Originaltitel: Brave New World
Dansk titel: Fagre nye verden
Forfatter: Aldous Huxley
Udgivelsesår: 1932 –oprindeligt (min version
2009)
Sideantal: 211
Forlag: Hovedland
Forlagets beskrivelse:
Fagre
nye verden er en klassiker, der stadig giver stof
til eftertanke i en nutid, hvor iPod'en og Prozac sørger for en livslang
digital-kemisk lykkerus, og hvor Facebook-profilen giver dig evigt liv, i hvert
fald i cyberspace.
Allerede for 77 år siden advarede Huxley imod nedbrydningen af de
familieværdier og -strukturer, som det moderne samfund har frisat os fra.
I Fagre ny verden har et totalitært samfund via gensplejsning og ensretning
medført en streng femdelt klassestruktur, der håndhæves af anonyme autoriteter
fra fødsel til død. En modvilje mod bøger og blomster indpodes ved hjælp af elektriske
stød, mens børnene stadig er babyer. I stedet fremkaldes en kunstig
lykketilstand gennem masse-producerede varer, som
humlebi-hvalpe og designer-drugget Soma.
Huxley beskrev selv sin Fagre ny verden som et ´mareridt´, et
foruroligende, kærlighedsløst og endda uhyggeligt sted. Det var ikke hensigten
at fremmane, hvor vidunderligt livet kan være, hvis det teknokratiske menneskes
´kreativitet´ fik frit løb, men at advare imod de totalitære samfund, man i
1932 så konturerne af, hvad enten det måtte være sovjetisk kommunisme, Fords
amerikansk kapitalisme eller hvad med de totalitære træk, som vores
velfærdssstat frembyder flere og flere af.
Anmeldelse:
Min
kærlighed til dystopier/samfundskritisk litteratur startede (så vidt jeg
husker) allerede, da jeg som teenager læste De gale af Kim Fupz Aakeson og
Fluernes Herre af William Golding.
Tanken
om alternative samfundsstrukturer fascinerer mig og synes altid at vække min
nysgerrighed. Jeg foretrækker, at de er nogenlunde realistiske og ikke
indeholder zombier, vampyrer osv. Jeg var helt vild med 1984 af George Orwell,
og mine forventninger til Fagre nye verden var (latterligt) høje.
I bogen
er verdens befolkning delt op i to kategorier; de civiliserede og de vilde. De
civiliserede bor i et totalitært samfund, hvor de blandt andet reguleres/disciplineres
med hypnopædiske (påvirkning under søvn) læresætninger såsom; ”at kassere er bedre end at reparere” og
”et gram i tide sparer en for at lide”.
I sidstnævnte sætning hentydes der til de Soma-piller, som befolkningen
tvangsfodres med for at opnå en apatisk lykkerus.
Om end
jeg fandt samfundsstrukturen og beskrivelsen af samme interessant og
tankevækkende, blev jeg nok aldrig helt opslugt af selve fortællingen. Jeg
fandt ikke rigtig en identificerbar karakter, og det gjorde læsningen lidt
tung. Alligevel opfyldte bogen sit arbejde. Den skabte en endeløs tankemylder
om måden vi lever på. For selvom vi ikke benytter hypnopædi i vores samfund, så
er mange af Huxleys (mareridts)tanker blevet realiseret
Det er
fx sjældent vi får repareret noget, fremfor at smide det ud. Det er ikke mange
årtier siden, butikkerne kunne sælge en telefon eller radio med løftet om, at
den ville holde hele livet. I dag er langt de fleste slet ikke interesseret i
at tingene skal holde for længe, for den nye model venter lige om hjørnet. Og
den er man jo næsten nødt til at have.
Så er
der selvfølgelig også Huxleys Soma, som er den pille befolkningen får hver dag.
Den ligner umiskendeligt de antidepressiver, som en halv million danskere efterhånden
er blevet gjort afhængige af.
I kan
nok høre, at Fagre nye verden er en øjenåbner, som giver plads til
eftertænksomhed og overvejelser om, hvordan vi lever.
Bogen
var på min klassikerliste, og omend jeg aldrig blev helt opslugt af
fortællingen og dens karakterer, vil jeg alligevel anbefale alle at læse den.
Anbefalingen sker på baggrund af, at en mand i 1932 skrev en dommedagsprofeti,
som vi er godt i gang med at opfylde i dag. Men måske kan bogen være med til at
åbne for overvejelser om alternativet til forbrugsfesten, Soma og
designerbabyer.
God
f0rnøjelse! J