Bogen kan købes på Saxo til DKK 247,- lige her. |
Titel: Girl in a Band
Forfatter: Kim Gordon
Udgivelsesår: 2016
Sideantal: 325
Forlag: Klim
Bagsidetekst
Kim
Gordon var en af frontfigurerne i det banebrydende postpunkband Sonic Youth. I
dag er hun et ikon i rock- og modebranchen – aldrig mainstream, ofte på
forkant. I sin bog fortæller hun om sin opvækst, om hvordan det er at være
”pigen i bandet” i en mandsdomineret rockverden, og om ægteskabet med
guitaristen i bandet, Thurston Moore, som ender brat og dramatisk.
Kim Gordon kommer fra det, hun beskriver som ”en helt almindelig middelklasseopvækst”, der også rummer smertelige barndoms- og ungdomserindringer om hendes psykisk syge bror – erindringer der har været med til at forme den, hun er. Gordon søger væk fra ”det normale”, og som helt ung fascineres hun af og søger mod det eksperimentelle kunstnermiljø i New York. Hun afsøger flere kunstarter, og hendes bog er også en historien om, hvordan hun – ofte lidt tilfældigt – tager turen fra fascineret iagttager til udøvende kunstner og trendsætter inden for musik, mode og design.
Kim Gordon kommer fra det, hun beskriver som ”en helt almindelig middelklasseopvækst”, der også rummer smertelige barndoms- og ungdomserindringer om hendes psykisk syge bror – erindringer der har været med til at forme den, hun er. Gordon søger væk fra ”det normale”, og som helt ung fascineres hun af og søger mod det eksperimentelle kunstnermiljø i New York. Hun afsøger flere kunstarter, og hendes bog er også en historien om, hvordan hun – ofte lidt tilfældigt – tager turen fra fascineret iagttager til udøvende kunstner og trendsætter inden for musik, mode og design.
Anmeldelse
”Ekstrem støj og
dissonans kan have en voldsomt rensende effekt.”
s. 14
Jeg
indrømmer gerne, at jeg ikke vidste, hvem Kim Gordon var, da jeg påbegyndte
læsningen af Girl in a Band. Mit
kendskab til Sonic Youth var begrænset, og den eneste sang, jeg
umiddelbart kunne huske dem for, var den, hvor Macaulay Culkin spiller med i musikvideoen.
Men
trods det begrænsede kendskab til bandet og et ikkeeksisterende kendskab til
forfatteren, blev jeg allerede fra side ét draget af Gordons fortælling om
hendes familie, om middelklasselivet i L.A. og især af historien om hendes
bror. Kims bror, Keller, udviste i en meget tidlig alder en foruroligende
opførsel, hvor han tvang sin lillesøster til mærkelige ting og fandt på
historier med det ene formål at skræmme hende. Hun beskriver ham som
manipulerende, sadistisk og arrogant, og fortæller samtidig hvilken lettelse
det var, da han blev diagnosticeret med paranoid skizofreni. Historien om
Keller fylder en del, og Gordon bruger mange ressourcer på at ræsonnere over,
hvordan hans sygdom har påvirket hendes egen udvikling og hendes forhold til
mænd.
Siden
udvikler det sig til fortællingen om at stå på egne ben i New York, fortællingen
om kunst, om musik og om det miljø man pludselig bliver en del af, når man er a
Girl in a Band. Fortællingen om New
Yorks undergrundspunkkultur og kunstmiljø er så medrivende, at man hverken
behøver være musik- eller kunstinteresseret for at længes efter at blive en del
af det.
Med
hendes malende miljøbeskrivelser og mange musiske referencer bliver jeg både
trukket tilbage til en teenagetilstand, hvor det endnu engang er tilladt ikke
bare at beundre, men nærmest tilbede musikeren, talentet, forfatteren, men også
en tilstand, hvor en indre længsel og iver efter at være en del af miljøet
opstår. Og faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har hørt så meget
musik, som jeg har gjort i perioden, hvor jeg har læst Girl in a Band.
Men
det er også et modsætningsfyldt værk, for trods de mange erklæringer om, at
Gordon kun sjældent tænker over, at hun er pige eller kvinde, er køn samtidig et
tema, der fylder rigtig meget i bogen (se bare bogens titel). Hun beretter om
oplevelser, hvor det hun laver devalueres i kraft af hendes køn og
problematiserer tendensen med at følelser tilskrives køn. Hvordan gør man sig
den slags tanker uden at tænke over sin egen plads i samfundet som kvinde?
Der
er uden tvivl en stærk feminist gemt i Kim Gordon, og det kommer blandt andet
til udtryk, når hun skriver:
”Rent kulturelt
giver vi ikke kvinder lov til at være lige så frie, som de i virkeligheden
gerne vil være, fordi det føles skræmmende. Vi enten skyr den
slags kvinder
eller dømmer dem som værende gale i låget.”
s.
151
Derudover
er det også svært ikke at læse lyricsne til Shaking Hell som feministiske; ”She
finally discovered she's a ... He told her so …” – kvinden har endelig
opdaget hvem eller hvad hun er, for manden har fortalt hende det. Jeg synes
faktisk det er en virkelig slagskraftig sætning.
Der
er ikke meget negativt at sige om bogen, men jeg vil alligevel påpege, at
der enkelte steder er sket fejl i oversættelsen. Det er småfejl, som
eksempelvis den fremfor det og deslige. Det forstyrrer
naturligvis ikke helhedsbilledet, men de fleste læsere vil formentlig nikke
genkendende til, at det skaber lidt irritation under læsningen. Det er dog ikke
nok til, at jeg ville være læseoplevelsen foruden!
Afslutningsvis
kan det siges, at det er en bog med virkelig mange kvaliteter og jeg synes
derfor ikke man skal lade sig skræmme af, at den umiddelbart henvender sig til
den musikinteresserede, for den er så meget mere end det. Udover at have levet
et interessant og læseværdigt liv, så forstår Gordon at tematisere køn, give
malende beskrivelser af by, kunstmiljø og punkkultur. Bogen er således både til
New York- og L.A.-elskeren, musikfanatikeren, kunstentusiasten og ikke mindst
den kulturinteresserede.