Boganmeldelse: Vi var fiskere af Chigozie Obioma

Jeg fik denne tilsendt af Forlaget Klim. Den kan købes hos williamdal.dk for DKK 249,-

Titel: Vi var fiskere

Forfatter: Chigozie Obioma

Udgivelsesår: 2016 (på dansk)

Sideantal: 312

Forlag: Klim

Forlagets beskrivelse

Da Benjamin og hans brødres far tager nordpå for at arbejde, forandres drengenes liv for altid. Farens strenge orden opløses, og drengene strejfer nu omkring og går på opdagelse. I stedet for at passe deres skole begynder de at fiske i byens flod, som engang var et livgivende sted, men nu er forbudt, uren og livsfarlig.

Ved floden møder de en dag den gale mand, Abulu, som i et syn forudser, at den ældste af dem, Ikenna, vil blive myrdet af sine brødre. Profetien forgifter fra da af Ikennas liv, og familien hvirvles ind i et mareridt af konflikter og smerte, der udfordrer deres tætte bånd.

‘Vi var fiskere’ er en roman om en uforglemmelig barndom i 1990’ernes Nigeria, og en historie om rivalisering og broderkærlighed, mytisk og universel. Set gennem familiens skæbne er romanen også en fortælling om Afrika og dets voldsomme politiske, økonomiske og religiøse modsætninger iblandet kontinentets episke skønhed.

Anmeldelse

Vi var fiskere:

Mine brødre og jeg blev fiskere i 1996 (…)

                                                                                                                s. 9

Sådan indleder bogens fortæller, Benjamin sin historie i Vi i var fiskere. Ben er en tiårig dreng, som bor i Akure, Nigeria med sine forældre og fem søskende. Her udspilles handlingen, som strækker sig over otte år, og der berettes om familiens skæbne sideløbende med fortællingen om Nigerias politiske tilstande og samfundsforhold. Far er ansat i Nigerias Centralbank og mor går hjemme med lillesøster, Nkem. De er en velstillet familie og far har store ambitioner på sine sønners vegne, som skal være henholdsvis pilot, advokat, læge og professor. Da far forflyttes til afdelingen i Yola, ser familien ham pludselig kun hver anden weekend, og beskrivelsen af hans fravær efterlader læseren med ondt i hjertet over den følelse af at være forladt, som Ben beskriver. Med fars uventede fravær står mor alene med seks børn og i et hjem, hvor far er overhovedet og dermed hovedansvarlig for en disciplinær opdragelse, kommer mor til kort. Trods hendes utallige formaninger om, at drengene ikke må være ved floden, begynder de at fiske. Ved floden og i fiskeriet finder de et frirum og et sammenhold, som skal vise sig at blive betydningsfuldt for hele historien. Her møder de den gale mand, Abulu, som udover at være kendt for sin galskab, også er velkendt for sine profetier, som har ry for at gå i opfyldelse. Han kaster sin profeti over den ældste bror, Ikenna og denne skal vise sig at blive skæbnesvanger for familiens liv.

Vi var fiskere rummer mange historier i én. Det er fortællingen om en families skæbne, om et stærkt sammenhold mellem brødre, om faren ved at tro så indgående på noget, at det fortærer hver krog af ens sind og bliver til en selvopfyldende profeti. Samtidig er det fortællingen om et land, som hele tiden befinder sig på en hårfin balance mellem egen kultur og traditioner og en stræben efter vestlig udvikling og levevis.

Det er en god bog og Ben er både troværdig og elskelig som karakter og fortæller, men jeg oplevede ikke helt at blive taget med storm, som jeg ellers havde forventet med tanke på de mange flotte anmeldelser både i danske og internationale medier. Om det netop er de høje forventninger der gjorde, at jeg aldrig helt fik fejet benene væk under mig, ved jeg ikke. Men jeg nåede i hvert fald ikke til den altopslugende indlevelse, som jeg havde set frem til.

Jeg efterlades dog med oplevelsen af et sprog, som fejede benene væk under mig. Obioma beskriver sine karakterer ved hjælp af sammenligninger med Nigerias dyr og insekter og fortællingen vækkes yderligere til live i de rammende beskrivelser af lyde, smage og dufte.

Forleden læste jeg Informations anmeldelse af bogen og så, at anmelderen fandt det oplagt at læse historien som en allegori over et Nigeria, der blev forladt (som familien forlades af overhovedet, far), da briterne trak sig ud af landet og blev efterladt ”til indbyrdes rivaliseringer og tung overtro”. Jeg skal blankt erkende, at denne tanke ikke faldt mig ind under læsningen, og jeg tror faktisk, at jeg havde haft en langt bedre oplevelse med læsningen, hvis jeg havde formået at koble de to.

Bonusinfo:

Brødrenes stærke sammenhold er forbilledligt og velbeskrevet. Jeg kan ikke forestille mig, at det er muligt at beskrive så stor en kærlighed til sine brødre uden at have mærket den på egen krop. Og jeg forstiller mig da heller ikke, at det er helt tilfældigt, at Obioma har dedikeret bogen til "bataljonen" – sine egne brødre.