fredag den 27. april 2018

Boganmeldelse: Robotten kan skide! af Morten Dürr


Jeg har modtaget bogen som et anmeldereksemplar. Bogreolen sælger den lige her til DKK 276,-.

Titel: Robotten kan skide!
Forfatter: Morten Dürr
Udgivelsesår: 2018
Sideantal: 202
Forlag: Forlaget Plot

Robotten kan skide er en skør og sjov historie som, alene med sin titel og forside, vil appellere til de fleste elever på mellemtrinnet.
13-årige Konrad bor på børnehjem. På børnehjemmet er der mange strenge regler, og dagene går med at skure gulve og adlyde ordrer. Han drømmer sig langt væk til villaer med rigtige senge, hjemmelavede måltider og måske en have, man kan spille fodbold i. Men chancerne for adoption er forsvindende små, for vi befinder os i en tid, hvor de fleste foretrækker at købe robotbørn fremfor at adoptere ægte børn fra børnehjemmet. Da Konrad opdager, at Techchild-fabrikken kun ligger 10 kilometer fra børnehjemmet, beslutter han sig for at opsøge fabrikken og lade som om, han er en robot. Han finder hurtigt en tom kasse, som skal sendes til Æblestien 5, hvor han føler sig overbevist om, at en sød familie venter. Konrad bliver storebror til Henrik i familien Verdi, som han imponerer med sine evner til både at spise, skide og græde. Opholdet hos familien bliver dog alt andet end det liv, Konrad drømte om, da han planlagde sin flugt, og snart er de hårde kår fra børnehjemmet måske næsten at foretrække igen.
Robotten kan skide er en skør og sjov historie som, alene med sin titel og forside, vil appellere til de fleste elever på mellemtrinnet. Men det er ikke kun en sjov historie, bogen er også en tragisk fortælling om en dreng, som bare gerne vil leve et normalt liv – også selvom det betyder, at han ikke kan få lov til at være et menneske med følelser. Under sit ophold hos familien Verdi udsættes han for hændelser, som er så voldsomme og ondsindede, at de faktisk næsten blev for meget for mig. Samtidig er det netop de passager, der gør bogen oplagt til klassediskussioner om etik og moral samt menneske og maskine. Findes der overhovedet rimeligheder for, hvordan man må behandle en robot, hvornår er teknologi at foretrække fremfor menneske og kan man føle empati med en maskine?
Som jeg nævnte indledningsvist, illustrerer forsiden Konrad der sidder og skider, men selvom det er en passende afbildning af en væsentlig detalje i historien (som helt sikkert appellerer til målgruppen), så troede jeg faktisk forinden læsningen, at det var en voksen mand, jeg så. Jeg kan simpelthen ikke få det til at ligne en 13-årig dreng, men det gør selvfølgelig ikke bogen mindre god, og jeg er sikker på, den rammer plet hos ungerne på mellemtrinnet.





torsdag den 26. april 2018

Update på Go'morgen Danmark: Vores begrundelser for de udvalgte bøger


Det var herinde herlighederne foregik. Bagefter slentrede jeg en tur i Tivoli, hvilket var en lidt spøjs oplevelse, fordi parken havde lukket. Men hvor er der egentlig smukt! (normalt er der jo så fyldt med mennesker, at det kan være svært at se, hvor smukt der er)


Efter indslaget i Go’morgen Danmark på TV2 har flere af jer spurgt efter vores begrundelser for at vælge de klassikere, vi havde med i programmet. Det giver jo sådan set god mening at komme med en begrundelse, når nu indslaget er betalings-tv og derfor ikke tilgængeligt for alle. I øvrigt nåede jeg faktisk hellere ikke rigtig at forklare, hvorfor jeg gætter på, at Pi’s liv er en fremtidig klassiker. Så lad os starte med den.

De kommende klassikere
Mit bud var (og er) Pi's liv af Yann Martel
-      Inden udsendelsen talte vi om hvor mange bøger, vi hver især havde haft oppe at vende, for der er simpelthen så mange moderne romaner, som er potentielle fremtidige klassikere. Jeg endte med at vælge Pi’s liv, fordi der er flere aspekter i den som gør, at den taler på tværs af tid og sted. Først og fremmest er den en form for opgør med det hierarki, der oftest hersker mellem virkelighed og fantasi (hvor virkeligheden altid synes at have større værdi end det forestillede). Derfor læser jeg den nærmest som et forsvar for mennesket som drømmende og historiefortællende skabninger, som knuger sig til et evigt håb. Den hylder fantasien og forestillingsevnen – en menneskelig egenskab, som jeg tror vi gør klogt i at værne om i en tid, hvor skærmen ofte erstatter det indre billede. Handlingen udspilles på en båd, hvor tid og sted opløses af nuets kamp mellem liv og død, og derved sikrer den sig også plads hos fremtidige læsere, fordi den skriver sig ind i en klassisk tradition af litteratur, der behandler menneskets grundvilkår.

Katrine Engbergs bud var Stillidsen af Donna Tart
-      Katrine valgte Stillidsen fordi den behandler forholdet mellem menneske og kunst, og beskæftige sig med hvilken indflydelse kunsten har på menneskets liv. Katrine fortæller yderligere, at Donna Tarts berettigelse til at blive kaldt en kommende klassiker skal findes i, at forfatteren kan skabe en forbindelse til sin læser, som for Katrines eget vedkommende betød at læseoplevelsen bød på tårer, hvilket er en sjældenhed for hende som læser. Hun mener, at bogen løfter sig og peger fremad således at den stadig er relevant om hundrede år og for kommende generationer.

Frank Sebastians bud var Vejen af Cormac McCarthy
-      Han beskriver Vejen som opløftende dommedagsroman. Verden er gået under, og historien er en fabel omkring det gode og det onde. I romanen behandles næstekærlighed som menneskets eneste mulighed for overlevelse, og derfor vil den også være vedkommende fremover.




Vores favoritklassikere:
Jeg medbragte Fagre nye verden af Aldous Huxley
-      I bogen er samfundet opdelt i civiliserede og vilde. De civiliserede udgør det primære samfund og de har indrettet sig således, at de kun dyrker det gode og flygtige. De starter dagen med Soma (en form for opdigtede lykkepiller), de indgår ikke i kærlighedsforhold, men nøjes med sex (med mange forskellige) og de kasserer altid fremfor at reparere. Jeg valgte bogen, fordi jeg synes, det er vigtigt at blive mindet om, at hvis vi bedøver alle de såkaldt ‘grimme’ følelser, så mister livet simpelthen mening. Derudover er jeg lidt skræmt over, at en mand i 1932 skrev en dommedagsprofeti, som vi er godt i gang med at opfylde i dag. Aldrig har forbrugsfesten været større, Soma er blevet lige så almindeligt som vitaminpillen og designerbabyer er så småt på vej. Den er spændende læsning og den indbyder til kritisk refleksion over vores samfund og tendenser.

Katrine medbragte Billedet af Dorian Gray af Oscar Wilde
-      Først og fremmest fortæller Katrine, at trods bogens efterhånden mange år på bagen, er sproget er stadig skarpt, relevant og vittigt. Denne bog behandler også menneskets forhold til kunst. Bogen handler om en narcissistisk mand, som sælger sin sjæl for at forblive evigt ung, som den ungdom der er i billedet af ham. Katrine valgte den, fordi menneskets narcissistiske træk er evigt relevante. Hun fortalte, at den især er relevant i disse SoMe-tider.

Frank Sebastian medbragte Lykke-Per af Henrik Pontoppidan
-      Frank fortalte, at han medbragte gymnasielærernes favorit, fordi den har det klassikertræk der gør, at den kan læses på forskellige tidspunktet i livet og hver gang vil afspejle noget nyt. Man kan altså vokse med romanen. Den behandler arv og miljø og problematiserer forsøget med at bryde op med det, vi kommer fra, fordi vores ophav altid vil være en del af os. Frank kalder den for en tidløs roman.

Det er en fest at tale om klassikere!


tirsdag den 24. april 2018

Boganmeldelse: Små påsatte brande af Celeste Ng


Jeg har modtaget 'Små påsatte brande' af Celeste Ng som anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand. Hvis man ikke har aftale om en boganmeldelse, kan den købes til DKK 191,- hos Willamdam.dk lige her.

Titel: Små påsatte brande
Forfatter: Celeste Ng
Oversætter:  Lisbet Kjær Johansen
Udgivelsesår: 2018
Sideantal: 350
Forlag: Hr, Ferdinand

“Livet i deres smukke, […] perfekt ordnede by, hvor alle kom godt ud af det med hinanden, og alle fulgte reglerne, og alt skule være smukt og perfekt udvendigt, uanset hvordan det rodede indeni.”
I Shaker Heights lever man efter reglerne. Man sætter sin skraldespand bag sit hus, så facaden ud til gaden er pæn og ryddelig, man farvekoordinerer sit hus, så det passer til nabohuset, man holder græsset nyslået og bladene revet sammen – og hvis man nu alligevel skulle komme til at træde uden for de mange normer og regler, så sørger man i det mindste for at gøre det i skjul i respekt for naboer og byens pæne ry.
Mrs. Richardson er født og opvokset i Shaker Heights. Med sin ordentlige og regelrette personlighed, er hun en forbilledlig Shaker Heights-beboer. Hver morgen måler hun sirligt sine Cheerios op i en kop, så hun ikke får mere end producentens anbefalede mængde, hun går til aerobics tre gange om ugen, hvor hun nøje følger med i, om hendes pulsslag når over de anbefalede 120 i minuttet, og hun har ridset et mærke i vinglasset, så hun ved præcis, hvor meget hun må hælde op, hvis det skal gøre godt for hjertet. Hun er gift med Mr. Richardson, og sammen har parret fire børn; den smukke og fashionable Lexie, som lander alle de største roller i sin high schools teaterforestillinger, den attraktive og populære Trip, som selvfølgelig er god til sport, den retfærdige og fornuftige Moody, som gerne vil klare sig godt i skolen og sidst, men ikke mindst, den anderledes og rebelske Izzie, som ikke spilder tid på at tænke over, hvad verden mener om hende. Familien lever deres fredelige overklasseliv uden andre bekymringer end dem Izzie ind imellem giver dem, når hun igen viser ligegyldighed over for den fornemme opgave det er at opretholde et ydre glansbillede. Men det skal alt sammen ændre sig, da en enlig (fattigt) mor og hendes teenagedatter flytter til byen og bor i familien Richardsons udlejningsbolig. De to familier bliver indvævet i hinandens liv og pludselig dukker mystiske spor fra fortiden op. Da venner af Richardson-familien forsøger at adoptere et kinesisk barn mod moderens vilje, er det både fortidens synder og nutidens hemmeligheder, der truer med at forstyrre idyllen i det ellers perfekte Shaker Heights.
Celeste Ng gør et formidabelt stykke arbejde med at skildre det miljø, historien udspilles i. Med sin indledende fortælling om alle nabolagets regler for at opretholde det perfekte ydre, fik jeg associationer til indledningen til Edward Saksehånd: “And so began Edward's fantastical adventures in a pastel paradise known as Suburbia.”. Hun maler altså et billede af idyllen, som vi også kender den fra diverse kult- og horrorfilm, hvor det fejlfrie bliver skræmmende, og det løb mig koldt ned ad ryggen, da jeg læste om det perfekte Shaker Heights. Det er ikke uden grund, jeg sammenligner forfatterens fortælling med filmverdenen, for der er noget særligt filmisk over læsningen af Små påsatte brande. Det er ikke tempofyldt læsning, men det er en stille og rolig hverdagsfortælling fyldt med små diskrete spor eller brikker, som læseren kan samle op og tage med sig undervejs for tilsidst at skabe et fuldendt og dog (ironisk nok) ikke spor perfekt billede af Shaker Heights og dets beboere.
Samtidig er det en bog, som behandler spændende spørgsmål om race, kultur og stereotypiske forestillinger uden at være hverken belærende eller moraliserende. Således ser vi, under adoptionssagen af det kinesiske barn, hvordan adoptionsmoren ikke har overvejet at de dukker, hun giver sin adoptivdatter repræsenterer et ideal, som ligger langt fra det kinesiske barns etnicitet. Vi lærer, sideløbende med den egentlige historie, om vigtigheden i at have diversitet i repræsentationer, så alle, uanset etnisk ophav, oplever at kunne spejle sig i den kultur, de præsenteres for. Der er altså mange parallelle handlingsforløb – både de direkte, og også dem som ligger gemt mellem linjerne, og læseren bestemmer selv, hvor meget hun vil gå i dybden. Hver historie fortælles fra flere forskellige synsvinkler, som tilføjer et nyt lag, og forfatteren viser stor empati for hver af sine karakterer. Herved gør hun det også fuldstændig umuligt at udpege gode og onde, og hun leger med spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet kan kategorisere mennesker. Samtidig er det interessant at se, hvordan Ng netop selv gør brug af stereotyper i sin præsentation af både tilflyttere og indfødte i Shaker Heights.
Så hvad er det egentlig for en bog Ng har skrevet? For den refleksive læser er det en kritik af samfundet og af manglende diversitet i repræsentationer i kulturen. Men for læseren der befinder sig vel på overfladen, er det også en fortælling om kærlighed, slægtsskab, biologi, venskab og hemmeligheder. Sidst men ikke mindst er det en sand godbid til ethvert 80’er-barn, fordi handlingen udspilles i 90’erne, og gensynet med eftermiddags-talk shows, Aerosmith, Titanic og Lewinsky-skandalen er med til at skabe en troværdig og selvfølgelig også nostalgisk ramme for historien.
Det er en fantastisk bog, som nærmest læser sig selv, men hold nu op, hvor er der mange stave/trykfejl, og det irriterede mig grænseløst. Den er fyldt med steder, hvor ’have’ er blevet til ’havde’, ’men’ er blevet til ’med’, hele ord mangler i sætningen og hvor et enkelt ord i en datidssætning er i nutid, som for eksempel “Izzy sluttede sig til sine søskende og dumpe ned i sofaen sammen med dem”. Min irritation over de mange gentagne fejl var stor, men jeg kan næppe lade forfatteren stå til ansvar for det danske oversættelses/korrekturarbejde. Derfor må bogen alligevel få fem lækre kaffekopper herfra. Det er alt i alt en skøn læseoplevelse, som kan fange læsere på ethvert niveau.



Scotty i Go'morgen Danmark



I anledning af World Book Day gæstede jeg Go'morgen Danmark sammen med Katrine Engberg og Frank Sebastian. Her fortalte vi om vores yndlingsklassikere og kom hver især med bud på en fremtidig klassiker. Klippet kræver desværre TV2 Play, men jeg afslører selvfølgelig vores medbragte bøger under linket.



Vores favoritklassikere:
  • Billedet af Dorian Gray af Oscar Wilde (Katrine)
  • Lykke-Per af Henrik Pontoppidan (Frank Sebastian)
  • Fagre nye verden af Aldous Huxley (mig)

Vores bud på kommende klassikere
  • Stillidsen af Donna Tart (Katrine)
  • Vejen af Cormac McCarthy (Frank Sebastian)
  • Pi's liv af Yann Martel(mig)

Hvis I så med, så håber jeg, at I nød det. 😅 


Rigtig god aften!

tirsdag den 17. april 2018

Boganmeldelse: Spørgsmål jeg er blevet stillet om Holocaust af Hédi Fried


Jeg fik tilsendt bogen som en overraskelse fra forlaget, men hvis ikke alle andre har været lige så heldige, så kan den købes for DKK 167,- hos Bogreolen.dk lige her.
Titel: Spørgsmål jeg er blevet stillet om Holocaust
Forfatter: Hédi Fried
Udgivelsesår: 2018
Sideantal: 152
Forlag: Klim

Hédi Fried gør det muligt at komme helt tæt på livet i koncentrationslejrene under Holocaust. Hun formidler i et letlæseligt og enkelt sprog, som bærer præg af hendes erfaring med at holde oplæg for skoleelever
Den 93-årige Hédi Fried overlevede grusomhederne under Holocaust. Hun uddannede sig efterfølgende til psykolog og har brugt meget af sit voksne liv på at holde oplæg for skoleelever. Som titlen afslører, er hendes bog fyldt med de spørgsmål, som hun ofte er blevet mødt af, når hun har være ude på skolerne, og det er spørgsmål, der afslører elevernes søgen efter at forstå, hvordan det lille menneske overlever rædsler, som overgår ethvert mareridt. Bogen består af i alt 46 kapitler som er inddelt i spørgsmål med 1-6 siders besvarelser (de fleste besvarelser er på omkring 3 sider), heriblandt spørgsmålene; “Hvordan levede I før krigen?”, “Hvorfor gjorde i ikke modstand?” og “Var du bange for at dø?”. Undervejs præsenterer forfatteren det vigtige budskab om, at historiens gang ikke er givet på forhånd, og at vi alle derfor bør være virksomme, handlekraftige individer, som råber op, når uretfærdighed og social eksklusion viser sig.
Som tidligere historielærer har jeg ofte undervist i Holocaust, og her kan det være en udfordring at finde bøger, som formidler det enkelte menneskes historie. Min egen erfaring er, at eleverne ønsker et narrativ, som levendegør historien og gør det muligt at spejle sig i dens aktører på baggrund af almengyldige værdier og følelser, og det narrativ må ofte vige for konkrete facts om årstal, antal, geografi og andet. Men Hédi Fried gør det muligt at komme helt tæt på, hendes besvarelser er holdt i et letlæseligt og enkelt sprog, som bærer præg af, at hun er vant til at tale til elever. Jeg finder  bogen særligt velegnet til udskolingselever i folkeskolen, og jeg ville ikke tøve med at anbefale den som et indsigtsfuldt supplement til projektarbejde om Holocaust. Jeg selv fik ikke den store viden ud af bogen, og jeg forestiller mig heller ikke, at den kan bidrage med ny indsigt til andre historiefaglige eller blot -opsøgende voksne. Men for alle holocaustinteresserede, der søger en simpel og lettilgængelig præsentation er bogen et oplagt sted at starte.
Jeg ville ønske, der havde været en indholdsfortegnelse, fordi det havde skabt overblik over de spørgsmål, Fried besvarer og ville gøre den endnu nemmere at arbejde med i skolemæssig sammenhæng. Jeg håber dog, den vil nå ud til skolebiblioteker verden over, for der er både budskab og indsigt at hente.
Jeg vil slutte denne anmeldelse af med at citere forfatteren selv. Hun gør nemlig en dyd ud af at minde os om, at det enkelte menneskes magt til at ændre på eller påpege uretfærdige samfundsstruktur ligger i evnen til at spørge:

Spørgsmål er vigtigere end svar