Den læsendes forbandelse og en hyldest til Maria Gerhardt

Billedet er lånt fra Berlingske - Foto: Christian Liliendahl

Det værste ved at være læser er, at man kender så utroligt mange mennesker. De sætter alle fodspor i læserens liv enten på den ene eller den anden måde, og det kan være svært at give slip, når en karakter kun optræder i en enkelt bog eller ligefrem dør. Men endnu værre er det, hvis en dygtig forfatter vælger at stoppe sit skriveri eller værst af alt; går bort.

Jeg har tidligere skrevet om den sorg, der kan følge, når en stor forfatter går bort (her), og denne gang føles sorgen endnu tungere, fordi det kan være svært at finde retfærdigheden i at en 39-årig kvinde skal forlade sin familie.

Maria Gerhardts Transfervindue var en personlig og hudløst ærlig fortælling, og hun efterlod mig med følelsen af, at kende hende. Det er utroligt så nær man – i det mindste i tankerne – kan komme et andet menneske gennem deres ord.

Jeg håber du har fred, hvor du er og at du lykkes med at blive oversat til alverdens sprog, så du kan læses uden begrænsninger. Og jeg håber ”The place that scares you” slet ikke er så skræmmende endda.

Mine varmeste tanker går til din familie, og jeg kan kun håbe, at minderne om søndagshygge med morgenmad og LEGO i sengen vil varme og give trøst, når tiden er til det.

Tak for ordene, musikken, poesien.