Boganmeldelse: Havbrevene af Siri Ranva Hjelm Jacobsen

Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Havbrevene

Forfatter: Siri Ranva Hjelm Jacobsen

Illustrator: Dorte Naomi

Udgivelsesår: 2018

Sideantal: 64

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Med et originalt perspektiv og dragende poesi i et tryllebindende sprog får Siri Ranva Hjelm Jacobsen problematiseret tidens mest aktuelle dilemmaer og efterlader sin læser eftertænksom og sørgmodig.

I en brevveksling mellem to tætforbundne søstre lærte jeg, hvor lille jeg og resten af menneskeheden egentlig er. Atlanterhavet er den ene søster og med sine 180 millioner år, er hun storesøsteren, der deler ud af sine bitre erfaringer, som har efterladt hende med en kynisk tilgang til verden. I kontrast til hende står lillesøsteren, Middelhavet, som med sine kun 5 millioner år stadig kan begejstres af verden og har håb og drømme for fremtiden. Det er dog ikke håb og begejstring, der fylder den yngre søster for tiden. Mange kryb dør nemlig i hendes favn – mange flere end før. Krybene er de to søstres betegnelse for mennesker, og derfor fyldet sagnet om Ikaros meget for Middelhavet, som tydeligt husker, den gang hun greb ham.

Når jeg genkalder mig Ikaros, bliver jeg meget sørgmodig og forvirret. Han var branket kobber, et hjerte, jeg bar ham på min læbe. Jeg blev vingerne, eller jeg blev voks, noget af mig smeltede til Ikaros. Nu, når krybenes bælge flækker, tænker jeg på det. Småkrybene dør med forbløffelsens lethed, næsten som om de bøjer sig brat ned efter en sten. Når der er mange kryb på én gang, fokuserer jeg helst på de små: deres bløde maver, kinder, tynde negle. Jeg vugger dem i min mund, til det hele er opløst. Før så jeg på dem som fjerne kusiner, nu tænker jeg på dem som børn.

Du ser, hvor galt det er fat med mig.

M.

Til læseren, som ikke har nydt oldtidskundskab på gymnasiet, kan jeg anbefale lige at læse op på sagnet om Ikaros forinden læsningen af Havbrevene, men her følger også lige en hurtig gennemgang. Ifølge sagnet blev Ikaros og hans far, Daidalos, holdt fanget på Kreta uden mulighed for at flygte med båd. Derfor bandt Daidalos vinger med fjer, tråd og voks til Ikaros. Forinden rejsen advarer han Ikaros mod at flyve for tæt på solen, men Ikaros er overmodig og flyver på trods af sin fars formaninger så tæt på solen, at voksen, der holder vingerne sammen smelter, og den stakkels Ikaros falder i havet og dør. Ikaros er blevet et symbol på overmod (hybris) og sagnets læresætning er, at mennesket ikke må stræbe efter det guddommelige og overtræde naturens orden, og hvis det gør, må det nødvendigvis straffes med nemesis (undergang). Siden er Ikaros blevet brugt i flere litterære sammenhæng. Både af filosoffer og digtere, som ofte forstår ham som en egocentrisk og hovmodig. Jeg elskede old. Men vi skal jo tilbage til anmeldelsen af Havbrevene.

Jeg lagde ud med at skrive, at brevvekslingen lærte mig, hvor lille jeg og resten af menneskeheden er, og det er netop beslutningen om at berette ud fra havenes synsvinkel, der igangsætter de tanker. Vores historier tager oftest udgangspunkt i et menneskeligt perspektiv, men i virkeligheden udgør vi jo kun en ganske lille del af verden. Fortællingen er så original og speciel, og brevene efterlod mig tænksom og sørgmodig – trist over hvordan vi ødelægger jorden, havene og hinanden. Udover at være et poetisk kunststykke er det også en skarp kritik af menneskehedens behandling af planeten og af hinanden. Der skal ikke den store analytiker til at opdage forfatterens problematisering af klimakrise og flygtningestrømme. Den slags problematikker har selvfølgelig været omdrejningspunkt i flere litterære værker, men aldrig har verdens problemer været formidlet så smukt.

Boganmeldelse: Halfdans ABC af Halfdan Rasmussen

Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar fra forlaget, men den skønne ABC kan også købes på Bogreolen.dk til 118,- lige her.

Titel: Halfdans ABC

Forfatter: Halfdan Rasmussen

Udgivelsesår: 2016 (oprindeligt 1967)

Sideantal: 60

Forlag: Carlsen

“Bennys bukser brændte.

Børge råbte, åh!

Børge havde nemlig

Bennys bukser på.”

ABC’er har en lang historie bag sig. Siden 1500-tallet har de være brugt i skolen til at lære børn om bogstaver, men da Halfdans ABC udkom i 1967, blev ABC’en for alvor optaget i de danske hjem. Forfatterens legende og humoristiske tilgang til sproget, bragte glæde hos både børn og voksne, og pludselig blev ABC’en opfattet som langt mere end blot kedelig og træls pligtlæsning. Det er formentlig også grunden til, at bogen fortsat genoptrykkes og er at finde på alle landets biblioteker og skoler, for slet ikke at tale om de mange børnefamilier, der stadig ser den som en central del af børnebogsamlingen. En børnebogsklassiker, kan man nok roligt kalde den.

Bogen er bygget op som en klassisk ABC, hvor hvert bogstav har sin egen side, og bogstavet danner grundlag for sidens rim – det man kalder for bogstavhistorier og bogstavrim. Det ovenstående rim er altså til bogstavet B, og Ib Spang Olsens tegninger bidrager til de sjove historier, som i ovenstående er fortællingen om Bennys brændende bukser, som Børge har på. Rim er en oplagt måde at opnå bogstav- og sprogforståelse på, og mange af de sjove rim bliver hurtigt lært udenad, mens andre forbliver sjove tungevridere som for eksempel:

Else elsker pelse.

Else elsker pølse.

Pølse åd hun dagen lang.

Elses pels blev alt for trang.

Pelsen holdt, men elske sprak.

Else – pelse – pølsesnak.

Den legende og sjove tilgang afslører forfatterens glæde ved sproget, og man skulle næsten tro, at rimene var lavet af børn selv. Måske er det  netop derfor, den bliver velmodtaget hver eneste gang, den præsenteres for en ny generation. Det er det rene nonsens og ingen forstår nonsens som børn – ja altså, måske lige med undtagelse af Haldfan Rasmussen, som giver liv til vrøvl og pølsesnak i børnehøjde.

Det er en musthave til børnereolen, og man behøver ikke vente til skolestart, før man begiver sig ud i Halfdans livlige og legende ABC.

Boganmeldelse: En vase i brystet af Daniel Boysen

Jeg fik tilsendt et eksemplar til boganmeldelse af forlaget, men samlingen kan købes til 118,- hos Bogreolen.dk lige her.

---

Titel: En vase i brystet

Forfatter: Daniel Boysen

Udgivelsesår: 2018

Sideantal: 93

Forlag: Forlaget Silkefyret

de dødes lys

brænder

fra mit hoved

som et mørkt forår

i en udtrådt verden

tanken om at

vende tilbage til

den ro

der var før

jeg fandtes

skræmmer mig

Allerede på første side sætter Daniel Boysen ord på det ordløse. Vi skal alle herfra en dag, og vi kan ikke gå gennem livet uden også at skulle tage afsked med dem, vi elsker. Døden er det centrale tema i forfatterens seneste digtsamling, En vase i brystet, men der er intet dystert eller tungsindigt over rækken af poetiske betragtninger. Samlingen blander erindring med hverdag og koblingen af længsel efter det der var, og et nu der insisterer på at eksistere, gør døden til en svævende realitet, som er skræmmende men uundgåelig – memento mori. Døden sætter punktum for et menneskes væren, alligevel fortsætter samfundet som var intet hændt, og vi kan kun håbe på at have sat spor i nogens liv, også selvom det gør ondt.

alle de fodspor

skaber sår i sandet

De mange digte er delt ind i – det, jeg vil tolke som ­–fire overordnede overskrifter, som læseren skal være særligt opmærksom for at opdage. De er kun diskret fremhævet med fed skrift, men indgår ellers som første vers i et nyt digt; de dødes lys, sommerstorm, moja bieda og sådan ser det ud. Der er ikke skabt store og tydelige overgange mellem digtenes ’kapitler’, som i tråd med samlingens tema om døden netop understreger, at overgangen mellem liv og død er flydende og uundgåelig. I et større perspektiv er der i virkeligheden intet der forandres, når et menneske dør: Skoven er fyldt med træer, fuglene fløjter som de plejer, oktober bliver oktober og færgen sejler stadig. Måske er det netop det, der gør, at morgensolen kan føles som et barberblad.

Formen er lige så enkel som døden selv. Små ord der opløser hinanden, så nye kan tage over. Det lyder måske simpelt, men det enkelte ord er udvalgt og sammensat med andre ord med så stor omhu, at der ikke kan være tvivl om forfatterens mestring af det håndværk, den gode litteratur afhænger af. Det er en sansemættet samling og forfatterens egne fotografier bidrager til læserens oplevelse af liv, lys og elementer, som ikke kan tæmmes af hverken levende eller døde.

Jeg fik tilsendt en hvid bog med flotte gule akvarellignende plamager og sort indramning af titel og forfatternavn. Det gule er nu mindre gult og det sorte bliver for hver læsning mere og mere hvidt. Det er også lykkes mig at tilføje mine egne uheldige pletter og fingermærker, og således bidrager bogens layout også til læserens refleksioner. Den fungerer både som påmindelsen om, at alting udviskes med tiden, men også at det enkelte liv (eller den enkelte digtsamling) får hver sit unikke slid, og jeg er sikker på, at mit eksemplar – eller liv ­– har spor, der ikke kan ses i dit.

Boganmeldelse: Dealbreaker af Cindy Lynn Brown

Jeg mødte Cindy Lynn Brown for første gang i forbindelse med dette interview til Odense Bibliotekerne. Her havde hun netop modtaget første eksemplar af sin digtsamling Dealbreaker, som netop var udkommet. Cindy fortalte, at digtsamlingen var blevet til på baggrund af hendes evige kamp mod søvnløsheden. Jeg selv har altid lidt af søvnløshed, og da jeg sjældent støder på ligesindede i den sammenhæng, var min interesse for hendes digte stor – så stor at jeg selvfølgelig måtte læse med!

----------------------

Jeg fik tilsendt samlingen som et anmeldereksemplar fra forlaget, og den sælges til DKK 160,- uden medlemskab på Bogreolen.dk lige her.

Titel: Dealbreaker [hver nat smadrer jeg mit ansigt med bølger]

Forfatter: Cindy Lynn Brown

Udgivelsesår: 2018

Sideantal: 134

Forlag: Forlaget Spring

I Dealbreaker inviterer Cindy Lynn Brown sin læser ind i den søvnløses ofte mørke univers. Hun beskæftiger sig med søvnens faser, som efterlader hende frustreret, vred og nærmest paralyseret, når kroppen modarbejder sit eget behov for søvn.

Dealbreaker er titlen på digtsamlingen om søvnløshed. Her behandler Cindy Lynn Brown søvnens fire faser, som også danner ramme for digtsamlingens samlede komposition; Døs, Slow wave, Delta og Rem. Digtene er en poetisk undersøgelse af søvnens univers, og de beskriver både de forventninger, der er til nattens komme og de frustrationer endnu en søvnløs nat medfører. Ved at kombinere egne erfaringer med videnskabelig fakta, kortlægger forfatteren både søvnens teoretiske stadier og inddrager sin læser i sine utallige mislykkede forsøg på at forvandle teorien til praksis.

“Straffen for ikke at sove

er at være vågen

dit åndedræt er et nøglehul i mørket

jeg kan kigge ind til lyset

drømmene rumler derinde

men jeg har ingen nøgle”

Ordet dealbreaker, som er samlingens titel, skal forstås som en hændelse eller tilstand der medfører et brud med det, der var eller burde være. På den måde er titlen velvalgt og rammende, for hvordan kan et menneske overhovedet være et menneske, når det ikke får sin søvn? Det må da være den ultimative dealbreaker – et brud med kontrakten om, at nu fødes man som et socialt væsen med alt, hvad det indebærer. I stedet beskriver forfatteren, hvordan hun alligevel skaber sin egen form for rytme, som måske nærmere kan karakteriseres som disharmoni, fordi den modarbejder det system, vi kalder hverdag. Ord opstår, enten som titler eller som dele af vers, og giver læseren indtryk af, at alle de ’gode råd’ er afprøvet; god søvnhygiejne, memory skum, fiberdyne, naturligt sollys, melatonin, sokker og what not. Sådan inviteres læseren på en rejse ind i søvnløshedens frustrerende og opgivende univers.

Hvert digt følger sit eget tempo, og der er både de sløve eller måske endda døsige digte – dem som passer til eftermiddagstrætheden, men der er også tempofyldte digte, som vækker den stress, vi alle kender, når søvnen ikke vil indfinde sig, og vi skal møde tidligt næste morgen.

“de normaltsovende tænker ikke på søvn

de frygter ikke bedtime

det gælder om at tømme hjernen

gøre mig tom og dum og mild

hengive mig i ingenting”

Mange af digtene kan der dvæles længe ved, og for mit eget vedkommende fik jeg forskellige betydninger ud af dem alt efter, hvornår jeg læste dem. Det er det magiske ved sproget, og Cindy Lynn Brown viser med al tydlighed, at hun behersker magien.

Det er ikke kun rent poetisk hun lykkes med sin samling, den er også mættet med intertekstuelle referencer til musik og litteratur, som giver læseren (i hvert fald denne læser) lyst til at bevæge sig helt ned i det enkelte vers og påbegynde en mindre analyse. Og selvom der for eksempel ikke ordret står noget om Bob Dylan (og her tager jeg jo altså muligvis helt fejl) så fandt jeg digte, hvor hun på snedig vis analyserede hans sangtekster og tilføjede egne overvejelser om liv, søvn og retning. Jeg fandt også referencer til musene i Askepot og til sidst blev det en sand fornøjelse for mig at gå på jagt efter de mange intertekstuelle referencer. Jeg er muligvis helt galt på den, men det er jo det smukke ved lyrik – at læseren selv fylder tomheden ud –  og for mig er denne rammende samling om søvnløshed fyldt med musik og kunst.

Som et menneske, der har lidt af søvnløshed hele sit liv, er det dertil en stor oplevelse at se problemet skildret så præcist med alle de følelser og sindstilstande, det bærer med sig. Der er meget få mennesker at spejle sig i for en søvnløs, men med en sætning som “søvnen larmer mere end 1000 ord” eller beskrivelsen af en forræderisk vågen krop, tilbyder forfatteren sin søvnløse læser et spejl. Valget om at dele og sætte ord på den søvnløse desperation får den virkning, at læsningen – i hvert fald for mig – afsluttes med følelsen af ikke at være helt alene. Og det er litteraturens store styrke!

Jeg vil derfor på det varmeste anbefale digtsamlingen til den søvnløse læser, den kunstelskende læser og den nørdede sprogelskende læser. 

Rigtig god fornøjelse!☺