Interview af Kvale & Brinkmann

 

Jeg fik tilsendt et anmeldereksemplar af Bog & Idé, som sælger Interview til DKK 449,95,- lige her.

Titel: Interview – det kvalitative forskningsinterview som håndværk

Forfatter: Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Udgivelsesår: 2015

Sideantal: 440

Forlag: Hans Reitzels Forlag

”Mennesker taler med hinanden; de interagerer, stiller spørgsmål og besvarer spørgsmål. Gennem samtaler lærer vi andre mennesker at kende og får noget at vide om deres oplevelser, følelser, holdninger og den verden, de lever i.” – Kvale & Brinkmann*

I mine to år på kandidatuddannelsen i Kultur og formidling har Kvale & Brinkmanns Interview været, ikke bare min, men også mine medstuderende og underviseres ultimative manual til at foretage det gode interview.

Bogen er inddelt i tre overordnede dele; 1) Introduktion til interviewforskning, 2) Begrebsliggørelse af forskningsinterviewet og 3) De syv faser af en  interviewundersøgelse. Hver del er yderligere inddelt i en lang række underafsnit, men overordnet kan det siges, at første del afklarer og eksemplificerer, hvad et forskningsinterview er, redegør for dets historiske baggrund og introducerer læseren til bogens opbygning. Anden del beskæftiger sig med interviewet som social praksis – herunder det ulige magtforhold mellem interviewer og informant samt epistemologiske og etiske spørgsmål (hvordan og hvilken viden erfares og hvordan erfares den forsvarligt). I bogens sidste del redegøres for interviewets syv faser, som ifølge Kvale & Brinkmann består af:

1.     Tematisering (formulér forskningsspørgsmål og teoretisk afklaring)

2.     Design (planlægning af procedurer og teknikker)

3.     Interview (på baggrund af den udarbejdede interviewguide)

4.     Transskription (renskrivning af interview)

5.     Analyse (meningsanalyse, sproglig analyse eller teoretisk analyse)

6.     Verifikation (fastslå validitet og reliabilitet)

7.     Rapportering (kommunikér analysens resultater)

Bogen kan altså ses som en helt konkret manual, som ganske udførligt gennemgår interviewsituationens kompleksitet skridt for skridt. Sideløbende med de mange forklaringer følger også eksempler på interviewguides, behandling af data og konkrete cases, som viser hvordan den, indimellem tunge teori kan omsættes til praksis.

Bogens forfattere sørger for både at begrunde det kvalitative interviews styrker, men også at påpege dets svagheder, så enhver forsker kan forsøge at imødekomme disse på anden vis. En væsentlig styrke for det kvalitative interview er dog, at det kan bidrage til at forstå menneskers tankegang, viden og handlinger i et kulturelt og hverdagsligt perspektiv, og man kan med andre ord sige, at det kvalitative interview kan bidrage til forståelser af os selv og den verden, vi færdes i.

Kvalitative studier bliver i stigende grad (og med god grund!) tillagt større værdi, og til det kræves gode grundbøger, som forstår at formidle vigtigheden af de mange etiske spørgsmål der nødvendigvis opstår, når man forsøger at beskrive sin informants livsverden.

Jeg har anvendt bogen i alle mine opgaver på kandidatstudiet, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det skulle være muligt for mig at udarbejde en interviewguide eller foretage det efterfølgende analysearbejde uden Kvale & Brinkmann ved min side. En af bogens mange styrker er, at den formidler på et niveau, hvor de fleste studerende ved en videregående uddannelse kan være med. Den lader eksempelvis aldrig sit teoretisk fundament stå alene, men fæster gentagelsesvist disse til konkrete eksempler, og de tunge teoretiske termer ledsages sædvanligvis også af parentetiske forklaringer, som både er anvendelige for den læser, der møder dem første gang, men absolut også for den trætte studiehjerne.

Bogen kan anvendes som god, solid baggrundsviden, men også som et oplagsværk, når der søges svar på specifikke interviewrelaterede spørgsmål om forberedelse, udførelse, etik eller behandling af data.

Jeg vil uden forbehold anbefale det omfangsrige værk til alle, som skal udføre kvalitative interviews både i hobby- eller uddannelsesregi.

* Kvale & Brinkmann, 2015 s. 17.

Boganmeldelse: Kulturteori og kultursociologi – redigeret af Bjørn Schiermer

Det uundværlige værk kan købes på Saxo til DKK 446,-

Titel: Kulturteori og kultursociologi

Redigeret af: Bjørn Schiermer

Udgivelsesår: 2016

Sideantal: 607

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Kulturteori og kultursociologi er bogen, der er sin vægt værd i guld – og den er tung!

Der er så meget guf i den her mursten af en bog, at jeg nærmest ikke ved, hvor jeg skal starte. Så lad mig starte med en lille beretning om, hvordan og hvorfor den havnede på mit skrivebord. Da jeg i februar var til specialevejledning, var det tydeligt at mærke på min vejleder, at jeg ikke rigtig kunne leve (eller bestå – oh, the horror!) uden det omfattende, værdifulde værk. Faktisk var hun så sikker i sin sag, at hun lånte mig hendes eksemplar med hjem. Jeg kunne imidlertid ikke rigtig arbejde frit med bogen, da jeg var fuldstændig panisk ved tanken om at krølle siderne, fedte den til eller værst af alt, spilde kaffe ud over den. – Jeg spilder aldrig kaffe på mine egne bøger, men af en eller anden grund lykkes det mig altid at blive enormt fumlefingret, når jeg prøver at være ekstra forsigtig med lånte bøger. Derfor skrev jeg til Hans Reitzels Forlag og tiggede mig til mit eget eksemplar (et praktikophold i Tokyo er givende for sjæl og faglighed, men drænende for pengepungen). Og lad mig bare gøre det helt klart; det er det bedste tiggeri, jeg nogensinde har bedrevet.

For at kunne skrive en fyldestgørende anmeldelse af det store værk, har jeg læst det fra ende til anden, men det er klart, at de kapitler, der er relevante for min specialeskrivning, har været genstande for en mere dybdegående læsning.

Cultural Studies kan indimellem være svære at få greb om, fordi de ikke definerer sig selv ved at være en disciplin, og derfor også kan rumme det meste. Det er svært at tale om noget som helst uden at øjne kulturen. Alt hvad vi gør, alt hvad vi siger, alt hvad vi tager for givne sandheder er betinget af den kultur, vi både skabes i, men også er medskabere af.

I Kulturteori og kultursociologi indføres læseren i alt lige fra de klassiske teorier af eksempelvis Émile Durkheim og Mikhael Bachtin – som har været med til at forme kulturstudietraditionen – til nyere teoretikere som eksempelvis Michel Foucault og Sara Ahmed. Sidstnævnte har ikke hele dedikerede kapitler, men anvendes i mange af værkets introduktioner til forskellige kulturteoretiske tilgange. Fælles for alle værkets kapitler er, at de er letforståelige og velskrevne. Men vigtigst af alt, så bevæger de sig ud over introduktionens grænser og tilbyder læseren en dansksproget tilgang til nogle af de mest komplekse kulturteorier, som kun er tilgængeligt på dansk i meget begrænset omfang. Af samme årsag ville jeg faktisk ønske, at jeg havde haft værket gennem hele min studietid, som både får en afklarende funktion i forhold til specifikke teorier eller teoretikere, men også fungerer som en form for sikkerhedsnet, og giver mig mulighed for at tjekke, om jeg har forstået min primære litteratur og hvilke ”svagheder”, jeg bør være opmærksom på i min anvendelse af den.

Som enhver studerende ved, kan det være enormt krævende at skrive et teoriafsnit, som både forstår at forholde sig kritisk til den anvendte teori og som samtidig redegør for, hvilke andre teorier, den er inspireret af eller adskiller sig fra (det skriver forfatterne jo kun sjældent i deres værker). Men Kulturteori og kultursociologi tilbyder netop et overblik over 1) de forskellige grene af teorien, 2) den kritik teorien har være genstand for, 3) hvilken indflydelse teorien har haft på sin samtid og 4) hvilken historisk kontekst teorien kan sættes ind i.

Jeg ville kalde det for et opslagsværk, fordi det byder på afklarende beskrivelser og forklaringer, men samtidig er dets tekster så dybdegående og præcise, at opslagsværk næppe vil være fyldestgørende, i stedet refererer jeg fremover til værket som min kulturbibel.

Som I kan høre, så har jeg så mange roser til det her værk, at jeg kun kan anbefale det til alle humaniorastuderende eller kulturinteresserede.