Boganmeldelse: SCUM Manifest af Valerie Solanas

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget.

Titel: SCUM Manifest

Forfatter: Valerie Solanas

Oversætter: Ellen Boen

Udgivelsesår: 2021

Sideantal: 96

Forlag: Forlaget Grif

 

”Manden er helt igennem egocentrisk, fanget i sig selv, ude af stand til at føle med eller identificere sig med andre, ude af stand til at føle kærlighed, venskab, hengivenhed eller ømhed. Han er en totalt isoleret enhed, afskåret fra at interagere med andre. Hans reaktioner er alene styret af kroppen, ikke hjernen, hans intelligens er kun et redskab for hans drifter og behov; han ejer ikke evnen til lidenskab, mental interaktion; han kan ikke forholde sig til andet end sine fysiske sansninger. Han er en halvdød, passiv klump kød uden evne til at give eller modtage nydelse og glæde.”

I 1967 skrev Valerie Solanas en af feminismens mest refererede tekster, SCUM Manifest (SCUM = Society for Cutting Up Men). I dette radiale værk foreslår Solanas, at vi gør en ende på det mandlige køn. Hun understreger, at det nu er “(…) teknisk muligt at reproducere sig uden hjælp fra mænd (eller kvinder for den sags skyld) og udelukkende fremstille hunkønsvæsner. Det bør vi gå i gang med snarest.”. Ifølge Solanas kan kvinden ikke udleve sit potentiale, så længe manden har magten i samfundet, og den magt forstår Solanas både som fysisk styrke, men også som et økonomisk og seksuelt overtag.

Solanas skriver i en rå og rebelsk tone. Hun er vred og fyldt med had til den usympatiske mand, som behandler kvinder som dyr. Hun foreslår et samfund uden arbejde og penge, og hun tror på individets behov for at leve frit i et samfund bygget på kærlighed.

Solanas manifest forekommer manisk og vanvittigt. Det er en utopisk drøm om et samfund med ét køn; kvinden. Det hele dufter af satire, men det stærkeste krydderi er vrede, så læseren efterlades i uvished om forfatterens ståsted – mener hun det? Vil hun virkelig opsprætte alle mænd? Teksten er svær at læse uden at have forfatterjeget med på sidelinjen, når man ved, Solanas blev udsat for incest af sin far og skød Andy Warhol som 32-årig. Ikke desto mindre er budskabet soleklart, og der er adskillige dele, der peger på det samfund og de kampe, vi har i dag. Men man kan savne en analyse af mandekønnet. Solanas taler uden tvivl om den klassiske maskulinitet, men interesserer sig ikke for, hvordan kulturen former og citerer manden. Manden er i Solanas udlægning unuanceret og endimensionel. Han er billedet på patriarkatet, og han skal bøde.

Sanne Søndergaards forord giver en fremragende introduktion til både forfatteren og manifestet, og hun hjælper læseren sikkert ind i det vanvittige univers, der udfolder sig, når Solanas ord tager over.

Jeg burde elske SCUM Manifest, dette store feministiske værk. Men det gør jeg ikke. Det skal selvfølgelig læses ind i den tid, det er skrevet i, en selv med tanke på 60’ernes måske manglende wokeness, fremstår den stadig unuanceret og måske bare en anelse for radikal til min smag. Men den er alligevel din tid værd, for hun peger på undertrykkende strukturer, som stadig præger vores samfund i dag. Læs den, og vær klar til at føle, at du lige er blevet rusket så grundigt, at du har fået en mindre hjernerystelse.