Børn af Bøger: Kathrine fra Bibliotekattens Bøger

Denne måneds Barn af bøger er Kathrine Bach Pachniuk, som er børnebibliotekar og digtital formidler af litteratur på Bibliotekattens Bøger og @bibliotekat. 

----

Mit navn er Kathrine, og jeg har været et barn af bøger - og tegneserier - siden jeg lærte mig selv at læse, fordi jeg var træt af ikke at kunne læse Anders And-blade.

Jeg blev til et barn af bøger, fordi der altid var bøger omkring mig

Jeg læste Anders And bladenes billeder, før jeg læste ordene, men til sidst ville jeg ikke vente længere. Mine forældre læste højt, jo jo, men det var jo når de havde tid og var i nærheden. Jeg ved ikke hvordan jeg lærte det, men en dag var koden knækket, som man siger nu. Og så læste jeg alt. Jeg læste billedbøger til langt op i teenageårene og voksenbøger, før jeg sikkert burde. Jeg følte mig aldrig pinlig over det jeg læste. Selvom jeg altid var lidt bange for bibliotekaren ikke ville lade mig låne Stephen King-bøgerne fra voksenbiblioteket (Børn, dengang var der ikke udlånsautomater. Det var et rigtig menneske på biblioteket, der stemplede bøgerne ud til dig)

Jeg tror aldrig, jeg var blevet den læser jeg er uden min far

Min far er ufaglært og har aldrig taget en decideret uddannelse, men han læste altid. Dickens, Wordsworth, Austen, alle klassikerne. Og Lord of the Rings, Hitchhikers Guide og tegneserier. Fagbøger om rummet og stjernerne. Og lige så vigtigt, så sagde han aldrig nej, hvis jeg ønskede mig en bog. Det var ikke noget, der var afgrænset til jul og fødselsdage. Hvis jeg så en bog, jeg gerne ville have, prioriterede han at købe den, selvom han ikke havde ret mange penge, og jeg misbrugte det aldrig. I en periode var jeg dybt fascineret af opslagsværker med insekter og planter og den slags. Der gav ham mig løbende Politikens Hvad finder jeg-serie. Hvad finder jeg i sø og å, I skov og krat. Sammen med den med fugle fik jeg en rigtig kikkert. Det er en af de bedste gaver jeg har fået. Ikke fordi jeg er ornitolog eller biolog nu, men fordi han opmuntrede mine interesser uden at sige voksenting som: “Kommer du nu også til at bruge den?” Han stolede på mig og gav mig plads og mulighed til at udforske. Børn er ekstremt videbegærlige og det er de voksnes opgave at vedligeholde det videbegær. Selv når organiseret læring i skolen truer med at slå det ihjel.
Senere da jeg lærte at læse på engelsk blev det en del billigere for ham, fordi brugte paperbacks i England koster mellem 10 og 50 pence. Og måske handlede det mindre om den egentlige bog og mere om at jeg så at det var vigtigt for ham. Det var noget, der betød noget. Min storebror gav mig også altid bøger i gave, selvom han altid har været mere gamer. Jeg tror, at det var fordi han ikke vidste, hvad han ellers skulle give mig, når vi holdt jul sammen, men jeg så op til ham, så hvis han gav mig en bog, så læste jeg den og elskede den. Simpelthen fordi den var fra ham - og han havde ret god smag. Det var ham, der introducerede mig for Erik Menneskesøn og Shannaras Sværd, og jeg elsker stadig de bøger selvom de kopier han gav mig dengang desværre er gået tabt i flytninger.

Kathrine har desværre ikke billeder af sig selv som læseføl, men til gengæld har hun massevis af billeder, der illustrerer, hvordan hendes egen søn opdrages som et barn af bøger.

Men i virkeligheden var jeg i højere grad et barn af biblioteket - og specifikt Arden Bibliotek

Jeg havde faktisk ikke en særlig stor bogsamling (udover mine Stephen King paperbacks) - det kom først senere. Så den bibliotekar som måske nok misbilligede mine valg af litteratur (som regel horror, Virkelighedens Verden og fantasy), men aldrig dømte mig eller sagde noget, som ville gøre mig flov eller bange for at låne flere bøger har også en stor del af æren. Jeg advokerer selv meget for højtlæsning, men som jeg husker det var det ikke en stor del af min barndom, fordi jeg lærte at læse så tidligt. Det var det til gengæld at sidde i stilhed med min far, mens vi læste i hver vores bog. Eller høre min mor dø af grin over Kærlighed ved første hik og bare sidde og vente utålmodigt på, at hun blev færdig med den, så jeg kunne læse den åbenbart vildt sjove bog! (Og det var den!).

Stormy did not see that plot twist coming.

Mange bøger gjorde mig til et barn af bøger

Men dem jeg husker tydeligst er Peddersen og Findus billedbøgerne, som jeg stadig elsker og læser - helt for min egen skyld. Skrumpen af Gunnar Wille. Dennis Jürgensens Dystopia, som var min introduktion til min livslange besættelse af fantasy. Erik Menneskesøn og Shannaras Sværd som jeg nævnte før. Og så nærmest hele Stephen Kings forfatterskab. Jeg ved ikke, hvad det var ved horror, der talte til mig, men jeg elskede det fra starten. Jeg kan ikke engang huske min første King-bog, men jeg lånte og læste mine favoritter igen og igen. Jeg må have læst Opgøret mindst 10 gange, hvis ikke flere. Og det var også her, jeg blev træt af det begrænsede udvalg af de bøger jeg gerne ville læse på dansk. Så jeg lærte at læse på engelsk. Jeg havde allerede læst mange af King-bøgerne gentagne gange på dansk, så jeg begyndte bare at læse dem på engelsk i stedet. Jeg kendte en del ord allerede, fordi min far er vokset op i England og vi besøgte vores familie derovre hvert år og resten kunne jeg slå op i en ordbog. Og det åbnede en hel ny verden af bøger.

Det er svært at sige, hvad har det betydet for mig, at jeg var et barn af bøger

Jeg ved jo ikke hvor og hvordan jeg ville have været hvis jeg ikke var. Mange begynder først rigtigt at læse som voksne og jeg tror såmænd ikke at jeg er et bedre menneske end dem. Måske havde jeg endda stadig været bibliotekar, hvis jeg ikke havde været et barn af bøger. Men jeg kan sige, at jeg ikke kunne forestille ikke selv at opdrage et barn af bøger. 
Nu har jeg fået mit eget menneske og jeg kan ikke lade være med at købe bøger. Bøger han først kan læse om 3 år, om 5 år, om 10 år. Jeg kan ikke forestille mig at han skulle voksne op uden de oplevelser bøger er. Film og computerspil er også fremragende medier og oplevelser, men bøger kan noget særligt. Og jeg vil gerne have at mit barn får alle oplevelserne med og den opgave at gøre et barn til et barn af bøger er for vigtig til at jeg vil overlade den til skoler og institutioner. Læsning er ikke lektier. Læsning er en familieaktivitet og hygge på linje med Disney Sjov og børnetime. Skoler, daginstitutioner og biblioteker er supervigtige, men at gøre vores børn til læsere er et fælles ansvar, der også ligger hos forældrene. Kærlighed til bøger og den gode fortælling var en gave jeg fik af mine forældre i vuggegave og nu giver jeg den videre - både til mit eget barn og til alle de børn hvis forældre og lærere der følger min blog og instagram, hvor jeg gør mit bedste for at inspirere til læsning hver eneste dag.

Jeg mærker i dag, at jeg var et barn af bøger, fordi jeg kender vigtigheden af at have adgang til dem

Både i hjemmet, men i højere grad i det frirum biblioteket er. Et sted hvor man som barn kan gå hen og låne og læse helt frit uden at ens forældre blander sig eller ved at man låner bøger om sex eller tordenøgler. Man kan udforske sine interesser uden indblanding. Det kræver naturligvis gode og dygtige bibliotekarer til at formidle litteraturen og jeg håber at vi snart ser en ændring i prioriteterne og får litteraturformidlerne tilbage i biblioteksrummet.
Man kan naturligvis også finde en masse information på internettet, men der er en særlig viden at hente i skønlitteraturen. Den er er ikke så målbar som den man får fra internettet og faglitteratur. Man kan ikke sige at ‘nu ved jeg det og det’, men alle de små bidder fra andres virkeligheder, man absorberer gennem bøgerne samler sig og er med til at danne ens verdenssyn. Skønlitteraturen kan vise os verden fra hvor andre står. Jeg kan aldrig opleve, hvordan det er at være farvet i dagens USA eller kvinde i 1700-tallet. Men jeg kan læse en fortælling, der kan vise mig aspekter af det. Det er en stor del af at udvikle sin empati og sit verdenssyn og blive et helt menneske.