[Sponsoreret] Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar af forfatteren, men WilliamDam sælger den til DKK 228,- lige her. |
Titel: Sommerfugleklanen – Pavens
yndling
Forfatter: T. M. Palshof
Udgivelsesår: 2017
Sideantal: 536
Forlag: Forlaget Under Pressure
Sommerfugleklanen er skoleeksemplet på, at
man godt kan skrive en spændingsroman med lyriske toner og filosofiske betragtninger.
I New York er CIA-agenten, Tristan, så småt gået i fyraftensmode, da
han bliver kaldt ud til en butik på bagrund af et mystisk opkald. Det varer
ikke længe før han og kollegaen, Robert, befinder sig midt i et skuddrama, og
Tristan må efterfølgende aflægge rapport til sin overordnede, Dennis. Selvom Tristan
gør klar til at stå skoleret, skal det snart vise sig, at Dennis har brug for
hans hjælp til en mystisk sag, som har været i CIA-s søgelys, siden enheden
blev dannet af Truman i 1947. Tristan, som er ansat ved Afdeling for Radikal Mønstergenkendelse,
opererer normalvis med niveau 3-projekter, og har for år tilbage lovet sin
hustru, Julia, at han ikke vil tage et niveau 4-projekt igen. Projekter af det
niveau betyder sædvanligvis månedsvis forsvinden uden mulighed for regelmæssig –
og i visse tilfælde slet ingen – kommunikation. Derfor må han nu tage stilling
til, om han vil tage sagen, men hvordan kan han sige nej til en sag på et niveau,
som er langt højere, end han overhovedet troede muligt? Sammen med kollegaen og
makkeren i tykt og tyndt, Clara, begiver han sig ud på en rejse for at løse sit
livs største sag, som vil vise sig ikke blot at være af professionel interesse.
Inden længe hvirvles læseren (og Tristan og Clara) ind i en verden af ældgamle ritualer
og traditioner som trues af moderne teknologi og kyniske mennesker.
Jeg var opslugt lige fra side et, og det var en af de bøger, der holdt
mig vågen om natten, fordi jeg lige var nødt til at se, om Tristan fik passeret
den næste store forhindring. Men vigtigere end spændingsmomentet i Tristans farefulde
aktion var forfatterens demonstration af sandheder som noget, der formes og
ændres i takt med, at individets perspektiv på verden, sig selv og sin egen
fortid forandres. Bogen beskæftiger sig med identitet og eksistens som to – hvis ikke flydende
– så i al fald formbare begreber, og får på den måde sat spørgsmålstegn ved,
hvad der er virkeligt og hvad det overhovedet betyder, at noget er virkeligt.
Hvor mange af vores holdninger og følelser er helt igennem ægte og dybt
forankret i vores inderste, og hvor meget er i virkeligheden ’hvisket’ til os
af det omkringliggende samfund? Og er de følelser som opstår på baggrund af
ydre påvirkning mindre ægte? Og kan man overhovedet føle noget som helst
uafhængigt af den verden og de mennesker, man lever i og med? Det er nogle af
de spørgsmål, Sommerfugleklanen lægger op til.
Da jeg var omkring halvvejs i læsningen, oplevede jeg desværre, at de
mange tekniske beskrivelser og detaljerigdommen stod i vejen for den fulde
opslugthed, som jeg ellers nød godt af indledningsvis. Det blev kredset en del
om tanker om den konventionelle verden, som for mig forekom at blive gentaget
lidt oftere, end der var behov for. Men det er en bog, der opererer på mange
planer, hvorfor den både kan læses af den spændingshungrende krimilæser, som
gerne vil nøjes med et simpelt thrill, men også af den refleksive læser, som søger
filosofisk dybde – selv i en spændingsgenre.
Det er en flot og intelligent debut, og jeg er sikker på, at den nok
skal havne under juletræet i mange danske hjem i år.