lørdag den 2. juli 2016

Boganmeldelse: Moders mælk, Til sidst af Edward St Aubyn

De sidste to bind kan købes hos imusic til DKK 220,- lige her.


Titel: Moders mælk, Til sidst
Forfatter: Edward St Aubyn
Udgivelsesår: 2015 (dansk udgivelse)
Sideantal: 435
Forlag: Gads Forlag

For præcis et år siden læste jeg de første tre Patrick Melrose-romaner; Glem det, Dårligt nyt og En smule håb. Romanerne gjorde så stort indtryk på mig, at jeg oprettede min blog, fordi jeg følte en usigelig trang til at dele min læseoplevelse med andre, og således blev de grundlaget for Book me up, Scotty.
Siden da har jeg anmeldt en masse bøger og faktisk anmeldte jeg også de tre første Patrick Melrose-romaner i forbindelse med en opgave på studiet, og denne anmeldelse har jeg netop postet, så den er at finde lige herunder.
Det er næppe nødvendigt at nævne, at forventningen til de sidste to romaner var stor, men trods iveren efter at finde ud af, hvordan Patricks liv arter sig, så måtte jeg lige have de første tre lidt på afstand – det er hård læsning!

Anmeldelse
I Moders mælk er Patrick blevet familiefar til drengene Robert og Thomas, som han har med den milde og meget moderlige Mary. Trods det ydre billede af en kernefamilie kæmper Patrick med rollen som far, ægtemand og ikke mindst søn. Hans mor, Elanor er efterhånden skrumpet ind og har mistet mange af de basale funktioner. Hun har svært ved at tale og kan ikke længere pleje sig selv. Patrick har, som følge af sin barndom et noget ambivalent forhold til sin mor, som han på den ene side ønsker at hjælpe – i dette tilfælde med at forlade sit uværdige liv – og på den anden side nærer had og bitterhed mod. Bitterheden skyldes ikke kun barndommens svig, men også det kæmpemæssige svigt Patrick oplever, da han erfarer, at Elanor har foræret hans barndomshjem, det franske landsted Saint Nazaire til en shamanistisk stiftelse. Han tackler som altid sine følelser ved at bedøve dem – denne gang ved hjælp af receptpligtig medicin, alkohol og affærer. Misbruget resulterer i en skilsmisse, hvor han trods alt formår at bibeholde et venskab med drengenes mor.
Sproget og den evindelige brug af sarkasme fungerer, som i de foregående romaner godt, dialoger såvel som tanker er både komplekse og filosofiske og selv børnenes overvejelser er nuancerede og intellektuelle. Men jeg oplevede slet ikke samme opslugthed af Moders mælk og Til sidst, som jeg gjorde af de tre første romaner. Jeg har svært ved at sætte en finger på, hvad jeg manglede, men sandheden er, at jeg måtte tvinge mig selv til at læse bøgerne færdigt, og jeg kun sjældent lod mig rive med under læsningen.

Bonusinfo:
Samme bonusinfo findes under min allerførste anmeldelse, men her kommer den igen.
Patrick Melrose-kvintetten er ifølge St Aubyn selvbiografiske og han var selv så langt ude, at han lavede en kontrakt med sig selv, som gik ud på, at han enten skulle få publiceret en bog eller begå selvmord. Han udtrykker det således:

”By that point in my life I was completely ashamed of everything I’d been and done, and the contract I made was to write a book that gets published or commit suicide. It was not at all melodramatic in the state that I was in at the time. I thought about committing suicide every day.”


Læs hele interviewet her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar