lørdag den 18. maj 2019

Boganmeldelse: Hasulle Banulle og gummistøvlen af Chr. Winther


Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.
Titel: Hasulle Banulle og gummistøvlen
Forfatter: Chr. Winther
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 28
Forlag: Forlaget SMSpress

Sgulla Banulla! Sørme om ikke Hasulle Banulle har været på spil og hapset et par gummistøvler, som vist ikke helt er hans. Eller er de? Han synes jo selv, han er støvlernes ejer, nu da han har taget dem, men hvornår ejer man egentlig noget og er det der stadig, hvis man slet ikke kigger på det?

Hasulle Banulle er en ny børnebogsserie, som i skrivende stund består af Hasulle Banulle og gummistøvlen, Hasulle Banulle bygger hule og Hasulle Banulle kan ikke sove. Jeg har læst Hasulle Banulle og gummistøvlen. Her har den lille hidsigprop, Hasulle Banulle, mistet sin ene gummistøvle, men det er der selvfølgelig råd for. Børnehaven bugner nemlig med gummistøvler i alle farver og størrelser, og mens børnene leger er det faktisk ingen sag at finde den rigtige størrelse i en flot farve. Hasulle Banulle finder en lyserød støvle i str. 24, som passer perfekt på hans fod og på sin vej hjem, tramper han både i hundehømhøm og vandpytter. Han viser ingen anger, men efter  historiens slutning opstår der alligevel en række spørgsmål i hans indre. Han undrer sig over, hvem der ejer gummistøvlen, når ejeren ikke er der og om hvorvidt gummistøvlen overhovedet er der, hvis man ikke kigger på den. Bogen ligger op til at børn kan anskue verden som sofisterne i oldtidens Grækenland, og jeg tør godt hævde, at de fleste børn vil være naturtalenter. Børn er i langt højere grad end voksne filosofiske væsner, for de har endnu ikke mistet evnen til at stille spørgsmål ved alt det selvfølgelige. Den form for tankevirksomhed bør man som voksen sørge for at opmuntre til, fordi den bidrager til en sund kognitiv udvikling og til at skabe handlekompetente individer som evner kritisk stillingtagen. Og hvor vil jeg så hen med det? Jeg vil jo selvfølgelig argumentere for, at bøger er en oplagt vej derhen og at Hasulle Banulle og gummistøvlen er et godt sted at starte. Den er nem at gå til for både børn og deres voksne, og den hjælper de voksne med at stille de spørgsmål der åbner for samtaler om ejerskab og tilblivelse. Jeg ville dog ønske, at der også var lidt spørgsmål undervejs, men det må være op til den voksne at sørge for en dialogisk læseoplevelse.


tirsdag den 14. maj 2019

Boganmeldelse: Hvis vi var en almindelig familie af Trine Bundsgaard


Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.
Titel: Hvis vi var en almindelig familie
Forfatter: Trine Bundsgaard
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 120
Forlag: Gyldendal

Hvis vi var en almindelig familie er både en varm og frygteligt historie om en dysfunktionel familie. På den ene side er den hjerteskærende fortælling om en mor og far, som ikke evner at tilsidesætte egne behov eller lyster. Og på den anden side finder vi en smuk fortælling om betingelsesløs og uspoleret søskendekærlighed.

Hvor gammel er man, når man er 13 år? Man har selvfølgelig levet i 13 år, men hvad er alder egentlig for en størrelse? I Hvis vi var en almindelig familie er en unavngiven 13-årig den eneste voksne i familien. Far er alkoholiker og efter forældrenes skilsmisse bor han mere eller mindre på den lokale bodega. Mor er claudiant, og det betyder, at hun er god til at opfange alt det, andre ikke kan se, for eksempel ånder. Det kræver at der er god energi, og at hun er i balance med sig selv – den slags kan være svært at forene med andre ting såsom job, madlavning og rengøring. Lillesøster Ingeborg har snart fødselsdag, hun fylder otte år og ønsker sig brændende en skattejagt, som far plejede at lave dem. Det burde jo være ligetil at få far til at stable den på benene, men de to børn har ikke set deres far længe, og det kan være svært at vide med sikkerhed, om han overhovedet husker fødselsdagen.
Hvis vi var en almindelig familie er både en varm og frygteligt historie om en dysfunktionel familie. På den ene side er den hjerteskærende fortælling om en mor og far, som ikke evner at tilsidesætte egne behov eller lyster. Og på den anden side finder vi en smuk fortælling om betingelsesløs og uspoleret søskendekærlighed.
Vores fortæller vil gøre alt for sin søster, og det smerter, når de voksnes barnligheder står i vejen for hans planer. De to søskendes bånd er stærkt, og bitter erfaring har lært dem, at de eneste de kan have total tillid til er hinanden.

Hvis man ikke har oplevet, hvordan det er, når voksne er fulde – sådan for alvor – kan det måske virke meget sjovt og fjollet. Men når der ikke er andre voksne end en fuld og vred far, er der ikke noget at grine af.

De tvinges begge til at agere og reagere som små fornuftige voksne, når mælken må drikkes, selvom den er blevet sur, når måltiderne gentagelsesvis består af risengrød (på sur mælk), og når en festguirlande må skabes ud af tilbudsaviser. De har lært ikke at kræve, de har lært at nøjes, og der er aldring brok eller ynk fra deres side. Ingeborg på syv kan sagtens nøjes med de hvide servietter til sin fødselsdag – hun kan jo bare tegne på dem, og hun kan sagtens selv lave sine invitationer. Selv hendes fødselsdagsønsker er beskedne, og hun jubler over en pakke hårelastikker.

Der er mange ting, som gør mig glad. Altså det behøver ikke at være en cykel eller en fladskærm eller en kat.

Jeg har så mange flere ord til den her nuancerede fortælling om at være stærk og skrøbelig på samme tid, men I skal selv opleve den, og I skal sørge for at jeres børn læser den, taler om den og forstår, at der findes mange forskellige familier.
Den er et vigtigt stykke litteratur til mellemtrinnet, og jeg håber der bliver bestilt klassesæt til mange af landets skoler, for den er oplagt i undervisningssammenhæng.




torsdag den 9. maj 2019

Boganmeldelse: Pigerne fra Riyadh af Rajaa Alsanea


Jeg lånte bogen på biblioteket (hvilket forklarer de løse sider). Den er udsolgt fra forlaget, så den kan kun købes antikvarisk.
Titel: Pigerne fra Riyadh
Forfatter: Rajaa Alsanea
Oversætter: Annelise Schønnemann
Udgivelsesår: 2009 (på dansk)
Sideantal: 308
Forlag: Borgen

Pigerne fra Riyadh er fængslende og indsigtsfuld læsning om fire veninder fra Saudi-Arabiens overklasse, men de litterære og kunstneriske kvaliteter er mangelfulde.

De fire veninder, Gamrah, Michelle, Sadeem og Lamees er alle i starten af tyverne og en del af Saudi-Arabiens jetset. De lever trygge overklasse tilværelser med dyre rejser, luksusvarer og utallige cafebesøg. Faktisk har de alt, hvad hjertet begærer – og dog. For selvom deres respektive fædre sørger for, at døtrene ikke mangler noget, så kan al verdens rigdom ikke købe dem den frihed, de alle fire hungrer efter. De dyre designervarer skal selvfølgelig være i overensstemmelse med koranens ord, cafebesøgene skal ledsages af mænd og drømmen om den eneste ene, forelskelse og ægte kærlighed er ikke andet end plottet i en amerikansk film.

Traditionelle Gamrah
Gamrah er den første kvinde, vi lærer at kende. Hun er årsag til stor misundelse hos veninderne, fordi hun er den første, der bliver gift. Hun er selv droppet ud af sin collegeuddannelse for at ledsage sin mand, Rashid,  på hans akademiske rejse til New York, hvor han skal skrive sin Ph.d. Men ligesom Gamrah og hendes veninder, er også Rashid underlagt social kontrol og kravet om at tilgodese og opretholde familiens ære. Det nygifte pars nye liv som ægtefolk i USA skal vise sig at blive vanskeligt, når en mand (lettere forsinket) er i stand til at vælge sine egne veje og en kvinde altid må underkaste sig familiens vilje.

Amerikanske Michelle
Michelles mor er amerikaner, og hendes familie har i en årrække boet i USA. Hun er den af veninderne, der kæmper mest med de forældede forestillinger om køn og hun og hendes familie befinder sig lavt i hierarkiet, fordi faren giftede sig med en amerikaner. Hun anses som en kontroversiel og uægte saudiaraber, og derfor står hun sjældent øverst på mødrenes lister over potentielle hustruer til deres sønner. Mange mænd må derfor trække sig fra Michelle, fordi hun ikke er giftemateriale.

Romantikeren, Sadeem
Sadeem er umiddelbart heldig – hun forelsker sig hovedkulds i sin drømmefyr Waleed, som endda kan godkendes som ægtemand af hendes familie og hvis familie, siger god for Sadeem. Alt tegner derfor godt for den forelskede Sadeem, hun skal bare lige igennem milkah-perioden (tiden mellem underskrivelsen af ægteskabskontrakten og selve brylluppet. I denne periode må parret gerne mødes og gå ud – i modsætning til forlovelsesperioden, hvor der endnu ikke er underskrevet ægteskabskontrakt). Men det skal vise sig at være en udfordring at vente med ægteskabets privilegier, og balancen mellem at give og tilbageholde er et endeløst spil, som synes umuligt at regne ud og vinde.

Modige Lamees
Lamees er frisindet og hun bruger internettet til at udleve alt det, hun ikke kan i det fysiske rum. På nettet chatter hun med fyre og udfordrer de regler for køn (og særligt kvinderollen), som hun ellers har lært af det omgivne samfund. Hun roses for sin humor, som får hendes chat-bekendtskaber til at tvivle på, at hun virkelig er en kvinde (kvinder er jo ikke sjove, de er stille).

E-mail-roman
Pigerne fra Riyadh kan bedst beskrives som Gossip Girl på saudiarabisk. Det er en e-mail-roman, hvor vores fortæller hver fredag udsender afslørende e-mails til abonnenter. Hendes fortælling indledes med første mail med emnefeltet: ”Jeg vil skrive om mine venner” og introduceres således:

"Mine damer og herrer: De indbydes til sammen med mig at deltage i de heftigste skandaler og de mest larmende, vildeste nattelange fester. Deres personlige turguide – og det er moi – vil afsløre en ny verden for Dem, en verden der er nærmere ved Dem end De kan forestille Dem. Vi lever alle i denne verden, men oplever den ikke rigtig, for vi ser kun det vi kan tolerere, og ignorerer resten."

Hver mail starter med en kort kommentar fra vores fortæller, kvinden bag de mange mails, hvorefter fortællingen om de fire kvinder fortsættes. Og det er ikke helt tilfældigt, at bogen har fået sin mail-komposition. Det hele startede nemlig som en række mails, hvor mængden af abonnenter tiltog, indtil forfatteren til sidst blev tilbudt en bogkontrakt (i Libanon). Ikke overraskende blev hendes bog forbudt i Saudi-Arabien, hvor modige mennesker smuglede den ind i landet.

Dragende fortælling, dræbende sprog
Pigerne fra Riyadh er en særdeles ambivalent læseoplevelse. Fortællingen er vanvittigt spændende, og jeg nød at følge historien om de fire kvinders skæbne. Men udførelsen er mangelfuld – ligeså er korrekturarbejdet – og rent sprogligt minder den mest af alt om en skoleopgave. Dens teenageragtige udtryk er i fin overensstemmelse med fortællingen om de fire veninder, og replikkerne er troværdige, men selve fortællerstemmen trænger til at få slebet kanterne. Det er selvfølgelig svært at udtale sig om oversættelsesarbejdet, når man ikke har evnerne til at læse originalen, men jeg forestiller mig, at noget er gået tabt. Alligevel er bogen en sand pageturner, og det er tilfredsstillende at læse om pigernes trang til at bryde med gamle undertrykkende traditioner.
Den skal bestemt ikke læses for sine litterære kvaliteter – jeg er ærlig talt i tvivl, om der er nogen – men den skal så absolut læses, fordi den tilbyder et kig ind i en verden, som ellers altid udspilles bag låste døre.
Tak til Kathrine Tschemerinsky, som star bag Turen går til bøgernes verden, hvori jeg fandt Pigerne fra Riyadh under afsnittet “Arabiske Halvø” og også til alle de venlige mennesker i Litteraturklubben på Facebook, der sendte mig i bogens retning i forbindelse med en rejse til De Forenede Arabiske Emirater. Trods den lidt lunkne læseoplevelse, ville jeg ikke have været den foruden.



søndag den 28. april 2019

Boganmeldelse: Små mennesker, store drømme (Amelia Earhart og Simone de Beauvoir)


Bøgerne er anmeldereksemplarer, som jeg har modtaget fra forlaget.
Titel: Små mennesker, store drømme (Amelia Earhart og Simone de Beauvoir)
Forfatter: Ma Isabel Sanchez Vegara
Oversætter: Luna Svane Rodríguez
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 36
Forlag: Forlaget Albert

Så er der to nye kvinder i serien Små mennesker, store drømme, som nu består af otte bøger fyldt med kvinder, der har haft stor indflydelse på den verden og det samfund, vi kender i dag.

Jeg har allerede skrevet om seriens første kvinder, så hvis du er fast læser, så har du sikkert allerede en god fornemmelse af, hvilken serie vi har med at gøre (jeg har bl.a. skrevet om dem her, her og her). Men hvis det er dit første møde med serien, så kan jeg fortælle, at det er en række biografier, som formidler kvindehistorie for de mindste. De kan karakteriseres ved deres simple sprog og enkle fortællinger, som billedsiden udgør en væsentlig del af.
Denne gang er det piloten, Amelia Earhart, og feminist og filosof, Simone de Beauvoir, der er hovedpersoner i hver deres bog.
Fortællingen om Amelia Earhart starter med en lille pige, som drømmer om at flyve. I modsætning til tidligere udgivelser i serien, er det ikke meget, vi hører om hendes barndom og opvækst. I stedet suser vi direkte til himmels med den frygtløse kvinde hvis drøm en dag gik i opfyldelse. Her kan man (som voksen læser) godt savne en lille historie om, hvordan Earhart rent faktisk fik vinger, men logikken i årsag/virkning er ikke nær så vigtig som de eventyr, hun med mod og frygtløshed begiver sig ud på.
Simone de Beauvoir er nok den, jeg har glædet mig mest til at læse om. Det er en noget større udfordring at skabe en levende fortælling for børn om en akademisk karriere end om eventyret på vingerne og i kunsten. Vi møder familien de Beauvoir ved middagsbordet i deres hjem i Paris. Familien er en del af borgerskabets overklasse, og hendes far er vældig stolt af sin datter, som kan tænke som en mand. Udsagnet skabte ambivalente følelser i den unge Simone, som selvfølgelig blev stolt af at blive anerkendt for sit intellekt men også fornærmet på sit køns vegne. Efter mange års studier udgiver hun en bog, som bliver grundlaget for feminismen og den moderne opfattelse af køn som kulturel konstruktion.
Bøgerne er som altid illustreret af udvalgte kvindelige kunstnere, som bidrager til at formidle den helt rigtige stemning. Amelia Earharts fortælling beriges med himmelblå toner af Mariadiamantes og Simone de Beauvoir ledsages af en skitseagtig kladdebogslignende illustration, som går godt i spænd med hendes akademiske liv.
Som altid er de oplysende og samtaleindbydende, og jeg vil endnu en gang give serien mine varmeste anbefalinger til små og store drømmere.