lørdag den 31. december 2016

De bedste læseoplevelser i 2016


2016 lakker hastigt mod enden, og det er ved at være tid til at gøre status over det forgangne læseår. 2016 har for mit vedkommende været præget af en del travlhed, og jeg må konstatere, at jeg ikke har nået at læse nær så meget, som jeg gerne ville. Jeg havde sat min Reading Challenge på Goodreads alt for højt (50 bøger), hvoraf jeg har nået 30. Men langt vigtigere end antallet af bøger er kvaliteten, og jeg har virkelig haft nogle fantastiske læseoplevelser i 2016, som både har fået mig til at grine og græde – bøger når de er bedst!
I kan i øvrigt finde min Goodreadsprofil her.
Herunder har jeg lavet en liste over mine seks bedste læseoplevelser i 2016. Bøgerne er listet efter læserækkefølgen med den nyligste læsning først.




Et lille liv af Hanya Yanagihara
Mit største problem med Yanagiharas Et lille liv er, at jeg simpelthen ikke har ord til at beskrive den. Den efterlod mig lettere traumatiseret, og jeg følte mig (og føler mig stadig) slet ikke klar til at slippe den. Det er den stærkeste fortælling om venskab, jeg nogensinde har læst. Der er skruet maksimalt op for intensiteten og der bliver ikke lagt låg på de brutale skildringer af grimme barndomsminder, som langsomt bearbejdes ved hjælp af stærke og vedvarende venskaber. Hvis jeg kun måtte læse én enkelt bog i 2016, så skulle det uden tvivl være Et lille liv.
Hvis du vil læse den fulde anmeldelse af bogen, så klik her.


Den lille prins af Antoine de Saint-Exupéry
Hvis ikke I allerede har læst Den lille prins, så gør jer selv den tjeneste, at få den læst i en fart. Læsningen er hurtigt overstået, men budskabet sidder i de fleste livet ud. Og jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er. Jeg er desuden begejstret for, hvor godt det lykkes forfatteren at ramme det barnlige sind og den store undren og nysgerrighed, som forbindes med opvækst og læren om sig selv og verden.
Læs den alene, læs den højt med dine børn og læs den med alle andres børn!
Hvis du vil læse den fulde anmeldelse af bogen, så klik her.




Hardboiled Wonderlands og verdens ende af Haruki Murakami
Hardboiled Wonderlands og verdens ende er simpelthen bare 500-siders ubeskrivelig skønhed. Der er noget fuldstændig magisk over sproget og fortællingen og under læsningen befandt jeg mig i en drømmeverden af smuk poesi, som jeg slet ikke havde lyst til at slippe igen. Den gav anledning til an masse tanker om måden, vi lever på og det er for mig, noget af det mest værdifulde litteraturen kan bidrage med. Denne er til læseren med hang til æstetik og eventyr.
Hvis du vil læse den fulde anmeldelse af bogen, så klik her.




Girl in a Band af Kim Gordon
I  Girl in a Band giver Kim Gordon en malende beskrivelse af New York, af byens kunstmiljø og punkkulturen. Hun forstår at problematisere samfundsnormative forståelser af og forventninger til køn. Man behøver absolut ikke være musiker for at få noget ud af Gordons bog, som har mange kvaliteter og taler ud fra så mange forskellige kontekster, at de fleste vil være i stand til at finde sig selv et eller andet sted i bogen.
Hvis du vil læse den fulde anmeldelse af bogen, så klik her.



Shotgun Lovesongs af Nickolas Butler
Shotgun Lovesongs er en hjertevarm fortælling om venskab og tilknytning til mindefulde steder. Den er på mange måder en hyldest til det simple liv og livslange venskaber. Jeg holdt meget af læsningen, fordi bogens tempo var smittende og gav en form for altomfavnende ro – især i de levende beskrivelser af naturen og dens lyde. Læseren af Shotgun Lovesongs vil opleve, hvordan hun pludselig befinder sig midt i den kolde vinter i Midtvestens landskab. Shotgun Lovesongs anbefales i særlig grad til læseren, der trænger til ro og langsomt tempo.
Hvis du vil læse den fulde anmeldelse af bogen, så klik her.



Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie
Americanah er en virkelig stærk skildring af identitets- racemæssige spørgsmål. Historien fortælles af den nigerianske Ifemelu, som for alvor opdager og bliver bevidst om sin egen hudfarve, da hun rejser til USA. Hendes kærlighedsforhold til Obinze danner rammen for en dragende historie, der problematiserer manglende etnisk ligestilling og racisme i den moderne verden. Bogen giver mange ahaoplevelser og jeg kan ikke anbefale den nok.
Hvis du vil læse den fulde anmeldelse af bogen, så klik her.


Hvad var jeres bedste læseoplevelser i 2016? :)


lørdag den 24. december 2016

Giveaway vinder

Stort tillykke til Sonja Bech, som kan se frem til en ekstra julegave i år. 

Og til alle jer andre; tak fordi i deltog og rigtig glædelig jul! :)

Boganmeldelse: MANDala af Anders Morgenthaler og Mikael Wulff

Malebogen kan købes her for DKK 150,-
Titel: MANDala
Forfattere: Anders Morgenthaler og Mikael Wulff
Udgivelsesår: 2016
Sideantal: 48
Forlag: Politikens Forlag

Forlagets beskrivelse
Den danske mand er under pres. Han mister konstant terræn, og overalt løbes denne stakkels mand over ende af stærke, selvstændige kvinder og af børn, som kræver omsorg og nærvær. Nu vil vi give den danske mand et par minutters fred og ro og fordybelse i det, som i virkeligheden interesserer ham. MANDala-bogen er den første malebog absolut kun til mænd. Denne bog rummer mønstre med bl.a. skummende fadøl, fodbold, lækre damer, maskingeværer, kardanaksler, værktøj og store mængder bacon. Omsider får den danske mand muligheden for at vise hvem han virkelig er og samtidig finde ny åndelig styrke.

Anmeldelse
Jeg fik denne tilsendt af Politikens Forlag og omend den ikke ligefrem falder indenfor de sædvanlige anmeldelseskategorier, så fortjener den altså et par ord med på vejen alligevel. Den er jo hylende sjov! Alene ideen om at lave en mandala kun for mænd, er simpelthen en genistreg uden lige. Mandala-malebøgerne er typisk karakteriseret ved deres svungne feminine linjer med motiver, som de fleste vil være enige i primært henvender sig til kvinder, og der er heller ingen tvivl om, at kvinder er de primære brugere af disse afstressende og fordybende udfoldelser. Indtil nu! For her er den; Mandalaen kun for mænd.
Malebogen består af 48 sider, hvoraf der frit kan vælges imellem at farvelægge bryster, bacon, havemaskiner eller værktøj – der er altså noget for enhver smag. Personligt slapper jeg bedst af, når jeg maler bryster, men det er selvfølgelig en smagssag. ;)
Til (cirka) hver anden tegning medfølger en lille, men meget dyb læresætning om afstresning og indre ro skrevet i sådan en slags knækprosa møder haiku og forenes i et lyrisk udtryk som for eksempel:

”Kig indad, lær dine behov at kende,
og opdag, at du er en ekstremt
underlig, decideret
asocial type.”

----------------------------------

   ”Jo større din truck er,
   Jo større er din karma”

 ---------------------------------

”Udsæt altid til i
    morgen hvad du
        ikke rigtig
            gider i dag”

Jeg har faktisk ikke noget dårligt at sige om den, den rammer plet med humoren, og dens store styrke er selvfølgelig, at jeg småklukker imens, jeg maler. Og helt ærligt; den er faktisk afstressende. Jeg synes i forvejen Wulffmorgenthalers striber er sjove, men den her malebog har en slags dobbeltsidet humor, fordi tekst og billede selvfølgelig er sjovt, men platformen og rammerne for dem er samtidig så malplaceret, at de rummer en form for ironisk distance til de sædvanlige mandalabøger. Og alligevel oplever jeg, at den faktisk har samme effekt som dem – den skaber ro og fordybelse.
Summa summarum, jeg synes den er fuldstændig genial!

Jeg er ikke i Danmark denne jul, men hvis jeg var, kunne jeg godt komme i tanke om et par stykker, som skulle have den i julegave. Og jeg synes især det kunne være sjovt at give min kæreste den med som mandelgave til den årlige herrejulefrokost. Faktisk har han udtrykt interesse for at male i den, når jeg kommer hjem, hvilket ikke er noget, jeg nogensinde havde forventet at høre ham ytre ønske om. Jeg blev bare aldrig helt klog på, om han foretrækker bacon eller bryster, så det kan være denne anmeldelse skal have en efterfølgende opdatering – haha!



fredag den 23. december 2016

Glædelig jul og sidste chance for en ekstra julegave



Glædelig jul, allesammen!

Så er det ved at være sidste chance for en ekstra julegave. 
Se hvordan du deltager i tidligere indlæg. :)

søndag den 18. december 2016

Julekonkurrence

Hvis du ikke giver meget for dit juleheld, så kan bogen købes her. ;)
Nu varer det ikke længe før de fleste af jer sidder og mæsker jer i andesteg, brun sovs og risalamande. Her i Japan er der tradition for at tage på KFC juleaften, hvor der bydes på den særlige julemenu - nej, jeg laver faktisk ikke sjov. Man skal bestille bord, og alt er "desværre" booket nu. Men selvom jeg går glip af friturestegt kylling på KFC, vil jeg alligevel gøre mit bedste for at tilføje et drys japansk til jeres jul i Danmark.
Derfor udlodder jeg i samarbejde med Forlaget Klim Hardboiled Wonderlands og Verdens Ende, som efter min mening er et af Murakamis allerstørste værker.

Det eneste du skal gøre for at deltage er at ... 

  • følge mig og Forlaget Klim på Instagram
  • fortælle om din største læseoplevelse i 2016
  • tag en ven/veninde, som burde læse mere Murakami
Du kan både deltage her og på min Instagramprofil (@bookmeupscotty) – deltager du begge steder, dobles dine vinderchancer.

Vinderen trækkes juleaftensdag 2016. 

Og det med småt: Husk jeg er otte timer foran jer. Og vær opmærksom på, at vinderen nok først modtager bogen i det nye år, da de søde mennesker hos Forlaget Klim selvfølgelig også skal have fri i julen (til at læse velsagtens).

Held og lykke! :)



Om bogen:
To fortællinger, der foregår i vidt forskellige universer, løber parallelt i et af Haruki Murakamis hovedværker.

I den ene er handlingen lagt i storbyen Tokyo i en ikke fjern fremtid, hvor den sidste overlevende fra et uhyggeligt hjerneeksperiment involveres i en hæsblæsende højteknologisk informationskrig, som byder på indtrængende små monstre, en vanvittig forsker dybt nede i kloakkerne under byen og en underskøn bibliotekar med en meget stor appetit.

I den anden fortælling er vi hensat til ’Verdens Ende’, en stille, afsondret og tidløs verden omgivet af en høj mur, hvor den navnløse fortæller brutalt skilles fra sin skygge og må forsøge at tolke de drømme, der stadig rummes i lysende enhjørningekranier.

Uafvendeligt nærmer de to universer sig hinanden.

onsdag den 14. december 2016

Boganmeldelse: Et lille liv af Hanya Yanagihara

Jeg fik denne tilsendt af Politikens Forlag, som sælger den lige her for DKK 300,-
Titel: Et lille liv
Forfatter: Hanya Yanagihara
Udgivelsesår: 2016
Sideantal: 800
Forlag: Politikens Forlag

Forlagets beskrivelse
Et lille liv er en af den slags romaner, der fortæller en menneskehistorie, man aldrig glemmer.
Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb.
Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid.
Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.

Anmeldelse
Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Det er så svært at tage hul på den her anmeldelse og jeg spørger mig selv, hvordan jeg nogensinde kan skrive en anmeldelse, der er Et lille liv værdig? Med det in mente, vil jeg alligevel gøre et forsøg og jeg håber, at jeg trods store udfordringer alligevel kan lykkes med at beskrive, hvordan Et lille liv har fejet benene væk under mig og ladet mig leve et sideløbende liv, som jeg i virkeligheden nok var mere tilstede i end mit eget.
Vi følger de fire studerende; Jude, Willem, JB og Malcolm som får etableret et livslangt venskab i løbet af deres første år på college. Deres venskab udvikles i takt med, at drengene bliver ældre og læseren er med på deres rejse fra unge drenge til voksne mænd. Undervejs rejses der spørgsmål om, hvad det vil sige at være voksen og det lykkes Yanagihara diskret at problematisering af de herskende normative forestillinger om det ”rigtige” voksenliv uden, man får indtryk af, at der er en form for skjult dagsorden eller at der ligger en større revolution og lurer.

”Synes I ikke, I fyre skulle holde op med at klæbe til hinanden og se at blive voksne?”
Men hvordan var man voksen? Var parforholdet virkelig den eneste mulige valgmulighed? (Men én mulighed var jo ikke nogen valgmulighed.) “Tusind års evolutionær og social udvikling og så er dét vores eneste valg?” havde han spurgt Harold, da de var oppe i Truro sidste sommer (…)”
s. 252

Jude, som er bogens hovedperson afslører brudvist mørke og skræmmende erindringer fra sin barndom, og disse er så brutale og levende beskrevet, at de formentligt vil kunne bevæge selv den mest følelseskolde og upåvirkelige læser. Han har aldrig ondt af sig selv og svælger ikke i egen ulyksalige fortid eller i de mén, den har efterladt ham med. Tværtimod er hans fortid som et arkiv, der kræver en særlig nøgle gemt et særligt sted, og som kun bliver åbnet, hvis der virkelig ikke er andre muligheder. Trods utallige følgevirkninger af sin grusomme barndom – både fysisk og psykisk, insisterer han på at leve normalt og han nægter at påtage sig rollen som offer.
Min læseoplevelse var ud over det sædvanlige. Jeg græd undervejs, jeg havde kvalme, jeg kunne ikke spise, ikke tænke, ikke sove. Jeg var fyldt op med en sorg så stor, at den på det nærmeste overtog mit eget liv. De billeder jeg med hjælp fra Yanagiharas imponerende beskrivelser dannede mig af Judes grusomme barndom, efterlod mig lettere traumatiseret og jeg har aldrig før haft så stærke følelser for en fiktionel karakter. Hvordan det er lykkedes forfatteren at skabe en så levende og grusom fortælling uden selv at have haft lignende oplevelser, er mig en gåde.

Her efter endt læsning, er det en af de bøger, som jeg stadig ikke helt har sluppet. Jude er ikke bare et menneske hvis liv, jeg har læst om. Han har fået en særlig plads i mit hjerte og jeg føler, at jeg kender hver eneste lille krog af hans sind. Jeg lever stadig i bogen og for at være helt ærlig, tror jeg ikke, at jeg helt er klar til at slippe den endnu. Den er uden tvivl min største læseoplevelse i 2016, og havde jeg befundet mig i Danmark til jul, kunne samtlige venner og familiemedlemmer finde den under juletræet i år.

søndag den 11. december 2016

Vinder af fødselsdagskonkurrence


Så er der fundet en vinder af den lille fødselsdagskonkurrence, jeg lavede i samarbejde med Forlaget Klim.

I var alle hamrende dygtige til at svare rigtigt og I skal have tusinde tak for alle de søde hilsner. J

Se i videoen om du er den heldige vinder. Hvis du er, så send mig en mail med din adresse på bookmeupscotty@gmail.com.


PS: Husk lyd på videoen!