For omkring et halvt år siden hørte jeg første gang om
Litnet i Odense. Det kom faktisk en del bag på mig, at det eksisterede, da jeg
som udgangspunkt troede, at jeg havde et godt overblik over Odenses litterære
tilbud og netværk.
Min rejse til Japan, som jeg i øvrigt netop er hjemvendt
fra, gjorde det selvfølgelig ikke muligt at gå nærmere ind i, hvad netværket
kunne tilbyde end blot at læse med i deres nyhedsmails. Men efter at være vendt
hjem er jeg blevet valgt ind som suppleant i bestyrelsen, og jeg glæder mig
meget til at se, hvordan jeg kan bidrage til deres arbejde med at formidle og
styrke litteratur og læsning i Odense og på Fyn.
Litnets primære formål er som nævnt at styrke litteraturen i
Odense og på Fyn, og det gør foreningen ved at
·
skabe netværk mellem folk som arbejder med
litteratur
·
skabe et forum for diskussion af litteratur –
for private såvel som professionelle
·
fremme samarbejde mellem litteraturen og andre
kunstarter.
Netværket er åbent for alle med interesse for litteratur, og
man kan følge foreningens arbejde ved at tilmelde sig nyhedsbrevet her, eller
ved at melde sig ind her (DKK 100,- årligt for studerende).
Litnet samarbejder med forfattere, redaktører, boghandlere,
Odense Biblioteker og mange, mange andre. Samarbejdet danner grundlag for de
mange arrangementer, som foreningens medlemmer kan deltage i til fordelagtige
priser.
Et eksempel er næste arrangement den 21. februar, hvor forfatter, Birgithe
Kosovic interviewes og fortæller om sin
romanbiografi Den inderste fare. Arrangementet
afsluttes med fællesspisning, som understreger aftenens tema med en menu
inspireret af mad fra tiden under besættelsen. Arrangementet koster DKK
225,-, men for medlemmer af Litnet koster det kun DKK 155,-. Så medlemsgebyret er hurtigt tjent hjem,
hvis man deltager i flere arrangementer.
Ovenstående er bare
ét eksempel på utallige arrangementer, og tidligere har foreningen også haft
besøg af Jesper Wung Sung, Mette Holm, Tom Buk-Swienty, Helle Helle og mange andre store navne.
Jeg kan ikke helt skjule
min begejstring over både at have opdaget netværket, men også over selv at
blive en del af det. Og jeg regner med, at I fremover vil kunne læse om
spændende litterære arrangementer i Odense her på Book me up, Scotty!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar