tirsdag den 19. januar 2016

Boganmeldelse: Fagre nye verden af Aldous Huxley

Bogen kan købes hos bogreolen.dk for DKK 156 (kræver medlemskab). Eller uden medlemskab hos Saxo til DKK 219.

Originaltitel: Brave New World
Dansk titel: Fagre nye verden
Forfatter: Aldous Huxley
Udgivelsesår: 1932 –oprindeligt (min version 2009)
Sideantal: 211
Forlag: Hovedland


Forlagets beskrivelse:
Fagre nye verden er en klassiker, der stadig giver stof til eftertanke i en nutid, hvor iPod'en og Prozac sørger for en livslang digital-kemisk lykkerus, og hvor Facebook-profilen giver dig evigt liv, i hvert fald i cyberspace.

Allerede for 77 år siden advarede Huxley imod nedbrydningen af de familieværdier og -strukturer, som det moderne samfund har frisat os fra.
I Fagre ny verden har et totalitært samfund via gensplejsning og ensretning medført en streng femdelt klassestruktur, der håndhæves af anonyme autoriteter fra fødsel til død. En modvilje mod bøger og blomster indpodes ved hjælp af elektriske stød, mens børnene stadig er babyer. I stedet fremkaldes en kunstig lykketilstand gennem masse-producerede varer, som
humlebi-hvalpe og designer-drugget Soma.

Huxley beskrev selv sin Fagre ny verden som et ´mareridt´, et foruroligende, kærlighedsløst og endda uhyggeligt sted. Det var ikke hensigten at fremmane, hvor vidunderligt livet kan være, hvis det teknokratiske menneskes ´kreativitet´ fik frit løb, men at advare imod de totalitære samfund, man i 1932 så konturerne af, hvad enten det måtte være sovjetisk kommunisme, Fords amerikansk kapitalisme eller hvad med de totalitære træk, som vores velfærdssstat frembyder flere og flere af.



Anmeldelse:
Min kærlighed til dystopier/samfundskritisk litteratur startede (så vidt jeg husker) allerede, da jeg som teenager læste De gale af Kim Fupz Aakeson og Fluernes Herre af William Golding.
Tanken om alternative samfundsstrukturer fascinerer mig og synes altid at vække min nysgerrighed. Jeg foretrækker, at de er nogenlunde realistiske og ikke indeholder zombier, vampyrer osv. Jeg var helt vild med 1984 af George Orwell, og mine forventninger til Fagre nye verden var (latterligt) høje.
I bogen er verdens befolkning delt op i to kategorier; de civiliserede og de vilde. De civiliserede bor i et totalitært samfund, hvor de blandt andet reguleres/disciplineres med hypnopædiske (påvirkning under søvn) læresætninger såsom; ”at kassere er bedre end at reparere” og ”et gram i tide sparer en for at lide”. I sidstnævnte sætning hentydes der til de Soma-piller, som befolkningen tvangsfodres med for at opnå en apatisk lykkerus.
Om end jeg fandt samfundsstrukturen og beskrivelsen af samme interessant og tankevækkende, blev jeg nok aldrig helt opslugt af selve fortællingen. Jeg fandt ikke rigtig en identificerbar karakter, og det gjorde læsningen lidt tung. Alligevel opfyldte bogen sit arbejde. Den skabte en endeløs tankemylder om måden vi lever på. For selvom vi ikke benytter hypnopædi i vores samfund, så er mange af Huxleys (mareridts)tanker blevet realiseret
Det er fx sjældent vi får repareret noget, fremfor at smide det ud. Det er ikke mange årtier siden, butikkerne kunne sælge en telefon eller radio med løftet om, at den ville holde hele livet. I dag er langt de fleste slet ikke interesseret i at tingene skal holde for længe, for den nye model venter lige om hjørnet. Og den er man jo næsten nødt til at have.
Så er der selvfølgelig også Huxleys Soma, som er den pille befolkningen får hver dag. Den ligner umiskendeligt de antidepressiver, som en halv million danskere efterhånden er blevet gjort afhængige af.
I kan nok høre, at Fagre nye verden er en øjenåbner, som giver plads til eftertænksomhed og overvejelser om, hvordan vi lever.
Bogen var på min klassikerliste, og omend jeg aldrig blev helt opslugt af fortællingen og dens karakterer, vil jeg alligevel anbefale alle at læse den. Anbefalingen sker på baggrund af, at en mand i 1932 skrev en dommedagsprofeti, som vi er godt i gang med at opfylde i dag. Men måske kan bogen være med til at åbne for overvejelser om alternativet til forbrugsfesten, Soma og designerbabyer.
God f0rnøjelse! J



4 kommentarer:

  1. Jeg er meget enig i din anmeldelse. Bogen påvirkede mig ikke nær så meget, som jeg havde håbet, men omvendt er den tankevækkende og bestemt værd at læse.

    Jeg er i øvrigt vild med forlagets foromtale fra 2009, som allerede nu er ret outdatet... akja, teknologiens udvikling går hurtigt :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fik nok heller ikke en frelsende åbenbaring, da mange af de problematikker Huxley peger på, allerede diskuteres ivrigt i medierne (er det moralsk forsvarligt at vælge downs-børn fra, spiser vi for mange piller, hvad gør de sociale medier ved os osv., osv.).

      Alligevel prellede det ikke helt af på mig, på samme måde, som det gør i dagligdagen. Måske fordi jeg fandt det skræmmende, at advarslen allerede fandt sted i 1932, og at "profetien" (langt hen ad vejen) blev opfyldt.
      Interessant er den i hvert fald. :)

      Og ja, det er en virkelig fin betragtning, hvor hurtigt alting outdaterer. 2009 var jo nærmest i går.

      Slet
  2. Jeg læste denne bog for et par år siden. Og åh, hvor jeg hadede den. Jeg husker den som langtrukken, umulig at indleve sig i og tung. Men måske er det en af dem, der skal på genlæsningslisten. Engang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Indlevelsen var også mit største problem. Det var nok også derfor, jeg primært fokuserede på tematik og indhold i anmeldelsen.
      Jeg kunne bestemt ikke finde en identificerbar karakter, og fik dermed en læserrolle, hvor jeg betragtede fremfor at deltage i historien.
      Alligevel var jeg meget begejstret over indholdet og de spørgsmål Huxley rejser om, hvad det vil sige at være et civiliseret menneske. Jeg kom i øvrigt sådan til at tænke på Kisten Hammans digt: "Jeg civiliserer mig om morgenen". Nå, det var et sidespor.
      Men hvis du kan tvinge dig selv i gang med den igen, så hepper jeg undervejs. ;)

      Slet