Boganmeldelse: Et lille liv af Hanya Yanagihara

Jeg fik denne tilsendt af Politikens Forlag, som sælger den lige her for DKK 300,-

Titel: Et lille liv

Forfatter: Hanya Yanagihara

Udgivelsesår: 2016

Sideantal: 800

Forlag: Politikens Forlag

Forlagets beskrivelse

Et lille liv er en af den slags romaner, der fortæller en menneskehistorie, man aldrig glemmer.
Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb.
Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid.
Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.

Anmeldelse

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Det er så svært at tage hul på den her anmeldelse og jeg spørger mig selv, hvordan jeg nogensinde kan skrive en anmeldelse, der er Et lille liv værdig? Med det in mente, vil jeg alligevel gøre et forsøg og jeg håber, at jeg trods store udfordringer alligevel kan lykkes med at beskrive, hvordan Et lille liv har fejet benene væk under mig og ladet mig leve et sideløbende liv, som jeg i virkeligheden nok var mere tilstede i end mit eget.

Vi følger de fire studerende; Jude, Willem, JB og Malcolm som får etableret et livslangt venskab i løbet af deres første år på college. Deres venskab udvikles i takt med, at drengene bliver ældre og læseren er med på deres rejse fra unge drenge til voksne mænd. Undervejs rejses der spørgsmål om, hvad det vil sige at være voksen og det lykkes Yanagihara diskret at problematisering af de herskende normative forestillinger om det ”rigtige” voksenliv uden, man får indtryk af, at der er en form for skjult dagsorden eller at der ligger en større revolution og lurer.

”Synes I ikke, I fyre skulle holde op med at klæbe til hinanden og se at blive voksne?”

Men hvordan var man voksen? Var parforholdet virkelig den eneste mulige valgmulighed? (Men én mulighed var jo ikke nogen valgmulighed.) “Tusind års evolutionær og social udvikling og så er dét vores eneste valg?” havde han spurgt Harold, da de var oppe i Truro sidste sommer (…)”

s. 252

Jude, som er bogens hovedperson afslører brudvist mørke og skræmmende erindringer fra sin barndom, og disse er så brutale og levende beskrevet, at de formentligt vil kunne bevæge selv den mest følelseskolde og upåvirkelige læser. Han har aldrig ondt af sig selv og svælger ikke i egen ulyksalige fortid eller i de mén, den har efterladt ham med. Tværtimod er hans fortid som et arkiv, der kræver en særlig nøgle gemt et særligt sted, og som kun bliver åbnet, hvis der virkelig ikke er andre muligheder. Trods utallige følgevirkninger af sin grusomme barndom – både fysisk og psykisk, insisterer han på at leve normalt og han nægter at påtage sig rollen som offer.

Min læseoplevelse var ud over det sædvanlige. Jeg græd undervejs, jeg havde kvalme, jeg kunne ikke spise, ikke tænke, ikke sove. Jeg var fyldt op med en sorg så stor, at den på det nærmeste overtog mit eget liv. De billeder jeg med hjælp fra Yanagiharas imponerende beskrivelser dannede mig af Judes grusomme barndom, efterlod mig lettere traumatiseret og jeg har aldrig før haft så stærke følelser for en fiktionel karakter. Hvordan det er lykkedes forfatteren at skabe en så levende og grusom fortælling uden selv at have haft lignende oplevelser, er mig en gåde.

Her efter endt læsning, er det en af de bøger, som jeg stadig ikke helt har sluppet. Jude er ikke bare et menneske hvis liv, jeg har læst om. Han har fået en særlig plads i mit hjerte og jeg føler, at jeg kender hver eneste lille krog af hans sind. Jeg lever stadig i bogen og for at være helt ærlig, tror jeg ikke, at jeg helt er klar til at slippe den endnu. Den er uden tvivl min største læseoplevelse i 2016, og havde jeg befundet mig i Danmark til jul, kunne samtlige venner og familiemedlemmer finde den under juletræet i år.