Boganmeldelse: Enkekejserinden af Jung Chang

Original titel: Empress Dowager Cixi

The Concubine Who Launched Modern China

Dansk titel: Enkekejserinden Cixi,

konkubinen, der banede vej for det moderne Kina

Forfatter: Jung Chang

Udgivelsesår: 2013

Sideantal: 506

Forlag: Rosinante

Resume:

I Enkekejserinden tager Jung Chang os med på en rejse tilbage til Kina i 1800-tallet under Qingdynastiet, som blev landets sidste dynasti. Her hersker kejser Xianfeng, som er gift med kejserinde Zhen og har en førstekonkubine ved navn Cixi. Cixi har siden barnsben udvist stor politisk interesse, og som et særsyn i det traditionsbundne Kina, har hendes meninger (trods hendes køn) været værdsat i hendes familie. Det er dog ikke så ligetil i Den Forbudte By, hvor Cixi må træde varsomt for at undgå at overskride de opstillede mandsdominerede normer med sine meninger.

Enkekejserinden er historien om, hvordan Cixi får kæmpet sig til tops i Qingdynastiet og på trods af sit køn regerede Kina (indirekte) i over 50 år. Den handler om handler om hendes kamp for at modernisere og reformere det traditionelle feudalsamfund i Kina.

Anmeldelse:

Jeg blev lynhurtig draget ind i en verden af konkubiner, eunukker og kinesiske traditioner med snøring af pigefødder, brutale straffe og dybt forankret hierarki.

Enkekejserinden er spækket med detaljerede beskrivelser af Qingdynastiets store palæer, kongelig og tjenstlig beklædning, samt Kinas gader og stræder. Det er en indføring i det kinesiske samfundshierarki og vanskeligheden (for ikke at sige umuligheden) i at ændre på den skæbne og det liv, man er født ind i.

Der er ingen tvivl om, at man skal have hjerte for historie, hvis skildringen af Cixis indflydelse på Qingdynastiet og Kinas udvikling skal fange. Jeg har altid haft en stor og (tilsyneladende) umættende interesse for historie, derfor var jeg også fanget langt hen ad vejen i dette store historiske værk. Dog må jeg sige, at bogen bærer præg af forfatterens egne holdninger. Først og fremmest påstår Jung Chang ofte at vide, hvad Cixis tanker var og hvad der lå til grund for hendes handlinger. Men uanset hvor grundigt et studie man foretager sig, kan man vel aldrig vide, hvad der foregår i et andet menneskes tanker, samt hvad der ligger til grund for dets handlinger. Herudover er Chang meget begejstret for Cixis rolle i Kinas samfundsudvikling, og den måde hun håndterede politiske spørgsmål, og denne begejstring skinner absolut igennem i hendes skildring.

På trods af tendens og subjektivitet, synes jeg stadig bogen har noget at byde på. Den er en indføring i kinesisk historie og samfundsstruktur, og den præsenterer nogle (for mig) ukendte beretninger.

Jeg vil anbefale bogen til alle med stor historisk interesse, eller med særlig interesse i Kinas samfundsudvikling. Dog vil jeg opfordre til, at den læses med et kritisk øje, hvor læseren minder sig selv om, at Jung Changs egen historie og -holdning har haft nogen indflydelse på hendes udlægning af Cixis vej til kejserpalæet.

Bonusinfo:

·      Hvis man er interesseret i en skønlitterær udlægning af Kinas historie, med udgangspunkt i Jung Changs barndom, kan jeg varmt anbefale ”Vilde svaner, tre døtre af Kina”, som hun skrev i 1991. Den er ikke tung at læse, og den giver et rigtig godt indblik i Kinas historie. Den er fantastisk god!