Bogforum 2018

Reklame for Bogforum og Bella Sky, vel egentlig også for Arnold Busck, Gyldendal Ung, Høst og Søn samt Carlsen Puls.

Fredag

Jeg var så heldig at få lov til at udføre tre interviews om fredagen. Det er et enormt privilegie at kunne stille forfattere alle de spørgsmål der opstår under læsningen. tænk, hvis det var muligt med alle forfattere og bøger – sikke en drøm. Alle tre var for forlaget Turbine på deres egen scene.

Bogforum-program, Jonas Kleinschmidt og jeg samt Turbines program

Jonas Kleinschmidt om Drengene

Mit første interview var med Jonas Kleinschmidt som har skrevet ungdomsromanen, Drengene, som jeg anmeldte her. Jeg var fuldstændig overvældet over, hvor godt han slap fra “den svære toer” – Jonas Kleinschmidt formidler ungdomskultur på så levende og realistisk vis, at han tvinger sin ældre læser tilbage til en svunden tid og sin yngre læser til at konfronteres med alt der fylder i hverdagen. Jeg så med andre ord virkelig frem til samtalen.

Vi fik talt om, hvordan inspirationen til bogen opstod og om forfatterens generelle fascination af ungdomskultur. Vi fik også talt om porno som en form for fællesskab for unge drenge og om musik og ungdomssprog. Og så fik Jonas demonstreret sine kompetencer inden for genren scorereplikker (ja, han kalder det en genre, og han præsenterer hele 25 stk. i Drengene). Det var et sjovt interview, som bar præg af forfatterens humor og en imponerende indsigt i ungt drengesind og grænsen mellem harmløs ballade og katastrofale konsekvenser.

Henriette Rostrup om Drengen fra krematorium D

Mit næste interview var med Henriette Rostrup, som netop er udkommet med første bind Drengen fra krematorium D i børne-/ungdomstrilogien Den Døde By. Henriette Rostrup har et imponerende forfatterskab bag sig med romaner for voksne, noveller og børne- og ungdomsromaner. Så vi talte lidt om forskellen mellem at skrive til børn og voksne. Hun fortalte, at hun allerede ved, om hendes historie er til børn eller voksne i det øjeblik, den dukker op i hendes sind. Henriette skaber vedvarende historier i sit indre, og ofte har de det til fælles, at de dyrker uhyggen og det dystre. Hovedpersonen i Drengen fra krematorium D, Alif, er en stærk karakter og trods hans køn, er inspirationen til ham faktisk kommet fra forfatterens datter.

Tobias Stenbæk Bro om Væddermændenes Nat

Det sidste interview jeg havde var med debutant, Tobias Stenbæk Bro, som har skrevet fantasyromanen Væddermændenes nat. Bogen er første bind i serien Et varsel om Storm, og den udkom d. 9. oktober. Vi talte derfor om, hvordan de seneste uger har været for forfatteren, og Tobias fortalte, at han har været overrasket over at opleve, hvordan bogen langsomt er ved at få sit eget liv og om hvordan det føles at give slip på den og overlade den til læserne.

Jeg var meget interesseret i at høre om hans inspiration til Agamore-universet, og han forklarede hvordan han har koblet sin historiske viden (han er middelalderhistoriker) med fantasy-universet under tilblivelsen af verden i serien Et varsel om Storm. I Væddermændenes nat følger vi tre brødre, og den ene, Cedrik, gør sig tanker om, hvilket våbenemblem, han ville vælge, hvis det var aktuelt. Derfor afsluttede jeg interviewet med at spørge forfatteren hvad han selv ville vælge, hvis han skulle beslutte, hvad der skulle pryde hans skjold og bryst. Han svarede ganske klart: “En fjerpen”.

Resten af fredagen

Efter interviewene hastede jeg videre på arbejde. Jeg skulle nemlig mødes med mine kolleger fra Bogreolen.dk, fordi vi havde møder med forskellige samarbejdspartnere. Aftenen stod traditionen tro på VIP-arrangement på Plusbogs stand. Her skulle de kåre årets forfatter og uddele Danish Book Blog Award, som jeg (vel også traditionen tro), var i finalen til igen. Det har jeg været, siden de startede prisen, så jeg havde måske en lille tro på, at tredje gang var lykkens gang. Prisen gik meget velfortjent til Bogoplevelsen, som formidler børnelitteratur ud fra et undervisningsperspektiv. Jeg har selv fulgt bloggen i mange år, og Mette, som står bag, formidler med stort engagement og passionen. Hendes blog er blevet en solid go-to for mange dansklærere, og det er dejligt, at man endnu en gang vælger at hædre børnelitteraturen med den fornemme pris. Et barn der læser, bliver en voksen der læser.

Årets forfatter blev en meget overrasket og taknemlig Anne Mette Hancock, som står bag de anmelderroste krimier, Ligblomsten og Mercedessnittet. Udlandet viste hurtigt interesse for hendes bøger, og hun har allerede vundet flere priser.

Årets forfatter: Anne Mette Hancock, en meget festlig Mia Wagner (direktør for Plusbog) og en noget overrasket børnebogblogger, Mette fra Bogoplevelsen som vandt DBBA2018

Hotel Bella Sky

Jeg kan godt afsløre, at jeg var godt mør, da vi ankom til vores værelse fredag aften. Så det var en sandt lettelse at vælte omkuld på et rent og indbydende værelse i en lækker seng. Næste morgen ventede endnu et lille højdepunkt i weekenden, nemlig den overdådige morgenmadsbuffet på hotellets restaurant. Min kæreste og jeg har ofte boet på Bella Sky, og vi glæder os næsten altid lige så meget til morgenmadsbuffeten, som vi gør til de arrangementer der bringer os til storbyen. Hele fire gange har vi i øvrigt slæbt træningstøj med – med alle de bedste intentioner – men vi har endnu ikke set det fitnessrum, som vi ellers har hørt godt om, sådan er der jo så meget. ;-) Hotellet er ganske belejligt nabo til Bella Center, og derfor er det også her, jeg foretrækker at sove, når der er Bogforum. Så er der aldrig langt til en god seng, når udmattelsen melder sig.

Lidt snapshots fra den lækre morgenmadsbuffet, et close-up fra deres "Library Bar" og hotellet by night.

Lørdag

Lørdag morgen og formiddag var jeg inviteret til to spændende YA-arrangementer med både danske og internationale forfattere.

YA-event med Gyldendal Ung, Høst & Søn og CarlsenPuls og Gyldendal UNGs bloggerevent

YA-event med Gyldendal Ung, Høst & Søn og CarlsenPuls

Gyldendal Ung, Høst & Søn og CarlsenPuls bød på morgenmad til et bloggerevent med YA-forfatterne Kristina Aamand, Lise Villadsen og Malene Sølvsten. Forfatterne blev styret med hård hånd af en af mine favoritbloggere, Kathrine fra Bibliotekattens Bøger. Kathrine havde mange spændende spørgsmål på programmet, og jeg tog noter nok til en hel bog, men de forsvandt under weekendens virvar, så nu kan jeg kun huske, at det var godt! :-D

Gyldendal UNGs bloggerevent

I forlængelse af YA-event med Gyldendal Ung, Høst & Søn og CarlsenPuls, bød Gyndendal Ung på endnu et ungdommeligt arrangement med YA-forfatterne Louise O’Neill, Teri Terry og Gayle Forman.De tre blev interviewet af Eva Lucia, som også havde forberedt spændende spørgsmål såsom hvem i deres romaner forfatterne gerne ville spise middag med. De tre forfattere var meget underholdende, og deres fortællinger om krop, identitet og andre emner, som typisk behandles i YA-litteraturen gjorde stort indtryk på mig.

Slentretur i messehallerne

Efter de to arrangementer fik jeg omsider tid til at slentre lidt rundt til de forskellige stande, og jeg blev meget begejstret, da jeg fandt det lille forlag Rebel With a Cause. Jeg er stadig smaskforelsket i Som et muldyr der bringer flødeis til solen, og særligt i hovedpersonen Morayo. Jeg kan kun anbefale den! Skæbnen ville, at jeg fandt dem lige da Omar Robert Hamilton var i gang med at signere sin roman Byen vinder altid, som har forord af Carsten Jensen. Så den var jeg så heldig at få med hjem i mit nye seje, rebelske net.

Omar Robert Hamilton signerer og Mei holder styr på bøgerne på Rebel With a Cause(s) stand

Jeg fik også tilbragt tid i Børnebogforum – det er bare et helt fantastisk sted! Igen i år var det fyldt med inspirerende universer og læsekroge og – bedst af alt – fyldt til randen med legende og læsende børn. Det var også her jeg fandt én af de vigtigste stande, nemlig Læs for livet, som snart får deres helt eget indlæg her på bloggen (så hold øje). Helt kort kan det siges, at de arbejder for at skabe social forandring gennem bøger, som de indsamler med hjælp fra private, forlag, anmeldere og mange andre. Der er mange måder at støtte dem på, og der kan læses meget mere om deres flotte arbejde lige her.

Læs for livet(s) stand til Bogforum

Helle Helle

Helle Helle i samtale med Kåre V. Poulsen i Auditoriet

Resten af dagen brugte jeg med min kæreste, og vi slentrede rundt i nogle timer, men jeg havde været plaget af hovedpine og generel utilpashed, så jeg gik faktisk glip af det meste af mit planlagte program. Jeg trodsede dog kroppens forsøg på at forhindre en litteraturlystig dag, og blev alligevel og hørte Helle Helle i samtale med Kåre V. Poulsen i Auditoriet om De. Helle Helle er et af mine helt store idoler inden for dansk litteratur, og jeg elsker simpelthen hendes evne til at sige så meget med så få ord. Hun kan med sine få ord bringe helt store følelser i spil hos sin læser, og det er en sjælden evne, som jeg ikke kan rose hende nok for. Det var en interessant samtale, og de to fik vendt forfatterens behov for rekvisitter og hendes egen undren, når andre kalder hende minimalist. Hun talte om kun at skrive om det, man kender til, og både personer, følelser og steder er for Helle Helle nødt til at bygge på egne erfaringer og eget levede liv. Det var en meget spændende samtale, og den var en af weekendens højdepunkter – så betagende, at jeg ikke tog noter.

Herefter fik jeg signeret flere af hendes bøger, og så fik kroppen ellers lov at vinde kampen, så vi fandt hotelværelset og slappede af med sushi, dårligt tv og lidt for meget slik.

Børnebogforum, udsigt over mellemgangen og Rasmus Klum på Børnebogforum

Søndag

Et styks lækker goodiebag fra Arnold Busck

Søndagen blev for mit vedkommende meget kort, fordi jeg fortsat var halvdårlig, men jeg nåede forbi Arnold Buscks stand, hvor jeg var så heldig at få en lækker goodiebag med hjem. Men så gik turen ellers mod Odense. Min største ærgrelse er uden tvivl at have misset Lisa Halliday, hvis roman Asymmetri, jeg simpelthen må anbefale enhver læser. Jeg ville så gerne have hørt hende fortælle om sine tanker om bogen og om de interessante karakterer, der bærer fortællingen frem.

Hvad var jeres højdepunkt under weekendens mange festligheder?

Facts om Bogforum 2018

• Der var 33.338 besøgende
• Årets Bogforum blev det tredjestørste (målt på betalende gæster)
• Weekenden bød på omtrent 300 arrangementer på de officielle scener
• Bogforum er ikke kun for københavnerne, faktisk er over 25% af Bogforums gæster fra Jylland
• Messens mest populære arrangementer blev
• samtalen mellem Svend Brinkmann, Rane Willerslev og Tor Nørretranders om deres bog Det du ikke forstår, gør dig klogere
• og samtalen mellem Merete Pryds Helle, Leonora Christina Skov og Kristina Sandberg, som fyldte det store Auditorium, da de talte om familieforhold som omdrejningspunkt i deres romaner
• Bogforum er ikke kun for københavnerne, faktisk er over 25% af Bogforums gæster fra Jylland
• Debutantprisen blev uddelt for 26. gang og gik til Anita Furu for romanen Mit halve liv
• Næste års Bogforum ligger fra 15. til 17. november

Ses vi næste år?

Boganmeldelse: Drengene af Jonas Kleinschmidt

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Drengene

Forfatter: Jonas Kleinschmidt

Udgivelsesår: 2018

Sideantal: 144

Forlag: Turbine

Man taler ofte om den svære toer, og jeg skal gerne være den første til at erklære, at Jonas Kleinschmidt ville få svært ved at lave en glidende tackling på sin egen debutroman Dig og mig og Zlatan. Ikke desto mindre er det præcis, hvad han har gjort, og jeg har ikke læst en bedre og mere rammende ungdomsroman om ungdomskulturen i en drengeflok, siden jeg læste Zappa. De to må være Danmarks mest præcise og opslugende skildringer af kulturen i en drengeflok.

“Det var os, der var drengene.” 

Drengene består af den ældste, Carl – lederen af flokken, som lever af takeaway, fordi hans advokatforældre aldrig er hjemme. Sportstalentet Bjørn, som bor sammen med sin mor og fem søskende, og som kan få enhver pige til at dåne. Den lille, dumsmarte Pjevs med det iltre temperament og den noget tvivlsomme intelligens. Den beregnende og manipulerende skilsmissedreng, som går under øgenavnet Bornholmeren. Sebastian som bor sammen med sin lækre, solbrune mor i højhusene og sidst men ikke mindst er der Jakob, som fortæller historien om sig selv og sine venner. Jakob er en gennemsnitlig fyr, han klarer sig fint i skolen og bor sammen med sine forældre, som danner trygge rammer for hans opvækst. De bor alle i en stille forstad til København, der er præget af forstadslivets typiske ensrettethed:

“Der var sådan en masse villaveje, der hvor vi boede. Kedelige villaveje, der alle sammen lignede hinanden, med parcel- og rækkehuse i gule eller røde mursten, trampoliner i baghaven og to biler i carporten. Alt det der. Hvad kan man sige om vores by? Det var fint, men ikke rigtigt fint. Ikke decideret velhavende,

men der var ingen, der manglede noget.”

Trods et trygt og velpoleret ydre keder de seks drenge sig, og deres kedsomhed bliver starten på en uheldig glidebane med lidt for meget alkohol, eksperimenteren og vold. Det er ikke fordi, de ikke selv ved, at det de har gang i er dumt, men når de først starter en dumhed op, er det som om, det er umuligt for dem at stoppe igen. Man vil for alt i verden ikke være den, der melder sig ud, sår tvivl eller – værst af alt – vender sine drenge ryggen. Det skal selvfølgelig gå galt.

Jonas Kleinschmidt tegner et realistisk og meget aktuelt billede af dansk ungdomskultur – særligt af en drengekultur, hvor man ikke kan bakke ud eller tabe ansigt og hvor man har sine drenges ryg. Han indkapsler ungdommen præcist og uden filter, så vi er både med, når der er fællesspiller til lesbisk porno hos Sebastian og når de første forelskelser i “rigtige” piger opstår. 

“Alt handlede om porno, og om hvornår vi fik fri, så vi kunne tage hjem til Sebastian og se mere porno. Det var ingen af os, der turde se det hjemme hos os selv. Så sad vi i hans sofa eller på kanten af hans futon og onanerede ved siden af hinanden, og når det var lige op over, gik man ud på toilettet og gjorde sig færdig.”

Men vi er også med, når vores drenge erfarer, at der er forskel på den seksualitet pornoindustrien skildrer og den, der eksisterer i den virkelige verden. Det trivielle forstadsliv afbrydes af en en grænsesøgende drengetilværelse, hvor den ene dumhed afløser den næste, og hvor risikoen for at blive udråbt som homoseksuel altid er en reel fare.

“Det med at være bøsse var ikke noget, vi talte seriøst om. Men det var noget, vi hele tiden anklagede hinanden for at være. Det hørte ligesom bare med. Det værste var, når vi sad og onanerede, og man var lige ved at komme, og så klippede kameraet til kun at vise pikken eller mandens ansigt. Så råbte og skreg vi. Det var sindssygt sjovt. Inderst inde tror jeg, vi alle sammen var lidt bange og frygtede det en lille smule. Vi havde hørt en teori om, at én ud af ti drenge var homoseksuel. Jeg ved ikke, om det var noget, vores lærer havde fortalt os, i hvert fald var det nok til at gøre os bekymrede. Hvad nu, hvis den ene var én selv?”

Forfatterens fortælletekniske greb kan bedst beskrives som filmisk, og der er en særlig intensitet og et nærvær i den sproglige iscenesættelse. Præsentationen af vores seks drenge giver associationer til Lorenzo Carcaterras Sleepers, og det er i det hele taget en fornøjelse at fornemme hvor mange ungdomsromaner og anden ungdomskultur, Jonas Kleinschmidtlader sig inspirere af. Det er netop denne åbenlyse inspiration, der vil få ethvert ungt menneske op af stolen, når der name droppes musikkunstnernavne, kultfilm eller når en selvtilfreds Bornholmer leverer 25 scorereplikker (med scoregaranti):

“Så lænede Bornholmeren sig ind over bordet, kiggede os alle sammen i øjnene, en ad gangen. Så sagde han:

Skal du have missilet i smilet?

Skal du have etteren i fedteren?

Skal du have den onde i den runde?

Skal du have dilleren i kilderen?

Skal du have dræberen i stræberen?

Skal du have fuckeren i lokkeren?

(...)”

Sproget er så ungt og rammende, at jeg dårligt kunne følge med, men det rammer lige ned i et ungdomssprog præget af sarkasme og låneord (og jeg har nu fuldstændig styr på både cum shot, Tinder og kongepik).

Det er en fortælling om venskab, grænser og ungdomsliv, og jeg har ikke haft en lignende læseoplevelse, siden jeg første gang læste Zappa, som Drengene giver kamp til stregen. Det er på alle måder en vellykket toer!

Den skal selvfølgelig anbefales til alle klodens unge mennesker, som stensikkert kan spejle sig i drengenes hverdag. Men den er også en stor oplevelse for alle dem, der har lagt ungdommen bag sig. Den minder sin ældre læser om en svunden tid og giver et unikt indblik i ungdomslivet anno 2018.

Boganmeldelse: Sund med chokolade af Louise Bruun og Torben Kitaj

Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Sund med chokolade
Forfatter: Louise Bruun og Torben Kitaj
Udgivelsesår: 2018
Sideantal: 196

Forlag: FADL’s Forlag

Jeg ved meget lidt om madlavning, og jeg interesserer mig meget lidt for sundhed, men jeg har en stor viden om chokolade – en viden, som jeg baserer på mine egne erfaringer med at spise det i alle farver, former og størrelser

Da FADL’s Forlag henvendte sig med henblik på en anmeldelse af en “kogebog”, var min umiddelbare tanke, at jeg ville takke nej. Men titlen er jo svær ikke at blive draget af, og når man som jeg alligevel spiser lidt mere chokolade, end hvad godt er, ja så kan man vel lige så godt forsøge at tilsætte en knivspids sundhed. Jeg modtog bogen med en god portion skepsis, for jeg kan godt få det sådan lidt “skal du fucke med min chokolade”-agtigt, men nysgerrigheden var alligevel tilpas stor til, at jeg fik takket ja.

Sund med chokolade består af 75 retter, som er inddelt i Morgenmad, Snacks og kugler, Barer, Drikke, Kager, Desserter, Aftenretter og salater og til sidst Tilbehør. Undervejs er der fakta om kakaoens historie, dens kvaliteter og en guide til hvordan man ved, om man vælger en chokolade, der er blevet til under ordentlige forhold for både mennesker og miljø.

Alle opskrifter har samme overskuelige layout. Hele venstre side er forbeholdt et billede og på højre side serveres opskriften med en ganske kort introduktion, en overskuelig ingrediensliste, en sidenote om om mængden og en meget præcis og kort beskrivelse af fremgangsmåden.

For mit eget vedkommende kan mange af opskrifterne laves med ingredienser, jeg allerede har i køkkenet, og det er klart en afgørende faktor, når jeg vurderer om jeg skal give mig i kast med en ny ret eller bagning. Jeg hader simpelthen at brænde inde med diverse korn, frø eller olier, som jeg er nødt til at købe til en opskrift og efterfølgende ikke ved, hvad jeg skal stille op med.

Det er klart, at jeg ikke kan teste alle opskrifter (jeg gør det gerne, men så skal jeg da vist lige skaffe mig en chokoladesponsor!). Så jeg hoppede straks til de søde sager og har testet Chokoladekage med kaffe og chili – jeg er en sucker for kaffe i søde sager (og i koppen), chokoladebrud og flere af deres barer. Jeg har også prøvet deres chili con carne, hvor jeg dog skiftede skært oksekød ud med almindeligt hakket oksekød, og resultatet blev savlende lækkert. Desværre kan jeg godt mærke, at jeg ikke er en madblogger, for jeg har simpelthen ikke husket at tage billeder af noget som helst, og da jeg troede jeg kunne nå at tage af de sidste barer og chokoladebrud, meddelte min søde kæsteste, at de lå trygt og godt i hans mave. Men det er selvfølgelig også et godt tegn. ;-)

Det eneste jeg kunne have ønsket mig yderligere i opskrifterne, er en tidsfaktor ud over den, der omhandler bagetid eller køletid. Der var flere retter og desserter jeg sukkede efter at give mig i kast med, men hvor jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne nå, da der ikke er angivet et overordnet tidsestimat.

Men alt i alt er det en skøn bog, som byder på mange opfindsomme opskrifter og meget appetitvækkende billeder. Den holder hvad den lover, når den i undertitlen siger "75 forførende retter".

Børn af bøger: Elena Leah, bogblogger og psykolog

Denne måneds Barn af bøger er Elena Leah, som er psykolog og formidler af litteratur på Litteraturhuset og @litteraturhusetdk. Her er der særligt fokus på litteraturens terapeutiske potentiale.

Hvor meget jeg end ville ønske, at mine første erindringer med litteratur var et hjem fyldt med bøger fra gulv til loft, hyggelige aftener i skødet på en højtlæsende voksen og spændende biblioteksture.. så starter min fortælling et andet sted.

Selvom (boglige) uddannelser og det at læse bøger, altid har været forbundet med respekt, klogskab og økonomisk stabilitet i mit barndomshjem, kommer jeg ikke fra et hjem med særlig mange bøger. Udover et indbundet eksemplar af H.C Andersen, nok mest for at vise at mine forældre da havde lidt interesse i dansk kultur, var der ikke meget andet end Lademanns matbrune leksikon og et par anonyme og uinteressante bøger.

Mine første minder med bøger er umiddelbart min mor, som læste højt af Pinocchio på russisk, ved siden af min seng. Jeg mindes også, at hun sang og fortalte digte for at få mig til at sove, hvilket jeg nød meget. Hendes blide stemme lullede mig i søvn, til billeder af funklende stjerner og rolige himmelstrøg. Men Pinocchio står nu alligevel klarest for mig. Det var ikke en letlæst Disney udgave med store og farverige billeder. Det var i stedet en tyk og ældre bog med tætpakket tekst og enkelte detaljerede billeder. De eventyrer og forhindringer Pinnochio skulle igennem, var lige dele spændende og skræmmende, og måske netop derfor gjorde de indtryk på mig. Disse stunder blev dog med tiden erstattet af en anden slags.

Jeg husker, at min mor satte sig for at jeg skulle lære at læse russisk. På trods af, at jeg fra barnsben har været videbegærlig, klaret mig godt i skolen og været et nemt barn, var russisk-”undervisningen” alt andet end sjovt for mig. Min mors utålmodighed og temperament stod i vejen for hendes pædagogiske evner, og jeg husker læsningen som pinefuld. Det endte ofte med, at jeg græd og følte mig som en fiasko. Doven og helt igennem utaknemmelig over at have denne store mulighed for at kunne lære et svært fremmedsprog af en indfødt.

Som det så ofte er med erindringer, har de det med at vokse, forsvinde eller helt ændre karakter. Derfor kan jeg ikke sige med sikkerhed, hvor længe denne pinsel egentligt stod på. Men jeg husker det som, at jeg hurtigt fik en fintfølt fornemmelse for, hvornår seancen skulle begynde. Jeg fornemmede straks, når min mor satte sig i lædersofaen i stuen med en uinteressant børnebog med alt for store bogstaver, langt under mit abstraktionsniveau, og forsøgte at ligge op til en hyggelig stund.

Heldigvis opgav min mor med tiden, og jeg kunne få ro.

Min bror og Harry Potter gjorde mig til barn af bøger

De fleste ville måske have groet en aversion for bøger efter sådan en omgang, men heldigvis blev min bror, i ledtog med selveste Harry Potter, min redningsmand.

Jeg læste med glæde det vi fik for i skolen, men den personlige interesse for bøger, for egen fornøjelses skyld, kom i takt med min storebrors voksende læselyst. Det startede med, at han fik job som bogopsætter på vores lokale bibliotek. Han var en rod i mange af livets aspekter, men dette job værnede han om. Selvom han vidst brugte lidt flere timer på at kigge i bøgerne, end at sætte dem på plads. Han fik stor glæde for fantasy, og selvom skolen ikke sagde ham så meget andet end piger, venskaber og slagsmål, kom der også plads til de selvudvalgte bøger. Min bror stødte en dag på Harry Potter og blev hurtigt begejstret for ham og det dertilhørende fantastiske univers. Han prøvede at overtale mig til også at begynde på serien.

Harry Potter kommer til verden i en alder af 11 år. Jeg begyndte at læse ham da jeg selv var deromkring. Fra start var jeg fuldkommen fortryllet. Det talte direkte ind i mine drømme, længsler, sorger og besvarede flere af mine spørgsmål og matchede mange af mine værdier og livsforståelser. Jeg følte, at jeg var kommet hjem i takt med at magien voksede i mig. Jeg lå ofte over sengetid, gemt under dynen og med en lygte rettet ned på det hvide papir. Om dagen drømte jeg om at få mit Hogwarts brev, fantaserede om en fjern slægtninge der var troldmand/kvinde, og havde snakke med mig selv om, hvilket kæledyr jeg ville have når jeg en dag kom på Hogwarts. Jeg tilskrev mig skiftevis Ravenclaw og Gryffindor og dyrkede universet så meget jeg kunne. På trods af, at jeg som barn trivedes ud ad til, klarede mig godt i skolen og var social vellidt, følte jeg mig ofte ensom og misforstået derhjemme. Set i bakspejlet havde jeg tanker af eksistentiel karakter, som ingen børn bør have, men Harry Potter omfavnede mig og gav mig håb. På den måde har Harry Potter serien betydet meget for mig. Ikke kun for min læselyst.

Magien fortsatte

Efter jeg havde læst de første bøger i Harry Potter serien 4-5 gange, utålmodig efter den næste udgivelse, tog min mor bøgerne fra mig. Jeg måtte til at læse noget andet. Inspireret af min bror tog jeg på biblioteket og spurgte efter bøger med hekse og magi i dem. Retrospektivt havde jeg behov for noget at spejle mig i og blive inspireret af, samtidig med at jeg kunne forblive i et fortryllet univers. Jeg elskede Mary – heksens datter samt Troldkvinden af Cecilia Rees. Dragens Kys af Josefine Ottesen udvidede min forståelse for køn og seksualitet, og Hvid Heks af Lise Blomquist fik mig til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor man nogensinde skulle ønske IKKE at være en heks. En bibliotekar forsøgte at pege mig i retning af bøger der var beregnet min aldersgruppe, og som drejede sig om (realistiske) pigeliv med fokus på drenge, venskaber og kæledyr. Dem fandt jeg hurtigt kedelige og uinspirerede.

Da jeg i 6.klasse skiftede skole til en mere ambitiøs skole, matchede min dansklærers store engagement min litteraturinteresse. Jeg var én af dem der rent faktisk læste Bjarne Reuter, Klaus Lynggaard og Hans Scherfig med stor glæde, mens jeg fortsatte med at låne bøger ved siden af lektierne. Min dansklærer var samtidig skolens bibliotekar, så der var masser af inspiration at hente. Selvom jeg fandt de fleste fag interessante, fik dansk en særlig plads i mit hjerte. Udover at læse en masse skønlitteratur, fik jeg her mulighed for at få min livlige fantasi og mange tanker ned på papir. Samtidig anerkendte min lærer mine fortællerevner og kreativitet. Det var uden tvivl med til at jeg fik en kærlighed for at udtrykke mig gennem det skrevne og at jeg drømte om at blive forfatter. Tak Lene.

Fortællingerne lever videre - litterære terapisaloner og praktiserende psykolog

Både min læse- og skrivelyst har siden fortsat. Og selvom jeg stadig har til gode at søge ind på forfatterskolen, så har jeg allerede beskæftiget mig med fortællinger i mange år. Jeg valgte at studere psykologi for at blive klogere på mennesker og dermed kunne hjælpe dem. I slutningen af studiet koblede jeg min kærlighed til litteratur med psykologi i min afhandling Jeg føler den forstår mig! - Skønlitteraturens terapeutiske potentiale.

Siden da har jeg anmeldt bøger for de fleste forlag i Danmark via hjemmesiden Litteraturhuset.dk Her skriver jeg også diverse artikler og reportager om samme. Til daglig fører jeg Litterære Terapisaloner og er privat praktiserende psykolog i indre København. Det hele føles enormt meningsfuldt og er koblet på kryds og tværs. Det er lige så fantastisk, som det lyder og jeg er lykkelig over at alt mit arbejde giver pote. Sidst men ikke mindst, er jeg aktivt skrivende igen. Min drøm er stadig at udgive en dag.

Selvom jeg er lykkelig over, hvor jeg er i dag, er jeg nysgerrig på, hvad der kunne være blomstret, havde jeg en litteraturglad voksen ved min side. Jeg fandt meget af mit læsestof på egen hånd, og kan i dag se, at jeg læste forud for min alder. Jeg holdte mig ikke tilbage med hverken at læse eller skrive, men velvidende om hvor mange muligheder der i dag – ville jeg så have været et andet sted? Der findes skrivelinjer på både efterskoler og højskoler, der findes kurser og workshop for skrivende børn. Og der findes rent faktisk en anerkendt uddannelse for forfattere, i kontrast til hvad jeg fik fortalt dengang.

På en eller anden måde virker det alligevel til, at jeg fik samlet puslespilsbrikkerne ret godt, og har fået skabt mig det liv jeg ønsker. Nemlig et liv i fortællingernes univers.