lørdag den 2. februar 2019

Boganmeldelse: Lad os håbe på det bedste af Carolina Setterwall

Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.
Titel: Lad os håbe på det bedste
Forfatter: Carolina Setterwall
Oversætter: Nete Harsberg
Udgivelsesår: 2019 (på dansk)
Sideantal: 359
Forlag: Hr. Ferdinand

Lad os håbe på det bedste er en knytnæve lige i solar plexus. Den rammer der, hvor det gør allermest ondt, og den slår luften ud af sin læser. Carolina Setterwall fortæller med en hjerteskærende ærlighed om at miste, om at føle skyld og om at være et menneske med fejl.

30-årige Carolina er en ubekymret, livsglad kvinde. Hun er projektleder med et sprudlende gemyt, mod på livet og glæder sig til alt det, det vil bringe hende – og hun gør sit til at planlægge det bedst. Hun forelsker sig i den mere tænksomme og forsigtige Aksel, og han forelsker sig i hende, men deres forskelligheder giver dem sommertider sammenstød, når den ivrige og utålmodige Carolina har svært ved at forstå sin tøvende kæreste og vice versa. Hun har så travlt med at livet “skal begynde”, og han er ofte tilfreds med tingenes tilstand. Carolina presser på, og hun er henrykt, da graviditetstesten en dag viser to streger. Aksel deler ikke umiddelbart begejstringen, men da Ivan kommer til verden, er Aksels kærlighed til sin søn ikke til at tage fejl af.
En morgen i 2014, da Ivan er 8 måneder gammel, vågner Carolina til et kæmpe chok. Hun har sovet på Ivans værelse, og da hun går ind i soveværelset finder hun Aksel kold og livløs. Den altid så målrettede og foretagsomme kvinde må nu finde sit ståsted i verden som enke og enlig mor. Det var ikke en del af planen.
Romanen foregår i to krydsende spor – et tilbageblik til tiden, hvor Carolina og Aksel møder hinanden, flytter sammen og bliver forældre og et nutidigt spor, som tager afsæt i Aksels dødsdag og i Carolinas forsøg på at genfinde sig selv i det nye liv. 
Lad os håbe på det bedsteer en knytnæve lige i solar plexus. Den rammer der, hvor det gør allermest ondt, og den slår luften ud af sin læser. Carolina Setterwall fortæller med en hjerteskærende ærlighed om at miste, om at føle skyld og om at være et menneske med fejl. 

“Undskyld, Aksel. Undskyld, at det er endt sådan her. Undskyld, at jeg var den, jeg var til sidst i vores forhold. Undskyld, at vi gled fra hinanden. Undskyld, at jeg gled fra dig. Undskyld, at jeg ikke kunne gøre dig lykkelig. Undskyld, at jeg ikke særlig tit sagde, jeg elskede dig. Undskyld, hvis du ikke følte dig værdsat. Undskyld, hvis jeg fik dig til at føle dig som et værdiløst menneske. Undskyld, at jeg stressede dig. Undskyld, at jeg ville bestemme alting. Undskyld, at jeg aldrig ventede på dig. Undskyld, at det ikke blev, som du ønskede. Undskyld, at jeg skældte ud. Undskyld, at du døde. Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld, undskyld.”

Det er nok den mest ægte kærlighedsberetning, jeg endnu har læst. Forfatteren simplificerer ikke sig selv eller sine relationer til andre. Vi får hele mennesket med alle de fejl og mangler, der er. Selv den boblende forelskelse er nuanceret og ikke det mindste idylliseret. For i modsætning til de fleste fortællinger om forelskelse, så oplever Carolina, at både indre og ydre konflikter opstår, når man skal hengive sig til et andet menneske og hun formår at påpege både egne og den nu afdøde Aksels fejl.
Jeg sank helt ind i hovedpersonens store sorg og hendes kamp for at få en almindelig hverdag, og kun sjældent har jeg kunnet genkende mig selv så meget i en roman.

“En anden kommentar, jeg får, er, at folk bliver “ramt” af min skæbne. De bliver ramt og mindet om livets skrøbelighed. En del af dem siger, at de i aften vil holde ekstra længe om deres mand og børn. Jeg forstår ikke, hvorfor de fortæller mig det. Jeg kan ikke se, hvad jeg skal med den oplysning, ud ud over over at blive mindet om, at jeg ikke selv kan gøre det samme. Jeg kan ikke holde ekstra længe om dig i aften, jeg holdt ikke ekstra længe om dig den sidste aften for to uger siden, og jeg vil vædde med, at alle dem, der nu tager hjem og krammer deres elskede ekstra hårdt, får lov at vågne op med dem i morgen også. For livet er ikke retfærdigt.”

Jeg har heldigvis aldrig oplevet et tab som Carolinas, men jeg kunne følge hendes evige tankemylder, hendes tendens til at analysere på verden og de mennesker, der omgiver hende og sidst men ikke mindst hendes behov for kontrol og vane med at tage styring. Vi får lov at følge hende i hendes ydmygelse, når hun desperat rækker ud efter andre mennesker, venner hun havde engang, for at undslippe den altoverskyggende ensomhed.

“Jeg har hverken råd eller kræfter til at være stolt lige nu. Jeg er så uendeligt træt af det her. Jeg ruller med resolutte skridt mit sovende barn hen mod caféen, hvor min veninde drikker kaffe. Jeg overvejer at lade som om, jeg ikke har set hendes billede på Instagram, men simpelthen bare er kommet herhen for at drikke kaffe. Jeg tænker, at det alligevel nok er bedst, hvis jeg giver lyd først. Jeg skriver overdrevet henkastet, at jeg er på vej, jeg kunne se på hendes billede, at hun sad ved vandet, at jeg alligevel skulle den vej og er der om et øjeblik. Jeg går så hurtigt, jeg kan. Da jeg er halvvejs, kommer der svar. Hun skriver, at der er ved at gå, hendes barn skal sove, han sover bedst derhjemme.”

Hun klinger sig fast til de relationer, hun kan, og frygten for at miste de nærmeste er lige så ubærlig, som det tab, hun allerede har lidt. Jeg mærkede klumpen i halsen og øjnene fugtedes, når jeg læste om hendes forhold til sin bror, som minder så meget om det, jeg selv har til min bror, at det næsten var skræmmende.

“Det er trygt at have ham der. Vi kan befinde os i hinandens nærhed i timevis uden at tale sammen. Han læser mig bedre end nogen anden, og vores kommunikation er ofte helt ordløs. Jeg sætter lige så meget pris på hans tilstedeværelse som på hans evne til ikke hele tiden at ville tale om alting. ”
[…]
“Der dufter af kaffe i entreen, og min bror, min elskede bror og bedste ven, tager imod mig med et kram. Jeg forsvinder i hans favn et øjeblik, lukker øjnene, græder, hulker, snøfter, vil ikke ud derfra.”
[…]
“Det går ikke, at I flytter. I må ikke. Det kan I ikke. Alting må forsvinde, alle kan forsvinde, bare ikke min bror. Ikke også ham. Nu har jeg ikke nogen tilbage. Nu er jeg helt alene.”

Der kan vist ikke være tvivl om, at jeg allerede har fundet første bog til dette års liste over de bedste læseoplevelser. Tak til Carolina Setterwall for at sætte ord på sin tragedie.


torsdag den 31. januar 2019

9 gode grunde til at læse

En læser i drømmeland. Det ligner egentlig, at mit hår er helt mørkt med en del gråt. Så er spørgsmålet, om vinteren virkelig har gjort mig så mørkhåret og om den seneste tid virkelig har givet grå hår ... Enten det, eller også har jeg brugt et vildt filter. :-D
Der har været stille her på bloggen lidt for længe, men hvor er jeg glad for at se, at den stadig trækker besøgende, som især klikker ind for at blive inspireret af mine læselister. Tak for jer og for at I holder ved – også når jeg har fraværende perioder. Det her er jo en bogblog, og det er bøgerne, det skal handle om, men når alt går skævt, går det både ud over læsning og særligt ud over formidlingen af det, jeg læser. Men jeg vil gerne tilbage, og jeg starter stille ud med denne liste, som jeg begyndte at brygge på for flere år siden.


1. Læsere lever længere
En undersøgelse fra Yale University viser, at selv en halv times boglæsning om ugen øger levealderen. I undersøgelsen levede de læsende deltagere i gennemsnit næsten to år længere end dem, der slet ikke læste. Jeg vil da også lige tilføje, at man jo får lov til at leve flere forskellige liv som læser – men den del kan jeg altså ikke lige bakke op med en videnskabelig undersøgelse. Resultaterne fra undersøgelsen kan findes lige her.
Skulle du have lyst til at læse en livsbekræftende bog, som giver mod på og lyst til et langt liv, så vil jeg virkelig anbefale At leve af Yu Hua, som jeg anmeldte lige her eller Som et muldyr der bringer flødeis til solen af Sarah Ladipo Manyika, som jeg anmeldte her.


2. Læsning kan hjælpe med at reducere stress
En undersøgelse fra University of Sussex viser, at helt ned til seks minutters læsning dagligt kan  reducere stressniveauet. Faktisk kan stressniveauet reduceres med hele 68 procent blot ved at læse. Resultaterne fra undersøgelsen kan findes lige her.
Skulle du have lyst til at læse en afstressende bog, så kan jeg virkelig anbefale alt fra Helle Helles hånd for eksempel Dette burde skrives i nutid, som jeg anmeldte her eller de fleste digtsamlinger for eksempel Pia Tafdrups Lugten af sne, som jeg har skrevet om her.


3. Læsning øger evnen til at løse en opgave empatisk
I har sikkert allerede hørt om undersøgelsen fra 2013, der viste, at læsere er mere empatiske. Desværre kunne disse resultater ikke helt genskabes, da tre andre forskere gjorde et forsøg, men til gengæld viste deres forsøg på at genskabe resultaterne, at læsere er mere tilbøjelige til at løse opgaver på empatisk vis. Og man kan da vel nok argumentere for at mennesker der løser opgaver empatisk rent faktisk ér empatiske. Men jeg vil lade forskerne slås om formuleringsspørgsmålet. I begge undersøgelser viser resultaterne, at læsning er med til at skabe og forbedre sociale færdigheder.
En bog der særligt har bragt mine empatiske (og sympatiske) evner i spil er Et lille liv af Hanya Yanagihara, som tog mig igennem hele følelsesregistret. Men også Robert Zolas Balloner forbudt, som lod mig se verden gennem et – for mig – vaskeægte røvhul.


4. Læsning bidrager til gode relationer
En undersøgelse fra 2008 viste, at narrativerne i litteraturen tilbyder en form for simulationer af den sociale verden gennem abstraktioner, simplifikationer og sammentrækninger. Den simulative oplevelse opstår når læseren er opslugt og forsøger at skabe forbindelseskæder mellem karakterernes handlinger og relationer. Derfor må læseren sætte sig i alle karakterers sted, hvilket bidrager til en bedre forståelse af alle dem, der ikke ligner læseren selv og af andres handlinger og reaktioner. Det er ifølge undersøgelsen grundlaget for gode relationer. Resultaterne fra undersøgelsen kan findes lige her.
Hvis du har lyst til at læse en bog med venskabelige, romantiske eller familiære forhold i centrum, kan jeg blandt andet anbefale Asymmetri af Lisa Halliday (som jeg skrev om her), Samtaler mellem venner af Sally Rooney (som jeg skrev om her) eller Arv og Miljø af Vigdis Hjorth (som jeg skrev om her).


5. Læsning hjælper os til at forstå os selv og verden
Det er ikke kun forholdet til andre, der kan forbedres ved læsningen. Faktisk viser denne undersøgelse fra 2011, at læsning bidrager til forståelsen af os selv. Undersøgelsen har særligt fokus på teenageres læsning og på, hvordan læsningen bidrager til deres forståelse af relationer, værdier, menneskets sind og psyke og giver dem redskaber til at begribe verden og konstruere den identitet, der vil følge dem ind i voksenlivet.
Nu er det jo et par år siden, at jeg var teenager, men ikke desto mindre mærker jeg selv at gavne af den indsigt jeg kan få i andres og mine egne reaktioner eller handlemønstre - for slet ikke at tale om andre kulturer. Her kan jeg særligt anbefale Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie (som jeg skrev om her), Nike af Caspar Eric (som jeg skrev om her) og Valget af Sarah Engell (som jeg skrev om her).


6. Læsning er med til at mindske risikoen for demens
En undersøgelse fra 2010 viste, at læsning kan være med til at mindske risikoen for demens. I undersøgelsen sammenlignede man effekten af under 30 minutters læsning med over en times læsning, og resultaterne viste at mere end en times læsning dagligt kan være med til at forebygge demens. En af grundene er selvfølgelig, at vi træner hjernen, når vi forsøger at samle trådene i en historie hvadenten det er en vaskeægte krimi, hvor vi er stærkt optaget af at finde morderen, en klassisk roman, hvor vi forsøger at forstå baggrunden for vores hovedpersons handlinger eller et eventyr, hvor hjernen må opbygge imaginære universer. Resultaterne fra undersøgelsen kan findes lige her, og skulle du sukke efter en hjernevridende bog, kan jeg anbefale alt fra Murakamis hånd, men jeg er selv særligt glad for Hardboiled Wonderland og Verdens Ende, som jeg skrev om her.


7. Læsning har kognitive fordele
I denne undersøgelse argumenterer forskerne Annie Cunningham og Keith Stanovich for, at læsning ikke blot forbedrer de åbenlyse færdigheder såsom ordforråd og sproglig intelligens, men også at læsning generelt øger intelligensen og holder sindet frisk samt hindrer eller udskyder mental aldring.
Hvis du bare trænger til at blive mindet om din kærlighed til bøgernes verden, så vil jeg anbefale at få fat i bogelskerens kærlighedshistorie Barn af bøger af Oliver Jeffers og Sam Winston. Den skrev jeg om her.


8. Læsning fremmer aktivt medborgerskab

En canadisk undersøgelse fra 2008 viste, at der er en sammenhæng mellem læsning og social deltagelse i samfundet. De mest iøjnefaldende data var frivillige i forskellige organisationer, som bestod af hele 42 %, der kunne kategoriseres som læsere. Man undersøgte også hvor mange læsere, der kunne finde på at donere til velgørenhed, ofte hjælper en nabo og generelt føler et ansvar overfor deres medmennesker og det område, de bor i. Resultaterne viste en klar overvægt af aktivt medborgerskab blandt læsere. Resultaterne fra undersøgelsen kan findes lige her.
Jeg har ikke selv læst, Fordelene ved at være en bænkevarmer af Stephen Chbosky, men anmelderne sendte varme ord dens vej, så den kan du jo se nærmere på, hvis du trænger til at blive mindet om de mange intelligenser.


9. Skønlitteratur skaber åbne sind og kreativitet
Denne undersøgelse fra University of Toronto kunne med deres sammenligning af fiktion og faglitteratur fastslå, at skønlitteratur bidrager til kreative tankegange. I undersøgelsen så man, at læsere af skønlitteratur er mindre fastlåste i deres forståelser af verden og tilgange til løsninger, hvilket betyder at de er i stand til at tænke mere abstrakt. Forskerne kunne også påvise, at de udelukkende faglitterære læsere kunne være udfordret, når deres teoretiske viden skulle omdannes til praksis, fordi det kræver den kreativitet og omstillingsevne, som den skønlitterære læser har. Det er værd at nævne, at testen tog udgangspunkt i vante læsere.
Hvis du er på udkig efter skønlitteratur, som kræver lidt ekstra af din abstraktionsevne, så kan jeg igen anbefale Murakami, men jeg er også glad for dystopier, som bor i mig længe efter endt læsning, såsom 1984 af George Orwell eller Fagre nye verden af Aldous Huxley.

onsdag den 16. januar 2019

Sig det med bøger



Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Bog & idé og må derfor markeres som reklame.


I slutningen af sidste år lancerede Bog & idé et koncept, som er så simpelt og samtidig helt genialt, at man kan undre sig over, at det ikke allerede fandtes. Online bogkøb har eksisteret længe, men i de fleste tilfælde kan man ikke få pakket sine køb ind, man kan ikke få dem leveret uden en faktura i kassen, hvor prisen springer lige i øjnene på modtageren og man kan heller ikke få vedlagt en lille note. Det kan man nu.


Sig det med bøger går i al sin enkelthed ud på, at man kan sende en boggave, hvor man selv udvælger et kort, skriver en tekst til kortet, får gaven pakket ind og så er det endda muligt at få leveret til døren samme dag.


Jeg har selv testet konceptet, men jeg må nok indrømme, at det havde været smart at teste ved at få sendt til sig selv for at få større indblik i selve leveringsprocessen, men det er  jo lidt sjovere at give gaver til andre end sig selv. Så jeg valgte at give en gave til en kær ven/tidligere kollega/PD-makker, reserve-familie i Tokyo/kunstnertype (kært barn har mange navne), fordi vi bor i hver sin ende af landet, så det var oplagt at sende en tanke hendes vej. Tanken var, at hun skulle have en helt bestemt og særligt udvalgt bog, som død og pine endnu ikke er en del af konceptet, så jeg måtte vælge en anden gave, og jeg tror faktisk, at jeg ramte rigtigt på trods. Mit største minus er derfor det begrænsede udvalg, men jeg ved, at de arbejder på at udvide det, så jeg spår stor succes for det nye koncept.


Bog & idé skriver selv, at det foregår i tre trin:


1. Du vælger gaven og modtageren
2. Du skriver kortet
3. Vi pakker ind og leverer gaven


Og det passede ganske rigtigt.


Den lokale Bog & idé stod for indpakningen og for at afsende varen. Nu valgte jeg en gave, som endnu ikke var udkommet, men ellers er der komplet valgfrihed for leveringsdatoen. Så man kan sagtens bestille en fødselsdagsgave i god tid til levering på selve dagen. Det er ikke kun bøger, man kan vælge. Det er også spil og hobbyartikler, så der er noget for enhver smag, og det kan gøres til samme pris, som en buket blomster ville koste at få sendt. Jeg kan rigtig godt lidt blomster, men hvis valget står mellem blomster og bøger, så er det nok boggaven der giver det største smil. Modtageren kan i øvrigt bytte gaven i alle landets Bog & idé-butikker, så man behøver ikke frygte at vælge forkert.
Du kan læse meget mere og se hele  udvalget lige her.

mandag den 31. december 2018

De bedste læseoplevelser i 2018


Sponsoreret linksamarbejde med Bog & Idé

Det er ved at være en tradition, at jeg deler årets bedste læseoplevelser med jer, og i år skal selvfølgelig ikke være nogen undtagelse. 2018 har været et ufatteligt godt bogår i min optik, og listen har derfor også været langt sværere at udvælge til end i de forgangne år. Der var så mange bøger jeg ikke nåede at læse, og jeg drømmer stadig om den dag en millionær vil investere i min læsning, så jeg kan blive fuldtidslæser – det er vi nok mange der drømmer om. ;-)
Jeg havde ved årets begyndelse oprettet min personlige Reading Challenge på Goodreads. Sidste år nåede jeg op på 60 bøger, og i år satte jeg målet til 50 bøger, som jeg kun lige akkurat nåede op på. Men det handler jo ikke om mængden, det handler om kvaliteten, og den har været i top.


Herunder følger listen over mine bedste læseoplevelser i 2018 i alfabetisk rækkefølge.



Find Assymmetri hos Bog & Idé her.
Asymmetri af Lisa Halliday
Redaktionsassistenten, Mary-Alice indleder et forhold til en ældre forfatter. Deres historie udspiller sig i New York, og asymmetrien er ikke til at tage fejl af, da hun er en mindre brik på et stort Manhattan-forlag, og han er en verdensberømt forfatter. I bogens anden del tilbagholdes Amar Ala Jaafari af politiet i Heathrow. Han er en amerikansk økonom med irakisk baggrund. I tredje del deltager nobelpristageren Ezra Blazer i et radioprogram i London, hvor han fortæller om sit liv. Det er op til læseren at skabe forbindelsen mellem karaktererne og deres historie.
Med et præcist og medrivende sprog skaber Lisa Halliday interessante og helstøbte karakterer, som diskret kommenterer på deres eget fiktive univers. Denne beskæftigelse med fiktionen i fiktionen er som en litterær godbid til læseren, som trives med den metafortælling, der kun opstår, når forfatteren tør bryde med alle regler for komposition og genre. Halliday formår at lade hver karakter have sin helt egen stemme uden at gøre brug af lange beskrivelser af udseende eller temperament – de formes gennem sproget og sjældent har jeg følt mig så tæt på karakterer som dem i Asymmetri. Selvom bogen er hurtigt læst, består den af en lang række dvæleværdige og tankevækkende passager, som heldigvis gør det muligt for den opslugte læser at forlænge læseoplevelsen en smule.
Du kan læse min anmeldelse af Asymmetri lige her.


Find Dam hos Bog & Idé her.
Dam af Claire-Louise Bennett
Dam er original og uforudsigelig prosa, som på én gang beskæftiger sig med alting og ingenting. Det er en sansemættet beskrivelse af alle de bittesmå detaljer, der farver liv, valg og hverdag.
I 20 fragmentariske tekster får vi indblik i jeg-fortællerens liv og tanker, der opleves fra hendes lille hus, som ligger isoleret fra liv og butikker, men fast forankret midt i naturens ingenting – eller næsten da. For nær huset ligger en lille dam eller et vandhul, som har fået et skilt med ordet ’Dam’. Fortællerens harme og vrede over denne indgriben i naturen giver indsigt i hendes personlighed og er derfor også bogens titel.
Det er ikke en bog, der omfavner enhver læser, for forfatteren leverer hverken plot eller handlingsforløb, og der er ingen cliffhangers, der fastholder læseren. Derfor kræver den også en læser, der har lyst til at dvæle lidt ved ordene og tankerne, og som trives med den stilstand, der kendetegner forfatterens prosa. Bogens styrke ligger netop i fortællingens absolutte stilstand, som er det, der giver plads til en detaljerigdom med de mest intime og sansende beskrivelser. Forfatteren udforsker ensomheden, men forherliger den ikke, og de mange naturbeskrivelser dyrkes ej heller som skønne eller poetiske.
Det er en bog, der i høj grad lægger op til refleksion, og selvom min læseoplevelse ikke bar præg af en decideret opslugthed, så var jeg både fascineret og nysgerrig efter at forstå, hvor forfatteren ville have mig hen. Det er på alle måder en smuk og velskrevet debut, som jeg anbefaler til den refleksive analysenørd med hang til melankoli og sansende beskrivelser.
Du kan læse min anmeldelse af Dam lige her.



Find De hos Bog & Idé her.
de af Helle Helle
‘de’ foregår i 80’erne, men det eneste datid der er over Helle Helles roman, er den sproglige flygtighed som afspejler livets gang. Brugen af nutid understreger netop angsten for det, der kommer og for, at noget skal være forbi. Ingen mestrer sproget som Helle Helle!
I ‘de’ følger vi ’hun’ – en sekstenårig pige, som går på gymnasiet og bor sammen med sin mor. ’Hendes mor’, som er moderens betegnelse gennem hele fortællingen, er alvorligt syg, men som det kendetegner Helle Helles skrivestil, introduceres læseren kun til sygdommen og det øvrige liv ved hjælp af det, der sker i nuet. Handlingen foregår i 80’erne – der er mousse i håret, telefonopkaldene er billigst om aftenen og centerbodegaens pommes nydes med rigeligt remoulade. Læseren lander i det stille Rødby på Lolland, hvor bussen har afgørende betydning for dagens og livets gang. Den er rødbyboernes forbindelse til omverdenen, og for en sekstenårig pige, er den en afgørende livline og stedet, hvor store tanker og dagligdagsdrømme finder sted. ‘de’ er kort – og jeg ville ønske, jeg havde mere læsning tilbage – men Helle Helle får sagt det hun skal, og hun er skoleeksemplet på, at vi faktisk kan forstå hinanden med relativt få ord. Vi har at gøre med endnu en sprogligt skarp perle fra Helle Helles hånd, som trods et beskedent sideantal, er en bog, læseren kan bruge uger på at læse og fordøje.
Du kan læse min anmeldelse af de lige her.



Find De ansatte hos Bog & Idé her.
De ansatte af Olga Ravn
100 år ude i fremtiden er det sekstusinde skib ladet med mennesker og menneskelignende ansatte, som udgør dets besætning. Vi rejser i det ydre rum i jagten på planeten, Nyopdagelsen, som minder om jorden, og der rapporteres med jævne mellemrum til Homebase. Homebase er de ansattes arbejdsplads og arbejdsgiver, og forholdet hertil er der såmænd ikke noget sci-fi over – alle er dedikerede til deres arbejde og uendeligt loyale over for arbejdsgiver.
Bogen er inddelt i små vidneudsagn, som hver har fået et nummer og fylder fra få linjer til et par sider. Siderne er få, og romanen er sådan set lille, men historien er stor, og handlingen sætter sig fast i læseren. På bogens bagside står der, at det er en arbejdspladsroman fra det 22. århundrede. Alligevel præsenterer den et nutidigt, socialrealistisk billede af den ansatte, som forventes at tilbede sin arbejdsplads som en helligdom og fastholde tempoet i et evigt accelererende hamsterhjul for at “vækste”, effektivisere, udvikle og skabe konkurrencedygtighed. ‘De ansatte’ kan – med skildringen af et meget genkendeligt billede af det moderne arbejdsliv – læses som er en skarp kritik af samfundets evindelige og hovedløse jagt på mere, bedre, større.
Du kan læse min boganmeldelse af De ansatte lige her.



Find Intet gælder hos Bog & Idé her.
Intet gælder af Joan Didion
I ét stort flashback lærer vi alt, hvad vi skal vide om den tidligere LA-skuespiller og model, Maria Wyeth, som nu befinder sig mere inde i sit hoved end ude i verden. Maria er opvokset i Silver Wells i Nevada med en fraværende mor og en far, som var afhængig af spil. Hendes fars gambling satte morgendagens standard, for familien vidste aldrig, om deres hus var tabt eller vundet. Tilværelsens foranderlige vilkår har lært Maria, at hun ikke behøver mål i livet, for livet er et tilfældigt spil, alting forsvinder og det eneste hun har, er nuet som med en kolibris vingeslag atter er borte.
Der er noget dragende ved forfatterens skrivestil, som er detaljemættet på en svært definerbar måde: Hun forstår sprogets nuancer og udnytter ordenes konnotationer så en enkelt sætning kan udtrykke det, der ellers ville have svaret til fire siders læsning. Stilen er observerende og troværdig, som var det et stykke feltarbejde nedfældet af en opmærksom antropolog. Jeg var fanget fra første linje, og jeg er ikke overrasket over, at Joan Didion har fået status som kulturikon eller at hendes værker udråbes som fremtidige klassikere. Intet gælder er en læseoplevelse ud over det sædvanlige!
Du kan læse min boganmeldelse af Intet gælder lige her.



Find Samtaler med venner hos Bog & Idé her.
Samtaler med venner af Sally Rooney
Samtaler med venner er en af de mest rammende samtidsskildringer, jeg har læst længe. Den vender alle sociale konstruktioner og kønsnormativer på hovedet, men den gør det (heldigvis) uden, det bliver ekspliciteret. Den biseksuelle Frances og den lesbiske Bobbi er ikke ved at “finde sig selv” i deres seksualitet og kæmper ikke med at stå ved den eller “indrømme” den. Og netop den naturlighed, der ligger i at seksualiteten blot er til stede som værende lige så normal som det at spise eller gå på toilet, gør romanen til en vigtig skildring af en tid, hvor vi omsider accepterer og forstår alle familieformer, seksualiteter og menneskelige relationer som flydende og op til den enkelte. Frances er et kritisk og skarpt intellekt, og hun gør sig tanker om sin egen væren, som både er genkendelige og alligevel knivskarpe:


“Jeg var spændt, klar til den udfordring, det var at komme ind i et fremmed hjem, og var allerede i gang med at forberede komplimenter og bestemte ansigtsudtryk, så jeg kunne virke charmerende.”


Rooneys roman vidner om en tid, hvor unge optages af forestillede sandheder om maskulinitet, femininitet og stiller sig kritisk overfor ‘rigtige’ måder at være til på. Den rykker på – eller leger i al fald med – den hierarkiske orden i monogami, polygami, venskab, kærlighedsforhold og intime forhold. Den lander med andre ord lige ned i den tid der er, og min begejstring vil ingen ende tage for dette gennemførte moderne stykke litteratur.
Du kan læse min boganmeldelse af Samtaler med venner lige her.



Find Som et muldyr der bringer flødeis til solen hos Bog & Idé her.
Som et muldyr der bringer flødeis til solen af Sarah Ladipo Manyika
Morayo Da Silva er en frigjort kvinde fra Nigeria, hun bor alene i sin lejlighed i et hipt område i San Fransisco, og hun har brugt sin opsparing på at købe en lækker vintage-Porsche. Hun er en stærk kvinde, som ikke er bange for at gøre opmærksom på sig selv, når hun valser rundt i sine farvestrålende rober fra hjemlandet og flirter lidt med de mænd, hun møder. Morayo er glad for livet, og hun vil have mest muligt ud af det. Hendes bøger er hendes bedste venner, og de er smukt arrangeret på bogreolen, så personerne i dem kan tale sammen.
Som et muldyr der bringer flødeis til solen er mange fortællinger på én gang. Det er fortællingen om et multikulturelt San Fransisco, som danner ramme for en kvindes længsel efter en tid, hvor hendes skønhed vendte hoveder og skabte begær. Men det er også fortællingen om en henfalden seksualitet, om kroppens forræderiske aldring og om den sorte krop som altid opfattes som farlig. Sjældent har jeg elsket en karakter så højt, som jeg elsker Professor Morayo Da Silva – den 75-årige sprudlende kvinde har appetit på livet, kærlighed til bøger og et væsen, der betager.
Du kan læse min anmeldelse af Som et muldyr der bringer flødeis til solen lige her.

Vestindien-trilogien af Mich Vraa
Det er måske nok lidt snyd at tilføje en hel trilogi under ét punkt for at holde listen under 10 bøger, men jeg gør det sgu alligevel – hvilken rebel, jeg er.

Find Haabet hos Bog & Idé her.

Mich Vraas Vestindien-trilogi består af Haabet, Peters kærlighed og Faith. Sidstnævnte blev min absolutte favorit, men den skal jo komme i forlængelse af dens forgængere, som bestemt også var store læseoplevelser. I Haabet præsenteres læseren for romanens karakterer via brevudvekslinger, dagbogsoptegnelser og notater. Denne form for brudstykker af menneskers historie er fælles for de tre bind, og de bidrager til at nuancere den enkelte karakter og Danmarks rolle som kolonimagt.
I første bind møder vi kaptajn Frederiksen, som er ejer af fregatten, Haabet, der er lastet med slaver. Dernæst springer vi 14 år frem, hvor kaptajnens datter, Maria, skriver i et brev til sin mor, at hun endelig skal til søs med Haabet. Du kan læse min boganmeldelse af Haabet lige her.

Find Peters kærlighed hos Bog & Idé her.
I Peters kærlighed bliver Peter von Scholten generalguvernør på Sankt Croix, og som vi allerede ved, får det afgørende konsekvenser for dansk historie. Som titlen indikerer, følger vi primært Peter von Scholten, som tjener sin titel som generalguvernør på Sankt Croix fra 1827 til 1848, mens hans hustru, Anna Elisabeth, bor i København med parrets børn. I bogen er Peter vendt tilbage til Danmark, men i sine breve til en gammel veninde, Maria (som vi kender fra Haabet) reflekterer han over tiden på øen og over de begivenheder og bekendtskaber, der har brolagt vejen til guvernørtitlen. Sideløbende med Peters historie, får vi også fortællingen om, hvordan Marias liv har udviklet sig. Du kan læse min anmeldelse af Peters kærlighed lige her.

Find Faith hos Bog & Idé her.
I Faith sætter Mich Vraa det sidste punktum i sin Dansk Vestindien-trilogi. I 1893 kommer en særlig pige til verden, helt præcist til Charlotte Amalie i Dansk Vestindien. Faith er datter af den mørklødede Carl Netlock med de havblå øjne og Amelia Ellis – “et eksotisk væsen af blandet herkomst”. Faith er født med den smukkeste lysebrune hud og øjne i varme brune farver med en troldsplint af blåt, et minde om hendes far. Selvom hendes mor for længst havde affundet sig med at skulle gå gennem livet uden børn, mistede hendes far aldrig troen, håbet eller kærligheden, og derfor hedder hun Faith. Som den opmærksomme læser nok allerede har luret, bliver Faith på den måde det liv, der binder de tre bøger sammen – treenigheden, om man vil; Haabet, Peters kærlighed og Faith. Du kan læse min boganmeldelse af Faith lige her
Trilogien er selvfølgelig fortællingen om et stykke dansk historie, som vi ikke så ofte vedkender os og som oftest udelades i den store fortælling om fædrelandets historie. Men endnu mere og vigtigere er det fortællingen om, at mennesker ikke bare er entydigt onde – eller entydigt gode: Alle kan drives til ondskab, især hvis onde handlinger normaliseres i en sådan grad, at alternativet (godhed) slet ikke er muligt at forestille sig.


Tak til alle jer, der fortsat har lyst til at klikke ind på bloggen i ny og næ, selvom opdateringerne ikke er helt så hyppige, som de var engang. Og et kæmpe tak til forfattere og forlag for et fantastisk bogår. Jeg ser frem til flere spændende læseoplevelser i 2019 og en masse debat og snak om de bøger, vi læser. 
Hvad var dine bedste læseoplevelser i 2018 og er bøger en del af dit nytårsforsæt?
Sidst, men ikke mindst - rigtig godt nytår!