Boganmeldelse: Kønsballade af Judith Butler

Jeg fik efter forespørgsel tilsendt Kønsballade af Forlaget THP, men fortalte samtidig også, at jeg skulle bruge bogen uanset. Havde jeg endt med at betale de DKK 234,-for den, som den er sat ned til her, så havde de penge været godt givet ud!

Dansk titel: Kønsballade

Originaltitel: Gender Trouble

Forfatter: Judith Butler

Udgivelsesår: 1990 (på dansk; 2010)

Sideantal: 280

Forlag: Forlaget THP

Forlagets beskrivelse

Værket er en moderne klassiker, som er uomgængelig for alle, der interesserer sig for køn, seksualitet og identitet. Bogen er yderst populær med en meget bred læserskare. Køn er ikke noget man er, men noget man gør – ikke en biologisk skæbne, men en foranderlig mangfoldighed. Gennem kritiske analyser af blandt andet Foucault, Lacan og Freud, Kristeva og Wittig søger Judith Butler at omforme de måder, hvorpå vi erfarer og udtrykker køn og identitet.

Kønsballade er en moderne klassiker, som blandt andet har banet vejen for queer-teorien. Værket er blevet uomgængeligt for alle, der interesserer sig for køn, seksualitet og identitet

Anmeldelse

Jeg stødte på Judith Butler for første gang for halvandet år siden, da vi læste et uddrag af Gender Trouble på mit studie. Jeg følte mig draget af hendes tanker om køn som sociale konstruktioner, og var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville læse mere af hende. Derfor blev jeg også svært begejstret, da jeg erfarede, at Forlaget THP har oversat og udgivet Gender Trouble, som på dansk er blevet til Kønsballade. Jeg tror, de fleste vil være enige med mig i, at trods forståelsen af engelsk, bliver kompleks teori lettere at begribe, når den læses på ens eget modersmål. Det gør sig i al fald gældende for mig med Kønsballade.

Den amerikanske professor, Judith Butler beskæftiger sig med feministisk kønsteori, og hun anses som en af de ledende kønsteoretikere. Hun er i særlig grad inspireret af Foucault (som jeg skrev om her), og hun forstår køn og seksualitet som sociale konstruktioner. Det betyder, at Butler ikke mener, at vi fødes som dreng/pige, men at vi lærer at opføre os (performe) som det køn, vi forventes at være. For at følge Butlers tankegang er det er væsentligt at vide, at hun opdeler i biologisk køn (sex) og socialt køn (gender). Det biologiske køn skal forstås som den legemsdel, man er født med og det sociale køn, er det køn, som man identificerer sig med. Sidstnævnte er i Butlers optik præget af kultur, normer og forventninger. Det sker blandt andet gennem det legetøj, tøj og de følelser, der stilles til rådighed for os gennem opvæksten og i samfundet generelt. Et eksempel kan være, at Carl opfordres til at klatre i træer i sin seje superhelt-bluse med skriften Hero!, og det forventes, at han bliver beskidt og er modig nok til at klatre helt op i toppen. Carla forventes derimod at give dukke-Anna mad og tør ble på, hvilket hun gør i sin blonde-bluse, hvor der står Pretty. Det er selvfølgelig meget forenklet sat op, men ikke desto mindre kan eksemplet give en forståelse for, hvordan vi skaber sandheder om vilde drenge og stille piger.

I Kønsballade forsøger Butler at afdække de måder, hvorpå det bestemmes, hvad der er ”normalt” og forventeligt af kønnet, og hun stiller skarpt på den vold, der udøves mod minoriteter, når man forsøger at få dem til at passe ind i de herskende sandhedsdiskurser. Denne vold skal forstås som en sjælelig eller symbolsk vold, som netop er symbolsk, fordi den ikke anerkendes som vold. Den bruges til at opretholde dominerende diskurser såsom ”sandheden” om, hvilken opførsel der er naturlig for en pige, og hvilken der er naturlig for en dreng. Dermed undertrykker den dem, der ikke kan tilslutte sig disse sandheder. Det lyder måske meget komplekst (og Butler gør bestemt heller ikke meget ud af at simplificere det), men i virkeligheden er det ret simpelt og det vil være min påstand, at vi alle sammen engang i mellem falder i den fælde, hvor vi tillægger hinanden kønnede egenskaber. Det sker hver gang vi kalder den lille pige for prinsesse og drengen for supermand. Og for hver gang opfattelsen af køn citeres, determineres subjektet. Butler forstår altså gentagelsesprocessen som voldelig og på én gang diskursskabende og –opretholdende.

Egentlig er det ikke fordi, Butlers teorier er usædvanligt svære at begribe, men hun gør ikke meget ud af at gøre formidlingen lettilgængelig, hvilket hun ofte bliver kritiseret for. Denne kritik imødekommer hun med en kommentar i sit nye forord fra 1999, hvor hun fortæller, at hun er nødt til at skrive i det sprog og den grammatik der er til rådighed for hende, hvis hendes tekster skal kunne have et jeg. Og måske er denne erklæring netop god til at beskrive Butlers forståelse af verden, samfundet, normer og performativitet fordi den er et billede på, hvordan hun skaber modmagt ved ikke at ændre sit sprog eller skrivestil.

Bogen er ikke uden grund blevet en kønsteoretisk klassiker, som på trods af, at den kræver meget af sin læser er hele læsetiden og frustrationen værd. Og det glæder mig, at det nu er muligt kunne læse hendes (stadig) komplekse ord på et sprog, der trods alt er lettere tilgængeligt.

Bonusinfo

De smukke billeddekorationer fulgte med 2 x Happy Meal fra McDonald's, efter den unge medarbejder havde spurgt, om menuerne var til drenge eller piger. Skulle vi have fulgt Butlers eksempel, var der kommet en længere diskussion ud af, hvordan vi ikke vil lade os definere af køn – den var vi dog for sultne til i den givne situation. Og i stedet valgte vi at sige ”én af hver”. Jeg fik en fin, blond, kjoleklædt dukke med meget make-up og perfekt-sat hår. Min kæreste fik en sej, blå bil, som kan køre rigtig stærkt! Og sådan vil læsningen af Butler bidrage til en øget opmærksomhed på de utallige måder og steder, hvor diskurser om køn bliver etableret og opretholdt.