De bedste læseoplevelser i 2019

Så skal der atter tages afsked med et år, så et nyt kan begynde. Og denne gang er det jo ikke kun et år, vi tager afsked med – minsandten om det ikke er et helt årti! Denne liste er præcis som forrige års lister, men kunne der mon være interesse for en yderligere liste med de bedste læseoplevelser i 10’erne? Det kunne også være sjovt at læse jeres bud på 10’ernes bedste bøger, så det kunne måske være sjovt med en kombi af jeres og mine bedste læseoplevelser.

I kan jo altid følge med i min læsning på min Goodreads-profil, hvor jeg hvert år opretter Reading Challenge for mig selv. I år havde jeg sat den til 50 bøger, og det passede egentlig meget fint med det antal, jeg læste. I finder min profil ved at klikke her.

Som altid har årets liste (næsten) kostet blod, sved og tårer, for der findes jo simpelthen så uendeligt mange gode og smukke fortællinger, og mit 2019 har været proppet med dem. Men denne liste skal jo begrænses, så her får i intet mindre end creme de la creme-bøgerne, de ypperste plot og de ultimative læseoplevelser.

Mine damer og herrer, herunder følger listen over mine allerbedste læseoplevelser i 2019 i alfabetisk rækkefølge.

Havbrevene af Siri Ranva Hjelm Jacobsen

I en brevveksling mellem to tætforbundne søstre lærte jeg, hvor lille jeg og resten af menneskeheden egentlig er. Atlanterhavet er den ene søster og med sine 180 millioner år, er hun storesøsteren, der deler ud af sine bitre erfaringer, som har efterladt hende med en kynisk tilgang til verden. I kontrast til hende står lillesøsteren, Middelhavet, som med sine kun 5 millioner år stadig kan begejstres af verden og har håb og drømme for fremtiden. Det er dog ikke håb og begejstring, der fylder den yngre søster for tiden. Mange kryb dør nemlig i hendes favn – mange flere end før. Krybene er de to søstres betegnelse for mennesker, og derfor fyldet sagnet om Ikaros meget for Middelhavet, som tydeligt husker, den gang hun greb ham.

Med et originalt perspektiv og dragende poesi i et tryllebindende sprog får Siri Ranva Hjelm Jacobsen problematiseret tidens mest aktuelle dilemmaer og efterlader sin læser eftertænksom og sørgmodig.

Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.

Hvad ingen ved af Anne Cathrine Bomann

Imse og Jonas er brødre med hver sin far. De to brødre er hinandens modsætninger. 14-årige Imse er kreativ, intelligent, videbegærlig og klassens mobbeoffer. Han foretrækker at være usynlig og har ingen venner. 19-årige Jonas er udadvendt og populær, han er droppet ud af Teknisk Skole og arbejder som bordtennistræner i den lokale hal. Deres mor vil dem det bedste, men hun har svært ved at tackle drengenes overgang fra børn til unge mennesker med egne interesser og individuelle personligheder. Da Imse skal hjælpe en af klassens piger med matematik, får han den ven, han har manglet. Men han ved ikke helt, hvordan man er venner, og de mange år som mobbeoffer har medført, at han forventer det værste af andre mennesker. Kan det virkelig passe, at nogen vil ham det godt, eller er han ved at træde ned i en ondskabsfuld fælde? Jonas drømmer om at føre en spiller til Danmarksmesterskabet i bordtennis. Men efterhånden som han bruger mere tid med den elleveårige spiller, udvikler han følelser og lyster, der føles så naturlige, rene og rigtige, men alligevel får alle fornuftens advarselslamper til at lyse rødt.

Hvad ingen ved er fængende på en ambivalent og forbudt måde. Jonas’ lyster forarger, men de nuancerer også et vigtigt emne og giver den pædofile et menneskeligt ansigt. Jonas er hverken monster eller psykopat. Han er en stakkel, som forsøger at navigere i et uacceptabelt følelsesliv. Det er umuligt at læse bogen uden at føle dybt for den fortvivlede sjæl, som kæmper med forbudte følelser.

Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.

Hvis vi var en almindelig familie af Trine Bundsgaard

Hvor gammel er man, når man er 13 år? Man har selvfølgelig levet i 13 år, men hvad er alder egentlig for en størrelse? I Hvis vi var en almindelig familie er en unavngiven 13-årig den eneste voksne i familien. Far er alkoholiker og efter forældrenes skilsmisse bor han mere eller mindre på den lokale bodega. Mor er claudiant, og det betyder, at hun er god til at opfange alt det, andre ikke kan se, for eksempel ånder. Det kræver at der er god energi, og at hun er i balance med sig selv – den slags kan være svært at forene med andre ting såsom job, madlavning og rengøring. Lillesøster Ingeborg har snart fødselsdag, hun fylder otte år og ønsker sig brændende en skattejagt, som far plejede at lave dem. Det burde jo være ligetil at få far til at stable den på benene, men de to børn har ikke set deres far længe, og det kan være svært at vide med sikkerhed, om han overhovedet husker fødselsdagen.
Hvis vi var en almindelig familie er både en varm og frygteligt historie om en dysfunktionel familie. På den ene side er det en hjerteskærende fortælling om en mor og far, som ikke evner at tilsidesætte egne behov eller lyster. Og på den anden side finder vi en smuk fortælling om betingelsesløs og uspoleret søskendekærlighed.

Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.

Hvor flodkrebsene synger af Delia Owens

Kya Clark kender alt til at blive forladt. Da hun var en lille pige forlod hendes mor og fire søskende deres hjem, som består af en beskeden hytte ude i marsken. Én efter én udvandrede de i håbet om et bedre liv langt væk fra den mand, der terroriserede hjemmet. Tilbage stod Kya med sin voldelige far, lige indtil den dag, hvor han også forlod hende. I en tidlig alder lærer hun at klare sig selv, hun går ikke i skole, og hun tjener penge til at bage majsbrød ved at samle muslinger. Hun omgås ikke andre mennesker, og hun er kendt i byen som den underlige pige, ’Marskpigen’. De fleste holder sig på afstand af Marskpigen, men hendes brors barndomsven trodser byens sladder, og udvikler et ubrydeligt bånd til Kya. Kya vokser op og bliver en smuk kvinde med stor kærlighed til naturen og poesi, og hendes skønhed overses ikke af byens unge mænd, der begynder at opsøge hende. Da byens quarterback, findes død i marskens mudder, befinder Kya sig i uvante omgivelser fyldt med mennesker, der vil have hende til at tale.

Hvor flodkrebsene synger er en smuk og hjerteskærende fortælling om, hvordan et menneske i isolation bliver skolet af naturen. Det er fortællingen om menneskers ondskabsfulde og ekskluderende adfærd og dyrenes og naturens evigt accepterende og inkluderende cyklus. De maleriske beskrivelser af den vilde natur sætter scenen for Kyas ensomhed, og hendes handlekraftige og stærke karakter, fremstår akkurat lige så levende og troværdig verden udenfor.

Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.

Ivalu af Morten Dürr og Lars Hornemann

Pipaluk skal være fin, for dronningen kommer og besøger den lille bygd på Grønland, hvor hun bor med sin far og søster, Ivalu. Hun er vokset ud af sin egen nationaldragt, men hun er blevet stor nok til at passe sin forsvundne søsters dragt. Pipaluk farer gennem landskabet for at lede efter sin søster. Mens hun leder, mindes hun alle deres oplevelser sammen. Hendes rute ledes af en ravn, som traditionen tro varsler urenhed, død og synd. Under ruten husker hun sin barndom i bygden, men hun kommer også i tanke om, hvordan livet ændrede sig, og langsomt forstår også læseren, hvad Ivalu er stukket af fra og hvilken fare, der knytter sig til den nationaldragt, Pipaluk nu er stor nok til at kunne passe. Dragten var Ivalus konfirmationsdragt, og Pipaluk husker, hvordan fars blik hvilede på Ivalu på konfirmationsdagen. Konfirmationen står ganske ordknapt som symbol på en alt for ung piges frugtbarhed, og Pipaluk har lagret et smertefuldt minde om fars visit på pigeværelset på konfirmationsnatten. Hjemme står tomme flasker og varsler om en far, der i sløret af flaskernes indhold har fået øjnene op for sin yngste datters udvikling. Men når dronningen kommer, er billedet klart og smukt, for de grønlandske børn har lært, at nu skal dragterne vises frem, og de skal allesammen smile.
Ivalu er en hjerteskærende fortælling om en ung piges tragiske skæbne. Bogen bruger billeder til at italesætte en kultur, hvor incest har fået lov at præge livet for alt for mange børn. Den er nødvendig oplysning og formidabel formidling af et vigtigt emne.

Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.

Jeg løb mod Nilen af Alaa al-Aswany

Jeg løb mod Nilen er en opslugende roman, der sætter julehyggen i perspektiv. Den tager afsæt i Den egyptiske revolution, og vi befinder os i 2011, hvor 18 dages demonstrationer og civile ulydighedshandlinger finder sted på Tahrir-pladsen i Cairo. Aktivisterne kræver præsident Mubaraks afgang, men selvom de er indstillet på fredelige protester, bliver de mødt af alt andet end fred og viljen til at gå i dialog. Sideløbende med det historiske og politiske handlingsspor, lærer læseren en række nuancerede karakterer at kende, som alle må tage stilling til de magtkampe der finder sted for åben gade. Vi følger blandt andet idealisten, den elitære, magthaveren, den gudfrygtige, den ærekrænkende og familiens sorte får.

Alaa al-Aswany beskriver begær, undertrykkelse, hykleri og magtmisbrug på fuldstændig opslugende vis, og med denne velskrevne og modige roman demonstrerer han sit imponerende talent for at skabe nuancerede og intense menneskelige portrætter.

Bogen er forbudt i Egypten. Selvfølgelig er den det – den er gennemsyret af kritik og foragt over for det militære styre og eliten, med andre ord over for alle dem, der dominerer landet.

Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.

Kattemenneske – og andre fortællinger

Kristen Roupenian fastholder sin læser i tolv modbydeligt frastødende noveller med sex, magt og menneskelige relationer i centrum, og hun udnytter til fulde det faktum, at det frastødende også altid tiltrækker.

Kattemenneske – og andre fortællinger består af tolv noveller, som alle kan kategoriseres som moderne essays med temaerne lyst, foragt, perversitet og magt. De tolv noveller er meget forskellige, og vores hovedpersoner er både børn, voksne, mænd og kvinder, men fælles for dem er de overordnede temaer og det kontradiktoriske i, at det grimme, foragtelige og modbydelige forfører og fastholder læseren. Det er en af de stærkeste novellesamlinger, jeg har læst i nyere tid. Meget er skrevet mellem linjerne, og forfatteren peger på de største sociale tendenser i det senmoderne samfund; som for eksempel behovet for at opretholde et nøje udtænkt ydre og tendensen til at ønske eller begære noget, som måske i virkeligheden bare er en efterligning af andres ønsker eller fortidens begær. Hendes noveller er gribende intense, og hun demonstrerer en beundringsværdig fornemmelse for relationelle forhold. Hun dyrker magtbalancer og tror tilsyneladende ikke på ligeværdige forhold – i al fald i litteraturen – og fordi alle kynisk forfølger deres eget begær, ender det faktisk aldrig godt. Og jeg er vild med det!

Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.

Mit ansigt ud mod verden af Alfred Hayes

To navnløse eksistenser indleder en flygtig relation. Han er forfatter bag store hollywoodproduktioner og hun er den lille, håbefulde skuespillerinde. Han er indflydelsesrig, hun er ikke. Vi befinder os i 50’ernes Hollywood, og allerede ved første møde defineres hovedpersonernes ulige forhold. De møder hinanden på en strand, hvor hun ganske upåvirket begiver sig ud i de mørke bølger, mens festen ser til. Om hun er i færd med at drukne sig selv eller fremføre en dramatisk scene, ved han ikke, men han beslutter sig for at redde hende fra druknedøden.
Det er en dyster, halvfordærvet stemning, der præger historien og Hayes’ Hollywood er overfladisk, usympatisk og kynisk. Hollywoods fortæring af hovedpersonerne formidles fuldstændig fejlfrit af Bente Kastberg, som har gjort et formidabelt stykke arbejde med sin smukke oversættelse.

Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.

På vej hjem af Sverre Henmo

Thale og Magnus er taget op i den gamle fjeldhytte, som Thale står til at arve. De er taget afsted uden Thales 16-årige dreng, Georg, som er til baskettræning i weekenden. Parret sover ikke sammen længere, og det virker som om, forsøget på at få et fælles barn, har skabt en afstand mellem dem, som synes umulig at mindske. Magnus ønsker sig brændende sit eget barn, og Thale har da også indvilliget i projektet, men da det skal vise sig at kræve hjælp fra en fertilitetsklinik, begynder hun at bakke ud. Børn og graviditet bliver et emne, som er svært for parret at nærme sig, og efterhånden bliver emnet som en elefant i rummet, de begge ignorerer. Til middagen finder Thale en vin frem, for hun vil fejre, at hytten snart er hendes. Faktisk ønsker Magnus slet ikke, at de overtager hytten, men som med så meget andet for tiden, tier han. Pludselig får Thale en opringning fra Georgs træner, som fortæller, at Georg faldt om med hjertestop under træningen og nu er på vej på sygehuset. Med en uforsvarlig alkoholpromille, haster parret afsted mod Ullevål Sygehus, som de befinder sig 215 kilometer fra.

På vej hjem er letlæst og ubesværet, men der ligger så meget usagt mellem linjerne, og det er formentlig noget af det stærkeste, mest indsigtsfulde og rammende litteratur, der findes til at beskrive parforholdets dynamik.

Du finder hele anmeldelsen ved at klikke her.

Tak til alle jer, der fortsat klikker ind på bloggen og et kæmpe tak til forfattere og forlag for et fantastisk bogår. Jeg ser frem til flere spændende læseoplevelser i 2020 og en masse debat og snak om de bøger, vi læser.

Hvad var dine bedste læseoplevelser i 2018,

og er bøger en del af dit nytårsforsæt?

Sidst, men ikke mindst - rigtig godt nytår!