Boganmeldelse: Nike af Caspar Eric

Nike kan købes her på Saxo.com for 175,- DKK.

Titel: Nike

Forfatter: Caspar Eric

Udgivelsesår: 2015

Sideantal: 88

Forlag: Gyldendal

Forlagets beskrivelse:

Den unge mand i Caspar Erics "Nike" har ’et lille spasserben’. Han er født med cerebral parese. Handicappet giver ham et særligt vrid i hoften, som på én gang får ham til at ligne en græsk statue og en krop, der langsomt degenererer.
Med en ny, mere rå og afklaret tone folder Caspar Eric sit poppede univers ud omkring den erfaring at være en krop, samfundet ikke ved, hvordan det skal rumme: ”alle de komplimenter/jeg har modtaget er/nogle meget tunge guldkæder/jeg ikke kan returnere".

Midt mellem cyborg-film og fællesmøder i kollektivet skal digtsamlingens hovedperson igen og igen afgøre, hvornår han vil fortælle om sit handicap. Om han vil påtage sig den handicappedes identitet. På arbejdet og med den elskede. Til fest og på hospitalet. Med udspring i sit idiosynkratiske univers og med absolut gehør for NU stiller Caspar Eric spørgsmålet om, hvad der er en normal krop, og hvordan vi skal forholde os til de kroppe, der falder uden for normalen. En usentimental og skarpskåret bog om at være en ung handikappet krop i verden.

Anmeldelse:

Det eneste jeg kendte til forfatteren da jeg påbegyndte læsningen af Nike var, at han tidligere havde udgivet bogen 7/11. Mit kendskab til Caspar Eric udviklede sig dog hurtigt, da min trang til at Google ham synes umættelig. Jeg fandt diverse artikler og interviews, som udelukkende medførte en yderligere vækkelse af nysgerrigheden.

Det er langt fra hver gang jeg læser en bog, jeg får lyst til at Google forfatteren. Men med Nike, var jeg simpelthen nødt til at finde ud af, hvem der gemte sig bag ordene.

Hovedpersonen er forfatteren selv og bogen er skrevet i jeg-person. Både fortællestil og indhold er meget personligt og der er mange henvisninger til et tidligere forhold, livet i kollektiv og de sociale medier. Men uanset hvilke emner bogen behandler, synes den at vende tilbage til forfatterens egen forbitrelse over sit handikappede ben, som hele tiden er udgangspunktet for spørgsmålet om, hvad der er normalt og hvornår vi betragter nogen som normale.

Digtet virker på mange måder, som en form for identitetskrise; forfatterens egen tvivl om, hvorvidt han er normal eller handicappet og om et handikap nødvendigvis medfører unormalitet.

Jeg læste Nike på en aften, og jeg tænker også at den netop skal læses sammenhængende, fordi der ikke er nogen åbenlyse pauser. Det er et ungt og letlæseligt sprog, og nydelsen bestod bl.a. af alle de gange, hvor jeg tænkte; ”hey, det kender jeg godt!”.

Caspar Eric efterlader sig selv fuldstændig blottet. Og jeg er vild med det!

·      Bonusinfo:
Caspar Eric refererer gentagne gange til sit ”spasserben”, som er resultatet af cerebral parese.

·      En af mine (mange) Google-søgninger, fortalte mig at han er født i 1987 -og min begyndende fandom jubler over at være født samme år.