Boganmeldelse: Et lille liv af Hanya Yanagihara

Jeg fik denne tilsendt af Politikens Forlag, som sælger den lige her for DKK 300,-

Titel: Et lille liv

Forfatter: Hanya Yanagihara

Udgivelsesår: 2016

Sideantal: 800

Forlag: Politikens Forlag

Forlagets beskrivelse

Et lille liv er en af den slags romaner, der fortæller en menneskehistorie, man aldrig glemmer.
Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb.
Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid.
Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.

Anmeldelse

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte. Det er så svært at tage hul på den her anmeldelse og jeg spørger mig selv, hvordan jeg nogensinde kan skrive en anmeldelse, der er Et lille liv værdig? Med det in mente, vil jeg alligevel gøre et forsøg og jeg håber, at jeg trods store udfordringer alligevel kan lykkes med at beskrive, hvordan Et lille liv har fejet benene væk under mig og ladet mig leve et sideløbende liv, som jeg i virkeligheden nok var mere tilstede i end mit eget.

Vi følger de fire studerende; Jude, Willem, JB og Malcolm som får etableret et livslangt venskab i løbet af deres første år på college. Deres venskab udvikles i takt med, at drengene bliver ældre og læseren er med på deres rejse fra unge drenge til voksne mænd. Undervejs rejses der spørgsmål om, hvad det vil sige at være voksen og det lykkes Yanagihara diskret at problematisering af de herskende normative forestillinger om det ”rigtige” voksenliv uden, man får indtryk af, at der er en form for skjult dagsorden eller at der ligger en større revolution og lurer.

”Synes I ikke, I fyre skulle holde op med at klæbe til hinanden og se at blive voksne?”

Men hvordan var man voksen? Var parforholdet virkelig den eneste mulige valgmulighed? (Men én mulighed var jo ikke nogen valgmulighed.) “Tusind års evolutionær og social udvikling og så er dét vores eneste valg?” havde han spurgt Harold, da de var oppe i Truro sidste sommer (…)”

s. 252

Jude, som er bogens hovedperson afslører brudvist mørke og skræmmende erindringer fra sin barndom, og disse er så brutale og levende beskrevet, at de formentligt vil kunne bevæge selv den mest følelseskolde og upåvirkelige læser. Han har aldrig ondt af sig selv og svælger ikke i egen ulyksalige fortid eller i de mén, den har efterladt ham med. Tværtimod er hans fortid som et arkiv, der kræver en særlig nøgle gemt et særligt sted, og som kun bliver åbnet, hvis der virkelig ikke er andre muligheder. Trods utallige følgevirkninger af sin grusomme barndom – både fysisk og psykisk, insisterer han på at leve normalt og han nægter at påtage sig rollen som offer.

Min læseoplevelse var ud over det sædvanlige. Jeg græd undervejs, jeg havde kvalme, jeg kunne ikke spise, ikke tænke, ikke sove. Jeg var fyldt op med en sorg så stor, at den på det nærmeste overtog mit eget liv. De billeder jeg med hjælp fra Yanagiharas imponerende beskrivelser dannede mig af Judes grusomme barndom, efterlod mig lettere traumatiseret og jeg har aldrig før haft så stærke følelser for en fiktionel karakter. Hvordan det er lykkedes forfatteren at skabe en så levende og grusom fortælling uden selv at have haft lignende oplevelser, er mig en gåde.

Her efter endt læsning, er det en af de bøger, som jeg stadig ikke helt har sluppet. Jude er ikke bare et menneske hvis liv, jeg har læst om. Han har fået en særlig plads i mit hjerte og jeg føler, at jeg kender hver eneste lille krog af hans sind. Jeg lever stadig i bogen og for at være helt ærlig, tror jeg ikke, at jeg helt er klar til at slippe den endnu. Den er uden tvivl min største læseoplevelse i 2016, og havde jeg befundet mig i Danmark til jul, kunne samtlige venner og familiemedlemmer finde den under juletræet i år.

Vinder af fødselsdagskonkurrence

Så er der fundet en vinder af den lille fødselsdagskonkurrence, jeg lavede i samarbejde med Forlaget Klim.

I var alle hamrende dygtige til at svare rigtigt og I skal have tusinde tak for alle de søde hilsner. J

Se i videoen om du er den heldige vinder. Hvis du er, så send mig en mail med din adresse på bookmeupscotty@gmail.com.

PS: Husk lyd på videoen!

Giveaway reminder

Så er det ved at være sidste chance for at deltage i min fødselsdagsgiveaway, hvor du kan vinde Murakamis Fødselsdagshistorier.

Klik her for at deltage. 

Fødselsdagskonkurrence

I anledning af min snarlige fødselsdag (d. 11. december) udlodder jeg i samarbejde med Forlaget Klim Fødselsdagshistorier af Haruki Murakami.

Det eneste du skal gøre for at deltage er at:

·   følge mig på Instagram

og

·   svare rigtigt på to spørgsmål; hvor holder jeg fødselsdag i år og hvor (æld)gammel bliver jeg?

Du kan både deltage her og på min Instagramprofil (@bookmeupscotty) – deltager du begge steder, dobles dine vinderchancer.

Vinderen trækkes på min fødselsdag d. 11. december 2016.

Held og lykke! :)

Om bogen:

Haruki Murakami indleder 'Fødselsdagshistorier' med at fortælle om sin egen fødselsdag, der falder på samme dato som Jack ­Londons.
Undervejs introducerer han hver enkelt forfatter og afslutter med sin egen historie 'Birthday Girl', som han har skrevet specielt til denne samling.
Haruki Murakami har aldrig lagt skjul på, hvor meget han beundrer en forfatter som Raymond Carver for at fortælle en tilsyneladende enkel historie, der pludselig får en fuldstændig overraskende drejning.
Murakami har udvalgt elleve noveller, der alle kan den kunst, og samlet dem under temaet fødselsdag. Som det fremgår af hans forord, har det ikke været helt nemt, og han har været vidt omkring i sin søgen. Carver er selvfølgelig med, men også forfattere som David Foster Wallace, Paul Theroux og irske Claire Keegan er repræsenterede.

Boganmeldelse: M Train af Patti Smith

M Train kan købes lige her til DKK 270,-

Titel: M Train

Forfatter: Patti Smith

Udgivelsesår: 2015 (dansk udgave)

Sideantal: 300

Forlag: Klim

Bagsidetekst:

M Train begynder og ender på en café i New York, som er blevet Patti Smiths andet hjem gennem årene. Ved sit stambord i hjørnet drikker hun sin kaffe, laver små optegnelser på servietter, læser bøger og reflekterer over minderne og drømmene, over det som er gået tabt.
Med en mild melankoli søger hun trøst i poesien og rejser gennem verden i de store forfatteres fodspor. Hun byder også på forskellige scener fra sit tidigere liv i Detroit med sin mand Fred Sonic Smith, små stunder af ren lykke og betingelsesløs kærlighed.

Det her er en bog for alle, som elsker at tilbringe en eftermiddag på café, fordybet i en bog eller i verden omkring. M Train er en personlig og poetisk beretning om livet, kunsten og kærligheden.
M Train er Patti Smiths første bog siden bestselleren Just Kids, som læsere i alle generationer faldt for, og som Smith modtog flere priser for, bl.a. den prestigefyldte National Book Award.

Anmeldelse

Jeg bladrer til sidste side, suger de afslutningsvise ord til mig og lukker bogen i. Jeg lægger den fra mig, og i mit sind er jeg netop hjemvendt fra cafebesøg med min stille, men intense veninde, Patti Smith. Vi var på Café Ino i Greenwich Village og sad ved vores sædvanlige bord i hjørnet, hvor vi fik sort kaffe og mørkt brød med olivenolie.

Vores møde var præget af stilhed og jeg kunne se sorgen og lægslen i hendes øjne og i hendes bevægelser, når hun skrev på sin serviet.

Det er den bedste beskrivelse, jeg kan give af min overordnede læseoplevelse med M Train. Jeg har sjældent følt mig mere inkluderet i en bogs univers og indimellem kunne jeg blive helt i tvivl om, hvornår Smiths ord ophørte og mine tanker begyndte.

Med lyriske toner fortæller Patti Smith om et liv, som trods mange rejser og cafebesøg virker stille, begivenhedsløst og isoleret fra omverdenen. Isolationen og den gennemgående melankolske stemning kan formentlig tillægges tabet af ægtefælden, Fred som helt naturligt fylder en del i Smiths fortælling.

Det er svært helt præcist at sige, hvad bogen egentlig handler om, for den handler både om alt og intet på én gang. Smith selv skriver om en voiceover fra en drøm, som fortæller

                     ”Det er ikke let at skrive om ingenting.”

                           s. 77

Og alligevel synes det at være præcis, hvad hun gør. Samtidig er bogen fortællingen om et liv, som trods turneer med vilde koncerter, stille går sin gang og hvor de daglige rutiner bliver fulgt til mindste detalje.

Hun lægger ikke skjul på sin smerte over tabet af sin store kærlighed, og selvom hun ikke ekspliciterer sin egen sørgeproces, kommer sorgen til udtryk i enkle, men smertefulde sætninger som for eksempel;

”Bare kom tilbage, tænkte jeg. Du har været væk længe nok. Bare kom tilbage. Jeg vil holde op med at rejse. Jeg vil vaske dit tøj.”

                      s. 171

Jeg ved ikke, om man skal have læst hele bogen for at få den følelse, jeg sidder med, når jeg læser ovenstående, men jeg får en kæmpe klump i halsen og kan næsten ikke bære at være vidne til hendes smerte.

Med M Train vækker Patti Smith tanker om, hvordan ingen rigtigt kan have det hele. Uanset hvor mange successer livet byder på, så vil der altid mangle noget. Og i Smiths tilfælde er der ingen tvivl om, at dette ”noget” er Fred.

Jeg tror, enhver bogelsker vil falde pladask for M Train, fordi den på mange måder er en hyldest til litteraturen. Der er utallige referencer til de store klassikere, såvel som nyere litteratur og læseren er ikke i tvivl om dennes betydning for Patti Smith. Jeg havde en snak med et nært familiemedlem, som undrede sig over denne trend med at læse Patti Smith uden at være musikinteresseret. Personligt kender jeg kun én enkelt eller to af hendes sange, men jeg kan med sikkerhed sige, efter at have læst M Train, at Patti Smith ikke ”kun” er musiker, men absolut også forfatter. Musikken fylder overraskende lidt i bogen, så det skal i al fald ikke være manglen på interesse for musik, der afholder fra læsningen af M Train.

Derudover er jeg nødt til kort at nævne bogens layout; for mig er layoutet en væsentlig del af den gode læseoplevelse og denne emmer af lækkerhed med dens tykke sider og mørke kunstneriske stil, som samtidig bidrager til den stemning Smith skriver i og med. Altid akkompagneret af en god bog og kaffe.

Jeg sidder tilbage med en følelse af, at Patti Smith og jeg deler samme passion – litteratur og sort kaffe.