Denne artikel blev trykt i Bookeaters Magazine, som er et magasin, der særligt henvender sig til unge læsere eller læsere af ungdomslitteratur. Det er et gratis magasin, som bliver til på baggrund af arbejdet fra bibliotekarer og frivillige ildsjæle. Her er denne frivillige ildsjæls bidrag. ;-)
_____
YA står for Young Adult, og genren beskæftiger sig med forskellige former for eksistentielle temaer såsom seksualitet, race, diagnoser og det eviggyldige spørgsmål ”hvem er jeg?”. Identitet er kendetegnende for genren, som karakteriseres ved at henvende sig til unge mennesker og som regel følger læseren unge hovedpersoner i deres udvikling til at blive ”rigtige” voksne eller at finde sig selv og en plads i samfundet. Undersøgelser har vist, at genren ikke blot er populær blandt dens primære målgruppe (12-18-årige), men at voksne i både 20’erne, 30’erne og 40’erne i stigende grad har taget genren til sig i en sådan grad, at forlagene oplever en stigning i salget af YA og et lille fald i salget af traditionel voksenlitteratur. Så hvad er det helt præcist, genren kan, og hvorfor boomer den lige nu?
Hvem er jeg?
I de gode gamle dage var det kun de unge, der måtte slås med identitetsspørgsmålet, og man vidste, at det ville give sig selv, så snart en levevej var valgt. Skolelæreren var skolelærer hele livet, frisøren var frisør hele livet, ægteskabet varede hele livet, og man blev så vidt muligt også boende samme sted hele livet – sådan er det ikke længere. Vi lever i et postmoderne samfund, hvor identitet er flygtig og tilværelsen omskiftelig. Det betyder, at det kan det være vanskeligt at definere sig selv, fordi man ikke har noget fastforankret at gribe fat i. Derfor har YA-genrens kredsen om identitet og livsvilkår ikke blot relevans for ungdommen, som skal forsøge at skabe sig en identitet, men også for den voksne læser, som oplever brud i tilværelsen, der kræver en ny definition af, hvem hun eller han er, eller hvad hun eller han ønsker i livet. På den måde kan man sige, at det vi forbinder med ungdom er blevet en varig tilstand, fremfor en fase, man vokser fra.
8-, 9-, 10-årige teenagere
Det er ikke kun de voksne, der befinder sig i det, man kan betegne som en ungdomstilstand i længere tid. Børn definerer også sig selv som unge mennesker langt tidligere end før. Mange 10-årige føler selv, at de har forladt barndommen og identificerer sig i langt højere grad med teenageren og ungdommen. Derfor er der også en stigende tendens til, at børnelitteraturen fravælges tidligere, fordi interessen for børneuniverset og identifikationen med den barnlige hovedrolle mangler. Det betyder både, at børnelitteraturen får kortere levetid, men også at YA-genren – trods dens navn – rammer en bredere læserskare end de 12-18-årige, som normalvis betegnes som dens målgruppe.
Følelser er universelle
Utæmmede følelser og oprør får næsten altid plads i YA-litteraturen. Vigtige livsvalg er ofte sat helt på spidsen, og tydeliggøres ved hjælp af store begivenheder såsom skæbnebestemmende valg af fraktion eller når forkastelse af egen moral er eneste overlevelsesmulighed. YA-litteraturens kredsen om liv og død, seksuel usikkerhed og følelser i opbrud er relevante temaer for alle aldre, og trods hovedpersonernes unge alder, oplever de fleste læsere at kunne spejle sig i de følelser, karaktererne gennemgår, når livsændrende valg skal træffes. Det er altså følelserne, der gør spejlingen mulig, fordi følelser er universelle og taler på tværs af alder, kultur og køn.
Diversitet
Diversitet og mangfoldighed præger i stigende grad den politiske debat, og det er næsten altid temaer i YA-litteraturen. Det er en almen antagelse, at vi læser for at forstå os selv og verden, og derfor er YA-litteraturen et oplagt sted at søge hen. Mange læsere efterlyser følelsesmæssige tilstande eller karakterer, de kan spejle sig i – det gælder selvfølgelig også dem, der ikke nødvendigvis følger konventionelle leveformer eller seksuelle normer. Når YA-litteraturen sætter fokus på identitetsforvirring, homoseksualitet, racespørgsmål eller andre eksistentielle grundvilkår, tillader den at bøgerne bliver spejle, hvori vi kan se, hvem vi er eller måske, hvem vi gerne vil være. Og med en stigning i antallet af mennesker, der ikke føler, de ikke passer ind i traditionelle forståelser af køn, forhold og seksualitet, fungerer YA-litteraturen som bekræftelsen af, at de – eller vi – ikke er alene.
vi kan spejle os i gennem indlevelse og identifikation.
Mindre litterær udskam
Det er ikke længere pinligt at vise sig selv som læser af en ungdomsbog eller en bog med temaer som homoseksualitet, selvskadende adfærd eller misbrug – i hvert fald ikke i samme grad som det har været. Granvoksne mennesker står gerne frem og fortæller, at de læser YA-litteratur, og genren har endda vundet indpas hos de store mediehuse. Her anmeldes bøger som for eksempel Valgetaf Sarah Engell, The Hate U Giveaf Angie Thomas eller Siri Pettersens Ravneringene-saga af velansete boganmeldere på lige fod med den finkulturelle skønlitteratur. Det får naturligvis indflydelse på genrens status, når bøger under den kategori tildeles flotte anmeldelser af litterære eksperter og autoriteter. Selvom en bogbloggers mening kan veje tungt for den unge YA-læser, vil det ofte være avisens eller dagbladets såkaldte godendelsesstempel, der overbeviser den voksne YA-læser og præger – måske ligefrem skaber – den offentlige holdning til genren som anerkendt, respektabel litteratur.
YA er muligheden for online fællesskaber
YA-læserne har som ingen andre læsere formået at skabe et online fællesskab, hvor de diskuterer deres yndlingsforfattere, tager smukke billeder af deres yndlingsbøger og kommunikerer vidt og bredt om de bøger, de læser. Det er især tydeligt, at det er YA-læsere, der præger sociale medier såsom Instagram, hvor de har deres bookstagram-profiler, youtube, hvor de har booktubes og blogmediet, hvor de har bogblogs. Igennem bøgernes karakterer og handling udtrykker læserne deres egne følelser eller sindstilstande på sociale medier, og ofte er de gode til at sende søde kommentarer til hinanden. Søg for eksempel på hashtags såsom #youngadult eller #yareader for at tage del i det online læsefællesskab.
Artiklen blev indledt med beskrivelsen af, at YA står for young adult, og man kan sige, at den dermed er en målgruppebaseret genre. Men som artiklen peger på, kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er en kategorisering, der er helt holdbar. Der er i hvert fald mange gode grunde til, at genren er populær på tværs af alder, køn og etnisk og seksuel identitet. Så det store spørgsmål er vel bare: Hvilken YA-roman skal du i gang med?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar