torsdag den 31. december 2020

De bedste læseoplevelser 2020


OBS: Indlægget indeholder anmeldereksemplarer og links, hvorfor det må markeres som reklame.

Så skal der atter tages afsked med et år, så et nyt kan begynde. Jeg tror, mange glæder sig til at tage afsked med 2020, som har budt på en del usikkerhed og bekymring. Men for mig har det også budt på den største gave – en længe ventet graviditet, som vi har kæmpet for i 6 år. 2021 kan kun blive magisk. Men nu er det jo bøger, det skal handle om.
Denne liste er præcis som forrige års lister, og I kan 
altid følge med i min læsning på min Goodreads-profil, hvor jeg hvert år opretter Reading Challenge for mig selv. I år havde jeg sat den til 50 bøger, og det havde formentlig passet meget fint, hvis jeg havde været lige så god til at opdatere den, som jeg plejer. Men man skal jo alligevel have et nytårsforsæt, så måske skulle mit være at opdatere min Goodreads oftere. :D Du finder min profil ved at klikke her.
Som altid har udarbejdelsen af årets liste kostet blod, sved og tårer, for der findes jo simpelthen så uendeligt mange gode og smukke fortællinger, og mit 2020 har været fyldt med dem. Både gamle og nye udgivelser. Men kill your darlings, siger forfatterne. Så det har jeg gjort, og herunder følger listen over mine allerbedste læseoplevelser i 2020 i alfabetisk rækkefølge.


Den, der lever stille af Leonora Christina Skov

Kan købes i Bog & Idé lige her.

Leonora Christina Skovs selvbiografiske fortælling tager afsæt i hendes mors død. Den nu voksne Leonora er ved sin mors side og ser til, mens kræften langsomt suger livet ud af hende. Leonora har til det sidste stået på pinde for sin mor. Hun har efter morens ønske undersøgt alle muligheder for at forlænge den sidste tid og gjort sig selv til ekspert i forskellige former for kræftbehandling. Det ville de fleste døtre måske have gjort for deres mødre, men Leonora har ikke haft rollen som den typiske datter, og hendes mor har aldrig været som mødre er flest.
Den, der lever stille er en opslugende og intens skildring af en traumatisk barndom. Der veksles elegant mellem tilbageblik og nutid. Og forfatteren drysser om sig med små detaljer fra hjemmet i Helsinge, hvor alt det som intet betyder er placeret i perfekt symmetrisk orden og udstråler en balance, som kun eksisterer på overfladen.
Jeg var fikseret af dybden af følelser og lamslået af intensiteten, når ondskaben mest af alt mindede om plottet fra en gruopvækkende thriller. Bogen sætter markante spor og efterlader læseren brugt og skrøbelig.
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.


Fruen - en datters historie om kærlighed og frihed af Malene Lei Raben


Vi lander midt i betændt relation mellem mor og datter, som bygger på et fundament af bebrejdelse, skyld og dårlig samvittighed. Malene og hendes storesøster vokser op i en tid, hvor man gør et ihærdigt forsøg på at udviske konventionelle familieformer og nedbryde de indbyggede hierarkier, forældretitlerne skaber. Mor hedder derfor Birgit, men i samtaler søstrene imellem, hedder hun Fruen. Fruen er en stærk og intelligent kvinde. Hun bruger kløgt og styrke til at nå til tops i livet, men det er også disse egenskaber der sikrer, at hun har overhånden i enhver relation. Særligt den til sin datter.
Det er en barsk fortælling, og hverken Malene eller hendes mor skånes i fremstillingen af deres relation. Den brutale ærlighed fører os dybt ind i de mørkeste kroge af menneskets sind. Imens forsøger læseren at skabe en form for logik i de absurde og destruktive handlinger, der bliver ved med at sabotere deres forhold og også relationen til andre familiemedlemmer. Men til trods for deres usunde relation elsker de hinanden og de er forbundet, som mødre og døtre måske altid er det.
Man behøver ikke en betændt relation til sin mor for at finde genkendelse i Fruen – de mønstre deres konflikter følger er almenmenneskelige: Vi angriber, når vi føler, vi er udsat eller i fare. Og faren kan være mange ting.
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.

Livet - illustreret af Lisa Aisato

Kan købes i Bog & Idé lige her.

Lisa Aisatos bog er præcis det, titlen lover: Den er en illustration af livet. Fra barn til voksen, ung til gammel, sommer til vinter, glad til trist, lys til mørke.
Bogen er en samling af forfatterens bedste illustrationer, som hver har fået en lille tekstbid. De er inddelt i seks kapitler, som viser barndom, ungdom, søgen efter identitet, voksenliv, familieliv og alderdom. Det er ganske imponerende, hvordan hun formår at illustrere en følelse og forstærke den ved hjælp af 5-6 ord. Genkendelsen er stor, og derfor er det også en vanskelig opgave at bladre bogen igennem uden at blive bevæget og til tider rørstrømsk. 
Ordknapheden giver plads til læserens tankeflugt, og minderne spirer frem efterhånden, som der bladres i bogen. Jeg glæder mig til at tage den frem igen og igen, men særligt, når jeg bliver gammel og har levet et langt liv. Den er noget af det smukkeste og mest livsbekræftende, jeg har læst og set om livets faser. Jeg anbefaler den til alle. Både små og store, unge og gamle. Alle med et hjerte vil falde for den.
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.


Piecing Me Together af Renée Watson


16-årige Jade har netop startet sit junior-year på en helt ny high school. Hun har fået et stipendium til en privatskole, som ellers primært består af hvide elever fra den finere middelklasse. Jade er ikke hvid, og hun er ikke fra middelklassen. Hun er enebarn og bor sammen med sin mor, som via sit husholderskearbejdet, både forsørger Jade og sin egen bror, som bor hos dem. Jade drømmer om et liv væk fra det fattige kvarter, hun er opvokset i, og om at tage en uddannelse på et fint universitet, så hun engang kan købe sin mor et lille hus. Hun er klar over, at hendes drømme kun kan realiseres ved hjælp af hårdt arbejde og stålfast vilje – særligt når man er en fattig afroamerikaner. Det var hendes mors ide at få hende ind på den anerkendte privatskole, St. Francis. Jade frygtede at forlade sine venner på nordsiden, men hver morgen tager hun bussen væk fra det fattige kvarter i Portland, hun så brændende ønsker at undslippe, til et pænt, hvidt område, hvor hun føler sig malplaceret og udenfor.
Piecing Me Together er en relevant, nutidig og meget nærværende historie. Titlen henviser til Jades kunst, hvor hun med udklip fra blade og magasiner sammensætter nye helheder og forsøger at få greb om de mange dele, der udgør hendes egen identitet. Vi lærer Jade at kende som en reflekteret ung kvinde, der forstår – men stiller spørgsmålstegn ved – samfundets magtstrukturer, og hvordan disse kan udfordres via tankevækkende og bevægende kunst.
Renée Watson har skabt en nuanceret og moderne fortælling om race, identitet, privilegier og selvforståelse. 
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.


Stien på bjerget af Marianna Dubuc


Fru Grævling har gjort det til sin faste tradition at starte søndagen med en vandretur op ad det store bjerg. Det er en lang tur, men den er også meget smuk, og hun møder mange venner på sin vej. Alle kender fru Grævling og fru Grævling kender alle. Hun er en ældre dame, men hun er altid klar til at give en hånd med, når hun møder sine dyrevenner midt i deres gøremål. En dag får hun selskab af katten Felix, som vandrer med hende op til bjergtoppen. Han begynder at følge hende hver søndag, og han nyder at fru Grævling lærer ham om skovens dyr, om hjælpsomhed og om at følge sit hjerte.
Hun er hans støtte, når han ikke længere kan gå. Men som tiden går må Felix træde til at være den støttende part. Til sidst kan den gamle fru Grævling ikke længere vandre på bjerget med Felix, men Felix fortsætter søndagsvandringen og møder en dag en ny ven, som han kan give sin store viden videre til.
Stien på bjerget er en smuk fortælling om livets cyklus. Den handler om at miste, men også om de spor et nært venskab efterlader. Bogen er en oplagt støtte, når mindre børn oplever at miste en ældre, som har stået dem nær. 
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.

Til ungdommen af Linn Skåber


Bogen er blevet til i samspil mellem forfatteren og norske unge. Linn Skåber har interviewet de unge om deres tanker om livet, følelserne, fysiske forandringer og alt derimellem. Det er blevet til 31 tekster, som fortæller unges historie af unge. Teksterne er skrevet med stor sans for det humoristiske, men de forlader aldrig til at blive komedie. I hver tekst lurer alvoren og det bliver både sjovt, hårdt, trist og underholdende at læse om ungdommens prøvelser. Det er en kunst at skabe smil på læserens læser samtidig med en klump i halsen, men Linn Skåber lykkes til fulde.
Forfatteren viser med al tydelighed, at hun har forståelse for den tid, hun skriver ind i, når hun sørger for at skabe inkluderende miljøer med diversitet i seksualitet, race og familieformer. Denne form for diskrete ændringer i vores opfattelse af det normale og naturlige er netop det, den gode litteratur skal bidrage til – og det gør den heldigvis også her. Bogen skaber åbenhed og naturlighed overfor det ukonventionelle og giver plads, rum og taletid til den brune karakter, den homoseksuelle og den utraditionelle familie, så kommende generationer kan blive inkluderende og inkluderet uanset leveform, farve og kønsidentitet.
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.


Vaniljehuset af Mich Vraa


Markus Dusinius Dick har fået sit særegne navn, fordi han er 12. barn i en stor søskendeflok. Han er nu en velhavende fabrikant, som fortæller sin historie fra Hareskov Kuranstalt, hvor han opholder sig efter et hjertetilfælde. Han er vokset op på Vesterbro i Odense som søn af en hårdtarbejdende skomager i en stor familie, hvor pengene altid var små.
Dusinius er ikke ret gammel, da han bliver opmærksom på livets realiteter: At det ikke nødvendigvis – måske endda sjældent – er den der arbejder hårdest, der tjener mest. Allerede som 8-årig begynder den lille dreng at handle. Han sælger sprællemænd på torvet, og lærer om grundlæggende købmandsskab; at købe billigt og sælge dyrt. Det bliver starten på er livslangt forretningseventyr med Odense som hovedsæde. 
Vaniljehuset er en slægtsroman på niveau med de store klassikere, og ligesom Lykke-Per er blevet symbol på eventyr i 1800-tallets København, har Dusinius potentiale til at blive tilsvarende i Odense. Og der er da heller ikke lang vej mellem navnene, Sidenius og Dusinius.
Det er folkesjæl, åndsliv og danmarkshistorie. Det er ganske enkelt eminent litteratur.
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.


Voksne mennesker af Marie Aubert


I Voksne mennesker følger vi med Ida op til familiens hytte, som de har haft, siden Ida og hendes søster Marthe var helt små. Her skal familien fejre, at mor fylder 65. Hytten er overdraget til Marthe og Ida, men det er mest Marthe der bruger den sammen med hendes egen lille familie, som nu består af Kristoffer og hans datter fra et tidligere forhold.
Ida er arkitekt og har skabt en sig selv en flot karriere, men hun er begyndt at registrere, at hendes biologiske ur tikker højere og højere. Det har fået hende til at opsøge en fertilitetsklinik med henblik på nedfrysning af æg, så hun har muligheden for at blive mor, hvis behovet skulle opstå eller den rette mand dukke op.
I hytten venter Ida på svar fra den gynækolog, der foretog forundersøgelsen, men før hun når at få indblik i sine ægs tilstand, afslører lillesøster Marthe, at hun er gravid. Denne lykkelige nyhed bliver enden på den hyggelige familieferie i hytten.
Marie Aubert er et sandt talent til at skildre den banale hverdag og beskrivelser af det menneskelige sind. Hun byder på et solidt nordisk drama med realistiske og nærværende dialoger, som demonstrerer hendes sproglige overskud og indsigt i psykologiske mekanismer. Voksenlivet præsenteres som et paradoks, og overgangen mellem (eller overvejelserne om) at være nogens barn og nogens mor vækker genkendelighed hos læsere, der har passeret tyverne.
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.


Vores døde verden af Liliana Colanzi


Vores døde verden er en meget præcis titel til novellesamlingen bestående af otte noveller, som alle beskæftiger sig med døden, verden og livet. Den bolivianske forfatter, Liliana Colanzi, får skabt en intens ramme af forstyrrede, kreative og vilde parallelverdener beboet af karakterer, der insisterer på læserens udelte opmærksomhed.
Vi møder teenagepigen, som lider under sin dominerende mors hersken. Vi møder barnet, der forsøger at begribe sin klassekammerats død. Vi møder en kannibal i Mickey Mouse-T-shirt på flugt i Paris. Vi møder Collaindianere og Matacoindianere og undervejs bliver vi indirekte introduceret til boliviansk kultur og får tegnet et portræt af Bolivia og landets politiske historie.
Der er sci-fi-elementer i de fleste hstorier, men det ville alligevel være en fejl at kategorisere novellesamlingen som sci-fi. Ligesom det også ville være forkert at kalde dem magiske eller thrillers. Som var det et bevidst valg, nægter Liliana Colanzi at passe ind i kasser, og hun formår at skabe sin helt egen genre på et fundament af dyster magi, kærlighed, surrealisme, uhygge, ritualer, mystik og meget mere.
Det er anderledes, det er mærkeligt. Det er lidt bizart. Det er perfekt til dig, der gerne vil læse ud af rammerne, bryde ud af konformiteten og lade dig opsluge af et eksotisk, sansende og gådefuldt mørke.
Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.


Tak til alle jer, der fortsat klikker ind på bloggen og et kæmpe tak til forfattere og forlag for et fantastisk bogår. Jeg ser frem til flere spændende læseoplevelser i 2021 og en masse debat og snak om de bøger, vi læser.

Hvad var dine bedste læseoplevelser i 2020,
og er bøger en del af dit nytårsforsæt?

Sidst, men ikke mindst: Rigtig godt nytår!

onsdag den 11. november 2020

Scottys julekalender 2020


 

Kære juletosser

Vi er jo efterhånden blevet en stor og stærk sammenslutning med det fælles mål at sprede julens glade budskab. Jeg vil som altid skrue helt op for jul og forkælelse i december, måske skulle vi endda allerede starte i november … 🤔
Derfor er jeg glad for at kunne meddele, at de gavmilde bognisser er slået til igen!
Endnu en gang er de med til at skabe lidt magi og julestemning på min instagramprofil her.❤️
Hver uge udtrækkes en heldig vinder af dagens kalendergave, så sørg for at klikke ind dagligt og deltage i lodtrækningen. Hvem ved, måske er der dage med ekstra store præmier på højkant. Advent er jo noget helt særligt, og d. 11. december blev en juleelsker født, så der kunne det måske tænkes, at julemanden har lidt ekstra i sækken.🎅🏽🎄
Bag enhver julemand, gemmer sig et hold af flittige nisser, og derfor skal der selvfølgelig lyde en stor og dybfølt tak til alle de søde nisser fra:

  Carlsen
  Cobolt
  Gutkind
  Gyldendal
  Plusbog

I kan roligt glæde jer, nisserne har gjort bunkevis af lækre sager klar, og det hele går selvfølgelig løs 1. december. Muuuuuuligvis med lidt forjul i november og selvfølgelig advent 29. november.

PS: Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af låger i julekalenderen, så følg hashtaggene #bookmeupscotty og #scottysjulekalender2020 på Instagram.

Rigtig glædelig jul må den blive fyldt med bøger og gode læseoplevelser! 

mandag den 9. november 2020

Boganmeldelse: Til ungdommen af Linn Skåber

Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.


Titel: Til ungdommen

Forfatter: Linn Skåber

Illustrator: Lisa Aisato

Oversætter: Pelle Koppel

Udgivelsesår: 2020

Sideantal: 322

Forlag: Koppelwrite

 

I Til ungdommen fortæller unge mennesker om at være teenagere med alt hvad det indebærer af ukontrollerbare kroppe og følelsesliv. Linn Skåber formidler deres udsagn i et flydende, letlæseligt sprog, som akkompagneres smukt af Lisa Aisatos rammende kunst.


Teenagetiden og ungdommen; en brydningstid, forandring, ommøblering. Så præcis er beskrivelsen af de turbulente år, når Linn Skåber tager hul på forordet i Til ungdommen. Bogen er et ærligt og meget genkendeligt billede af en kaotisk periode i livet. Den er skrevet til teenageren og til ungdommen, som titlen præciserer, men man skal ikke være mange dage (læs: år) over 18 for at kunne relatere til de velkendte følelser og den forvirring, de bringer med. For den voksne læser er det én lang vækkelse af minder om en tid, hvor usikkerhed, akavethed og behovet for at passe ind er altoverskyggende, og der kan ikke være tvivl om, at det for den unge læser, er en nødvendig, kærkommen påmindelse om, at de ikke er alene med deres tanker og følelser.

Bogen er blevet til i samspil mellem forfatteren og norske unge. Linn Skåber har interviewet de unge om deres tanker om livet, følelserne, fysiske forandringer og alt derimellem. Det er blevet til 31 tekster, som fortæller unges historie af unge. Teksterne er skrevet med stor sans for det humoristiske, men de forlader aldrig til at blive komedie. I hver tekst lurer alvoren og det bliver både sjovt, hårdt, trist og underholdende at læse om ungdommens prøvelser. Det er en kunst at skabe smil på læserens læser samtidig med en klump i halsen, men Linn Skåber lykkes til fulde.

Forfatteren viser med al tydelighed, at hun har forståelse for den tid, hun skriver ind i, når hun sørger for at skabe inkluderende miljøer med diversitet i seksualitet, race og familieformer. Denne form for diskrete ændringer i vores opfattelse af det normale og naturlige er netop det, den gode litteratur skal bidrage til – og det gør den heldigvis også her. Bogen skaber åbenhed og naturlighed overfor det ukonventionelle og giver plads, rum og taletid til den brune karakter, den homoseksuelle og den utraditionelle familie, så kommende generationer kan blive inkluderende og inkluderet uanset leveform, farve og kønsidentitet.

Forlaget kalder det den perfekte gave til en, der står dig nær. Og jeg kan ikke sige det bedre selv. Den bør ligge under træet til alle landets teenagere til jul. Den er letlæst og fyldt med Lisa Aisatos smukke illustrationer, så selv de mest læsetrætte teenagere vil med garanti komme igennem det sprudlende og bevægende værk.

Hvis du mangler en teenager i huset, så giv dig selv den gave at læse den alligevel, for du vil blive overrasket over så præcist, de unge mennesker og Linn Skåber rammer plet, når de beskriver dit eget følelsesliv fra den turbulente teenagetid, som pludselig ikke er så langt væk.




onsdag den 28. oktober 2020

Boganmeldelse: Vores døde verden af Liliana Colanzi

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget.


Titel: Vores døde verden

Forfatter: Liliana Colanzi

Oversættere: Sabine Dueholm Bech & Marie Groth Bastiansen

Udgivelsesår: 2020

Sideantal: 129

Forlag: Forlaget Silkefyret

 

Liliana Colanzis Vores døde verden beskrives bedst med ordet ’anderledes’. Det er mærkeligt. Det er lidt bizart. Det er perfekt til dig, der gerne vil læse ud af rammerne, bryde ud af konformiteten og lade dig opsluge af et eksotisk, sansende og gådefuldt mørke.

 

Vores døde verden er en meget præcis titel til novellesamlingen bestående af otte noveller, som alle beskæftiger sig med døden, verden og livet. Den bolivianske forfatter, Liliana Colanzi, får skabt en intens ramme af forstyrrede, kreative og vilde parallelverdener beboet af karakterer, der insisterer på læserens udelte opmærksomhed.

Vi møder teenagepigen, som lider under sin dominerende mors hersken. Vi møder barnet, der forsøger at begribe sin klassekammerats død. Vi møder en kannibal i Mickey Mouse-T-shirt på flugt i Paris. Vi møder Collaindianere og Matacoindianere og undervejs bliver vi indirekte introduceret til boliviansk kultur og får tegnet et portræt af Bolivia og landets politiske historie.

Der er sci-fi-elementer i de fleste hstorier, men det ville alligevel være en fejl at kategorisere novellesamlingen som sci-fi. Ligesom det også ville være forkert at kalde dem magiske eller thrillers. Som var det et bevidst valg, nægter Liliana Colanzi at passe ind i kasser, og hun formår at skabe sin helt egen genre på et fundament af dyster magi, kærlighed, surrealisme, uhygge, ritualer, mystik og meget mere.

Forfatteren leger med tanken om menneskets bevidsthed, når hun lader sine figurer balancere på linjen mellem forventelig virkelighedsflugt og drømmesyn i traumatiske øjeblikke og en verden, der rent faktisk ér vendt på hovedet. Hvad er virkeligt og hvad er indbildning? Og hvor mange skal opfatte absurditeten før, den kan genkendes som virkelighed? Det er både komplekst og simpelt. 

Sproget er noget nær guddommeligt. Ja, det mener jeg. Colanzi skriver som en drøm, og oversættelsesarbejdet er så gennemført smukt, at det må være enhver sprognørds våde drøm. Det er anderledes, det er mærkeligt. Det er lidt bizart. Det er perfekt til dig, der gerne vil læse ud af rammerne, bryde ud af konformiteten og lade dig opsluge af et eksotisk, sansende og gådefuldt mørke.

Måske siger hun det i virkeligheden bedst selv i novellen, Chaco, som indledes med:


”Min bedstefar sagde, at hvert ord er sit eget, og at et rigtigt ord kan få jorden til at ryste. Ordet er et lyn, en tiger, en orkan, sagde den gamle og så vredt på mig, imens han tog sig et glas hospitalssprit, men ve den, der sløser med ordet.”