Podcastliste

---------------------------------------------

Liste over litteraturorienterede podcasts

Da jeg i oktober delte en liste over danske litteraturorienterede podcasts, var interessen overraskende stor. Derfor lovede jeg dengang, at jeg ville lave en opfølger med de tilføjelser, I havde, og siden er jeg selv stødt på en masse nye. De mange podcasts er derfor samlet herunder med links og den beskrivelse, der er at finde på deres respektive hjemmesider. Ved enkelte podcasts har jeg tilføjet et afsnit eller to, som jeg særligt nød at lytte til.

God fornøjelse! ☺



“Bogfolk udnytter lydmediets mulighed for at lade dig komme endnu længere ind i litteraturen, men Bogfolk skal også udfordre os selv. I stedet for at nøjes med at lade kritikerne fælde en endelig dom inviterer vi dem i studiet (Boghallens kælderetage lige ved reolerne med børnebøger!) til samtale og diskussion. Det helt unikke ved Bogfolk er nemlig, at litteraturkritikken er i fokus. Det er den, fordi den er vigtig. Det tillægges stor betydning, hvem der anmelder den nye litteratur, og hvordan de gør det.”

“I Bogselskabet deler vi gode læseoplevelser med hinanden, og lytterne inviteres med, når Anne Glad møder en række af Danmarks aktuelle forfattere. I hver episode af Bogselskabet fortæller forfatteren om sin seneste bog, sin hovedperson og om at skrive. Med Bogselskabet får du en chance for at rykke lidt tættere ind i forfatterens tanker. Vært: Anne Glad

“Bølgerne – en podcast om ny og nyoversat litteratur”

“'Børnebogcast' er en podcast til forældre der savner inspiration til hvad deres børn selv kan læse og til højtlæsning. Julie Arndrup, børnebibliotekar, og Lisa Gardum Andersen, lærer, skolebibliotekar og master i børnelitteratur, hjælper dig med at sortere i alle de mange dejlige bøger der udkommer. Vi snakker med bl.a. børn, forskere og forfattere om læsning og anbefaler bunkevis af gode bøger. Produceret af Københavns Biblioteker.”
Min anbefaling: Børnebogcast nr.17 - formidling på nettet (med Kathrine Bach Pachniuk – Bibliotekatten)

Den Rette Hylde er en podcast om at få læselysten sat i gang i en verden, hvor det ellers kan være svært at finde sin rette hylde mellem ambitiøs ønskelæsning og travl hverdag.
Eller rettere sagt er det en podcast, vi laver som en god undskyldning for at snakke om bøger, selvom vi aldrig læser nogle.”

“Velkommen til podcasten Forfatterhjørnet. Charlotte Heje Haase ønsker at inspirere dig til at få skrevet gennem samtaler med kreative mennesker.”

“Frøkjær & forfatterne er et ugentligt podcastmagasin om dansk litteratur. Vært Cecilie Frøkjær inviterer bogaktuelle forfattere i studiet til en samtale om deres seneste udgivelse og generelle forfatterskab. Podcasten produceres af Cecilie Frøkjær i samarbejde med Jyllands-Posten.”

“GYLDENDAL PODCAST er en del af en omfattende indsats for at udbygge relationen mellem landets læseheste og Danmarks største forlag. […] GYLDENDAL PODCAST er den første forlagsdrevne podcast om bøger i Danmark og bliver en udvidelse af det forhold – mere kvalitets-infotainment til mennesker, der elsker at læse,” siger Thomas Broge-Starck (digital marketingchef i Gyldendal Forlag). 
“Programmet Jazz&Bøger inviterer dig med ind i en dansk forfatters musikalske og sproglige univers. Vi sætter storslåede bigband-numre, bebop og stille swing på pladespilleren og taler om bøger og inspirationskilder. Undervejs dykker vi ned i en enkelt tekst eller forsvinder ud i universet båret af de skønne toner. Hvorfor er det lige dét Chet Baker nummer, der har lagt navn til romanen? Hvilken historie opstod ud fra dén Nina Simone-sang? Hvilke ideer falder på plads, når Charlie Parker sætter munden til sin altsaxofon? Vært: Christina Englund.” 

“PODCAST 'Klassikere genfortalt' giver litterær førstehjælp. Den klassiske verdenslitteratur kan nogle gange virke uoverskuelige at give sig i kast med, men det er der heldigvis råd for nu. Lyt med, når en række kendte danske forfattere gennemgår deres yndlingsklassikere i podcastserien 'Klassikere genfortalt'.” 

“Marie Louise Tüxen har inviteret forfattere i studiet til en snak om kærlighed, lyst, vildveje, brud og møder mellem mennesker. Med de fleste bøger er der et vindue til at tale om kærlighed. Lit Love er produceret af Heartbeats i samarbejde med Saxo.”

“Er du bog- eller sprognørd, skrivende eller helt læse-spæd og blot nysgerrig på litteraturens mange hemmeligheder?I denne serie vil ti forfattere der mestrer hver deres genre, føre dig ind i dybet af litteraturens vidtrækkende univers. Med udgangspunkt i mestrenes egne personlige rejser ind i bogstaverne, vil du blive klogere på følelserne, drømmene og tankerne bag alt lige fra skabelsen af krimien til børnebogen. Du vil blive klogere på genrernes særtræk, men også deres fællesnævnere - og forhåbentligt vil du blive inspireret, underholdt og mentalt beriget undervejs.Serien er baseret på foredragsrækken 'Ti Mestre' fra Thiemers Magasin i København.”

“Hver måned inviterer Københavns Hovedbibliotek forfatteren til 'Månedens forfatter' ind til et foredrag. Dette foredrag optages og podcastes, når det er muligt.Lyt til forfattere som Katrine Marie Guldager, Sissel-Jo Gazan og Peter Øvig Knudsen fortælle om deres bøger.”

“PlotCast er en serie af samtaler med forfattere om det at skrive.”

Politikens Poptillæg handler ikke kun om litteratur, men som den popkulturelt begejstrede podcast den er, kan det ikke undgås, at det indimellem er litteraturen, der fylder for ugens panel. Derfor har jeg samlet nogle af de litterære temaudsendelser herunder. Der er helt sikkert flere at finde for den grundige efterforsker.
·     »Dick er jo bare en dildo« (Om bogen I love Dick af Chris Kraus)

“Et kritisk aktualitetsmagasin med nyheder, baggrund, interviews og reportager fra litteraturens verden.”



2 kommentarer:

  1. Juuhuu!! Tusind tak for at sætte os på listen! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen årsag! Jeg belønner gerne ethvert litterært tiltag – og tak for at give os lidt at lytte til! :-D

      Slet