søndag den 22. oktober 2017

Søndagscitater



Man kan da ikke leve uden livretter




















fra Silke - En forvandlingshistorie af Bent Haller 



Udvalgt af Julie Fønskov fra Lit Comprimé, fordi “der er en fin barnlig logik og sandhed over det. Hvad er livet værd uden de glæder, vi fylder det med?"


-----------------------------------------

Alle der har lyst til at byde ind med kommende søndagscitater kan skrive på bookmeupscotty@gmail.com, hvor det tydeligt skal fremgå:


  • Hvad citatet er (“citat”)
  • Hvor citatet er fra (bog og forfatter)
  • Evt. begrundelse
  • Evt. navn og link til blog

onsdag den 18. oktober 2017

Boganmeldelse: Alle historierne om Snøvsen af Benny Andersen

[Sponsoreret] Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar fra Bog&Idé, som sælger de skønne og skøre historier lige her.
Titel: Alle historierne om Snøvsen
Forfatter: Benny Andersen
Udgivelsesår: 2017 (jubilæumsudgave)
Sideantal: 444
Forlag: Gyldendal

Er skattevæsenet mon et venligt væsen? Hvordan gør man en myg til en elefant? Og er der virkelig en mening med at skyde hvide pinde efter ting?
Det var naturligvis et skønt gensyn med Snøvsen og Eigil, som var blandt barndommens absolutte storfavoritter, men jeg var også spændt på, hvordan de to ville klare en voksens genlæsning. Der er jo meget på spil, når man tillader sig selv at genforske barndomsfavoritter, for hvad hvis det viser sig, at man slet ikke forstår barndommens begejstring? Mere om det senere.
---------------------------------------------------------
Alle historierne om Snøvsen er en jubilæumsudgave, som blev udgivet i anledning af moderne børnelitteraturs 50-års jubilæum. Fem klassiske børnebøger blev udvalgt, og Snøvsen var naturligvis en af dem. Genudgivelsen indeholder, som titlen afslører, alle historierne om Snøvsen, som er Snøvsen og Eigil og katten i sækken, Snøvsen på sommerferie, Snøvsen og Snøvsine og Snøvsen hopper hjemmefra.
I Snøvsen og Eigil overhører Eigil sine forældres samtale, hvor hans far fortæller om en kollega, der er gået fra Snøvsen. Det er ikke første gang, Eigil hører om folk, der er gået fra Snøvsen, og derfor beslutter han, at hvis han nogensinde møder en Snøvs, så vil han aldrig gå fra den. Og nu må jeg komme med en spoiler alert – for det gør han, han møder en Snøvs, og sammen begiver de to sig ud for at finde katten i sækken og hele molevitten. I Snøvsen på sommerferie har Eigil fået sommerferie og de to venner hygger sig med at øve sig i at hoppe og spille fodbold. Men da Snøvsen vil vise, hvor højt, han kan sparke, flyver han selv med bolden og havner midt i en bunke gulerødder. Inden længe bliver han solgt som gulerod og skal finde ud af, hvordan han kommer hjem, så han kan være Eigils Snøvs igen. I Snøvsen og Snøvsine, får Snøvsen foræret en smuk Snøvsine i sne, som han øjeblikkeligt kaster sin kærlighed på og skriver søde sange til. Men pludselig en dag er Snøvsine ikke at finde, og den stakkels Snøvs må finde ud af hvorfor. I den sidste fortælling, Snøvsen hopper hjemmefra, har alle for travlt til at tale med Snøvsen, og det er Snøvsen selvfølgelig godt træt af! Derfor beslutter han at gå fra dem alle sammen, og vi følger hans flugt  (og måske også hans hjemkomst). Jeg afslører selvfølgelig ikke noget. ;)
---------------------------------------------------------
Jeg skrev indledningsvis, at der er meget på spil, når man tillader sig selv at genopdage sine barndomsfavoritter, for det kan jo vise sig, at man slet ikke forstår barndommens begejstring. Men det gjorde jeg heldigvis, og jeg tror måske endda begejstringen var endnu større nu, end den var, da jeg fik den læst højt som barn. Jeg var i al fald ikke langt inde i bogen, før jeg sad og kluklo over de passager, som udgør Snøvsens helt store styrke. De mange underfundige, sære og til tider meningsløse talemåder skaber undren for barnet, som ikke kan forstå dem, hverken som talemåder eller bogstaveligt talt, og derfor får en fest ud af at forestille sig de billeder, de medfører. For den voksne er det mindst lige så sjovt, fordi den voksne læser bliver gjort bevidst om det fjollede i, at den fattige ikke ejer en rød reje og inviteres ind i børnenes verden, når vi skal forestille os, at alle er gået fra den stakkels snøvs, eller at de har taget hele molevitten.

En skøn genlæsning af en gammel barndomsklassiker. Den skal læses igen og igen og igen!


mandag den 16. oktober 2017

Harry Potter Festival i Odense 2017

Billedmaterialet tilhører Odense Bibliotekerne, som står bag festivalen.
Nu er jeg jo ikke den store Harry Potter-ekspert, men det skal ikke forhindre mig i at tippe om, at det igen er blevet tid til alletiders festival. Jeg hentyder selvfølgelig Harry Potter Festivalen i Odense, hvor Odense Bibliotekerne igen i år er gået sammen med kulturinstitutioner, virksomheder og andre samarbejdspartnere om at forvandle Odense til et magisk Potter-univers. 

Festivalen finder sted
tors. d. 19. okt. – lør. d. 21. okt.
Der er et væld af magiske og fantasifulde aktiviteter. Du kan lave din egen kappe i Madam Malkins Kappeværksted og en tryllestav i Merlinsværksted, lære besværgelser af Professor Filius Flitwicks hjælpere, deltage i Hogwarts' efterårsbal eller slentre en tur ned ad Diagonalstræde.


Du finder programoversigt, kort over byen og meget mere på festivalens hjemmeside lige her

Rigtig god fornøjelse!

søndag den 15. oktober 2017

Seks anbefalinger til højtlæsning i efterårsferien

[Nogle bøger er sponsoreret i form af anmeldereksemplarer] Træet, dyrene og os er et anmeldereksemplar fra Gyldendal. Mumitrolden er et anmeldereksemplar fra Bog&Idé. Vinden i piltræerne er købt for hårdtjente penge. Snøvsen er et anmeldereksemplar fra Bog&Idé. Harry Potter er en gave fra Odense Bibliotekerne i anledning af Harry Potter Festival. Skammerens datter er købt for hårdtjente penge.
Efterårsferie er for mange lig med familietid med ture i regnvejrsvåde skove, og efterfølgende sofahygge for hele familien. Derfor anbefaler jeg seks velegnede højtlæsningsbøger til de kolde og hyggelige eftermiddage i ferien. Som en sidenote vil jeg lige tilføje, at man altså ikke behøver at have børn, for at tage en højtlæsningskultur til sig. Jeg er sikker på, at jeg ikke taler over mig, når jeg siger, at de fleste voksne faktisk også nyder at lade sig synke ned i varme tæpper og puder til lyden af en god historie. Det er i al fald en anvendt hyggetaktik herhjemme – især når jeg skal anmelde bøger, som skriger på højtlæsning. Faktisk nyder vi det i en sådan grad, at min kæreste blev lidt sur på mig, da jeg en dag havde læst videre i Snøvsen uden ham – undskyld igen!

Snøvsen af Benny Andersen

Den første bog er min egen personlige favorit fra barndommen. Som nævnt i indledningen, har jeg for nylig genlæst Snøvsen og jeg var glad for at opdage, at den er mindst lige så god, som den var, da min far læste den højt for mig i sin tid. Snøvsens store styrke er humoren, der ligger gemt i de mange underfundige, sære og til tider meningsløse talemåder, som skaber undren for barnet og bevidstgør den voksne om det fjollede i sproget. Snøvsen er perfekt til de dage, hvor familien har brug for et godt grin.







Mumitrolden af Tove Jansson

Den anden bog jeg anbefaler er Mumitrolden. Her viser jeg Mumitrolden -De tre næste romaner, men det kunne være en hvilken som helst Mumi-fortælling, da de alle besidder samme styrke – nemlig, at Mumitrolden kan læses på så uendeligt mange planer. Der tales til børnene (og de voksne) i et voksent sprog og ved at indsætte komplekse problemstillinger og menneskelige stereotyper i et Mumiunivers, bliver det muligt for både børn og voksne at overveje eksistentielle temaer og menneskelig adfærd på ’sikker’ afstand, som gør det til den perfekte ferielæsning med tid til efterfølgende snakke og de spørgsmål, der måtte opstå.


Vinden i Piletræerne af Kenneth Grahame


Den tredje anbefaling er endnu en storfavorit fra barndommen. Muldvarp, Grævling, Tudse og alle de andres liv og eventyr ved flodbredden og i vildskoven, skaber både den rette efterårsstemning i fortællingens indhold og dens illustrationer. Som med Mumitrolden indbyder Vinden i Piletræerne ligeledes til snakke om tolerance, om at rumme både skøre tudser, godhjertede grævlinger og nervøse muldvarper og om dybe venskaber på trods af forskellighed.


Skammerens datter af Lene Kaaberbøl

Skammerens datter har alle dage været min go-to bog, når jeg manglede materiale til undervisningen. Den har så mange kvaliteter, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal starte, men vigtigst for denne lille efterårslæseanbefaling er, at den er noget af det mest velegnede til højtlæsning. De kraftfulde replikker, når Dina tvinger nogen til at se ind i hendes skammerøjne kan med den rette oplæser skabe en nærværende historie så levende, at lytteren blot skal lukke øjnene og lade en indre film vise sig. Jeg har endnu ikke mødt nogen, hverken børn eller voksne, som ikke med det samme falder pladask for Kaaberbøls skammerunivers.


Træet, dyrene og os af Hanne Kvist


Der skal selvfølgelig også være noget for de allermindste. Igen har jeg taget udgangspunkt i en børnebog, som den voksne også får noget ud af at læse, og som i allerhøjeste grad indbyder til en god snak. Hanne Kvist inviterer til filosofiske spørgsmål i børnehøjde, når hun præsenterer dumme regler, som alle følger, men ingen vil kendes ved. Det er ikke kun fortællingen, der gør den træhøje bog veloplagt til en efterårsdag, også det kunstneriske udtryk emmer af efterårsferie med dets gyldne efterårsfarver og stormfulde vejr.






Harry Potter af J.K. Rowling

Den sidste anbefaling er ikke min egen, men en, som alle andre giver mig hele tiden. Ikke at have læst Harry Potter må være min største litterære (skamfulde) bekendelse, og I kan sikkert forestille jer de udbrud, der følger med den indrømmelse fra en ellers ivrig læser. Harry Potters magiske verden egner sig (efter sigende) perfekt til den fordybelse en efterårsferie levner plads til, og I kender sikkert allerede de mange undersøgelser, der viser, at Harry Potter-læsere er mindre fordømmende overfor samfundets marginaliserede grupper og generelt mere empatiske end gennemsnittet. Det er da om noget en god grund til at lade sig lulle ind i Potter-universet i ferien. Og en anden grund er selvfølgelig også den store HarryPotter Festival, som Odense Bibliotekerne skyder i gang d. 19. oktober.


Hvad skal du læse i efterårsferien? 
Og er der nogen, du skal læse højt for?

Byen på Odense Teater

Pressebillede fra Odense Teater af fotograf, Emilia Therese.

[Sponsoreret/pressebilletter fra Odense Teater]
HVOR OG HVORNÅR
Værkstedet, Odense Teater 
28. sep. - 28. okt. 2017

PRISER

Fra 95 - 190 kr.

VARIGHED

Ca. 1 time og 40 min. (der er ingen pause)
MEDVIRKENDE
Clara: Natalí Vallespir Sand, 
Chris: Claes Bang,
Jenny: Louise Davidsen
Pigen: Johanna Andersen Wellejus / Alberte Guldager Larsen (skiftevis)
OVERSÆTTELSE+  ISCENESÆTTELSE 
Peter Dupont Weiss

SCENOGRAFI 
Mie Riis

LYSDESIGN 
Elroy Villumsen

LYDDESIGN 
Ida Jacobsen

DRAMATIKER
Martin Crimp
-------------------------------------

Et juletræ i midten af en pæn stue med pæne hvide paneler og den rigtige gråblå farve på væggen, skulle sætte scenen for gårsdagens teateroplevelse. Den smukke Natalí Vallespir Sand indtog scenen i sit smarte og feminine kvinde-med-styr-på-sit-liv-outfit, hvor hun nynnende tilføjede julekugler til det perfektpyntede juletræ. Det var tydeligt for alle i salen, at vi så på en kvinde, der lever det liv, vi selv (i smug) går og drømmer om – et liv hvor hjemmet altid ligner midtersiden i et boligmagasin, hvor juletræet lige så godt kunne kunne indgå i juletillægget, og hvor hun selv og hendes perfekte outfit kunne være månedens forside af Elle.

Ikke længe efter får Claes Bang afbrudt idyllen, da han kommer hjem fra arbejde og ser lettere brugt ud. De to er et par i ordets traditionelle forstand, de deler tilværelsen i form af hjem og rutiner, men deler de også deres inderste – det, der får et par til at være sjæleligt forbundet? Forbindelsen er i al fald ikke fysisk, og kvinden, som gerne vil – og ikke vil – kysses, synes at længes efter mere (og måske bedre) i livet.
Hver især fortæller de om deres dag, men hvem fortæller de til? Og er der egentlig nogen, der lytter? Kvinden, som er en succesfuld oversætter, har lige mødt en af sine forfattere. Hendes forfatterfascination er stor, og når hun taler med sin mand, gør hun det klart, at alle med forstand på litteratur (ikke ham) ved, hvad hun taler om. Man fornemmer en kvinde med overtaget og da manden fortæller, at han lige har mistet sit job, indser vi, at en stille intim magtkamp skal udspilles i det lille hjem, hvor manden nu kæmper for at holde fast i sin position som stærk mand, der kan forføre sin kvinde og skaffe brød på bordet.
Der refereres ofte til børnene, men hvem er de larmende børn og hvorfor hænger historierne om dem ikke sammen? Det er genboen Jenny, som spilles uhyggeligt godt af Louise Davidsen, der er træt af råben og skrigen fra haven og i sit forsøg på at brokke sig, får hun fortalt makabre historier og afsløret sin bizarre og halvuhyggelige eksistens. Publikum præsenteres kun for en enkelt lille pige, som dog leverer en præstation stærk nok til at  tælle for to.
De fleste samtaler mellem stykkets hovedpersoner fører til kraftfulde vredesudbrud, og Natalí Vallespir Sand og Claes Bang leverer rollerne som par med en intensitet og styrke, som både overbeviser publikum om, at de overværer faktiske  fuldblodsskænderier, og som samtidig giver en pudsig, men også tragikomisk eftersmag af genkendelighed.


Pressebilleder fra Odense Teater af fotograf, Emilia Therese.

Byen er et moderne teaterstykke, som påbyder sit publikum at reflektere over det senmoderne individs behov for personlig frihed og en omstillingsparathed så stor, at det altid overvejer, om ikke der findes mere, bedre og større ting i livet, end dem, der viser sig for det nu.
Stykkets store styrke må siges at ligge i skuespillernes overbevisende præstation, som vækker den genkendelse, det kunne høres, der blev hvisket om i krogene og talt om efterfølgende. Jeg selv fandt ubesværet en identificerbar karakter i kvinden, spillet af Natalí Vallespir Sand, og jeg ved, at min kæreste kunne genkende sider af sig selv i Claes Bangs' figur. Sammen måtte vi grine lidt, men også forarges, af de mange overlap mellem scenens par og egne dagligdagsdiskussioner, som vi var overbeviste om, var vores alene.
Alt i alt var det en fantastisk aften og en intens oplevelse, som helt bestemt er en anbefaling værd!

-------------------------------------

Sidste mulighed for at komme ind og se Byen er lørdag d. 28. oktober, hvor de spiller kl. 16.00. Du kan booke din billet lige her.


Søndagscitater




“Madlavningsevner er ikke forudinstalleret i 
vaginaen. Madlavning er noget, man lærer.”


fra Brev til en nybagt forælder af Chimamanda Ngozi Adichie


Udvalgt af Maria fra Book me up, Scotty!, fordi det både er sjovt og sandt.


-----------------------------------------

Alle der har lyst til at byde ind med kommende søndagscitater kan skrive på bookmeupscotty@gmail.com, hvor det tydeligt skal fremgå:


  • Hvad citatet er (“citat”)
  • Hvor citatet er fra (bog og forfatter)
  • Evt. begrundelse
  • Evt. navn og link til blog