt). Men det skal vise sig at være en udfordring at vente med ægteskabets privilegier, og balancen mellem at give og tilbageholde er et endeløst spil, som synes umuligt at regne ud og vinde.

Modige Lamees

Lamees er frisindet og hun bruger internettet til at udleve alt det, hun ikke kan i det fysiske rum. På nettet chatter hun med fyre og udfordrer de regler for køn (og særligt kvinderollen), som hun ellers har lært af det omgivne samfund. Hun roses for sin humor, som får hendes chat-bekendtskaber til at tvivle på, at hun virkelig er en kvinde (kvinder er jo ikke sjove, de er stille).

E-mail-roman

Pigerne fra Riyadh kan bedst beskrives som Gossip Girl på saudiarabisk. Det er en e-mail-roman, hvor vores fortæller hver fredag udsender afslørende e-mails til abonnenter. Hendes fortælling indledes med første mail med emnefeltet: ”Jeg vil skrive om mine venner” og introduceres således:

"Mine damer og herrer: De indbydes til sammen med mig at deltage i de heftigste skandaler og de mest larmende, vildeste nattelange fester. Deres personlige turguide – og det er moi – vil afsløre en ny verden for Dem, en verden der er nærmere ved Dem end De kan forestille Dem. Vi lever alle i denne verden, men oplever den ikke rigtig, for vi ser kun det vi kan tolerere, og ignorerer resten."

Hver mail starter med en kort kommentar fra vores fortæller, kvinden bag de mange mails, hvorefter fortællingen om de fire kvinder fortsættes. Og det er ikke helt tilfældigt, at bogen har fået sin mail-komposition. Det hele startede nemlig som en række mails, hvor mængden af abonnenter tiltog, indtil forfatteren til sidst blev tilbudt en bogkontrakt (i Libanon). Ikke overraskende blev hendes bog forbudt i Saudi-Arabien, hvor modige mennesker smuglede den ind i landet.

Dragende fortælling, dræbende sprog

Pigerne fra Riyadh er en særdeles ambivalent læseoplevelse. Fortællingen er vanvittigt spændende, og jeg nød at følge historien om de fire kvinders skæbne. Men udførelsen er mangelfuld – ligeså er korrekturarbejdet – og rent sprogligt minder den mest af alt om en skoleopgave. Dens teenageragtige udtryk er i fin overensstemmelse med fortællingen om de fire veninder, og replikkerne er troværdige, men selve fortællerstemmen trænger til at få slebet kanterne. Det er selvfølgelig svært at udtale sig om oversættelsesarbejdet, når man ikke har evnerne til at læse originalen, men jeg forestiller mig, at noget er gået tabt. Alligevel er bogen en sand pageturner, og det er tilfredsstillende at læse om pigernes trang til at bryde med gamle undertrykkende traditioner.

Den skal bestemt ikke læses for sine litterære kvaliteter – jeg er ærlig talt i tvivl, om der er nogen – men den skal så absolut læses, fordi den tilbyder et kig ind i en verden, som ellers altid udspilles bag låste døre.

Tak til Kathrine Tschemerinsky, som star bag Turen går til bøgernes verden, hvori jeg fandt Pigerne fra Riyadh under afsnittet “Arabiske Halvø” og også til alle de venlige mennesker i Litteraturklubben på Facebook, der sendte mig i bogens retning i forbindelse med en rejse til De Forenede Arabiske Emirater. Trods den lidt lunkne læseoplevelse, ville jeg ikke have været den foruden.