Højtlæsning til efterårsferien 2020

De fleste af bøger er anmeldereksemplarer, hvorfor indlægget må markeres som reklame.

Ordene efterår og efterårsferie har en hyggelig, putteagtig klang i varme brændte nuancer. Sådan lyder det i al fald for mig. Der er ingen ferie her hos os, men hvis der var, ville den helt sikkert byde på en masse læsning, både hver for sig og som højtlæsning. Intet spreder hygge, som højtlæsning.

Derfor anbefaler jeg ni velegnede højtlæsningsbøger til de kolde eftermiddage i ferien. Som jeg altid understreger, er højtlæsning ikke nødvendigvis en børneaktivitet. Man kan sagtens tage en højtlæsningskultur til sig, selvom man blot er to voksne. At lade sig omslutte af den stemme, der tilhører en nær ven, kæreste eller familiemedlem giver en ro og tryghed, som altså ikke kun behøver være børns privilegie. Vi anerkender alle, at der er sundt for børn og for relationen til barnet, alligevel er det et fåtal af voksne, der har taget det til sig i samværet med hinanden. Undersøgelser peger ellers på, at det kan være med til at reducere stress og danne oxytocin (antistresshormon), så vi er rolige og afslappede. Jeg ser kun fordele.

Hvis jeg havde været rigtig god, havde listen selvfølgelig også budt på voksenlitteratur for at ramme bredt, men personligt foretrækker jeg, at højtlæsningen foregår med børnelitteratur. Der findes uendeligt mange gode børnebøger, som formår at male indre billeder med et beskrivende sprog, som giver aha-oplevelser, som tvinger læseren til at overveje egne handlemønstre og forestillede sandheder, og som er fyldte med lærdom for både store og små.

Så her kommer ni bud på bøger, I kan nyde sammen som familie, venner, elskende eller hvordan I nu ønsker at definere jer selv.

Til et eftertænksomt efterår:

Den lille prins af Antoine de Saint-Exupéry

 

En pilot nødlander i Saharaørkenen. Her møder han den lille prins, der kommer fra en fremmed planet. Prinsen har hjertesorg fortæller om sin rejse rundt og om, hvordan han har forladt noget, som han elskede.

Når børn læser Den lille prins, får de ondt af prinsen. Når voksne læser den, får de ondt af hele den vestlige verden. Den lille prins er en af de bøger, der aldrig mister sin aktualitet. Mellem linjerne kredser den om temaer som stress, travlhed og børn, der bare gerne vil ses af de voksne mennesker, som aldrig har tid.

At kalde Den lille prins for en børnebog er som med mange andre børnebøger en snæver kategorisering. Den kan sagtens læses og nydes på overfladen, men mellem linjerne er den enormt kompleks og derfor er den også oplagt til dialogisk højtlæsning med god tid til samtale.

Til sjov ferietid:

Minimund af Frida Brygmann & Thomas Korsgaard

Sylvester Torkildsen har en meget lille mund med en meget lille stemme, og det er ikke særlig sjovt, når man går i 2.b. Hver gang han siger noget, begynder de andre at grine. Selv pigerne fniser, og Mike og Daniel H. og Steffen. Og endda læreren kan ikke undertrykke sit grin. De andre børn kalder ham Minimund, og det er ret svært at tale med mor og far om, at man bliver mobbet.

En dag skriver Sylvester et brev, hvor han spørger, om ikke der er nogen, som kan hjælpe. Og på magisk vis dukker Nogen Kristiansen op på hans værelse og går straks i gang med at hjælpe. Nogen har medbragt sit stemmekatalog, så nu skal de bare lige finde den helt rigtige stemme.

Minimund er sådan en bog, der får de små til at grine og de voksne til at mindes. Den dufter af Ole Lund Kirkegaards klassikere med sin engagerende fortælling, som er fyldt med sproglige perler og implicitte kommentarer til finurlighederne i det danske sprog. 

Til melankolske stunder:

Stien på bjerget af Marianna Dubuc

Fru Grævling starter altid søndagen med en vandretur op ad det store bjerg. Det er en lang tur, men den er også meget smuk, og hun møder mange venner på sin vej. Alle kender fru Grævling og fru Grævling kender alle. Hun er en ældre dame, men hun er altid klar til at give en hånd med, når hun møder sine dyrevenner midt i deres gøremål. En dag får hun selskab af katten Felix, som vandrer med hende op til bjergtoppen. Han begynder at følge hende hver søndag, og han nyder at fru Grævling lærer ham om skovens dyr, om hjælpsomhed og om at følge sit hjerte.

Stien på bjerget er en smuk fortælling om livets cyklus. Den handler om at miste, men også om de spor et nært venskab efterlader. Den er en indsigt i livets gang og i, hvordan livet fortsætter og nye relationer opstår, selv når de tætteste forsvinder.

Historien bæres frem ved hjælp af smukke penselstrøg og god fantasi. På tekstsiden er der ikke mere end ca. en sætning pr. dobbeltside, men den knappe tekstmængde inviterer barnet til at bidrage med sine egne fortællinger og gå på opdagelse i illustrationerne.

Til dyreelskeren og skovtrolden:

Bambi –Walt Disney Klassiker

Det er ikke mange år siden, Carlsen præsenterede deres dengang spritnye Disney-serie. Og uden at have videnskabeligt belæg for min påstand, føler jeg mig alligevel fuldstændig overbevist om, at den vandt hjerterne hos mange voksne, som er vokset op i 80’erne og 90’erne.

Jeg kunne have valgt en hvilken som helst bog fra serien – hvis jeg ikke tager helt fejl er der over 10 nu. Men af dem jeg selv har, synes jeg Bambi egner sig virkelig fint til højtlæsning i efterårsferien. Den foregår i en skov med dyr, som det jo faktisk er muligt at gå på udkig efter i skovene herhjemme.

Der lurer mange farer i skoven for et ungt rådyr, og Bambi er helt afhængig af skovens dyr til at lære verden at kende og forstå skovens signaler. Vennerne Stampe, onkel Ugle, og Blomst hjælper Bambi med at finde sin vej i livet, så han en dag kan blive Skovens konge ligesom sin far.

Til filosofiske efterårsdage og hyggestunder:

Vejen til Mumidalen og andre fortællinger af Tove Jansson

Vejen til Mumidalen består af tre historier: Vejen til Mumidalen, Mumitrolden og den magiske hat og Mumitrolden på Hatifnatternes ø. I Vejen til Mumidalen har regnen gjort Mumimor og Mumitrolden hjemløse, så der søger ind i Storskovens mørke for at bygge en hytte. Mumifar er blevet væk, og det gør selvfølgelig Mumimor både ked af det og bekymret. Men midt i mørket og kulden, møder de Snif, som også har mistet sit hjem, og de tre slutter sig sammen på deres videre færd. De oplever både spændende og uhyggelige ting på turen, men som det er Tove Janssons store styrke, emmer fortællingen alligevel af ro og tryghed.

Janssons mumitrolde er oplagte til højtlæsning, fordi hun forstår at tale til børn i et voksent sprog og stille krav deres refleksionsevne. Bøgerne kan selvfølgelig læses og nydes overfladisk med de mindste, men der altid store og dybe temaer til behandling i mumi-fortællingerne, så de kan også bruges til at igangsætte vigtige samtaler mellem børn og deres voksne og voksne imellem. Jeg tør godt garantere, at Mumi er en evig klassiker.

Til fantasien, kreativiteten og klimatossen:

Peter Plys - historier fra Hundredemeterskoven

I fire historier bliver læseren inviteret med rundt i Hundredemeterskoven, hvor vi møder alle skovens dyr. I første historie, En eller andens skat, starter vi hjemme hos Plys, som er ved at sortere i sine gamle honningkrukker. Mange har fået slået dele af bunden af, så han kan jo ikke længere bruge dem til at opbevare sin honning. Pudsigt nok står Grislingen og mangler potter med hul i bunden til sine planter, og så går der ellers ren dominoeffekt i Hundredemeterskoven, hvor man hurtigt lærer, at den enes affald er den andens guld.

For voksne læsere er det hyggeligt og dejligt at se, hvordan genanvendelse kan fungere som en god fortælling for de yngste. Og de yngste får sikkert travlt med at lede efter ødelagte ting, som kan bruges på ny.  Historierne er rigt illustrerede med flotte farvelagte tegninger, præcis som vi kender dem.

Til at igangsætte fantasi, empati og vigtige samtaler:

Claras bog af Inge Duelund, illustreret af Gitte Gade

Clara er et af de børn, som de andre ikke ser. Uanset hvad hun gør, er det som om, hun er fuldstændig usynlig. Den eneste, der ser Clara, er buschaufføren, men når hun forsøger at hjælpe, bliver alting værre. Det er ironisk nok først da Clara ikke dukker op i skolen, at hun bliver ”set” af de andre børn. 

Claras bog er meget smuk, både på indholdssiden og i sit kunstneriske udtryk. At kalde bogen kunst er ikke en overdrivelse. Den er ganske særlig, og trods det afdæmpede rolige ydre, er der en eksplosion af smukke illustrationer, når bogen åbnes. Faktisk var det illustratorens ønske, at bogen netop på denne måde skulle pege på vores tendens til at dømme bøger (og hinanden) på det ydre.  

Den er perfekt til rolige eftermiddage, hvor der er ro og tid til eftertænksomhed, fantasi og samtale. Clara er overset, og det er oplagt at tale om, hvordan det føles at være mere synlig i sit fravær end i sin tilstedeværelse.

Til at skabe ro før sengetid (virker også på 39-årige mænd):

Stjerner før sengetid af Claire Grace og Dr. Jessamy Hibberd

Stjerner før sengetid er en ret unik børnebog, som altså også kan anvendes til højtlæsning for voksne, der nyder at falde til ro til hinandens stemmer.

Det er en mindfull sovebog, som ved hjælp af afslappende øvelser og rolige fortællinger hjælper med at finde ro før sengetid. Der er blandt andet afspændingsøvelser og sengevenlige yogaøvelser.

Sengetiderne har det med at blive rykket lidt rundt i ferierne, og derfor kan det være en stor hjælp med en bog, der bidrager til ro og afslapning ved sengetid, når man måske har sovet lidt længere end sædvanligt.

Den kan bruges fra omkring 4 år, måske endda 3, og så har jeg videnskabeligt bevis for, at den som minimum virker frem til 39-årsalderen. ;-)

Til mørke stunder, der skal piftes op med magi og guldstøv:

Frøken Fnug og Frøken Fjer af Maria Frantzen Sanko, illustreret af Karla Holmbäck

Hvem elsker ikke en bog fyldte med gamle, glemte ord og med to søstre, som elsker bøger og bor i en boghandel? Frøken Fnug og Frøken Fjer er to ganske specielle søstre, som har påtaget sig vigtige opgaver. Frøken Fnug flyver rundt fra efterår til vinter med sin kost, som hun bruger til at feje grimme og sårende ord op og erstatte med skønne ord, som vi alle har glemt. 

Frøken Fjer kan trylle og til midnat forvandler hun sig til en svale, og flyver ud til triste mennesker, som har brug for en smule guldstøv og magi i hverdagen. Ved forårets komme går de to søstre i hi og sover helt ind til den mørke, kolde tid igen vender tilbage og der på ny er brug for deres magiske strejf af skønne ord og hverdagsguld.

Frøken Fnug og Frøken Fjer emmer af efterår og magi. Det er en poetisk billedbog, som er skrevet på vers og illustrationerne er med til at løfte bogen til dens magiske niveau. De rolige farver skaber en afslappende stemning, og den egner sig perfekt til en kold og mørk eftermiddag.

Boganmeldelse: 'Stien på bjerget' og 'Løven og fuglen' af Marianna Dubuc

Jeg modtog bogen som anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: ’Stien på bjerget’ & ’Løven og fuglen’

Forfatter: Marianna Dubuc

Oversætter: Lone Svane Jensen

Udgivelsesår: 2020

Sideantal: 80

Forlag: Forlaget Albert

Både historien i Stien på bjerget og Løven og fuglen bæres frem ved hjælp af smukke penselstrøg og god fantasi. På tekstsiden er der ikke mere end ca. en sætning pr. dobbeltside, men den knappe tekstmængde inviterer barnet til at bidrage med sine egne fortællinger og gå på opdagelse i illustrationerne.

Stien på bjerget

Fru Grævling har gjort det til sin faste tradition at starte søndagen med en vandretur op ad det store bjerg. Det er en lang tur, men den er også meget smuk, og hun møder mange venner på sin vej. Alle kender fru Grævling og fru Grævling kender alle. Hun er en ældre dame, men hun er altid klar til at give en hånd med, når hun møder sine dyrevenner midt i deres gøremål. En dag får hun selskab af katten Felix, som vandrer med hende op til bjergtoppen. Han begynder at følge hende hver søndag, og han nyder at fru Grævling lærer ham om skovens dyr, om hjælpsomhed og om at følge sit hjerte.

Hun er hans støtte, når han ikke længere kan gå. Men som tiden går må Felix træde til at være den støttende part. Til sidst kan den gamle fru Grævling ikke længere vandre på bjerget med Felix, men Felix fortsætter søndagsvandringen og møder en dag en ny ven, som han kan give sin store viden videre til.

Stien på bjerget er en smuk fortælling om livets cyklus. Den handler om at miste, men også om de spor et nært venskab efterlader. Bogen er en oplagt støtte, når mindre børn oplever at miste en ældre, som har stået dem nær. Den er en indsigt i livets gang og i, hvordan livet fortsætter og nye relationer opstår, selv når de tætteste forsvinder.

Marianna Dubuc laver også selv illustrationerne til sine bøger, og måske er det derfor, de i så høj grad formår at indkapsle stemningen og understøtte historien.

Hendes penselstrøg er lette og omfavnende, og deres mildhed bidrager til den poetiske fortælling.

Løven og fuglen

Løven og fuglen er lige så fin og har samme poetiske udtryk både på indholds- og billedsiden. Her er Løve er i gang med at arbejde i sin have, da han ser en stakkels skadet fugl, som ikke kan flyve. Han tager den med ind og lader den blive, så de sammen kan komme igennem vinteren. Da vinteren er omme, er den lille fugl igen så god som ny, og den flyver afsted mod fjerne himmelstrøg. Det bliver Løve ked af, men han lader den flyve sin vej, og til hans store begejstring kommer den tilbage til efteråret, så de kan overvintre sammen igen.

Moralen er vist ikke til at tage fejl af: Hvis du elsker nogen, så sæt dem fri.  

Begge historier bæres frem ved hjælp af smukke penselstrøg og god fantasi, for på tekstsiden er der ikke mere end ca. en sætning pr. dobbeltside. Mere er der ikke behov for, og den knappe tekstmængde inviterer barnet til at bidrage med sine egne fortællinger og gå på opdagelse i illustrationerne. De gør det muligt at give vigtige værdier videre til sit barn helt uden løftede pegefingre. De viser hvordan venskaber kan opstå på tværs af generationer og arter – helt uden at nævne, at fru Grævling er meget ældre end Felix eller at Løve er en helt anden art end Fuglen. Jeg tør næsten vædde på, at det kun er voksne, der bider mærke i den slags ligegyldigheder. For børn er det helt naturligt med nære venskaber mellem fugle og løver.

Begge bøger er oplagte i denne tid, hvor naturen er den primære legeplads og legekammerat, og hvor mange har behov for at forholde sig til frygten for at miste en, de elsker.

Man behøver ikke være et barn for at nyde disse fine børnebøger. Deres ro og universelle følelsestema samt kunstneriske og poetiske udtryk taler på tværs af alder, og herhjemme kunne to voksne til fulde nyde skønheden og dybden i begge bøger. Det er gedigne familiebøger, der bør nydes i samværet med andre.

Boganmeldelse: Nis holder jul af Kirsten Ahlburg

Jeg modtog bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget.

Titel: Nis holder jul

Forfatter: Kirsten Ahlburg med illustrationer af Susanna Hartmann

Udgivelsesår: 2019

Sideantal: 285

Forlag: Straarup & Co

Det bliver ofte fejlantaget, at børnelitteratur – og måske særligt den læselette – er nem at skrive, men det kræver en skarp pen og sproglig intelligens at fremføre en hel og rund fortælling med få ord. I Nis holder jul viser Kirsten Ahlburg, hvordan man gør det til perfektion.

I starten af november skrev jeg et indlæg, hvori jeg præsenterede gode julekalenderbøger i 24 afsnit. Sådan en liste er jo selvfølgelig aldrig komplet, men jeg blev alligevel noget overrasket, da det gik op for mig, at jeg havde overset en vaskeægte julestjerne. Nis holder jul er vigtig at anbefale i en fart af flere grunde, men lad os starte med et lille handlingsreferat.

Nis er klassisk nisse. Han bor på loftet hos pigen Tea, han er både sjov og hyggelig, men han kan også blive lidt hidsig, når han ikke får sin grød. Præcis som vi kender nissen på loftet fra den gode, gamle julesang. Tea er den eneste i sin familie som ved, at Nis bor på loftet. Vi følger Tea og hendes familie, mens de skaber den helt rette julestemning med risengrød, juletræsfældning og en tur i juletivoli. Nis har det med at dukke op allevegne, hvor han får rodet sig ud i både det ene og det andet. Han får også en sød nisseveninde, som han tager til julebal med. Hun hedder Mille og hun hjælper Nis med at komme helskindet igennem december. I 24 kapitler følger vi både menneskenes og nissernes juleforberedelser og skøre påfund.

Se det er jo en hyggelig julefortælling! – Og den er så velkendt og traditionstro, at den føles tryg for en helt ny læser, som vil finde den nem at forstå og forholde sig til. Måske kender den lille læser allerede Nis fra forfatterens læselet bøger om nissen. Med et lixtal* på kun 5 og et let-tal** på 12 (se forklaring på de to tal herunder) er den oplagt til indskolingsbarnet, og den kan faktisk allerede bruges i 1. klasse. Den består af små tekstblokke med skarpe linjeopdelinger (maks. fire ord pr. linje), og langt de fleste nye læsere finder både hjælp og tryghed i korte sætninger og mange linjeskift. I kan nok godt høre, at den gamle dansklærer er helt oppe at ringe over den her varme og hyggelige julekalenderbog.

Det bliver ofte fejlantaget, at børnelitteratur – og måske særligt den læselette – er nem at skrive, men det kræver en skarp pen og sproglig intelligens at fremføre en hel og rund fortælling med så få ord. Og Kirsten Ahlburg gør det til perfektion.

Illustrationerne er velvalgte, de understøtter og udvider fortællingen og de har en traditionel og gammeldags tone, som vækker nostalgien og julestemningen. Hyggeligere læsetræning finder man simpelthen ikke.

*Lixtal:

Lix er en forkortelse for læsbarhedsindex, og tallet angiver hvor på indekset bogen eller læseren befinder sig. Tallet angiver hvor let eller svær, teksten er. Man udregner lixtallet ved at tælle antallet af ord i teksten, antallet af punktummer og antallet af lange ord (ord på mere end seks bogstaver) og opstiller et lille regnestykke på baggrund heraf. Der findes adskillige onlinetjenester, der har automatiseret udregningen og der er også utallige metoder til at dobbelttjekke sit barns læseniveau.  Det kan du for eksempel læse meget mere om ved at klikke her. Det er vigtigt at kende det rigtige læseniveau, fordi både den ”for nemme” og ”for svære” tekst vil virke demotiverende og ødelægge læselysten.

**Let-tal:

Let-tal (også kaldet lettal) er forkortelsen for læseegnethedstal. Udregningsmetoden bruges kun til lette bøger (dem med et lixtal under 10), og den tager højde for mere end lixtallet. Lettallets seks faktorer er: antallet af ord, antallet af lange ord, antallet ord i den længste sætning, syntaktiske træk, antal sider i bogen og billedstøtte.

Hvor lixtallet fortæller os, hvor svær en tekst er, så fortæller let-tallet i stedet hvor læsbar den er. Det er svært at finde online kilder til let-tallet, fordi det stadig er en relativt ny udregningsmetode, men bibliotekerne skriver lidt her.