Boganmeldelse: Memories of My Melancholy Whores af Gabriel García Márquez

Jeg tilbragte forrige weekend hos min bror, som havde fødselsdag. Han havde primært ønsket sig bøger og derfor fik han ovenstående lækre stak. Det endte med at min kæreste og jeg overnattede. Og jeg, som altid har svært ved at sove, lå vågen hele natten. Heldigvis lå min brors gaver klar og jeg gav mig i kast med Memories of My Melancholy Whores af Gabriel García Márquez. Der gik ikke mange timer, før den var læst og faktisk læste min bror den også i et hug næste aften. Det er vel næsten unødvendigt at nævne, at den var god. Læs den fulde anmeldelse herunder.

---

Titel: Memories of My Melancholy Whores

Forfatter: Gabriel García Márquez

Udgivelsesår: 2004

Sider: 118

Forlag: Penguin Books

---

Om bogen:
I korte træk handler bogen om, at hovedpersonen oplever kærlighed for første gang, det år han fylder 90. Hovedpersonen er journalist og til trods for hans alder, skriver han stadig en ugentlig klumme til avisen. Han beskriver sig selv som værende fattig og grim og vi får at vide, at han aldrig har haft sex uden at betale for det. Han ønsker at forære sig selv en gave i anledning af hans 90 års fødselsdag; at elske med en jomfru. Den lokale bordelmutter disker op med en 14-årig pige, som sover da han skal se hende. Hun arbejder på en fabrik for at forsørge sin familie og er udmattet efter dagens strabadser. Han nænner ikke at vække hende og lægger sig i stedet til at sove ved hendes side. Selvom de ikke kommunikerer hverken fysisk eller psykisk, bliver han betaget af hende og bliver ved at bede bordelmutteren om flere nætter med pigen. Forholdet til den 14-årige pige bliver hovedpersonens første og eneste rene kærlighed og selvom han begærer hende, rører han hende aldrig. Dog får han udlevet sine kødelige fantasier via hans klumme, som i stigende grad forvandles til erotiske tekster.

---

Anmeldelse:

Jeg læste bogen på engelsk og det var relativ nem læsning. For at starte med det vigtigste kan jeg sige at den er god, rigtig god. Min første tanke var, at den mindede mig meget om Lolita af Nabokov, da begge historier centrerer sig omkring begær efter en ung pige. Et emne, som vækker mange modsatrettede følelser i mig. Jeg væmmes ved tanken, men er nysgerrig efter at høre mere. Jeg blev allerede fanget af fortællingen fra side et, da den starter in medias res med at hovedpersonen fortæller om den gave han ønsker at give sig selv (natten med en ung jomfru). Som tidligere nævnt, fangede den i en sådan grad, at jeg læste den i løbet af natten.

Jeg synes der er noget smukt over, at opleve sin første kærlighed som 90-årig. Det er skønt at blive mindet om, at man aldrig bliver for gammel til forelskelse, begær og kærlighed. Historien er på mange måder en hyldest til livet, men den bliver aldrig pladderromantisk eller sentimental. Hele historien er skrevet med humor og Márquez bruger især hovedpersonenes alder/skavanker som buffer for fortællingens poesi.

Historien efterlader læseren med en masse ubesvarede spørgsmål. Der er rig mulighed for egen tolkning og slutningen defineres i virkeligheden primært af den, der læser.

Det er en af de historier, man tænker videre over efter endt læsning, hvilket virkelig er noget jeg værdsætter i min læsning.

Jeg har 100 års ensomhed liggende og venter på mig, og nu glæder jeg mig endnu mere til at få den læst!