Titel: Glem det, Dårligt nyt, En smule håb (Patrick Melrose-romanerne)
Forfatter: Edward St Aubyn
Udgivelsesår: 2015
Sideantal: 451
Forlag: Gads Forlag
Glem det
I Glem det møder vi for første gang Patrick Melrose, som er en dreng på 5 år. Vi oplever hvordan han higer efter tryghed og en kærlig forælder. Det er imidlertid ikke noget han bliver mødt med på familiens landsted i Frankrig. Hans far, David, synes besat af tanken om at være den magtfulde, for hvem alle bør lade sig underkaste –inklusiv hans egen kone og søn. Hans stræben efter ubetinget magt får sadistiske træk meget tidligt i fortællingen. Patricks mor, Eleanor, er afhængig af diverse receptpligtige medikamenter og alkohol, hun er aldrig helt til stede, og selvom hun ønsker at give sin kærlighed og trøst til Patrick, virker hun både skræmt og fremmed ved tanken om at være mor.
Dårligt nyt
I Dårligt nyt får Patrick besked om, at hans far er død. Man følger ham derfor på rejsen fra England til New York, for at hente hans afdøde fars aske. Patrick er nu blevet 22 år og som resultat af hans ulykkelige barndom, hvor han både er blevet forsømt og mishandlet, er han blevet narkoman. Der er ikke grænser for, hvilke stoffer Patrick er afhængig af og læseren bliver draget ind i en verden af løgne, hurtige fix og tilfældig sex.
Patrick har både en kæreste og en elskerinde, men det virker ikke som om han er i stand til at elske nogen, de fleste mennesker irriterer ham og de få ”venskaber” han har er i virkeligheden et udtryk for afhængighed –han er afhængig af at købe deres stoffer og de er afhængige af hans penge.
En smule håb
I En smule håb er vi tilbage i England. Patrick er fyldt 30 år og har omsider lagt stofferne fra sig. Han kæmper stadig med sin depressive tilstand og det svigt forældrene har udsat ham for. Vi følger den engelske overklasse, som gør sig klar til aftenens fest og vi er med, når de deltager i den. Persongalleriet er en hel del større end i de to forrige romaner. Vi bliver bl.a. præsenteret for Patricks gode ven, for hvem han for første gang åbner op og fortæller om sin barndom.
Anmeldelse
Det var ikke en bog, der fangede mig ved første færd, men da jeg nåede hen omkring s. 30, oplevede jeg at bogens sider hurtigt forsvandt. De forsvandt så hurtigt, at jeg i løbet af 6 dage havde læst hele bogen. Og sikke en sindsoprivende læsning!
Beskrivelser af steder, rum, mennesker og følelser er så detaljerede, at læseren får en oplevelse af selv at være til stede. Samtidig har man slet ikke lyst til at være en del af setuppet, fordi det er så fyldt med afstumpede mennesker, som ikke ejer snerten af moral. Det er virkelig grotesk læsning. Af samme grund havde jeg en ambivalent følelse under læsningen, på den ene side havde jeg brug for pauser, fordi det var så hård og frygtelig læsning, men samtidig var jeg slet ikke i stand til at slippe den, fordi historien i løbet af ingen tid blev den verden jeg levede i.
Den er på én gang grov, vulgær og vittig.
Jeg finder det inspirerende, at man kan bruge sin traumatiske fortid til at skabe noget så godt.
Bonusinfo:
Patrick-Melrose romanerne er ifølge Edward St. Aubyn selvbiografiske og St Aubyn var selv så langt ude, at han lavede en kontrakt med sig selv, som gik ud på, at han enten skulle få publiceret en bog eller begå selvmord. Han udtrykker det således: ”By that point in my life I was completely ashamed of everything I’d been and done, and the contract I made was to write a book that gets published or commit suicide. It was not at all melodramatic in the state that I was in at the time. I thought about committing suicide every day.”