Boganmeldelse: Viljen til viden: Seksualitetens historie 1 af Michel Foucault

Viljen til viden: seksualitetens historie 1 koster DKK 186,- hos Saxo og du kan købe den lige her.

Dansk titel: Viljen til viden: Seksualitetens historie 1

Original titel: The Will to Knowledge: The History of Sexuality 1

Forfatter: Michel Foucault

Udgivelsesår: 1998

Sideantal: 167

Forlag: Det lille forlag

Forlagets beskrivelse:

Dette bind 1 i et større projekt, som Michel Foucault (1926-84) desværre døde midt i, adskiller sig de efterfølgende bind ved snarere at fremskrive værkets metode og grundsynspunkt end bidrage konkret til seksualitetens historie. Det handler for Foucault primært om at gøre op med det syn på krop og seksualitet, han kalder ’repressionshypotesen’: forestillingen om at engang var seksualiteten fri og lykkelig, men så kom kristendommen og den borgerlige moral og lagde sin klamme hånd på lysten, så den blev undertrykt og derfor skal frigøres. Det er typisk ’faldshistorie’, der overser, at menneskets seksualitet aldrig har været fri og herre i eget (lyst)hus, men altid er blevet formet og dermed disciplineret af sin tid, dens magtforhold og kulturelle-sociale-økonomiske interesser. Det handler derfor ikke om undertrykkelse (repression) og frigørelse, men om at anskue seksualiteten som en plastisk praksis, der til enhver tid ’i-tale-sættes’ – iklædes særlige normer, betydninger osv. – og herigennem ’installeres’ i kulturen. I antikken var eksempelvis pæderastien – forholdet mellem den modne mand og hans betroede elev – en seksualitetsform og –norm, som siden forsvandt, dvs. blev talt og fortolket ud af den kulturelle praksis, og som ikke sig selv afspejlede, hvad vi i dag kalder homosexualitet og/eller pædofili. Renæssancens lægevidenskab viser en vej i seksualitetens italesættelse, som fører til vor egen tid og ligger bag titlen på dette bind 1: nemlig ønskes om indsigt i den seksuelle praksis, i første række fysiologisk (jf. Leonardos omslagstegning), siden psykologisk (jf.  Freud). Denne nye sexologiske vilje til viden taler om sex i et andet sprog end kirken og digterne, og dette kliniske, saglige og moralsk ufarlige sprog bliver en vigtig faktor i modernitetens omgang med seksualiteten i frigørelsens navn: måske nok en frisættelse, men samtidig blot en anden italesættelse, installation og disciplinering. ’Naturlig’ sex er en illusion: alt er formet og tjener til at forme andre kulturelle egenskaber og idealer – mere herom i de efterfølgende bind om henholdsvis Brugen af nydelserne (2) og Omsorgen for sig selv (3).

Anmeldelse:

Det her er måske nok en lidt mærkelig boganmeldelse, for hvordan kan jeg overhovedet have en mening om et værk, som er så anerkendt og gennemtærsket på alle humanistiske studier? Men egentlig er det vel ikke anderledes end anmeldelsen af en skønlitterær klassiker, så her kommer den.

Jeg vil lige starte med en meget kort indføring i nogle af Foucaults vigtigste begreber;

det første han kredser om i Viljen til viden: Seksualitetens historie 1 er begrebet diskurs. Foucault bliver af mange anset som diskursens ophavsperson, og han forstår diskurser som regelmæssigheder i udsagn. Forenklet kan man sige, at når noget regelmæssigt gentages, så får det status som diskurs. Det næste begreb, som er det Foucault oftest citeres for og anvendes til at sige noget om, er hans magtbegreb. Magt har traditionelt set været forstået som en besidderisk størrelse – nogen kan have magt og udøve den over for andre. Men i en foucauldiansk forståelse er magt ikke noget man kan have, fordi magten er allestedsnærværende og kan udøves forskelligt på forskellige tidspunkter. Igen er Foucault optaget af sproget – hver gang vi taler om noget, tillægges det magt. For hver gang vi taler om, at grønsager er gode for os, at gravide ikke må drikke alkohol og at piger er mere følsomme end drenge, så skaber vi magtfulde diskurser. Til at beskrive denne normalisering af visse forestillede sandheder bruger Foucault betegnelsen governmentality, som er en sammentrækning af det engelske government rationality (en måde at tænke på/forstå staten) og mentality (mentalitet). Begrebet dækker over kollektive forestillinger om, at visse samfundsstrukturer er absolutte. De er altså blevet så normaliseret, at de fremstår som biologiske sandheder.

Governmentality bruges både (eksternt) af staten til at kontrollere individet (det ses fx i diverse sundhedskampagner såsom ”Get Moving” eller den gode gamle ”6 om dagen”, men også (internt) af individet selv, som er underlagt diskursen og derfor ser det som en selvfølgelighed at hun skal bevæge sig minimum 60 minutter hver dag og sørge for at få 6 stykker frugt eller grønt.

Med udgangspunkt i seksualitet undersøger Foucault, hvordan diskurser konstrueres. Han beskriver hvordan de vækkes til live, når vi taler om dem, og hvordan denne italesættelse er magtfuld og (selv)regulerende.

Titlen er måske nok en smule misvisende, for selvom hans teori tager udgangspunkt i seksualitetens historie, så er der meget begrænset fokus på seksualitetens historie, og bogen handler i langt højere grad om konstruktionen af seksualitetsbegrebet og diskursiv magt.

Hvis man er helt ny Foucault-læser vil jeg foreslå, man lægger blødt ud med sekundær litteratur. Hans teorier er komplekse og det kræver øvelse at følge hans tankegang, men som alt andet bliver det lettere, jo mere man gør det. For et år siden holdte jeg mig primært til den sekundære litteratur, men nu kunne den her ryge på en uges tid – og den er altså guf for den diskursinteresserede!

Jeg læste i øvrigt lige denne artikel (2003), hvor der står følgende:

”Foucault vil være en generel reference for tre generationer af intellektuelle. Men min opfattelse er, at han ikke vil overleve og blive en intellektuel konge som Max Weber eller Jürgen Habermas. Foucault er en inspirator. Foucault er ikke til efterfølgelse.”

Jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at Foucault blot er en dille. Hvad tror I?

The Summer Lovin' Book Tag

Billedet er tyvstjålet ved en googlesøgning.

Jeg er blevet tagget til at lave "The Summer Lovin' Book Tag" af Rikke fra Flyv med Mig. Det er mit første booktag, så det er ret sjovt at prøve (kom endelig med flere! :D). Til at føre legen videre tagger jeg Anne Nikoline fra Windblown Pages, Julie Rasmine fra Litfix og Rikke fra Paperback Castles – jeg håber, I har lyst til at lege med!

- Starten på sommeren: Vælg en bog med en fængende første linje

Det er godt nok lidt mere end én enkelt linje, men jeg blev simpelthen så grebet af Simon Critchleys indledning til Bowie-bogen:

”Lad mig begynde med en ret pinlig tilståelse: Ingen person har gennem mit liv givet mig større nydelse og glæde end David Bowie. Det siger måske en hel del om min livskvalitet, selvfølgelig. Misforstå mig ikke. Der har været gode øjeblikke, endda nogle, som har involveret andre mennesker.”

  

- For varmt til at gå ud: Vælg en bog til en dag indenfor

Hmm, jeg vil helst læse udenfor om sommeren, og for mig kan det ikke blive for varmt. Men vejret (i hvert fald i Odense) har budt på regn hver dag de sidste to uger, og derfor er en sofabog selvfølgelig ret nyttig! Et bud på en god sofabog er Anthony Doerrs Alt det lys vi ikke ser. Der er noget helt magisk over den.

- Sommer road-trip: Vælg en bog du ville tage med dig

Det ville helt sikkert være den sidste bog i Ejersbos Afrika-trilogi; Liberty. Den er lang, så der er til en længere køretur og samtidig er den så fangende, at man nok ikke vil ænse andet end historien –  og pludselig er man i Italien! :D

- Iste godhed: Vælg en bog med et koldt scenarie

Det er helt sikkert Den perfekte pige af Mary Kubica. Historien er i sig selv isnende kold og grusom, og samtidig er beskrivelserne af den fysiske kulde så levende, at jeg begyndte at fryse.

- Grum solskoldning: En bog du virkelig ikke har kunnet lide i år

Det er måske lige voldsomt nok at sige, at jeg ikke kunne lide den. Men jeg var ret skuffet over de sidste to Patrick Melrose-romaner; Moders mælk og Til sidst. Skuffelsen skal selvfølgelig ses i lyset af, at jeg var fuldstændig høj efter at have læst de første tre.

- Sydende varm sommerlæsning: Anbefal en af de bedste bøger du har læst i år

Det må helt sikkert være Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie. Den er fuldstændig fantastisk!

Boganmeldelse: Moders mælk, Til sidst af Edward St Aubyn

De sidste to bind kan købes hos imusic til DKK 220,- lige her.

Titel: Moders mælk, Til sidst

Forfatter: Edward St Aubyn

Udgivelsesår: 2015 (dansk udgivelse)

Sideantal: 435

Forlag: Gads Forlag

For præcis et år siden læste jeg de første tre Patrick Melrose-romaner; Glem det, Dårligt nyt og En smule håb. Romanerne gjorde så stort indtryk på mig, at jeg oprettede min blog, fordi jeg følte en usigelig trang til at dele min læseoplevelse med andre, og således blev de grundlaget for Book me up, Scotty.

Siden da har jeg anmeldt en masse bøger og faktisk anmeldte jeg også de tre første Patrick Melrose-romaner i forbindelse med en opgave på studiet, og denne anmeldelse har jeg netop postet, så den er at finde lige herunder.

Det er næppe nødvendigt at nævne, at forventningen til de sidste to romaner var stor, men trods iveren efter at finde ud af, hvordan Patricks liv arter sig, så måtte jeg lige have de første tre lidt på afstand – det er hård læsning!

Anmeldelse

I Moders mælk er Patrick blevet familiefar til drengene Robert og Thomas, som han har med den milde og meget moderlige Mary. Trods det ydre billede af en kernefamilie kæmper Patrick med rollen som far, ægtemand og ikke mindst søn. Hans mor, Elanor er efterhånden skrumpet ind og har mistet mange af de basale funktioner. Hun har svært ved at tale og kan ikke længere pleje sig selv. Patrick har, som følge af sin barndom et noget ambivalent forhold til sin mor, som han på den ene side ønsker at hjælpe – i dette tilfælde med at forlade sit uværdige liv – og på den anden side nærer had og bitterhed mod. Bitterheden skyldes ikke kun barndommens svig, men også det kæmpemæssige svigt Patrick oplever, da han erfarer, at Elanor har foræret hans barndomshjem, det franske landsted Saint Nazaire til en shamanistisk stiftelse. Han tackler som altid sine følelser ved at bedøve dem – denne gang ved hjælp af receptpligtig medicin, alkohol og affærer. Misbruget resulterer i en skilsmisse, hvor han trods alt formår at bibeholde et venskab med drengenes mor.

Sproget og den evindelige brug af sarkasme fungerer, som i de foregående romaner godt, dialoger såvel som tanker er både komplekse og filosofiske og selv børnenes overvejelser er nuancerede og intellektuelle. Men jeg oplevede slet ikke samme opslugthed af Moders mælk og Til sidst, som jeg gjorde af de tre første romaner. Jeg har svært ved at sætte en finger på, hvad jeg manglede, men sandheden er, at jeg måtte tvinge mig selv til at læse bøgerne færdigt, og jeg kun sjældent lod mig rive med under læsningen.

Bonusinfo:

Samme bonusinfo findes under min allerførste anmeldelse, men her kommer den igen.

Patrick Melrose-kvintetten er ifølge St Aubyn selvbiografiske og han var selv så langt ude, at han lavede en kontrakt med sig selv, som gik ud på, at han enten skulle få publiceret en bog eller begå selvmord. Han udtrykker det således:

”By that point in my life I was completely ashamed of everything I’d been and done, and the contract I made was to write a book that gets published or commit suicide. It was not at all melodramatic in the state that I was in at the time. I thought about committing suicide every day.”

Læs hele interviewet her.