Nike kan købes her på Saxo.com for 175,- DKK. |
Titel:
Nike
Forfatter:
Caspar Eric
Udgivelsesår:
2015
Sideantal:
88
Forlag:
Gyldendal
Forlagets
beskrivelse:
Den unge mand i Caspar Erics "Nike" har ’et lille
spasserben’. Han er født med cerebral parese. Handicappet giver ham et særligt
vrid i hoften, som på én gang får ham til at ligne en græsk statue og en krop,
der langsomt degenererer.
Med en ny, mere rå og afklaret tone folder Caspar Eric sit poppede univers ud omkring den erfaring at være en krop, samfundet ikke ved, hvordan det skal rumme: ”alle de komplimenter/jeg har modtaget er/nogle meget tunge guldkæder/jeg ikke kan returnere".
Med en ny, mere rå og afklaret tone folder Caspar Eric sit poppede univers ud omkring den erfaring at være en krop, samfundet ikke ved, hvordan det skal rumme: ”alle de komplimenter/jeg har modtaget er/nogle meget tunge guldkæder/jeg ikke kan returnere".
Midt mellem cyborg-film og fællesmøder i kollektivet skal
digtsamlingens hovedperson igen og igen afgøre, hvornår han vil fortælle om sit
handicap. Om han vil påtage sig den handicappedes identitet. På arbejdet og med
den elskede. Til fest og på hospitalet. Med udspring i sit idiosynkratiske
univers og med absolut gehør for NU stiller Caspar Eric spørgsmålet om, hvad
der er en normal krop, og hvordan vi skal forholde os til de kroppe, der falder
uden for normalen. En usentimental og skarpskåret bog om at være en ung
handikappet krop i verden.
Anmeldelse:
Det eneste jeg kendte til forfatteren da
jeg påbegyndte læsningen af Nike var, at han tidligere havde udgivet bogen 7/11.
Mit kendskab til Caspar Eric udviklede sig dog hurtigt, da min trang til at Google
ham synes umættelig. Jeg fandt diverse artikler og interviews, som udelukkende
medførte en yderligere vækkelse af nysgerrigheden.
Det er langt fra hver gang jeg læser en bog,
jeg får lyst til at Google forfatteren. Men med Nike, var jeg simpelthen nødt
til at finde ud af, hvem der gemte sig bag ordene.
Hovedpersonen er forfatteren selv og
bogen er skrevet i jeg-person. Både fortællestil og indhold er meget personligt
og der er mange henvisninger til et tidligere forhold, livet i kollektiv og de
sociale medier. Men uanset hvilke emner bogen behandler, synes den at vende
tilbage til forfatterens egen forbitrelse over sit handikappede ben, som hele
tiden er udgangspunktet for spørgsmålet om, hvad der er normalt og hvornår vi
betragter nogen som normale.
Digtet virker på mange måder, som en form
for identitetskrise; forfatterens egen tvivl om, hvorvidt han er normal eller
handicappet og om et handikap nødvendigvis medfører unormalitet.
Jeg læste Nike på en aften, og jeg tænker
også at den netop skal læses sammenhængende, fordi der ikke er nogen åbenlyse
pauser. Det er et ungt og letlæseligt sprog, og nydelsen bestod bl.a. af alle
de gange, hvor jeg tænkte; ”hey, det kender jeg godt!”.
Caspar Eric efterlader sig selv
fuldstændig blottet. Og jeg er vild med det!
·
Bonusinfo:
Caspar Eric refererer gentagne gange til sit ”spasserben”, som er resultatet af cerebral parese.
Caspar Eric refererer gentagne gange til sit ”spasserben”, som er resultatet af cerebral parese.
·
En af mine (mange) Google-søgninger, fortalte mig at han
er født i 1987 -og min begyndende fandom jubler over at være født samme år.