torsdag den 31. oktober 2019

Boganmeldelse: Antityskland af Nikolaj Tange Lange


Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget. PS: Post-its'ne taler vel for sig selv. :-D
Titel: Antityskland
Forfatter: Nikolaj Tange Lange
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 269
Forlag: Gladiator

Antityskland er et sprog- og kulturorienteret pragtværk, som fodrer sin læser med begavede indre dialoger og flerfarvede verdensanskuelser.

Kreuzberg, hjemstedet for de kulærte, for anarkistierne, for de kreative, for de venstreorienterede og for Arons boghandel. Arons lille boghandel er drevet af hans passion for bøger, og han indkøber som regel mere, end han sælger. Boghandlens nabo er et venstreorienteret café-kollektiv, som drives af en flok kompromisløse idealister. Aron, som er amerikansk jøde og homoseksuel, har arrangeret et foredrag om en kontroversiel forfatter med forbindelser til Nazityskland. Arrangementet er blevet til på baggrund af Arons egen nysgerrighed, han definerer nemlig sig selv som en, der “(…) er for åbenhed, internationalisme og individets værd. Jeg tror på værdien af at skabe en verden hvor alle har lige muligheder for at udfolde sig (…)”, men samtidig erklærer han også, at “(…) hvis noget er forbudt, så bliver jeg automatisk ekstra nysgerrig (…) Hvis man i stedet for blot at fordømme et verdenssyn man finder frastødende, også formår at forstå hvorfor det virker forførende på andre, mener jeg man er jætteskridt foran.”
Denne åbne og nysgerrige tilgang til verden, deles dog ikke med resten af Kreuzberg, og kort efter, han har annonceret foredraget, hænger der plakater rundt omkring i byen, der beskylder ham for at være nazist.
Antityskland er letlæst og underholdende hele vejen igennem. Men man skal måske være en bestemt type for at nyde den. For sideløbende med den simple handling, får læseren adgang til karakterenes tanker, som foregår på et højt intellektuelt niveau. De reflekterer over tilværelsen og hændelser, som overvejes i et filosofisk og historisk perspektiv, og der refereres både til Hannah Arendt, performative sproghandlinger, kulturel appropriation og Saussures semiotik. Det lyder måske højpandet, men det er det ikke. Hver eneste reference indrammer karakterens tanke og den virkelighed der opleves på beundringsværdig vis. Det er en uovertruffen læseoplevelse, og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg kommer til at læse den igen.
Det er min påstand, at enhver sprog- og kulturnørd vil elske den, og jeg tror også, at den vil falde i god smag hos en nuværende ungdomsgeneration, som i høj grad optages af kulturelle konventioner og er bevidste om, hvordan kultur og sprog påvirker og påvirkes.



lørdag den 26. oktober 2019

Konkurrence: Vind bog og billetter


På Instagram kan du lige nu vinde Alaa al-Aswanys nye bog Jeg løb mod Nilen OG billetter til Authors in Aarhus, som han gæster mandag d. 18. november. Her er han i samtale med Martin Krasnik på Aarhus Universitet.

Du tilgår konkurrencen ved at klikke her.

tirsdag den 22. oktober 2019

Boganmeldelse: Nioghalvtreds måder at have det dårligt på af Ulla Bech-Bruun


Titel: Nioghalvtreds måder at have det dårligt på
Forfatter: Ulla Bech-Bruun
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 70
Forlag: Eksistensen

“jeg er så bange for at dø
at jeg glemmer at leve”

I ’Nioghalvtreds måder at have det dårligt på’ skildrer psykolog og billedkunstner Ulla Bech-Bruun nogle af de mest sårbare situationer og tilstande, vi kan befinde os i. Med tanke på forfatterens daglige hverv, kan man levende forestille sig, hvordan tegning og tekst er blevet til på baggrund af terapisessioner med helt tilfældige mennesker, som lige så godt kunne være dig og mig. Genkendeligheden er stor, og selvom der også afbildedes situationer, som man måske ikke genkender, så er alt bygget op omkring almengyldige følelser, såsom sårbarhed, utilstrækkelighed, skam eller vrede.

“jeg vil jo bare gerne være ligeglad

Bogen består af en simpel opbygning med en streg og en sætning på hver side. Og hvert udsagn får lov at stå lige så alene, som man føler sig, når den beskrevne tilstand opstår. Man skal dog finde de store læsebriller frem, for at tyde den ganske lille blyantskrift.



kan tit få følelsen af at det hele er ligemeget

Netop fordi der ikke er anden tekst end den ene sætning, bliver bogen et oplagt bud på et afsæt til samtalegrupper og i undervisningssituationer, hvor sindet er i fokus. Trygheden i, at nogen tydeligvis har følt det hele før én selv, kan give sikker grund for at åbne op og turde stå ved det, der rumsterer indeni.
Bogen er til dig, der ønsker spejling og indsigt, men også til dig, der gerne vil tættere på alt det, du måske ikke forstår.



fredag den 18. oktober 2019

Boganmeldelse: Sille 1 – En lille hvid løgn. En kæmpe katastrofe af Annegerd Lerche Kristiansen


Jeg modtog bogen som et anmeldereksemplar.
Titel: Sille 1 – En lille hvid løgn. En kæmpe katastrofe
Forfatter: Annegerd Lerche Kristiansen
Udgivelsesår: 2019
Sideantal: 228
Forlag: Gyldendal

Fortællingen om Sille er rendyrket falde på halen-komik. Det er autentisk teenagesprog, hvor man giver en fuck for syntaks, og jeg er slet ikke i tvivl om, at bogen – formentlig hele serien – vil gå rent ind hos de yngste teenagere.

Sille på 14 er netop startet i 8. klasse på Havrevejen Skole i Kolding. Hendes forældre er blevet skilt, så hun er flyttet med sin far og lillebror til Kolding, hvor hendes morfar er kommet på plejehjem. Det er morfarens gamle, hus de tre er flyttet ind i, og der er langt fra ”den ruin”, der udgør deres hjem i Kolding til det liv, de havde i København. Silles mor er en ambitiøs og karriereminded kvinde, som arbejder det meste af døgnets timer, og hun er blevet i familiens hjem i København. Sille var ikke særlig glad for sin klasse i København, hun havde ikke mange venner, så hun er lykkelig over, at Maiken fra hendes nye klasse vil være hendes ven. Det venskab skal æres og værdsættes. Derfor laver de to piger en pagt, hvor de sværger, at de altid vil være loyale og vælge hinanden fremfor enhver dreng. Det med drenge er ikke altid helt nemt, og da slet ikke, når man er så genert som Sille. Hun får hurtigt øjnene op for Ruben fra parallelklassen, men det skal selvfølgelig ikke være helt nemt for Sille at gøre og sige alt det rigtige.
Jeg skal gerne indrømme, at jeg indledningsvis blev så grænseløst irriteret på Sille. Men som historien skred frem, lærte jeg at holde af den usikre teenager og hendes dumheder – for fortællingen om Sille er virkelig rendyrket falde på halen-komik. Der kan ikke være tvivl om, at bogen – formentlig hele serien – vil gå rent ind hos de yngste teenagere. Det sprog der kan genere den voksne læser, er formentligt samtidig det der vil medføre, at Sille-bøgerne bliver en ny go-to-serie for mellemtrins og start-udskolingselever, når de skal på skolebiblioteket.
Det er lige før, man kan kalde Sille for en moderne, kvindelig pendant til Krumme med sit rene hjerte og sine ustyrligt dumme beslutninger, med sin pinlige far, som endda fortæller, at Silles bror er i en vanskelig alder (husker I andre ikke også, da Krummes far siger sådan om Stine? (Og Krumme endda tilføjer, at det har hun været i 17 år – totalt yndlingscitat)).
Hvis jeg nu alligevel lige skal finde de kritiske briller frem, og det gør jeg jo gerne, så ville jeg påpege min irritation over, at når der endelig er en karriereminded og ambitiøs kvinde, som Silles mor, så skal hun nødvendigvis også være en dårlig, ufølsom mor, som ikke er der for sine børn. Øv altså, her kunne jeg godt have tænkt mig, at vi lige kunne få fastslået, at en kvinde både kan være travl og ambitiøs OG en god mor. Men det må blive et andet projekt. Ikke desto mindre er jeg vis på, at Sille og hendes pinligheder vil gå rent ind hos målgruppen.


onsdag den 16. oktober 2019

Book me up, Scotty! er nomineret til Danish Book Blog Award 2019


Jeg står gerne på hovedet (høhø) for at formidle skønne bøger til jer, når I hvert år anerkender indsatsen med at nominere mig til Danish Book Blog Award. ;-)

Hvis I synes, at jeg skal i finalen, så kan I smide en stemme ved at klikke her
I kan selvfølgelig også stemme på en af mine skønne medbloggere.

Tak til Plusbog for endnu en gang at fejre de frivillige litteraturformidlere.

Og hvis du stemte på mig, så tusind tak for din stemme!