 |
| Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget. |
Titel: Hvis vi ikke taler om det
Forfatter: Leonora Christina Skov
Udgivelsesår: 2021
Sideantal: 363
Forlag: Politikens Forlag
Leonora Christina Skov har sans for detaljen på den misundelsesværdige måde, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Det ses tydeligt, når man sidder med hendes bøger i hænderne, og ’Hvis vi ikke taler om det’ er ingen undtagelse. Det kraftige smudsomslag, der illustrerer en kvinde med en lup, vækker læserens forventning til, at flere sandheder skal på bordet. Den smukke forsidesats med et akvarellignende kunstnerisk udtryk, det guldfarvede læsebånd og ikke mindst stofindbindingen, tvinger bogen til at rumme en læseoplevelse i høj kvalitet, for med sådan et kunstværk er forventningerne høje. Man skal ikke dømme en bog på dens forside, men i dette tilfælde, er der ingen skade sket. Romanen skuffer ikke.
’Hvis vi ikke taler om det’ er efterfølgeren til Leonora Christina Skovs medrivende erindringsroman ’Den, der lever stille’. I første roman lærte vi, at hos familien Skov er tavshed en dyd, og at den der lever stille, lever godt. I anden roman fortsætter tavshedstemaet, for “hvis vi ikke taler om det, er det næsten ikke her”. Men det er det. Både hos familien Skov og ude i samfundet.
Nutidige Leonora ser tilbage på tiden, før hun slog igennem som succesfuld forfatter, og præsenterer fortællingen om, hvordan hun sprang ud som homoseksuel og fik etableret sig en tilværelse i København, som er tro mod hendes sande jeg. Hun springer frem og tilbage mellem fortidens krænkende oplevelser og en tryg nutidig tilværelse i lejligheden på Frederiksberg med Anette ved sin side. Den lidt rodede komposition er slet ikke så rodet endda, men virker snarere som et gennemtænkt fortællegreb, der bidrager til læserens forståelse af indre kaos. Når karrieremål går i hånd med overgreb, og når ens sande identitet tilsyneladende strider imod familiens kerneværdier, må der unægtelig være behov for at vandre frem og tilbage fra gamle samtaler, stridigheder og skelsættende oplevelser.
Det er ikke kun familien Skov, der får luftet det beskidte vasketøj. Faktisk får hele forlagsbranchen også en tur på tørresnoren, og for en inkarneret bognørd er der indledningsvis tale om et stykke popkornskrævende realityshow, hvor deltagerne ikke er helt ukendte. Popkornsspisningen bliver dog hurtigt en kvalm oplevelse, da læseren chokeres med fortællingen om, hvad man som spirende forfatter kan blive presset til med truslen om at få ødelagt sine drømme om at blive udgivet. Denne afsløring taler direkte ind i tidens fokus på #metoo og hele debatten om frivillighed i ulige magtforhold, og Leonora Christina Skov nuancerer på elegant vis tesen om, at man jo bare kan sige nej. Hun efterlader også håb, når hun beskriver de hjertevarme mennesker, bogbranchen heldigvis også byder på.
Forfatterens pen er som altid i flow, og det er vaskeligt at læse hendes ord uden hendes karakteristiske bløde stemme i sit indre. Hvis du var begejstret for ’Den, der lever stille’, er fortsættelsen et must. Hvis du er interesseret i forlagsbranchen, er den et must. Hvis du er interesseret i de følelser, der kan følge med, når man skal springe ud som homoseksuel, er den et must. Måske skulle du bare læse den for en sikkerheds skyld.
