Boganmeldelse: Dette burde skrives i nutid af Helle Helle

Bogen er lige nu udsolgt fra forlaget, men forventes i både de fysiske og online bogbutikker igen i november. Alternativt kan du melde dig ind i Gyldendals- eller Samlerens Bogklub, hvor bogen stadig kan købes. Det er herigennem jeg har købt mit eksemplar.

Titel: Dette burde skrives i nutid

Forfatter: Helle Helle

Udgivelsesår: 2011

Sideantal: 160

Forlag: Gyldendal (Samlerens bogklub)

Forlagets beskrivelse:

En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase. Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem.

Anmeldelse:

Det var en sand fornøjelse at læse om Dortes brandhamrende kedelige hverdag. I en tid, hvor der hele tiden skal ske noget og hvor den ene store nyhed afløser den anden, var det med en indre fryd, jeg læste historien om Dorte. En pige som ikke tager livet så alvorligt og som ikke synes at have behov for at have kontrol over alting. Dorte tager tingene som de kommer, hun bruger ikke så meget energi på at spekulere over livets store spørgsmål og hvad fremtiden vil bringe. Hun er bare til. Dorte synes at eksistere fra dag til dag og selvom hun hverken er rig eller privilegeret på andre punkter, tog jeg mig selv i virkelig at misunde hende. For hun er i stand til at gøre det, som jeg ofte drømmer om; at være til i nuet uden at spekulere på, om drømmejobbet venter, om næste eksamen bestås, om der er råd til hus eller de mere hverdagsagtige tanker om jeg spiser sundt nok, får dyrket nok motion og selvfølgelig læst nok bøger og sådan kunne jeg ellers fortsætte i en uendelighed. Men for Dorte virker tilværelsen legende let, måske fordi hun gør det let.

Jeg er sikker på at Dette burde skrives i nutid kan analyseres i et væk og man kan finde alverdens symboler og metaforer i bogen, men jeg tror bestemt ikke det er hensigten. Jeg tror den skal læses præcis som den er skrevet. En fortælling om Dortes trivielle hverdag. Måske er min opfattelse farvet af den diskussion Dorte har med sin skrivelærer i fortællingens slutning. Skrivelæreren mener, at alt i en tekst skal have en betydning, hvortil Dorte svarer:

”Det er jeg ikke sikker på, jeg er enig i, sagde jeg. – Nogle gange sker ting jo bare.”

Og den sidste sætning: ”Nogle gange sker ting jo bare.” er faktisk en sætning jeg vil stræbe på at tage med mig videre i livet. Ikke alt kan kontrolleres, så giv slip og vær til, Maria. Tak til Dorte og tak til Helle Helle for at minde mig om at slippe kontrollen og leve.

Bonusinfo:

Helle Helle er kendt for at skrive om hverdagssituationer og banaliteter. Apropos triviel hverdag, har hun tidligere udtalt følgende i et interview:

”Jeg tror, det er forskelligt, om man kan holde det trivielle ud eller ikke. Jeg kan godt lide gentagelser, og jeg bryder mig ikke om for meget spænding i tilværelsen.”

Måske er dette netop årsagen til, at Helle Helle, som ingen andre, formår at gøre en almindelig piges trivielle hverdag til et mesterværk. Læs hele interviewet lige her.