lørdag den 4. marts 2017

Boganmeldelse: Kønsballade af Judith Butler

Jeg fik efter forespørgsel tilsendt Kønsballade af Forlaget THP, men fortalte samtidig også, at jeg skulle bruge bogen uanset. Havde jeg endt med at betale de DKK 234,-for den, som den er sat ned til her, så havde de penge været godt givet ud!






Dansk titel: Kønsballade
Originaltitel: Gender Trouble
Forfatter: Judith Butler
Udgivelsesår: 1990 (på dansk; 2010)
Sideantal: 280
Forlag: Forlaget THP

Forlagets beskrivelse
Værket er en moderne klassiker, som er uomgængelig for alle, der interesserer sig for køn, seksualitet og identitet. Bogen er yderst populær med en meget bred læserskare. Køn er ikke noget man er, men noget man gør – ikke en biologisk skæbne, men en foranderlig mangfoldighed. Gennem kritiske analyser af blandt andet Foucault, Lacan og Freud, Kristeva og Wittig søger Judith Butler at omforme de måder, hvorpå vi erfarer og udtrykker køn og identitet.
Kønsballade er en moderne klassiker, som blandt andet har banet vejen for queer-teorien. Værket er blevet uomgængeligt for alle, der interesserer sig for køn, seksualitet og identitet

Anmeldelse
Jeg stødte på Judith Butler for første gang for halvandet år siden, da vi læste et uddrag af Gender Trouble på mit studie. Jeg følte mig draget af hendes tanker om køn som sociale konstruktioner, og var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville læse mere af hende. Derfor blev jeg også svært begejstret, da jeg erfarede, at Forlaget THP har oversat og udgivet Gender Trouble, som på dansk er blevet til Kønsballade. Jeg tror, de fleste vil være enige med mig i, at trods forståelsen af engelsk, bliver kompleks teori lettere at begribe, når den læses på ens eget modersmål. Det gør sig i al fald gældende for mig med Kønsballade.
Den amerikanske professor, Judith Butler beskæftiger sig med feministisk kønsteori, og hun anses som en af de ledende kønsteoretikere. Hun er i særlig grad inspireret af Foucault (som jeg skrev om her), og hun forstår køn og seksualitet som sociale konstruktioner. Det betyder, at Butler ikke mener, at vi fødes som dreng/pige, men at vi lærer at opføre os (performe) som det køn, vi forventes at være. For at følge Butlers tankegang er det er væsentligt at vide, at hun opdeler i biologisk køn (sex) og socialt køn (gender). Det biologiske køn skal forstås som den legemsdel, man er født med og det sociale køn, er det køn, som man identificerer sig med. Sidstnævnte er i Butlers optik præget af kultur, normer og forventninger. Det sker blandt andet gennem det legetøj, tøj og de følelser, der stilles til rådighed for os gennem opvæksten og i samfundet generelt. Et eksempel kan være, at Carl opfordres til at klatre i træer i sin seje superhelt-bluse med skriften Hero!, og det forventes, at han bliver beskidt og er modig nok til at klatre helt op i toppen. Carla forventes derimod at give dukke-Anna mad og tør ble på, hvilket hun gør i sin blonde-bluse, hvor der står Pretty. Det er selvfølgelig meget forenklet sat op, men ikke desto mindre kan eksemplet give en forståelse for, hvordan vi skaber sandheder om vilde drenge og stille piger.
I Kønsballade forsøger Butler at afdække de måder, hvorpå det bestemmes, hvad der er ”normalt” og forventeligt af kønnet, og hun stiller skarpt på den vold, der udøves mod minoriteter, når man forsøger at få dem til at passe ind i de herskende sandhedsdiskurser. Denne vold skal forstås som en sjælelig eller symbolsk vold, som netop er symbolsk, fordi den ikke anerkendes som vold. Den bruges til at opretholde dominerende diskurser såsom ”sandheden” om, hvilken opførsel der er naturlig for en pige, og hvilken der er naturlig for en dreng. Dermed undertrykker den dem, der ikke kan tilslutte sig disse sandheder. Det lyder måske meget komplekst (og Butler gør bestemt heller ikke meget ud af at simplificere det), men i virkeligheden er det ret simpelt og det vil være min påstand, at vi alle sammen engang i mellem falder i den fælde, hvor vi tillægger hinanden kønnede egenskaber. Det sker hver gang vi kalder den lille pige for prinsesse og drengen for supermand. Og for hver gang opfattelsen af køn citeres, determineres subjektet. Butler forstår altså gentagelsesprocessen som voldelig og på én gang diskursskabende og –opretholdende.
Egentlig er det ikke fordi, Butlers teorier er usædvanligt svære at begribe, men hun gør ikke meget ud af at gøre formidlingen lettilgængelig, hvilket hun ofte bliver kritiseret for. Denne kritik imødekommer hun med en kommentar i sit nye forord fra 1999, hvor hun fortæller, at hun er nødt til at skrive i det sprog og den grammatik der er til rådighed for hende, hvis hendes tekster skal kunne have et jeg. Og måske er denne erklæring netop god til at beskrive Butlers forståelse af verden, samfundet, normer og performativitet fordi den er et billede på, hvordan hun skaber modmagt ved ikke at ændre sit sprog eller skrivestil.
Bogen er ikke uden grund blevet en kønsteoretisk klassiker, som på trods af, at den kræver meget af sin læser er hele læsetiden og frustrationen værd. Og det glæder mig, at det nu er muligt kunne læse hendes (stadig) komplekse ord på et sprog, der trods alt er lettere tilgængeligt.

Bonusinfo
De smukke billeddekorationer fulgte med 2 x Happy Meal fra McDonald's, efter den unge medarbejder havde spurgt, om menuerne var til drenge eller piger. Skulle vi have fulgt Butlers eksempel, var der kommet en længere diskussion ud af, hvordan vi ikke vil lade os definere af køn – den var vi dog for sultne til i den givne situation. Og i stedet valgte vi at sige ”én af hver”. Jeg fik en fin, blond, kjoleklædt dukke med meget make-up og perfekt-sat hår. Min kæreste fik en sej, blå bil, som kan køre rigtig stærkt! Og sådan vil læsningen af Butler bidrage til en øget opmærksomhed på de utallige måder og steder, hvor diskurser om køn bliver etableret og opretholdt.


6 kommentarer:

  1. Jeg bliver helt nostalgisk - læste en del Butler på uni og var ret draget af tankegangen (hvilket jeg sådan set stadig er)... :-)


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. :)
      Det kan jeg virkelig godt forstå! Jeg er færdig med at læse til sommer, og tanken om, at jeg nok ikke får læst så meget faglitteratur (eller hvis jeg gør, så bliver det nok ikke med samme mulighed for at diskutere det med andre) er næsten det værste ved at se en ende på det. Hvis bare man stadig kunne være evighedsstuderende. ;)

      De bedste hilsner,
      Maria

      Slet
  2. Åh, der er intet som genkendelsens glæde! Og selvom jeg ikke har arbejdet med netop Judith Butler, har jeg gennem min RUC-opdragelse haft mange spændende diskussioner og projekter i socialkonstruktivismen og diskursteoriens tegn. Og jeg har elsket det!

    Selvom jeg er sikker på, at biologi har et eller andet at sige i dette spørgsmål, er jeg fuldstændig overbevist om, at det er i meget mindre omfang, end vi automatisk antager i dag. Og det er trist, hvor lidt bevidste, mange er om, hvordan vi selv er indoktrinerede med en særlig kønsopfattelse og viderefører dem til vores børn hele tiden. Sindssygt interessant og relevant emne!

    Jeg skal helt sikkert have fingrene i "Kønsballade" (kan man andet med den anmeldelse? ;) ) - og det synes jeg en masse andre også burde. Oplysning ftw!

    litcomprime.wordpress.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar, Julie. Den blev jeg rigtig glad for! :)

      Jeg elsker også alle former for køns- og diskursteori. I det hele taget så elsker jeg at blive mindet om, at alting kunne have været anderledes. Og jeg frygter for den dag, jeg er færdig med at studere, for jeg føler mig på ingen måde mættet.

      Jeg vil nu heller ikke helt afskrive biologien, men jeg har altid fundet det enormt interessant, fordi min bror og jeg - hvis man følger normer for køn - burde bytte. Han har altid været meget rolig, leget stille, indendørs lege med små figurer og jeg klatrede i træer, blev beskidt og havde kronisk brækket en eller anden legemsdel som resultat af sport og vilde lege. Men hvor det har været accepteret, at jeg var en "frisk pige", har det i mindre grad været accepteret, at min bror var en stille dreng. Og jeg har altid spekuleret over, hvad det gør ved mennesker, når de oplever sig selv som værende udenfor normen eller måske endda forkerte.

      Jeg kan kun anbefale Kønsballade, så rigtig god fornøjelse med den! :)

      Slet
  3. Jeg vil virkelig gerne læse den her på et tidspunkt! :)
    Vi har også kigget lidt på den i forbindelse med fag på uni, og jeg har lige nu et valgfag, der hedder "Gender of Literature", hvor Butler er meget relevant.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, hvor spændende, Rikke! Måske er det meget forlangt (det er det helt sikkert, men du plejer jo at være så sød!), vil du i korte træk forklare mig faget? :D Altså tilgangen og om det er bogens karakterer man ser på eller hvordan?

      Slet