mandag den 15. juni 2015

Dræb ikke en sangfugl af Harper Lee

Indtil jeg frygtede, at det ville blive taget fra mig, havde jeg aldrig elsket at læse. Man elsker ikke at trække vejret.


Original titel: To Kill a Mockingbird
Dansk titel: Dræb ikke en sangfugl
Forfatter: Harper Lee
Udgivelsesår: 1960
Sideantal: 366
Forlag: Lindhardt og Ringhof


Resume:
Vi befinder os i en lille landsby: Maycomb County, i Sydstaterne under Den Store Depression. Her følger vi 9-årige Scout, som giver læseren indblik i hendes families (Familien Finch) og landsbyens liv.
Scouts familie består af hendes bror, Jem og hendes far, Atticus. Derudover er hun på mange måder knyttet til familiens sorte tjenestepige, Calpurnia. Calpurnia er ansat til at tage sig af børnene, lave mad og holde hus, fordi børnenes mor døde, da Scout var 2 år.
Scout er en rigtig drengepige, hun er fuld af energi og har et iltert temperament, som ofte volder hende problemer. Hun er nysgerrig på livet og bruger meget tid på at undre sig over de voksnes udsagn og handlinger.
Atticus er en meget respekteret sagfører i byen og han får til opgave at forsvare sorte Tom Robinson, som er falsk anklaget for at voldtage en hvid pige. Undervejs erfarer vi, at det er ganske vanskeligt at få en retfærdig retssag, når man er sort. Vi følger Scout og Jem, når de gentagne gange ryger i klammerier, fordi der bliver sagt grimme ting om deres far, som resultat af at han forsvarer en sort. Alt sammen fra en undrende lille pige, som har svært ved at forstå, hvorfor der er forskel på mennesker og deres værdi i samfundet.


Anmeldelse:
Det skal ikke være en hemmelighed, at det tog mig lang tid at få den der følelse, hvor man har svært ved at lægge bogen fra sig. Jeg har altid haft lidt svært ved at læse bøger, som er fortalt af et barn, da jeg som oftest kommer til at mangle identificeringen i min læsning. Det viste sig dog ikke at være et problem, så snart Atticus fik Tom Robinson-sagen. Selvom jeg var halvvejs i bogen, før den fejede benene væk under mig, ville jeg ikke have været foruden alt det forudgående, da det i allerhøjeste grad er med til at definere og karakterisere familien Finch, Maycomb County og dets beboere.
Romanen er utroligt velskrevet, og man er ikke et sekund i tvivl om, at man følger et barn. Historien i sig selv er jo ganske forfærdelig, og derfor er den barnlige synsvinkel med til at løfte den og give den et snert af humor, så den ikke er helt så dyster og melankolsk, som historien ellers ligger op til.
Jeg sidder tilbage med en følelse af uretfærdighed og vrede. Selvom det er en opdigtet historie ifølge Lee, er den stadig højaktuel og lignende historier har da også fundet sted. Den minder mig om, hvor vigtigt det er at være opmærksom på sine (ofte ubevidste) fordomme og møde alle mennesker med åbenhed og accept.
Det er en fortælling, som virkelig rørte mig og jeg vil anbefale alle at læse den i løbet af deres liv.


Bonusinfo:
Harper Lee har ved flere lejligheder udtalt, at bogen ikke er en selvbiografi. Alligevel mener mange, at der er for mange ligheder mellem Lee og Scouts liv, til at det kan være opdigtet. Lighederne er listet herunder:
  • Scout og Lee er begge døtre af en jurist
  • Lee skulle efter sigende have været en rigtig drengepige, ligesom Scout
  • Lees egen barndomsven har været inspirationen til Scouts bedste ven
  • Landsbyen, Monroeville, hvor Lee voksede op har mange ligheder med Maycomb, som danner rammer for Dræb ikke en sangfugl
  • Lees far forsvarede engang to sorte mænd, som angiveligt skulle have myrdet en hvid mand, de to mænd blev kendt skyldige og hængt
Ovenstående er årsagen til, at Dræb ikke en sangfugl ifølge nogle er en selvbiografi.
Det er dog vigtigt at huske på, at de fleste forfattere naturligvis ”låner” fra deres egne liv, når de skriver.
Læs mere om Harper Lee lige her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar