tirsdag den 16. april 2019

Påskelæsning 2019 – bøger til læsning i påskeferien

Så er påsken på vej, og for mange mennesker betyder det ferie, familie og fordybelse. Derfor har jeg sammensat et lille udvalg af anbefalinger til ferielæsningen. Jeg har forsøgt at komme vidt omkring, så der både er til alle aldre og præferencer. Fælles for alle bøgerne er dog, at de er gule – der skal jo være et tema! ;-)

God fornøjelse og rigtig god påske!


Havbrevene af Siri Ranva Hjelm Jacobsen
Til den eftertænksomme
Havbrevene er en brevveksling mellem to søstre; den lettere kyniske storesøster, Atlanterhavet og den drømmende lillesøster, Middelhavet. Voksenlitteratur har oftest et menneskeligt perspektiv, men med tanke på hvor lille en del af verden, vi i virkeligheden udgør, er det forfriskende med Siri Ranva Hjelm Jacobsens alternative fortællegreb. Bogen er et lille poetisk kunststykke, som både kan læses for sit lyriske udtryk, men også som en skarp kritik af vores behandling af planeten og af hinanden – særligt klimakrise og flygtningestrømme. De problematikker er selvfølgelig ofte et omdrejningspunkt, men aldrig har verdens problemer været formidlet så smukt som i Havbrevene.
Jeg har anmeldt bogen her.


Agathe af Anne Cathrine Bomann
Til filosoffen
I 1940’ernes Frankrig er en aldrene psykiater begyndt at tælle dagene til han omsider kan gå på pension. Den gamle doktor har helt præcis 800 samtaler tilbage. Han lever et tilbagetrukket liv, og hans eneste samvær med andre mennesker finder sted i konsultationsrummet. Hans stille liv bliver forstyrret, da en tysk kvinde henvender sig i konsultationen og insisterer på at få en tid. Den tyske kvinde bliver første brud i doktorens vaneprægede liv, men hun bliver ikke det eneste, og doktoren tvinges til at bryde med sine rutiner.
Agathe er på overfladen lige til at gå til. Den er fortalt i en dagbogsagtig form, den er letforståeligt, handlingen synes simpel og sproget bærer præg af en glidende og elegant rytme. Men hvis læseren ønsker lidt ekstra, så er der en masse guf at finde mellem linjerne. Filosofiens store spørgsmål om frihed er i centrum, når vores hovedperson jagter en angst(og -kvalme)fremkaldende frihed.
Jeg har anmeldt bogen her.


21 digte om kærlighed og andet af Pablo Neruda
Til romantikeren eller fælleslæsning for kæresteparret
Denne digtsamling udkom først for nylig, da den består af en række hidtil ukendte digte, som blev fundet af arkivarer på Pablo Neruda Foundation i Chile. Digtene har været skrevet på servietter, kvitteringer og andre små lapper, men trods deres flygtigt nedskrevne tilblivelse rummer de al den romantiske og hjerteknusende poesi, som Neruda blev både kendt og elsket for. Samlingen består af 21 digte og afsluttes med et efterskrift, der fortæller om fundet af dem og deres relation til forfatterens andre udgivelser.
Hvis ikke I allerede har set den, så kan jeg i høj grad anbefale filmen om Neruda, som kan ses gratis via bibliotekslogin på Filmstriben her.


Sumobrødre af Morten Ramsland
Til socialrealisten
Sumobrødre er historien om 11-årige Lars, der vokser op i et middelklassekvarter i Odense i 80'erne. Der er fart på Lars og vennerne, og de laver mange dumme ting. Som enhver anden 11-årig er livet med vennerne det, der fylder for Lars, og drengene passer sig selv efter skole. De voksne opfører sig heller ikke altid lige smart, og de får sagt og gjort ting, som sætter tanker igang hos Lars. Der er mange løgne, og hvorfor er det egentlig, at han ikke må se sine bedsteforældre? Det er en ærlig og meget levende roman, og Morten Rasmsland er i min optik en af de allerbedste til at skrive fra et barns synspunkt.
Hvis du er fra Odense, så kan du med fordel gå en tur i Næsby, hvor handlingen udfoldes. Det gjorde jeg selv, da jeg for mange år siden læste den, og det tilføjer lige lidt ekstra.


Alle historierne om Snøvsen af Benny Andersen
Til hele familien
Snøvsen behøver næppe en introduktion, men I får en lille en alligevel. I Alle historierne om Snøvsen er den etbenede lille Snøvs eventyr samlet i ét bind. Her skal han og Eigil både befri katten i sækken og en tur på sommerferie. Snøvsens store styrke ligger selvfølgelig i humoren, når Benny Andersen påpeger skøre talemåder og fjollede voksenregler. Den er perfekt til at få et godt grin og den er også god til sproglig bevidstgørelse for både børn og voksne.
Jeg har anmeldt bogen her.


Fantastisk seje kvinder der forandrede verden af Kate Pankhurst
Til seje børn med store drømme (fra ca. 5 år)
Tretten forbilledlige kvinder er hovedpersonerne i denne kompakte fortælling om nogle af de personligheder, der har været med til at forme den verden, vi kender i dag. Bogen bliver udgivet hos Forlaget Albert, som også står bag serien Små mennesker, store drømme. Serien og denne bog har en del ligheder, men i serien er der naturligvis plads til at udfolde hver personlighed i højere grad.  Fantastisk seje kvinder der forandrede verden tager os på en vandring gennem tid og sted, og vi starter ved skrivebordet i 1800-tallets England, hvor Jane Austen er i færd med at udtænke karaktererne til sine romaner. Jane Austen bliver blandt andet efterfulgt af Gertrude Ederle (svømmeren), Marie Curie (fysikeren), Amelia Earhart (piloten) og Rosa Parks (borgerettighedsaktivisten). Der er derfor en forbilledlig kvinde for ethvert barn uanset interessefelt.
Jeg har anmeldt bogen her.


Hjertet og flasken af Oliver Jeffers
Til det eftertænksomme barn og dets voksne (fra ca. 4 år)
I Hjertet og flasken rejser en lille pige verden tynd via bedstefars mange fortællinger fra den bløde lænestol. En dag er stolen tom og borte er også de mange universer, de sammen har skabt. Tabet gør ondt og for at sikre sig selv mod lignende smerte i fremtiden, tager hun sit hjerte og lægger det i en flaske, som hun bærer i en snor om halsen. Hendes hjerte er nu beskyttet mod alverdens sorg, men som hun bliver ældre, forstår hun, at det også er skærmet af for glædesfølelser. En dag minder et lille barn hende om den nysgerrighed og begejstring for livet, hun engang havde, men nu kan hun pludselig ikke få hjertet ud af flasken. I Hjertet og flasken bliver eksistentielle temaer serveret for børn i et poetisk og kunstnerisk udtryk. Den skal læses med en voksen og snakkes om, så den er oplagt ferielæsning.
Jeg har anmeldt bogen her.

Hvilke bøger skal I læse i påskedagene?

Boganmeldelse: Kattemenneske – og andre fortællinger

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Kattemenneske – og andre fortællinger
Forfatter: Kristen Roupenian
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 253
Forlag: Gyldendal

Kristen Roupenian fastholder sin læser i tolv modbydeligt frastødende noveller med sex, magt og menneskelige relationer i centrum, og hun udnytter til fulde det faktum, at det frastødende også altid tiltrækker.

Kristen Roupenian blev hurtigt lidt af en stjerne inden for amerikansk popkultur, da hendes novelle Kattemenneske, som blev publiceret i The New Yorker, blev delt og læst af flere millioner mennesker. Novellen landede midt i debatten om magt, seksualitet og #metoo, og med sin evne til at kravle helt ind i et skamløst, udsvævende sind får Roupenian skabt troværdige og komplekse karakterer. Kattemenneske består af tolv noveller, som alle kan kategoriseres som moderne essays med temaerne lyst, foragt, perversitet og magt. De tolv noveller er meget forskellige, og vores hovedpersoner er både børn, voksne, mænd og kvinder, men fælles for dem er de overordnede temaer og det kontradiktoriske i, at det grimme, foragtelige og modbydelige forfører og fastholder læseren.
I Slemme dreng møder vi et beregnende par, som får deres hjerteknuste ven indvævet i deres sadistiske og egoistiske leg. Fuldstændig nådesløst forfølger parret deres drifter uden evne eller lyst til at tage hensyn til den bedrøvede ven. De har åbnet deres hjem for vennen, og derfor er magtforholdet i ubalance og vennen – må man konkludere – føler sig nødsaget til at imødekomme eller i det mindste overse parrest modbydeligheder.
I en anden novelle, Drengen i poolen, ser en flok teenagepiger deres yndlingsvoksenfilm i smug. Da pigerne er blevet voksne, og den ene af dem skal giftes, finder Kath frem til deres fælles teenage crush og “giver” ham i gave til den kommende brud. Men venindernes crush formår slet ikke at leve op til teenageforelskelsen fra skærmen, og der må tys til yderligheder i forsøget på at vække lidt af den lyst, der var en gang – igen uden hensynstagen til det menneske, der blot er objektet for venindernes teenagebegær.
Kristen Roupenian leverer en af de stærkeste novellesamlinger, jeg har læst i nyere tid. Hun skriver meget mellem linjerne og peger på de største sociale tendenser i det senmoderne samfund; som for eksempel behovet for at opretholde et nøje udtænkt ydre og tendensen til at ønske eller begære noget, som måske i virkeligheden bare er en efterligning af andres ønsker eller fortidens begær. Hendes noveller er gribende intense, og hun demonstrerer en beundringsværdig fornemmelse for relationelle forhold. Hun dyrker magtbalancer og tror tilsyneladende ikke på ligeværdige forhold – i al fald i litteraturen – og fordi alle kynisk forfølger deres eget begær, ender det faktisk aldrig godt. Og jeg er vild med det!
Jeg fandt tre storfavoritter i samlingen, men i modsætning til den oplevelse, jeg oftest har med novellesamlinger, var der ikke én eneste historie, jeg havde lyst til at springe over. De er alle fuldstændig opslugende. Jeg nød kreativiteten og min egen forargelse i hver eneste novelle, og jeg vil anbefale samlingen til enhver voksen læser. – Måske særligt den popkulturelle, for det er som at læse en psykologisk og sarkastisk tv-serie som – bare lige for at gøre det endnu bedre – foregår i 90’erne. Jeg ser frem til at læse meget mere fra Roupenians hånd!




søndag den 14. april 2019

Boganmeldelse: Bogen om livet – hvad uhelbredeligt syge kan lære dig om at leve af Stine Buje


Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Bogen om livet – hvad uhelbredeligt syge kan lære dig om at leve
Forfatter: Stine Buje
Udgivelsesår: 2018
Sideantal: 310
Forlag: People’s Press

Bogen om livet er til dig, der ønsker indsigt i de tanker, man kan få, når livet pludselig ikke føles endeløst, og når dagen i morgen er en velsignelse.

I Bogen om livet fortæller femten uhelbredeligt syge danskere om, hvad deres sygdom har lært dem om livet. De deler ud af de tanker, der er opstået hos dem efter, de er blevet bekendt med, at livet formentlig skal afsluttes før tid.
Bogen er bygget op om hver bidrager, som har sit eget kapitel med en indledende introduktion til sygdomsforløb og baggrundsinformation om fødeår, bopæl, job og civilstatus. De tørre facts er væsentlige, når hovedpersonen påbegynder sin fortælling, for Stine Buje udfører sine interviews med al den omsorg og tålmodighed, hendes projekt kræver. Indimellem bevæger vi os ned ad sideveje og pludselige indskydelser, men vi kommer hele tiden tilbage til det, de sygdomsramte gerne vil fortælle alle de raske. Den yngste hovedperson er 25-årige Steffie, som har kronisk nyresvigt, og bogens ældste taler er 77-årige Ritt Bjerregaard, som har uhelbredelig tarmkræft. De to er et godt billede på diversiteten i de medvirkende, som både fordeler sig bredt rent aldersmæssigt, men også i en lang række andre kategorier såsom køn, geografi, uddannelse, interesser, værdier og meget mere. Nogen er i færd med at stifte familie, andre kan se tilbage på et langt liv og deltagernes diversitet garanterer en flersidet fortælling, som ikke prædiker, hvad der er den rigtige levevej.
Selvom der ikke er tale om en decideret selvhjælpsbog, så skriver Bogen om livet sig alligevel ind i en genre af gyldne grundregler, som jeg personligt altid har det lidt svært med. Jeg stejler hver gang, jeg støder på en selvhjælpsbog, men en blanding af nysgerrighed og livskrise fik mig alligevel i gang. Og selvom jeg ikke helt (med min modstand overfor genren) kan siges at ramme målgruppen, så kan jeg sagtens se, hvad det er, bogen kan, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den kan ændre tankegangen hos rigtig mange mennesker. Her er altså bogen til dig, der ønsker indsigt i de tanker, man kan få, når livet pludselig ikke føles endeløst, og når dagen i morgen er en velsignelse. Jeg kan umuligt stjernebedømme ægte menneskers tanker om liv, sygdom og død, så det vil jeg afholde mig fra og i stedet afslutte med kræftramte Jannis kloge ord:

“… vi er så pæne, og vi gør så mange ting, som vi egentlig ikke har lyst til. Vi gør ting for andres skyld hele tiden i stedet for at mærke efter, hvad vi egentlig har lyst til selv.”


onsdag den 10. april 2019

Boganmeldelse: Ash-Shaheed [Vidnet] af Jamal Bendahman


Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.
Titel: Ash-Shaheed [Vidnet]
Forfatter: Jamal Bendahman
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 283
Forlag: Gladiator

Jamal Bendahman siger farvel til virkeligheden, når han kaster sin hovedperson, Younes, ud på en selvransagende rejse. Til tonerne fra transcenderende sufi-musik forlader vi Nørrebro og rejser helt ind i Younes syrede sind.

Younes er født i Marokko i 80’erne. Jamal Bendahman er født i Marokko i 80’erne. Younes er vokset op i et socialt boligbyggeri på Vestegnen. Jamal Bendahman er vokset op i et socialt boligbyggeri på Vestegnen. Younes bor på Nørrebro. Jamal Bendahman bor på Nørrebro. Younes er fuldmægtig i en offentlig styrelse og har forfatterdrømme. Jamal Bendahman er fuldmægtig i en offentlig styrelse og kan nu kalde sig forfatter. Ligheden mellem vores hovedperson og forfatteren er slående, og der kan vist ikke være tvivl om, at vi har med autofiktion at gøre. Heldigvis. For det må være erfaringen fra et levet liv, der gør det muligt for Jamal Bendahman at beskrive det livlige Nørrebro med alle dets eksistenser, på Assistensen, i slikbutikken og langs de stærkt befærdede gader.
Den (omtrent) 30-årige Younes lever sit liv i flere lag. Han er vellidt på sit arbejde, hvor han finjusterer incitamentsstrukturer uden passion og lyst. Han er elsket af sine forældre, som han nærer stor respekt for, men som er begge er mærket af en fortid med krig og sorg. I sin fritid drikker han sig fuld, ryger sig skæv, tager baner og lytter til trancefremkaldende musik, imens han forelsker sig i den ene kvinde efter den anden og bruger ekstasen fra rusmidler, musik og kvinder som en virkelighedsflugt fra hverdagens tunge tanker. En dag oplever Younes den ultimative virkelighedsflugt, da verden åbner sig for ham i en euforisk strøm af mærkelige syn og stemmer, og han ved, at han er nødt til at genskabe tilstanden for at finde mening med sit liv. For at finde grund til at leve.

“Jeg lagde mig på sofaen og følte en bølge af melankoli strømme over mig, drukne mig og føre mig ud til havs for aldrig at blive set igen. Jeg havde ikke lyst til at blive set igen, jeg havde ikke lyst til at se venner eller familie, jeg havde ikke lyst til mad, jeg havde ikke lyst til sex, jeg havde ikke lyst til at opnå noget, jeg havde ikke lyst til at læse, se film, tage et bad. Jeg havde ganske enkelt ikke lyst til at være til.”

Vidnet er en bog, som vil rigtig meget, og indimellem opleves de mange miljøer som uudforskede og for overfladiske, men Jamal Bendahman mestrer til fulde den unge Nørrebro-stemme, og hans beskrivelser er som at være der selv. Han påpeger det genkendelige og tilføjer en diskret humor, som får lov at stå i kontrast til Younes melankolske indre.

“Jeg kunne rigtig godt lide Henrik, men nogen gange var han lidt for lykkelig til min smag, lykkelige mennesker han ingen situationsfornemmelse.”

Younes tanker er ærlige og efterlader ham blottet, så han kan ikke dele dem med andre. De er hjerteskærende men også genkendelige for den, der pines af tankestrømme der aldrig holder fri.

“Der var ingen mere lig mig end min mor. Vi kunne begge stirre ud i luften i timevis fortabte i dybet af vores tanker. Vi havde begge to liv, det indre og det ydre. Vi havde samme hjerne, men udviklet i vidt forskellige miljøer.”

Beskrivelsen af forholdet til forældrene og den forståelse, han viser for sin mors behov for en tilbagetrukken og isoleret tilværelse er på mange måder smuk og beundringsværdig. Den ubetingede ømhed og omsorg viser kontrasterne i det menneskelige sind, for hans behandling af eget selv er alt andet end ømt og omsorgsfuldt.

“Jeg gjorde alt for at skubbe Sofia væk fra mig, jeg følte ikke at jeg fortjente hende. Jeg kunne ikke være noget for hende længere, jeg kunne ikke være en mand for hende længere, jeg kunne ikke være en elsker for hende længere, jeg kunne ikke være en fortrolig for hende længere, jeg kunne ikke være hendes ligeværdige længere. Jeg var ingenting, og hun var alt, hun fortjente bedre. Mit selvhad var dybt, vedvarende og akkompagneret af bølger af skam.”

En flot debut – jeg ser frem til flere værker fra Jamal Bendahmans hånd.



fredag den 29. marts 2019

Boganmeldelse: Den ensomste hval i verden af Martin Baltscheit


Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Den ensomste hval i verden
Forfatter: Martin Baltscheit
Oversætter: Per Straarup Søndergaard
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 56
Forlag: Straarup & Co

Tag med Martin Baltscheit dybt ned under havets overflade, når vi skal møde verdens ensomste hval i en poetisk fortælling akkompagneret af smukke havblå illustrationer.

Martin Baltscheit fortæller om verdens mest berømte hval i børnebogen, Den ensomste hval i verden. Bogens titel og fortællingen blev til på baggrund af mediernes syn på den hval, hvis høje sang kun blev hørt, fordi den blev opfanget af militære undervandsmikrofoner.

“Medierne kalder den for den ensomste hval i verden. Man kan også læse om hvalen på internettet, hvor den har fået navnet ’52 hertz´. Det er den frekvens, hvalen synger på. Ingen ved, om den i virkeligheden er ensom. Eller hvad hvalen tænker om sit liv. Så denne historie om den ensomme hval handler – ligesom alle andre historier om dyr – måske mest af alt om os selv.”

Hvalen blev kaldt verdens ensomste hval, selvom ingen naturligvis kunne vide, hvad der i virkeligheden foregik i hvalens inderste. Bogen er forfatterens bud på hvalens tilværelse, og fortællingen bliver til i et jeg-perspektiv, hvor han er en hvalfanger ombord på sit skib. Men denne hval skal ikke fanges. Den er ensom og vores fortæller vil gerne overbevise den om, at den ikke er alene. Det får ham til at iføre sig dykkerdragt og dykke ned til den ensomme hval, hvis tanker bliver åbenbaret for læseren, men ikke for den velmenende dykker.

Det er ikke kun i fortællingen, vi bevæger os dybt ned, langt under havets overflade – som læser oplever man at blive opslugt af fortællingens melankolske univers, og der er en særlig stilhed og langsomhed forbundet med læsningen. Bogen kræver ro, men den skaber det også med sine marineblå og havgrønne dunkle farver.

Den stille fortælling anbefales af forlaget til børn i aldersgruppen 4-8 år, men den giver også stof til eftertanke for den voksne læser, når den suppleres med tankevækkende passager såsom:

I havet er der ingen mure.
Og der er intet hegn.
Alle er velkomne …

Det er poesi med værdifulde budskaber, og oversættelsesarbejdet er så veludført, at man slet ikke kan forestille sig, at bogen oprindeligt er på et andet sprog. En meget bemærkelsesværdig billedbog for både små og store læsere.