mandag den 22. juni 2020
Boganmeldelse: Vaniljehuset af Mich Vraa
fredag den 12. juni 2020
Læseliste: Black Lives Matter (bøger om race, kultur, historie og ligestilling)
Det er ved at være længe siden (i al fald i et SoMe-tidsperspektiv), at jeg postede et opslag på Instagram, hvori jeg bad om jeres hjælp til at udvide min horisont og læsekatalog med flere sorte forfattere og flere sorte fortællinger.
Jeg kunne, som jeg altid kan, regne med jer. Hold nu op, hvor sætter jeg stort pris på at have sådan et vidende, kompetent og hjælpsomt netværk, der altid stiller op. Tak.
Jeg har brugt meget tid på at dykke ned i jeres anbefalinger og på selv at lede videre.
I den forbindelse har jeg oprettet en læseliste, som jeg vender tilbage til om et øjeblik.
For allerførst vil jeg fortælle om noget, der slog mig undervejs. Mange af jeres anbefalinger og ca. 90 % af de bøger, jeg selv fandt frem til, er aldrig oversat til dansk. Mange er ikke at finde på landets biblioteker og de der er, har ventetider på flere måneder. Jeg hader at læse på engelsk, så jeg ville se, om ikke jeg kunne lytte til dem i stedet. Også her bliver det en vanskelig opgave at få adgang. Bibliotekerne tilbyder dem ikke, det gør boghandlerne heller ikke, og min egen bog-streamingtjeneste har dem heller ikke. Hvis det ikke er en øjenåbner, så ved jeg ikke, hvad er. Manglende adgang til litteratur er i allerhøjeste grad en del af et strukturelt problem. Vi forstår verden gennem bøger, og derfor skal vi have alle perspektiver til rådighed. I mange år har jeg kæmpet for at skabe en form for ligevægt i min bogsamling og i min horisont ved at sikre mig, at kvindelige forfattere er velrepræsenteret. Imens har jeg lukket mine øjne for det faktum, at perspektivet er så hvidt, at det blænder mit syn. Jeg vidste ikke, at adgangen til bøger om race var begrænset. Jeg vidste ikke, at adgangen til bøger af sorte forfattere var begrænset. Jeg vidste ikke, at jeg igen og igen og igen tillader, at 80 % af mine fortællinger skabes af hvide, privilegerede mennesker. Jeg kommer måske altid til at læse flest bøger af hvide forfattere, fordi jeg læser mange danske forfattere, og blandt dem er der en overvægt af hvide. Men det faktum, at jeg nu er langt mere bevidst om mine læsemønstre muliggør forandring og forbedring. Og det er der brug for. For Black Lives Matter og Black Authors Matter og Black Stories Matter.
Hvis du er nået hertil i mit “lille” skriv, så tillykke. Du har vundet en chokoladekiks, som kan afhentes I Odense. Og nu må jeg hellere vende tilbage til læselisten, som måske er den eneste grund til, du har læst hele den lange smøre. Jeg har oprettet en liste på Goodreads med titlen: Black Lives Matter: Educating Myself. Den vil jeg løbende opdatere, og du kan du bruge den, som du ønsker. Der er direkte link til den, du skal blot klikke her.
fredag den 5. juni 2020
Boganmeldelse: Kan jeg stole på dig af Mette Egelund Olsen & Margrethe Schmidt
Jeg modtog bogen son anmeldereksemplar fra forlaget. |
Udgivelsesår: 2020
Sideantal: 130
Forlag: Vild Maskine
De voksne sætter grænser for børn og unge. Men hvem skal sætte grænser for de voksne? Kan jeg stole på dig er en bog om følelser, grænser, teenageliv, forvirring, svigt, tillidsbrud og kynisk udnyttelse af autoritet og voksenrolle.
Jeg skal for god ordens skyld starte med at nævne, at den ene forfatter er min kollega, men det har selvfølgelig ingen indflydelse på anmeldelsen.
Sofie skal starte i 7. klasse på en helt ny skole. Hun og hendes familie er flyttet fra Glostrup til en lille ø, hvor de vil forsøge at starte forfra, efter fars sygemelding med stress. Mor skal starte i sit nye job som ledende sygeplejerske og Sofie og hendes storebror starter i den lokale folkeskole, selvom ingen af dem rigtig havde lyst til at flytte. Pengene er små efter fars langvarige sygdomsforløb, så det er meget heldigt, at Sofie ikke vil konfirmeres. Den slags er jo dyrt.
Det varer dog ikke længe, før Sofie opdager, at hendes klasse går til konfirmationsforberedelse ved den unge og spændende præst Andreas, som hele byen synes at være betaget af – særligt byens kvinder. Da Andreas spørger Sofie, om hun vil passe hans børn, bliver hun beæret over tilliden og ser frem til opgaven. Der er noget sært ved relationen mellem hende og Andreas. Han er voksen, men han er også ung og tiltrækkende, og en gang imellem er det svært at vurdere, om han ser på hende med samme øjne. Andreas skal jo vise interesse for alle sine konfirmander, og han gør meget ud af, at de får et tillidsfuldt og tæt forhold. Men hvor går grænsen? Da han lægger sig helt tæt op ad hende, føles det både rart og forkert på samme tid. Men det kan man vel ikke fortælle helt nye veninder om. Eller en mor, som er mindst lige så betaget af den flotte, unge præst.
De mange modstridende følelser er svære at navigere i for en ung pige, og den voksne præst udnytter Sofies forvirring og misbruger hendes tillid.
Kan jeg stole på dig er en bog om følelser, grænser, teenageliv, forvirring, svigt, tillidsbrud og kynisk udnyttelse af autoritet og voksenrolle.
Romanen er trykt i stor skrift, så de 130 sider forsvinder hurtigt – måske også for hurtigt. Den kunne sagens tåle flere detaljer og længere dialoger uden at miste sin læsers interesse, og det ville jeg personligt have foretrukket. Men det er en snedig beslutning at gøre den tempofyldt, skabe et ultimativt point-of-no-return-plot, korte den ned og anvende større skrift, når den skal ud og arbejde hos de unge mennesker, der er dens målgruppe. Den lander dog i en kløft, hvor indholdet kalder på udskolingen, men formen taler mere til mellemtrinnet. Derfor er det svært at give et klokkeklart bud på brugen af den: Jeg har haft en 6. klasse (jeg er tidl. skolelærer), som den ville være grænseoverskridende for, men jeg har også haft en 6. klasse, som ville elske en debat om grænser og teenageliv. Samtidig har jeg haft en 7. klasse, hvor det sproglige niveau ville ramme helt perfekt, men jeg har også oplevet 7. klasseelever, som sluger Twilight og Hunger Games på engelsk. Jeg vil helt bestemt anbefale, at man arbejder med den i folkeskolen som afsæt til en vigtig snak om grænser og tilladt voksenadfærd. Men man er nødt til – som man selvfølgelig gør med alle sine materialevalg – at overveje den specifikke klasses danskfaglige og mentale niveau. Jeg vil også anbefale, at man får den hjem til sit eget unge menneske, så den også derhjemme kan være afsættet til samtaler om grænser. Det er en ekstremt vigtig snak, og bøger er ofte et nemmere afsæt for samtaler end virkeligheden er det.
En god og tankevækkende teenageroman, som jeg håber bliver indkøbt til landets skoler og biblioteker.