Jeg fik tilsendt denne som anmeldereksemplar af Rosinante, men den kan købes på Saxo til DKK 165,- |
Titel:
Nye rejsende
Forfatter:
Tine Høeg
Udgivelsesår:
2017
Sideantal:
217
Forlag:
Rosinante
Forlagets
beskrivelse
En ung
kvinde får job som gymnasielærer. Første arbejdsdag møder hun en mand i toget.
Han er gift og har et barn.
Nye
rejsende er en fortælling om at kaste sig hårdt ind mod den anden. Om at
stå ved katederet og ikke kunne kende sin egen stemme. Om at føle sig forkert
og akavet og fandenivoldsk. Om nervøsitet og længsel. Sex og vodka og
cigaretter. Om at køre i tog. Om ikke at passe ind og at gå derhen, hvor alting
kan gå galt.
Nye
rejsende befinder sig et sted mellem poesi og prosa. Et enkelt og præcist
sprog giver fortællingen stor gennemslagskraft og en sitrende intensitet, der
rummer sorgfuldhed, desperation og humor.
Anmeldelse
Første
gang jeg stiftede bekendtskab med Tine Høeg, var i digtsamlingen; Jeg vælger uden filter, hvor hun bidrog med
Jeg vælger Valencia. Af alle de mange
gode digte og korttekster samlingen bestod af, er hendes tekst den, der står
stærkest i min erindring. Det var der flere grunde til, men den væsentligste
var, at hun fik mig til at grine. Og selvom det er ved at være halvandet år
siden, jeg læste den, finder jeg det stadig svært ikke at begynde at smile ved
tanken om hende og venindernes fortolkning af Ginger Spice fra Spice Girls (det
er især sjovt fordi mine veninder og jeg drog samme konklusion).
Rosinante
spurgte, om jeg havde lyst til at læse Nye
rejsende, og da jeg takkede ja, troede jeg egentlig, at jeg ville møde Tine
på en ny måde – i en klassisk-struktureret roman. Det skulle jeg heldigvis
ikke. I Nye rejsende holder hun fast
i sin lyriske kortprosaagtige skrivestil, og det virker! Det er en sjældenhed at
læse bøger uden at opdage, at man læser, men sådan opleves læsningen af Nye rejsende. Den er så levende, at det
snarere føles som om, man er kravlet ind i fortællerens indre, fremfor at læse
hendes ord.
Bogen er
inddelt i måneder og indledes med august, hvor hovedpersonen netop er startet
på sit nye job som gymnasielærer, og har mødt en gift mand i toget. De to
historier; togaffæren og gymnasiejobbet løber parallelt med hinanden og krydres
med familiebesøg og dagligdagens gøremål. Den tunge og hjerteskærende historie om
affæren med en gift mand, som er far til en lille pige, løftes af den hylende
sjove fortælling om en ung gymnasielærer, som prøver at finde sig selv i sin
nye rolle. Læseren kan levende forestille sig den usikre
gymnasielærer, som vakler imellem at være ung med de unge og trække klare
grænser, hvorfor der afprøves forskellige taktikker og hun kommer til at gøre
og sige ting, som kommer bag på hende selv, såsom ”Hej guys”, ”Hej cuties”
eller når hun pludselig kalder Christina for Chris.
Tine
Høeg formår at sætte ord på mange af de flygtige tanker, der blot strejfer os i
et splitsekund og forlader os før, vi egentlig når at registrere, at de var
der. Det ses i hendes minimalistiske beskrivelser af, hvordan noget føles eller
af de konkrete ting, hun gør som ”jeg slynger salat”.
Nye rejsende er uden tvivl noget af det mest ærlige, man kan læse, og det er
netop derfor, den er så sjov. Det er svært at sige, om gymnasielærerens hverdag
er sjovere at læse, fordi de for en tidligere (folkeskole)lærer er genkendelige,
men uanset årsag tog jeg mig selv i at grine højlydt, når Christina erklærer,
at scenen i Nattevagten er kontrapunktisk og vores hovedperson går på toilettet
for at google ordet eller da Kvium får lov at tage æren for Kluges kunst, da
klassen kigger på kunst.
Historien ender på Vestre Kirkegård, hvor vores hovedperson mødes med sin elsker i slutningen af december. Læseren efterlades med fornemmelsen af, at det forgangne år begraves i vinterens kulde, og at det nye – for alvor – voksne liv banker på døren til januar.
Jeg
læste bogen i to (alt for hurtige bidder), og nu ville jeg egentlig bare ønske,
at der kom en ny udgivelse fra Tine Høeg i morgen. Med andre ord; Nye rejsende
er helt fantastisk læsning!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar