mandag den 18. maj 2020

Boganmeldelse: Der går min klasselærer af Jacob Skyggebjerg

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget.
Titel: Der går min klasselærer
Forfatter: Jacob Skyggebjerg
Udgivelsesår: 2020
Sideantal: 265
Forlag: Gladiator

Jacob Skyggebjerg er en eminent prosaist, og han tvinger læseren til at tage alle sanser i brug, når der dufter af skolepigeparfume og brændt motor, når det smager af doven øl og kebab og - mest af alt – når bassen pumper derudaf med 666, DJ Alligator, Barcode Brothers og Gigi D'Agostino.

Mellem Vejle og Horsens ligger den lille by Løsning. Markerne er mange, det samme er traktorerne. Grusgraven og Daka-fabrikken er byens kerne. De gamle går i træsko og lytter til Creedence Clearwater Revival, mens de unge ifører sig buffalo-sko og skruer op for technomusik og eurodance. Generationerne mødes på byens skole, når den ene generation forbereder den anden til livet og til afgangseksaminerne. Og hvert år til byfesten forenes de i ølteltet, når det fyldes med god stemning, øl og musik. Vi befinder os i år 2000.
Skolelæreren Erling er midt i en krise. Han har fået øjnene op for niendeklasseseleven Mira, som får hans tanker til at vandre og hjerte (og lem) til at banke. Til sammenligning vækker hans egen hustru, Irma, mest af alt afsky i ham, og når hans puls stiger med hende i rummet, skyldes det vrede og irritation. Deres forhold blev tilfældigt indledt på lærerseminariet med hendes interesse og hans accept eller overgivelse. Og siden har hun sørget for, at han ser præsentabel ud og får varme måltider, og sammen har de opbygget et langt forhold på disrespekt, foragt og afsky.
Irma er også lærer i niendeklasse. Skolen har selvfølgelig en antimobbestrategi, som hun forsøger at håndhæve. Det kræver lidt, for i klassen går Stig, som er hele skolens mobbeoffer. Og skolens populære bad boy, Kasper Nielsen, går altid forrest, når hierarkiet endnu engang skal fæstnes. Det ville være så nemt at positionere sig selv som den friske lærer, der er med på lidt sjov, hvis man ikke altid skulle forsvare det skvat, som ikke er er i stand til at forsvare sig selv.
Der går min klasselærer er et portræt af to generationer og en komplet skildring af en genkendelig tid for ethvert 80’er-barn. Alle skoler havde en Kasper Nielsen, og desværre havde de fleste nok også en Stig, som måtte lade sig underkaste for fællesskabet og de stærkestes vilje. Jacob Skyggebjerg er en eminent prosaist, og han tvinger læseren til at tage alle sanser i brug, når der dufter af skolepigeparfume og brændt motor, når det smager af doven øl og kebab og - mest af alt – når bassen pumper derudaf med 666, DJ Alligator, Barcode Brothers og Gigi D'Agostino. Musikken, beklædningen og transportmidlerne er redskaber, der sikrer læserens forståelse af stemningen i rummet og tempoet på begivenheden. Den unge generations fart står i stærk kontrast til den søvnige by, som Erling og Irma synes at være indbegrebet af.



Pssst … gad vide om forfatteren har lagt tanker i de kvindelige hovedrollers navne, Mira og Irma. De to fungerer som et anagram af hinanden, og måske er det ikke helt tilfældigt? Måske vil Mira opdage, når hun når sine 50’ere, at hun er blevet en Irma, og måske var Irma en Mira, da hun selv gik i niendeklasse. Eller måske forsøger Jacob Skyggebjerg blot at drille en gammel dansklærer, som så frygteligt genre vil finde skjulte skatte og symboler i alle tekster. Læs den og bedøm selv. 😅


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar