søndag den 28. april 2019

Boganmeldelse: Små mennesker, store drømme (Amelia Earhart og Simone de Beauvoir)


Bøgerne er anmeldereksemplarer, som jeg har modtaget fra forlaget.
Titel: Små mennesker, store drømme (Amelia Earhart og Simone de Beauvoir)
Forfatter: Ma Isabel Sanchez Vegara
Oversætter: Luna Svane Rodríguez
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 36
Forlag: Forlaget Albert

Så er der to nye kvinder i serien Små mennesker, store drømme, som nu består af otte bøger fyldt med kvinder, der har haft stor indflydelse på den verden og det samfund, vi kender i dag.

Jeg har allerede skrevet om seriens første kvinder, så hvis du er fast læser, så har du sikkert allerede en god fornemmelse af, hvilken serie vi har med at gøre (jeg har bl.a. skrevet om dem her, her og her). Men hvis det er dit første møde med serien, så kan jeg fortælle, at det er en række biografier, som formidler kvindehistorie for de mindste. De kan karakteriseres ved deres simple sprog og enkle fortællinger, som billedsiden udgør en væsentlig del af.
Denne gang er det piloten, Amelia Earhart, og feminist og filosof, Simone de Beauvoir, der er hovedpersoner i hver deres bog.
Fortællingen om Amelia Earhart starter med en lille pige, som drømmer om at flyve. I modsætning til tidligere udgivelser i serien, er det ikke meget, vi hører om hendes barndom og opvækst. I stedet suser vi direkte til himmels med den frygtløse kvinde hvis drøm en dag gik i opfyldelse. Her kan man (som voksen læser) godt savne en lille historie om, hvordan Earhart rent faktisk fik vinger, men logikken i årsag/virkning er ikke nær så vigtig som de eventyr, hun med mod og frygtløshed begiver sig ud på.
Simone de Beauvoir er nok den, jeg har glædet mig mest til at læse om. Det er en noget større udfordring at skabe en levende fortælling for børn om en akademisk karriere end om eventyret på vingerne og i kunsten. Vi møder familien de Beauvoir ved middagsbordet i deres hjem i Paris. Familien er en del af borgerskabets overklasse, og hendes far er vældig stolt af sin datter, som kan tænke som en mand. Udsagnet skabte ambivalente følelser i den unge Simone, som selvfølgelig blev stolt af at blive anerkendt for sit intellekt men også fornærmet på sit køns vegne. Efter mange års studier udgiver hun en bog, som bliver grundlaget for feminismen og den moderne opfattelse af køn som kulturel konstruktion.
Bøgerne er som altid illustreret af udvalgte kvindelige kunstnere, som bidrager til at formidle den helt rigtige stemning. Amelia Earharts fortælling beriges med himmelblå toner af Mariadiamantes og Simone de Beauvoir ledsages af en skitseagtig kladdebogslignende illustration, som går godt i spænd med hendes akademiske liv.
Som altid er de oplysende og samtaleindbydende, og jeg vil endnu en gang give serien mine varmeste anbefalinger til små og store drømmere.




mandag den 22. april 2019

Boganmeldelse: Pnin af Vladimir Nabokov


Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Pnin
Forfatter: Vladimir Nabokov
Oversætter: Niels Lyngsø
Udgivelsesår: 2019 (det oprindelige værk er fra 1957)
Sideantal: 237
Forlag: Turbine

Turbine står bag en nyoversat klassikerserie, hvor værkerne består af underrepræsenterede forfatterskaber på dansk, som er nøje udvalgt på baggrund af deres høje kvalitet. Pnin er tredje bog i serien og Niels Lyngsø gør et formidabelt stykke arbejde med at bringe klassikeren ind i nutiden uden at miste den 50’er-fornemmelse, som er så essentiel for Timofey Pnin.

Den 55-årige russiske emigrant, Timofey Pnin, lever et roligt liv i en amerikansk provinsby i 1950’erne. Her passer han sit arbejde som løstansat underviser i russisk sprog og litteratur på Waindell College. Han bor til leje hos et amerikansk ægtepar, som ofte taler om deres logerendes pudsige natur og sære påfald. De er ikke de eneste, der har fået øjnene op for Pnins særprægethed, også hans kolleger og studerende hvisker ofte om den russiske skikkelse, som var han klovnen i en tragikomedie.
Udadtil trives Pnin med sit stille liv, men langsomt forstår læseren, at der bag Pnins stille ydre raser en lind strøm af tanker og traumefyldte erindringer. I tredive år er det lykkedes ham at undertrykke fortidens oplevelser fra krig og flugt til sygdom og død, men facaden begynder at krakelere og det fredelige liv afbrydes af indre uvejr.
Den distræte underviser kæmper for at opretholde sin værdighed, og hans historie berettes af en illoyal fortæller, som formår at påpege enhver fejl ved den komiske figur. Han har ”gummiagtige ansigtstræk” med en “(…) skaldet, solbrændt og glatraget stor brun kuppel af et hoved, briller med et skildpaddestel (som skjulte det barnlige fravær af øjenbryn), abeagtig overlæbe, tyk nakke (…)”. Fortællerens hårdhed overfor Pnin gør vanskeligt ikke at føle med den ufrivilligt sjove russer. Romanen hedder Pnin og Pnin er netop grunden til, den skal læses. Han er en karakter, som vi på en måde allerede kender og ikke kan undgå at nære stor sympati for. Protagonisten, Pnin, og Nabokovs skrivestil udgør i højere grad læseoplevelsen end selve handlingen, og Nabokov får vist hvilken ordsmed og begavet lingvist, han er. Den er en sand fornøjelse for en sprognørd, og lige der, mellem linjerne, finder vi et indre psykologisk drama, med en dybde der ikke er sammenlignelig og både karakteriserer og retfærdiggør Nabokov som klassisk forfatter. Velvalgt, Turbine!



tirsdag den 16. april 2019

Påskelæsning 2019 – bøger til læsning i påskeferien

Så er påsken på vej, og for mange mennesker betyder det ferie, familie og fordybelse. Derfor har jeg sammensat et lille udvalg af anbefalinger til ferielæsningen. Jeg har forsøgt at komme vidt omkring, så der både er til alle aldre og præferencer. Fælles for alle bøgerne er dog, at de er gule – der skal jo være et tema! ;-)

God fornøjelse og rigtig god påske!


Havbrevene af Siri Ranva Hjelm Jacobsen
Til den eftertænksomme
Havbrevene er en brevveksling mellem to søstre; den lettere kyniske storesøster, Atlanterhavet og den drømmende lillesøster, Middelhavet. Voksenlitteratur har oftest et menneskeligt perspektiv, men med tanke på hvor lille en del af verden, vi i virkeligheden udgør, er det forfriskende med Siri Ranva Hjelm Jacobsens alternative fortællegreb. Bogen er et lille poetisk kunststykke, som både kan læses for sit lyriske udtryk, men også som en skarp kritik af vores behandling af planeten og af hinanden – særligt klimakrise og flygtningestrømme. De problematikker er selvfølgelig ofte et omdrejningspunkt, men aldrig har verdens problemer været formidlet så smukt som i Havbrevene.
Jeg har anmeldt bogen her.


Agathe af Anne Cathrine Bomann
Til filosoffen
I 1940’ernes Frankrig er en aldrene psykiater begyndt at tælle dagene til han omsider kan gå på pension. Den gamle doktor har helt præcis 800 samtaler tilbage. Han lever et tilbagetrukket liv, og hans eneste samvær med andre mennesker finder sted i konsultationsrummet. Hans stille liv bliver forstyrret, da en tysk kvinde henvender sig i konsultationen og insisterer på at få en tid. Den tyske kvinde bliver første brud i doktorens vaneprægede liv, men hun bliver ikke det eneste, og doktoren tvinges til at bryde med sine rutiner.
Agathe er på overfladen lige til at gå til. Den er fortalt i en dagbogsagtig form, den er letforståeligt, handlingen synes simpel og sproget bærer præg af en glidende og elegant rytme. Men hvis læseren ønsker lidt ekstra, så er der en masse guf at finde mellem linjerne. Filosofiens store spørgsmål om frihed er i centrum, når vores hovedperson jagter en angst(og -kvalme)fremkaldende frihed.
Jeg har anmeldt bogen her.


21 digte om kærlighed og andet af Pablo Neruda
Til romantikeren eller fælleslæsning for kæresteparret
Denne digtsamling udkom først for nylig, da den består af en række hidtil ukendte digte, som blev fundet af arkivarer på Pablo Neruda Foundation i Chile. Digtene har været skrevet på servietter, kvitteringer og andre små lapper, men trods deres flygtigt nedskrevne tilblivelse rummer de al den romantiske og hjerteknusende poesi, som Neruda blev både kendt og elsket for. Samlingen består af 21 digte og afsluttes med et efterskrift, der fortæller om fundet af dem og deres relation til forfatterens andre udgivelser.
Hvis ikke I allerede har set den, så kan jeg i høj grad anbefale filmen om Neruda, som kan ses gratis via bibliotekslogin på Filmstriben her.


Sumobrødre af Morten Ramsland
Til socialrealisten
Sumobrødre er historien om 11-årige Lars, der vokser op i et middelklassekvarter i Odense i 80'erne. Der er fart på Lars og vennerne, og de laver mange dumme ting. Som enhver anden 11-årig er livet med vennerne det, der fylder for Lars, og drengene passer sig selv efter skole. De voksne opfører sig heller ikke altid lige smart, og de får sagt og gjort ting, som sætter tanker igang hos Lars. Der er mange løgne, og hvorfor er det egentlig, at han ikke må se sine bedsteforældre? Det er en ærlig og meget levende roman, og Morten Rasmsland er i min optik en af de allerbedste til at skrive fra et barns synspunkt.
Hvis du er fra Odense, så kan du med fordel gå en tur i Næsby, hvor handlingen udfoldes. Det gjorde jeg selv, da jeg for mange år siden læste den, og det tilføjer lige lidt ekstra.


Alle historierne om Snøvsen af Benny Andersen
Til hele familien
Snøvsen behøver næppe en introduktion, men I får en lille en alligevel. I Alle historierne om Snøvsen er den etbenede lille Snøvs eventyr samlet i ét bind. Her skal han og Eigil både befri katten i sækken og en tur på sommerferie. Snøvsens store styrke ligger selvfølgelig i humoren, når Benny Andersen påpeger skøre talemåder og fjollede voksenregler. Den er perfekt til at få et godt grin og den er også god til sproglig bevidstgørelse for både børn og voksne.
Jeg har anmeldt bogen her.


Fantastisk seje kvinder der forandrede verden af Kate Pankhurst
Til seje børn med store drømme (fra ca. 5 år)
Tretten forbilledlige kvinder er hovedpersonerne i denne kompakte fortælling om nogle af de personligheder, der har været med til at forme den verden, vi kender i dag. Bogen bliver udgivet hos Forlaget Albert, som også står bag serien Små mennesker, store drømme. Serien og denne bog har en del ligheder, men i serien er der naturligvis plads til at udfolde hver personlighed i højere grad.  Fantastisk seje kvinder der forandrede verden tager os på en vandring gennem tid og sted, og vi starter ved skrivebordet i 1800-tallets England, hvor Jane Austen er i færd med at udtænke karaktererne til sine romaner. Jane Austen bliver blandt andet efterfulgt af Gertrude Ederle (svømmeren), Marie Curie (fysikeren), Amelia Earhart (piloten) og Rosa Parks (borgerettighedsaktivisten). Der er derfor en forbilledlig kvinde for ethvert barn uanset interessefelt.
Jeg har anmeldt bogen her.


Hjertet og flasken af Oliver Jeffers
Til det eftertænksomme barn og dets voksne (fra ca. 4 år)
I Hjertet og flasken rejser en lille pige verden tynd via bedstefars mange fortællinger fra den bløde lænestol. En dag er stolen tom og borte er også de mange universer, de sammen har skabt. Tabet gør ondt og for at sikre sig selv mod lignende smerte i fremtiden, tager hun sit hjerte og lægger det i en flaske, som hun bærer i en snor om halsen. Hendes hjerte er nu beskyttet mod alverdens sorg, men som hun bliver ældre, forstår hun, at det også er skærmet af for glædesfølelser. En dag minder et lille barn hende om den nysgerrighed og begejstring for livet, hun engang havde, men nu kan hun pludselig ikke få hjertet ud af flasken. I Hjertet og flasken bliver eksistentielle temaer serveret for børn i et poetisk og kunstnerisk udtryk. Den skal læses med en voksen og snakkes om, så den er oplagt ferielæsning.
Jeg har anmeldt bogen her.

Hvilke bøger skal I læse i påskedagene?

Boganmeldelse: Kattemenneske – og andre fortællinger

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Kattemenneske – og andre fortællinger
Forfatter: Kristen Roupenian
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 253
Forlag: Gyldendal

Kristen Roupenian fastholder sin læser i tolv modbydeligt frastødende noveller med sex, magt og menneskelige relationer i centrum, og hun udnytter til fulde det faktum, at det frastødende også altid tiltrækker.

Kristen Roupenian blev hurtigt lidt af en stjerne inden for amerikansk popkultur, da hendes novelle Kattemenneske, som blev publiceret i The New Yorker, blev delt og læst af flere millioner mennesker. Novellen landede midt i debatten om magt, seksualitet og #metoo, og med sin evne til at kravle helt ind i et skamløst, udsvævende sind får Roupenian skabt troværdige og komplekse karakterer. Kattemenneske består af tolv noveller, som alle kan kategoriseres som moderne essays med temaerne lyst, foragt, perversitet og magt. De tolv noveller er meget forskellige, og vores hovedpersoner er både børn, voksne, mænd og kvinder, men fælles for dem er de overordnede temaer og det kontradiktoriske i, at det grimme, foragtelige og modbydelige forfører og fastholder læseren.
I Slemme dreng møder vi et beregnende par, som får deres hjerteknuste ven indvævet i deres sadistiske og egoistiske leg. Fuldstændig nådesløst forfølger parret deres drifter uden evne eller lyst til at tage hensyn til den bedrøvede ven. De har åbnet deres hjem for vennen, og derfor er magtforholdet i ubalance og vennen – må man konkludere – føler sig nødsaget til at imødekomme eller i det mindste overse parrest modbydeligheder.
I en anden novelle, Drengen i poolen, ser en flok teenagepiger deres yndlingsvoksenfilm i smug. Da pigerne er blevet voksne, og den ene af dem skal giftes, finder Kath frem til deres fælles teenage crush og “giver” ham i gave til den kommende brud. Men venindernes crush formår slet ikke at leve op til teenageforelskelsen fra skærmen, og der må tys til yderligheder i forsøget på at vække lidt af den lyst, der var en gang – igen uden hensynstagen til det menneske, der blot er objektet for venindernes teenagebegær.
Kristen Roupenian leverer en af de stærkeste novellesamlinger, jeg har læst i nyere tid. Hun skriver meget mellem linjerne og peger på de største sociale tendenser i det senmoderne samfund; som for eksempel behovet for at opretholde et nøje udtænkt ydre og tendensen til at ønske eller begære noget, som måske i virkeligheden bare er en efterligning af andres ønsker eller fortidens begær. Hendes noveller er gribende intense, og hun demonstrerer en beundringsværdig fornemmelse for relationelle forhold. Hun dyrker magtbalancer og tror tilsyneladende ikke på ligeværdige forhold – i al fald i litteraturen – og fordi alle kynisk forfølger deres eget begær, ender det faktisk aldrig godt. Og jeg er vild med det!
Jeg fandt tre storfavoritter i samlingen, men i modsætning til den oplevelse, jeg oftest har med novellesamlinger, var der ikke én eneste historie, jeg havde lyst til at springe over. De er alle fuldstændig opslugende. Jeg nød kreativiteten og min egen forargelse i hver eneste novelle, og jeg vil anbefale samlingen til enhver voksen læser. – Måske særligt den popkulturelle, for det er som at læse en psykologisk og sarkastisk tv-serie som – bare lige for at gøre det endnu bedre – foregår i 90’erne. Jeg ser frem til at læse meget mere fra Roupenians hånd!




søndag den 14. april 2019

Boganmeldelse: Bogen om livet – hvad uhelbredeligt syge kan lære dig om at leve af Stine Buje


Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Bogen om livet – hvad uhelbredeligt syge kan lære dig om at leve
Forfatter: Stine Buje
Udgivelsesår: 2018
Sideantal: 310
Forlag: People’s Press

Bogen om livet er til dig, der ønsker indsigt i de tanker, man kan få, når livet pludselig ikke føles endeløst, og når dagen i morgen er en velsignelse.

I Bogen om livet fortæller femten uhelbredeligt syge danskere om, hvad deres sygdom har lært dem om livet. De deler ud af de tanker, der er opstået hos dem efter, de er blevet bekendt med, at livet formentlig skal afsluttes før tid.
Bogen er bygget op om hver bidrager, som har sit eget kapitel med en indledende introduktion til sygdomsforløb og baggrundsinformation om fødeår, bopæl, job og civilstatus. De tørre facts er væsentlige, når hovedpersonen påbegynder sin fortælling, for Stine Buje udfører sine interviews med al den omsorg og tålmodighed, hendes projekt kræver. Indimellem bevæger vi os ned ad sideveje og pludselige indskydelser, men vi kommer hele tiden tilbage til det, de sygdomsramte gerne vil fortælle alle de raske. Den yngste hovedperson er 25-årige Steffie, som har kronisk nyresvigt, og bogens ældste taler er 77-årige Ritt Bjerregaard, som har uhelbredelig tarmkræft. De to er et godt billede på diversiteten i de medvirkende, som både fordeler sig bredt rent aldersmæssigt, men også i en lang række andre kategorier såsom køn, geografi, uddannelse, interesser, værdier og meget mere. Nogen er i færd med at stifte familie, andre kan se tilbage på et langt liv og deltagernes diversitet garanterer en flersidet fortælling, som ikke prædiker, hvad der er den rigtige levevej.
Selvom der ikke er tale om en decideret selvhjælpsbog, så skriver Bogen om livet sig alligevel ind i en genre af gyldne grundregler, som jeg personligt altid har det lidt svært med. Jeg stejler hver gang, jeg støder på en selvhjælpsbog, men en blanding af nysgerrighed og livskrise fik mig alligevel i gang. Og selvom jeg ikke helt (med min modstand overfor genren) kan siges at ramme målgruppen, så kan jeg sagtens se, hvad det er, bogen kan, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den kan ændre tankegangen hos rigtig mange mennesker. Her er altså bogen til dig, der ønsker indsigt i de tanker, man kan få, når livet pludselig ikke føles endeløst, og når dagen i morgen er en velsignelse. Jeg kan umuligt stjernebedømme ægte menneskers tanker om liv, sygdom og død, så det vil jeg afholde mig fra og i stedet afslutte med kræftramte Jannis kloge ord:

“… vi er så pæne, og vi gør så mange ting, som vi egentlig ikke har lyst til. Vi gør ting for andres skyld hele tiden i stedet for at mærke efter, hvad vi egentlig har lyst til selv.”