lørdag den 23. januar 2021

Boganmeldelse: Pigen fra det store hvide skib af Jesper Bugge Kold og Mich Vraa

Reklamelink: Bogen kan købes hos Bog & Idé lige her.

Titel: Pigen fra det store hvide skib

Forfattere: Jesper Bugge Kold og Mich Vraa

Udgivelsesår: 2021

Sideantal: 400

Forlag: Lindhardt og Ringhof

 

I dag er det præcis 70 år siden, hospitalsskibet Jutlandia lagde fra kaj i København. Og denne ofte oversete del af dansk historie er udgangspunktet for Jesper Bugge Kold og Mich Vraas fortælling om den unge Molly, som er sygeplejerske på det store hvide skib.


27-årige Molly er blandt de få udvalgte, der skal gøre tjeneste på hospitalsskibet Jutlandia. Hun er blevet antaget på trods af sin unge alder, fordi hun har flotte anbefalinger med fra sit arbejde på operationsgangen på Odense Sygehus. Molly blev færdig som sygeplejerske i 1943, så hun har behandlet mange patienter i forbindelse med befrielsen og føler sig klar til at sejle ind i krigszonen i Korea. Molly har stor faglig stolthed og drager afsted for at yde sit ypperste som sygeplejerske, men hun længes også efter forandring efter en hård tid under besættelsen både privat og i arbejdssammenhæng.


“Jeg arbejder så meget som muligt. Når jeg er på arbejde, giver alting mening, og mine tanker ophører med at kredse om fortiden.”


I Korea bliver 11-årige Yuns tilværelse ændret på et splitsekund. Napalmbomber udvisker hendes landsby mod nord og med det forsvinder også de mennesker, der bor i den. Nu vandrer hun sulten og fortabt fra den ene ende til den anden for at finde et sted at være.

Både Molly og Yun har kurs mod Sydkorea, den ene til fods og den anden til havs, i håbet om nye bedre tider. Rejsen byder for begges vedkommende på uforudsigelige møder og oplevelser, som tvinger dem til at se deres fortid – og fremtidige skæbne – i øjnene.

Pigen fra det store hvide skib er en fantastisk historisk beretning. Der er skruet op for de filmiske kvaliteter og både historien og dens karakterer fremstår levende og nuancerede. Mollys tankevirksomhed afslører en strukturel og kulturel ulighed blandt køn, politiske paradokser og absurditeten i et ubrugt hospitalsskib midt i fattigdom, sult og død:


“I netop disse dage er der så lidt at lave på Jutlandia at det virker nærmest grotesk. Langt de fleste senge står tomme, operationsstuer og andre faciliteter er lukket ned. Vi har et af verdens mest moderne hospitaler liggende ved en by der er fuld af syge og underernærede børn.

Det nære drama er baseret på et vigtigt stykke danmarkshistorie og de historiske fakta afslører en grundig research og interesse for Danmarks rolle i verdenshistorien. Detaljerigdommen og de historiske fakta står ikke i vejen for den medrivende historie, og særligt de brutale scener beskrives med så stor sans for den levende fortælling, at læseren må besinde sig for at undgå et knust hjerte.


“Yun begynder at ryste, hun kan ikke lade være, hun er så bange, men soldaten er ligeglad. Han presser sin krop mod hendes og snuser til hende som om han var et dyr. Hendes gråd er ved at tage magten fra hende. Han lugter ækelt, og nu begraver han næsen i hendes hår mens hans hånd glider ned ad hendes ryg og klemmer sammen om hendes bagdel, holder fast. Hun vil rive sig fri, men tør ikke.


Fortællingen om Jutlandia er et bemærkelsesværdigt stykke danmarkshistorie, som for manges vedkommende – af uforståelige årsager – starter og ender med en Kim Larsen-sang (en fantastisk sang,  men alligevel). Kold og Vraa tydeliggør, hvilken indflydelse Jutlandia og dets besætning har haft for Danmark i perioden, og man kan undre sig over, at dét der nær blev starten på 3. verdenskrig ikke er en del af historieundervisningen i folkeskolen – og dermed en del af vores kollektive hukommelse. Det bliver det måske nu.

Det er en gedigen og stilsikker historisk roman med historisk refleksion, der ikke benægter den samtid, den er blevet til i:


“ (...) jeg møder to grupper amerikanske soldater som begge bryder ud i de sædvanlige ulvehyl da jeg har passeret dem. I mit stille sind tænker jeg på om der mon kommer en dag hvor kvinder kan gå i fred på gaden. Jeg ved at de fleste mænd vil forsvare deres udbrud med at de jo bare komplimenterer kvinderne, men sådan oplever jeg det ikke (...)”


Det er svært ikke at tænke samtidens #metoo-debat ind i Mollys tanker, og det er en forfriskende lille kommentar, som både fortæller også noget om, hvem Molly er og om, at der har siddet to velreflekterede forfattere og skabt en helstøbt, stærk karakter.

Kold og Vraa har skabt en velskrevet roman om en verden i opbrud, og man kan kun håbe, at det frugtbare forfattersamarbejde gentages.





tirsdag den 19. januar 2021

5 gode grunde til at læse George Orwells 1984

Jeg modtog bogen som gave fra forlaget.

1984 er netop blevet genudgivet i en nyoversættelse af Rasmus Hastrup hos Lindhardt og Ringhof. Romanen blev skrevet i 1948, men trods dens mange år i verden, er den stadig lige så relevant – måske endda mere – som da den oprindeligt udkom. I en verden, hvor det er muligt at blive en del af den mest magtfulde elite ved at fordreje sandheden, forkaste fakta, lyve sig igennem enhver debat og afvise enhver kritik med nye løgne, bliver 1984 mere aktuel og end nogensinde. Det er naturligvis Donald Trump, jeg har i tankerne, hvis succes med at indtage præsidentembedet kom som et chok for de fleste. Så i anledning af romanens nyoversættelse og vedvarende aktualitet har jeg samlet 5 gode grunde til at begive sig i kast med denne dystopiske og alligevel skræmmende forudseende bog.


1. Forståelse for Big Brother-begrebet

Alle ved, hvad vi taler om, når vi nævner Big Brother. Men de færreste ved, at begrebet blev opfundet af George Orwell, da han skrev 1984. Det berømte citat 

”Big Brother holder øje med dig” sprænger allerede i øjnene på s. 1, hvor det er skrevet med versaler. Det er teksten på en af de mange plakater, der hænger i Oceania og minder borgerne om, at de aldrig er alene.


2. Fortiden sættes i perspektiv

Et andet kendt citat fra 1984 lyder:

“Den, der kontrollerer fortiden, kontrollerer fremtiden; den, der kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden.” (s. 35).

Citatet beskriver, hvordan fortidens levn og dokumenter redigeres, så de passer til den politik Partiet fører.

Fortiden er aldrig objektiv. Den er farvet af politiske og kulturelle strømninger i nutiden, som er i konstant udvikling. Men i 1984 er vores hovedpersonen ansat i Ministeriet for Sandhed, hvor han hver dag redigerer fortiden, så den er i overensstemmelse med det samfund, magthaverne ønsker.

Det er sætter selvfølgelig egen fortid i perspektiv og i særdeleshed dén, der er en del af en kollektiv hukommelse.


3. 1984 advarer om faren ved totalitærstater

Oceania er en rendyrket totalitærstat. Det betyder, at der kun er ét parti (Partiet) og at alle andre politiske holdninger er ulovlige og betragtes som forræderi. I en sådan stat kan der naturligvis ikke være plads til ytringsfrihed eller drømme om et bedre/alternativt samfund. Da Orwell skrev romanen, var det med Stalins Sovjetunion i tankerne: Mange af de skræmmende, fiktive elementer fra 1984 er slet ikke så fiktive igen. For eksempel er de To Minutters Had (som består af 2 min. dagligt, som afsættes til at udtrykke had for Partiets modstandere) en fuldstændig beskrivelse af det fjendebillede, man dyrkede og brugte aktivt under Stalins regime.

Romanen minder os om, at man altid skal reagere, når man ser samfundet tage en undertrykkende, ensporet og unuanceret retning. Og den er da også rasende realistisk med et land som Kina i tankerne.


4. 1984 er en påmindelse om, at overvågning og censur er farligt

Når man først har læst 1984, vil den for evigt sidde som en påmindelse, der popper op i erindringen hver eneste gang ord som overvågning og censur er i spil. I Oceania bliver enhver handling og ytring overvåget, 

Den peger på, hvor afgørende det er at insistere på et samfund og en verden, hvor debatter og diskussioner er en selvfølge og grundlaget for alle beslutninger. Samtidig belyser den vigtigheden af at være i stand til at stille kritiske spørgsmål og udfordre magthaveres holdninger og endegyldige sandheder.


5. Teknologiens muligheder sættes i relief

I 1984 bruges teknologi overalt til at overvåge og dokumentere borgeres aktiviteter og ytringer. Man straffes for ulydenhed, når man modsætter sig Partiets vilje, men man straffes også kontinuerligt ved aldrig at være fri for andres øjne. Romanen trækker derved skarpe linjer til i dag, hvor vi ved – og i overraskende høj grad – accepterer, at vi overvåges i vores online handlemønstre, SoMe-aktiviteter, på gaden (i visse byer) og nogle endda i telefonsamtaler. Den danner grundlag for vigtige diskussioner om teknologiens mange muligheder for at følge med i vores færden.


Rigtig god læselyst!


fredag den 8. januar 2021

Boganmeldelse: Bob af Helle Helle

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget.


Titel: Bob

Forfatter: Helle Helle

Udgivelsesår: 2020

Sideantal: 156

Forlag: Gutkind

 

Helle Helle fastholder den stramme nøgterne stil, som karakteriserer hendes værker, og allerede i første sætning står det klart for læseren, at man nu er trådt ind i Helle Helles banale hverdagsunivers.


I ’Bob’ følger vi Bob, hvis historie fortælles af en jeg-fortæller, som vi kender fra ’de’. Hende fra ’de’ er nemlig flyttet sammen med Bob, og hun fortæller om hans liv – det nuværende, og det der var før hende.

Bob ved ikke helt, hvad han skal i livet. Han vil gerne have et studierelevant studiejob, men det er lidt svært, når han endnu ikke ved, hvad han skal studere. Der er jo mange muligheder. I stedet finder han arbejde på Sømandshotellet, hvor han hilser gæster velkommen i receptionen. Her får han mange timer til at gå, både når han er på arbejde, men også når han bare ikke lige ved, hvad der skal ske. Hans kæreste, som fortæller historien, hat travlt med sit studie. De er netop flyttet sammen, og mens han drømmer om deres fælles fremtid, indretter han den lille lejlighed og fikser stort og småt.

Bob er meget optaget af ord og sætninger, og han kan bruge timer på at overveje, om han skal sige hej eller velkommen, når nogen træder ind i lobbyen. Han kan falde i staver over gadenavne og stednavne, og hans interesse for sproglige konstruktioner afspejler forfatterens talent for samme. Helle Helle fastholder den stramme nøgterne stil, som karakteriserer hendes værker, og allerede i første sætning står det klart for læseren, at man nu er trådt ind i Helle Helles banale hverdagsunivers:

Flytter Bob og jeg så til Vanløse, vores hjem var der oven på tanken, og vi fik stavparket. Op og ned ad trappen gik det, Bob bar næsten alt.


Det lyder måske kedeligt, men det er det aldrig. Tempoet snegler sig afsted, men under overfladen lurer dramaet. Det uforløste, usagte indre drama er forfatterens helt store talent. Hun har gjort det til sit varemærke at fortælle store historier med et minimum af ord. Det skrevne drama er måske en løs skrue, en vissen plante eller et forkalket badeværelse. Men i små samtaler åbenbares universelle, eksistentielle temaer såsom rådvildhed og ensomhed:


Det må være svært at flytte til storbyen helt alene, sagde Kola.

Nåh, sagde Bob. – Jeg er jo ikke alene.

Er du ikke?

På en måde er jeg måske, sagde Bob.


Selvom jeg brugte lang tid på bogen – sideantallet taget i betragtning – sidder jeg alligevel tilbage med følelsen af, at der er mere at komme efter. Og er det i virkeligheden ikke også bare det bedste? At der er god grund til at tage den ned fra reolen igen snarest for lige at få de sidste brikker på plads. Jeg glæder mig i al fald allerede til gensynet med denne pragtfulde sproglige og stilsikre perle. 

’Bob’ er i øvrigt en uafhængig fortsættelse af ’de’ og kan læses udenom sin forgænger, men man snyder sig selv for en masse referencer, hvis man springer ’de’ over. Så hermed en anbefaling om at læse begge.

Det føles passende at slutte anmeldelsen af med dette pragtfulde citat:

Programmet sluttede. Vi havde valgt tres grader kulørt til det hele.






onsdag den 6. januar 2021

Boganmeldelse: Blå, blå øjne af Toni Morrison

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget. Den flotte model er min kæreste, som indvilligede i at stille op, fordi han også drømte om blå øjne og kridhvid hud som barn.


Titel: Blå, blå øjne

Forfatter: Toni Morrison

Udgivelsesår: 2019 (oprindeligt 1970)

Sideantal: 203

Forlag: Politikens Forlag

 

Toni Morrison leger med sprog og synsvinkler, og sørger derved for at stille krav til sin læser, som må holde fokus ved de mange skift. De kaotiske skift bidrager til den samlede fortælling, hvor vi betragter en ung sort pige, som forsøger at finde mening og accept i en hvid verden.


I 40’ernes raceopdelte Ohio bor 11-årige Pecola Breedlove. Hun har en lille dukke, som hun elsker. Den er smuk med sin lyse hud, blonde hår og klare blå øjne. Pecola drømmer selv om at få smukke blå øjne, men hendes sorte krusede hår falder tungt på de mørke skuldre, og de brune øjne har slet ikke den udstråling af ynde og elegance, som dukkens blå øjne har. Pecola er fattig. Hun bliver mobbet af de andre børn, og de voksne taler grimt om hende og hendes familie. Hun lærer i en tidlig alder, at hun ikke er meget værd og hendes selvhad æder hende langsomt op indefra

Blå øjne beskriver om Pecolas triste skæbne og hendes evindelige tro på, at blå øjne ville forvandle og forbedre hendes liv. Som de andre sorte børn i kvarteret ved Pecola, at med hvidhed og blå øjne, kommer forfordeling, privilegier og det gode liv. Bogen er Toni Morrisons debutroman, og den var med til at cementere hende som stor amerikansk forfatter.

Hun leger med sprog og synsvinkler, og sørger derved for at stille krav til sin læser, som må holde fokus ved de mange skift. Skiftene kan synes kaotiske, men bidrager alligevel til den samlede fortælling, hvor vi betragter en ung sort pige, hvis verden lige netop er indbegrebet af kaos og mangel på sammenhæng i de hvides verden. Hun bliver behandlet skidt, men selv de ondskabsfulde handlinger begås af velopbyggede flersidede karakterer, som skaber et realistisk billede af ægte mennesker med både godt og ondt iboende. Det er en fantastisk roman, som giver et ubarmhjertigt indblik i, hvad der sker, når den internaliserede racisme får minoriteter til at betragte sig selv på samme måde som udøveren af racisme.






torsdag den 31. december 2020

De bedste læseoplevelser 2020


OBS: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer og links, hvorfor det må markeres som reklame.

Så skal der atter tages afsked med et år, så et nyt kan begynde. Jeg tror, mange glæder sig til at tage afsked med 2020, som har budt på en del usikkerhed og bekymring. Men for mig har det også budt på den største gave – en længe ventet graviditet, som vi har kæmpet for i 6 år. 2021 kan kun blive magisk. Men nu er det jo bøger, det skal handle om.
Denne liste er præcis som forrige års lister, og I kan 
altid følge med i min læsning på min Goodreads-profil, hvor jeg hvert år opretter Reading Challenge for mig selv. I år havde jeg sat den til 50 bøger, og det havde formentlig passet meget fint, hvis jeg havde været lige så god til at opdatere den, som jeg plejer. Men man skal jo alligevel have et nytårsforsæt, så måske skulle mit være at opdatere min Goodreads oftere. :D Du finder min profil ved at klikke her.
Som altid har udarbejdelsen af årets liste kostet blod, sved og tårer, for der findes jo simpelthen så uendeligt mange gode og smukke fortællinger, og mit 2020 har været fyldt med dem. Både gamle og nye udgivelser. Men kill your darlings, siger forfatterne. Så det har jeg gjort, og herunder følger listen over mine allerbedste læseoplevelser i 2020 i alfabetisk rækkefølge.


Den, der lever stille af Leonora Christina Skov

Kan købes i Bog & Idé lige her.

Leonora Christina Skovs selvbiografiske fortælling tager afsæt i hendes mors død. Den nu voksne Leonora er ved sin mors side og ser til, mens kræften langsomt suger livet ud af hende. Leonora har til det sidste stået på pinde for sin mor. Hun har efter morens ønske undersøgt alle muligheder for at forlænge den sidste tid og gjort sig selv til ekspert i forskellige former for kræftbehandling. Det ville de fleste døtre måske have gjort for deres mødre, men Leonora har ikke haft rollen som den typiske datter, og hendes mor har aldrig været som mødre er flest.
Den, der lever stille er en opslugende og intens skildring af en traumatisk barndom. Der veksles elegant mellem tilbageblik og nutid. Og forfatteren drysser om sig med små detaljer fra hjemmet i Helsinge, hvor alt det som intet betyder er placeret i perfekt symmetrisk orden og udstråler en balance, som kun eksisterer på overfladen.
Jeg var fikseret af dybden af følelser og lamslået af intensiteten, når ondskaben mest af alt mindede om plottet fra en gruopvækkende thriller. Bogen sætter markante spor og efterlader læseren brugt og skrøbelig.
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.


Fruen - en datters historie om kærlighed og frihed af Malene Lei Raben


Vi lander midt i betændt relation mellem mor og datter, som bygger på et fundament af bebrejdelse, skyld og dårlig samvittighed. Malene og hendes storesøster vokser op i en tid, hvor man gør et ihærdigt forsøg på at udviske konventionelle familieformer og nedbryde de indbyggede hierarkier, forældretitlerne skaber. Mor hedder derfor Birgit, men i samtaler søstrene imellem, hedder hun Fruen. Fruen er en stærk og intelligent kvinde. Hun bruger kløgt og styrke til at nå til tops i livet, men det er også disse egenskaber der sikrer, at hun har overhånden i enhver relation. Særligt den til sin datter.
Det er en barsk fortælling, og hverken Malene eller hendes mor skånes i fremstillingen af deres relation. Den brutale ærlighed fører os dybt ind i de mørkeste kroge af menneskets sind. Imens forsøger læseren at skabe en form for logik i de absurde og destruktive handlinger, der bliver ved med at sabotere deres forhold og også relationen til andre familiemedlemmer. Men til trods for deres usunde relation elsker de hinanden og de er forbundet, som mødre og døtre måske altid er det.
Man behøver ikke en betændt relation til sin mor for at finde genkendelse i Fruen – de mønstre deres konflikter følger er almenmenneskelige: Vi angriber, når vi føler, vi er udsat eller i fare. Og faren kan være mange ting.
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.

Livet - illustreret af Lisa Aisato

Kan købes i Bog & Idé lige her.

Lisa Aisatos bog er præcis det, titlen lover: Den er en illustration af livet. Fra barn til voksen, ung til gammel, sommer til vinter, glad til trist, lys til mørke.
Bogen er en samling af forfatterens bedste illustrationer, som hver har fået en lille tekstbid. De er inddelt i seks kapitler, som viser barndom, ungdom, søgen efter identitet, voksenliv, familieliv og alderdom. Det er ganske imponerende, hvordan hun formår at illustrere en følelse og forstærke den ved hjælp af 5-6 ord. Genkendelsen er stor, og derfor er det også en vanskelig opgave at bladre bogen igennem uden at blive bevæget og til tider rørstrømsk. 
Ordknapheden giver plads til læserens tankeflugt, og minderne spirer frem efterhånden, som der bladres i bogen. Jeg glæder mig til at tage den frem igen og igen, men særligt, når jeg bliver gammel og har levet et langt liv. Den er noget af det smukkeste og mest livsbekræftende, jeg har læst og set om livets faser. Jeg anbefaler den til alle. Både små og store, unge og gamle. Alle med et hjerte vil falde for den.
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.


Piecing Me Together af Renée Watson


16-årige Jade har netop startet sit junior-year på en helt ny high school. Hun har fået et stipendium til en privatskole, som ellers primært består af hvide elever fra den finere middelklasse. Jade er ikke hvid, og hun er ikke fra middelklassen. Hun er enebarn og bor sammen med sin mor, som via sit husholderskearbejdet, både forsørger Jade og sin egen bror, som bor hos dem. Jade drømmer om et liv væk fra det fattige kvarter, hun er opvokset i, og om at tage en uddannelse på et fint universitet, så hun engang kan købe sin mor et lille hus. Hun er klar over, at hendes drømme kun kan realiseres ved hjælp af hårdt arbejde og stålfast vilje – særligt når man er en fattig afroamerikaner. Det var hendes mors ide at få hende ind på den anerkendte privatskole, St. Francis. Jade frygtede at forlade sine venner på nordsiden, men hver morgen tager hun bussen væk fra det fattige kvarter i Portland, hun så brændende ønsker at undslippe, til et pænt, hvidt område, hvor hun føler sig malplaceret og udenfor.
Piecing Me Together er en relevant, nutidig og meget nærværende historie. Titlen henviser til Jades kunst, hvor hun med udklip fra blade og magasiner sammensætter nye helheder og forsøger at få greb om de mange dele, der udgør hendes egen identitet. Vi lærer Jade at kende som en reflekteret ung kvinde, der forstår – men stiller spørgsmålstegn ved – samfundets magtstrukturer, og hvordan disse kan udfordres via tankevækkende og bevægende kunst.
Renée Watson har skabt en nuanceret og moderne fortælling om race, identitet, privilegier og selvforståelse. 
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.


Stien på bjerget af Marianna Dubuc


Fru Grævling har gjort det til sin faste tradition at starte søndagen med en vandretur op ad det store bjerg. Det er en lang tur, men den er også meget smuk, og hun møder mange venner på sin vej. Alle kender fru Grævling og fru Grævling kender alle. Hun er en ældre dame, men hun er altid klar til at give en hånd med, når hun møder sine dyrevenner midt i deres gøremål. En dag får hun selskab af katten Felix, som vandrer med hende op til bjergtoppen. Han begynder at følge hende hver søndag, og han nyder at fru Grævling lærer ham om skovens dyr, om hjælpsomhed og om at følge sit hjerte.
Hun er hans støtte, når han ikke længere kan gå. Men som tiden går må Felix træde til at være den støttende part. Til sidst kan den gamle fru Grævling ikke længere vandre på bjerget med Felix, men Felix fortsætter søndagsvandringen og møder en dag en ny ven, som han kan give sin store viden videre til.
Stien på bjerget er en smuk fortælling om livets cyklus. Den handler om at miste, men også om de spor et nært venskab efterlader. Bogen er en oplagt støtte, når mindre børn oplever at miste en ældre, som har stået dem nær. 
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.

Til ungdommen af Linn Skåber


Bogen er blevet til i samspil mellem forfatteren og norske unge. Linn Skåber har interviewet de unge om deres tanker om livet, følelserne, fysiske forandringer og alt derimellem. Det er blevet til 31 tekster, som fortæller unges historie af unge. Teksterne er skrevet med stor sans for det humoristiske, men de forlader aldrig til at blive komedie. I hver tekst lurer alvoren og det bliver både sjovt, hårdt, trist og underholdende at læse om ungdommens prøvelser. Det er en kunst at skabe smil på læserens læser samtidig med en klump i halsen, men Linn Skåber lykkes til fulde.
Forfatteren viser med al tydelighed, at hun har forståelse for den tid, hun skriver ind i, når hun sørger for at skabe inkluderende miljøer med diversitet i seksualitet, race og familieformer. Denne form for diskrete ændringer i vores opfattelse af det normale og naturlige er netop det, den gode litteratur skal bidrage til – og det gør den heldigvis også her. Bogen skaber åbenhed og naturlighed overfor det ukonventionelle og giver plads, rum og taletid til den brune karakter, den homoseksuelle og den utraditionelle familie, så kommende generationer kan blive inkluderende og inkluderet uanset leveform, farve og kønsidentitet.
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.


Vaniljehuset af Mich Vraa


Markus Dusinius Dick har fået sit særegne navn, fordi han er 12. barn i en stor søskendeflok. Han er nu en velhavende fabrikant, som fortæller sin historie fra Hareskov Kuranstalt, hvor han opholder sig efter et hjertetilfælde. Han er vokset op på Vesterbro i Odense som søn af en hårdtarbejdende skomager i en stor familie, hvor pengene altid var små.
Dusinius er ikke ret gammel, da han bliver opmærksom på livets realiteter: At det ikke nødvendigvis – måske endda sjældent – er den der arbejder hårdest, der tjener mest. Allerede som 8-årig begynder den lille dreng at handle. Han sælger sprællemænd på torvet, og lærer om grundlæggende købmandsskab; at købe billigt og sælge dyrt. Det bliver starten på er livslangt forretningseventyr med Odense som hovedsæde. 
Vaniljehuset er en slægtsroman på niveau med de store klassikere, og ligesom Lykke-Per er blevet symbol på eventyr i 1800-tallets København, har Dusinius potentiale til at blive tilsvarende i Odense. Og der er da heller ikke lang vej mellem navnene, Sidenius og Dusinius.
Det er folkesjæl, åndsliv og danmarkshistorie. Det er ganske enkelt eminent litteratur.
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.


Voksne mennesker af Marie Aubert


I Voksne mennesker følger vi med Ida op til familiens hytte, som de har haft, siden Ida og hendes søster Marthe var helt små. Her skal familien fejre, at mor fylder 65. Hytten er overdraget til Marthe og Ida, men det er mest Marthe der bruger den sammen med hendes egen lille familie, som nu består af Kristoffer og hans datter fra et tidligere forhold.
Ida er arkitekt og har skabt en sig selv en flot karriere, men hun er begyndt at registrere, at hendes biologiske ur tikker højere og højere. Det har fået hende til at opsøge en fertilitetsklinik med henblik på nedfrysning af æg, så hun har muligheden for at blive mor, hvis behovet skulle opstå eller den rette mand dukke op.
I hytten venter Ida på svar fra den gynækolog, der foretog forundersøgelsen, men før hun når at få indblik i sine ægs tilstand, afslører lillesøster Marthe, at hun er gravid. Denne lykkelige nyhed bliver enden på den hyggelige familieferie i hytten.
Marie Aubert er et sandt talent til at skildre den banale hverdag og beskrivelser af det menneskelige sind. Hun byder på et solidt nordisk drama med realistiske og nærværende dialoger, som demonstrerer hendes sproglige overskud og indsigt i psykologiske mekanismer. Voksenlivet præsenteres som et paradoks, og overgangen mellem (eller overvejelserne om) at være nogens barn og nogens mor vækker genkendelighed hos læsere, der har passeret tyverne.
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.


Vores døde verden af Liliana Colanzi


Vores døde verden er en meget præcis titel til novellesamlingen bestående af otte noveller, som alle beskæftiger sig med døden, verden og livet. Den bolivianske forfatter, Liliana Colanzi, får skabt en intens ramme af forstyrrede, kreative og vilde parallelverdener beboet af karakterer, der insisterer på læserens udelte opmærksomhed.
Vi møder teenagepigen, som lider under sin dominerende mors hersken. Vi møder barnet, der forsøger at begribe sin klassekammerats død. Vi møder en kannibal i Mickey Mouse-T-shirt på flugt i Paris. Vi møder Collaindianere og Matacoindianere og undervejs bliver vi indirekte introduceret til boliviansk kultur og får tegnet et portræt af Bolivia og landets politiske historie.
Der er sci-fi-elementer i de fleste hstorier, men det ville alligevel være en fejl at kategorisere novellesamlingen som sci-fi. Ligesom det også ville være forkert at kalde dem magiske eller thrillers. Som var det et bevidst valg, nægter Liliana Colanzi at passe ind i kasser, og hun formår at skabe sin helt egen genre på et fundament af dyster magi, kærlighed, surrealisme, uhygge, ritualer, mystik og meget mere.
Det er anderledes, det er mærkeligt. Det er lidt bizart. Det er perfekt til dig, der gerne vil læse ud af rammerne, bryde ud af konformiteten og lade dig opsluge af et eksotisk, sansende og gådefuldt mørke.
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.


Tak til alle jer, der fortsat klikker ind på bloggen og et kæmpe tak til forfattere og forlag for et fantastisk bogår. Jeg ser frem til flere spændende læseoplevelser i 2021 og en masse debat og snak om de bøger, vi læser.

Hvad var dine bedste læseoplevelser i 2020,
og er bøger en del af dit nytårsforsæt?

Sidst, men ikke mindst: Rigtig godt nytår!

onsdag den 11. november 2020

Scottys julekalender 2020


 

Kære juletosser

Vi er jo efterhånden blevet en stor og stærk sammenslutning med det fælles mål at sprede julens glade budskab. Jeg vil som altid skrue helt op for jul og forkælelse i december, måske skulle vi endda allerede starte i november … 🤔
Derfor er jeg glad for at kunne meddele, at de gavmilde bognisser er slået til igen!
Endnu en gang er de med til at skabe lidt magi og julestemning på min instagramprofil her.❤️
Hver uge udtrækkes en heldig vinder af dagens kalendergave, så sørg for at klikke ind dagligt og deltage i lodtrækningen. Hvem ved, måske er der dage med ekstra store præmier på højkant. Advent er jo noget helt særligt, og d. 11. december blev en juleelsker født, så der kunne det måske tænkes, at julemanden har lidt ekstra i sækken.🎅🏽🎄
Bag enhver julemand, gemmer sig et hold af flittige nisser, og derfor skal der selvfølgelig lyde en stor og dybfølt tak til alle de søde nisser fra:

  Carlsen
  Cobolt
  Gutkind
  Gyldendal
  Plusbog

I kan roligt glæde jer, nisserne har gjort bunkevis af lækre sager klar, og det hele går selvfølgelig løs 1. december. Muuuuuuligvis med lidt forjul i november og selvfølgelig advent 29. november.

PS: Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af låger i julekalenderen, så følg hashtaggene #bookmeupscotty og #scottysjulekalender2020 på Instagram.

Rigtig glædelig jul må den blive fyldt med bøger og gode læseoplevelser!