onsdag den 18. september 2019

Boganmeldelse: Harpiks af Ane Riel


Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra forlaget, men den kan købes hos Bog & Idé lige her (sponsoreret linksamarbejde).
Titel: Harpiks
Forfatter: Ane Riel
Udgivelsesår: 2015
Sideantal: 236
Forlag: Lindhardt og Ringhof

I en tidlig alder har Jens Haarder lært at miste. Men Jens kan holde fast i genstande, og han kan måske også tage kontrol over døden. Hans afvigende opførsel eskalerer, og læseren forundres og fastholdes i en opslugende fortælling om en isoleret familie. I Harpiks  byder Ane Riel på en varm, tung og mørk gryderet kogt på alverdens genrer.

Jens Haarder er vokset op på Hovedet med sin far, mor og storebror. Hovedet er en isoleret del af en lille ø, som kun kædes sammen via en lang, smal grussti. På Hovedet ligger kun familien Haarders gård, og familien har altid sat en ære i at klare sig selv uden hjælp eller indblanding fra folkene på øen eller fastlandet. Jens’ far er kendt som den dygtigste snedker i mands minde, og da han dør før tid, træder Jens i hans fodspor. Da Jens bliver voksen rejser hans bror væk, og Jens bliver på familiegården med sin mor. Han gifter sig med den smukke Maria, som kommer til gården for at hjælpe Jens’ mor med at holde hjemmet, mens Jens fortsætter snedkerarbejdet. Da parret bliver forældre, rejser moren til fastlandet, hvor hun flytter ind hos sin kusine. Som årene går bliver kontakten til andre mennesker begrænset til det årlige salg af juletræer, og Jens mener ikke, at det er nødvendigt at sende sin datter i skole. Livet har læst Jens at miste, og som et forsøg på at holde fast i noget, holder han fast i genstande. Ting skal gemmes, intet må gå tabt. Familien Haarder bliver gradvist genstand for byens sladder; hvad foregår der egentlig derude på Hovedet? Hvorfor forsvinder ting og sager i nattens mulm og mørke? Og hvordan kan familien leve uden nogen form for kontakt til omverdenen?
Historien fortælles fra mange perspektiver; af en alvidende fortællerstemme, af breve fra Livs mor og af 7-årige Liv. Liv beretter om sin verden ud fra det, hun ved, og hendes virkelighed er begrænset til skovens liv og til det, hendes far fortæller hende. Liv ved noget om træer, om dyr og naturen. Hun forstår livets cyklus, hvordan noget må dø, så andet kan leve. Hun er et elsket barn og kærligheden er gensidig. I kærlighedens navn udsættes Liv for utilsigtet vanrøgt, og den lille pige kæmper med at navigere i en verden, der mister mere og mere mening.
Harpiks er en helt unik læseoplevelse. Det er socialrealisme med et højt spændingsniveau. Det er gys med tungsindig intensitet. Det er en stor fortælling om en familie og en makaber fortælling om liv og død.
Romanen bevæger sig hele tiden på grænsen mellem modsætninger – både i sin genre og i tematikkerne. Normalitetsbegrebet udfordres og der balanceres mellem sunde og usunde afvigelser. Hvornår er den usynlige ven for eksempel et tegn på sund fantasi, og hvornår er han et udtryk for virkelighedsflugt? Hvornår er genbrug og konservering et miljøbevidst valg med omtanke for naturen, og hvornår er det en manisk tvangshandling? Hvornår er frygten rationel, og hvornår er den et udtryk for paranoia?
Den afvigende opførsel eskalerer, og læseren forundres og fastholdes i en opslugende fortælling om en isoleret familie.




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar